Læsetid: 3 min.

R: Flere EU-midler til humaniora og samfundsvidenskab

EU’s forskningsmilliarder skal i højere grad gå til tværvidenskabelig forskning, mener Radikale Venstre, der vil gøre op med natur- og sundhedsvidenskabs monopol på EU-midler. Forhandlingerne om verdens største pulje af forskningsmidler starter i dag
EU's forskningsministre skal i de kommende dage diskutere den  helt store udfordring om, hvad de 600 mia. afsatte kr. til forskning egentlig skal gå til. Kritikere mener, at udfordringer som de aktuelle konsekvenser af den europæiske krise slet ikke er kommet med. Her svinger demonstranter det rumænske flag under de voldelige optøjer i Bukarest mod regeringens benhårde spareplaner på sundhed og uddannelse.

EU's forskningsministre skal i de kommende dage diskutere den helt store udfordring om, hvad de 600 mia. afsatte kr. til forskning egentlig skal gå til. Kritikere mener, at udfordringer som de aktuelle konsekvenser af den europæiske krise slet ikke er kommet med. Her svinger demonstranter det rumænske flag under de voldelige optøjer i Bukarest mod regeringens benhårde spareplaner på sundhed og uddannelse.

Daniel Mihailescu

1. februar 2012

Natur- og sundhedsvidenskab modtager i dag 95 procent af alle forskningsmidler fra EU. Det monopol vil Radikale Venstres forskningsordfører, Sofie Carsten Nielsen, have brudt i EU’s kommende forskningsprogram Horizon 2020, der skal uddele 600 mia. kr. fra 2014-2020.

Sofie Carsten Nielsen mener, at en del af midlerne skal øremærkes til tværfaglige forskningsprojekter for at sikre, at EU også får de humanistiske og samfundsvidenskabelige svar på fremtidens store udfordringer.

»Det handler ikke om, at humaniora og samfundsvidenskab skal holdes i live, men om, at EU-borgernes penge bliver brugt bedst muligt. Hvis vi skal lykkes at adressere de store udfordringer, vi står over for, er det nødvendigt at kombinere fysikeres viden med designeres eller ingeniørers med antropologers,« siger Sofie Carsten Nielsen og henviser til en undersøgelse fra tænketanken DEA, der viser de tværdisciplinære forskningsmiljøer i gennemsnit tiltrækker 430.000 kroner pr. fuldtidsforsker, mens de monodisciplinære i gennemsnit kun tiltrækker 274.000.

Forskningschef hos Haldor Topsøe Jens Rostrup-Nielsen, der også er medlem af Det Europæiske Forskningsråd (EURAB), er enig i, at de store nyskabelser ofte sker på grænserne mellem de traditionelle forskningsområder. Problemet er bare, at den tværvidenskabelige forskning ikke er af tilstrækkeligt høj nok kvalitet, viser erfaringerne fra EURAB, der havde øremærket 10 procent af de 1,5 mia. euro, (godt 11 mia. kr.) de uddeler om året til tværfaglig forskning.

»Det var meget skuffende, men vi måtte konstatere, at der kom meget få ansøgninger af et tilstrækkeligt højt niveau, så det er let at sige tværfaglighed, men det er møghamrende svært i praksis,« siger Jens Rostrup-Nielsen.

Professor Kirsten Drotner fra Syddansk Universitet er den danske repræsentant for samfundsvidenskab og humaniora i det nuværende forskningsprogram. Hun er enig, at det er mere besværligt end som så at fremme tværvidenskabelig forskning:

»Det udfordrer hele tankegangen og traditionen i forskningssystemet, men der er gode eksempler på, at det kan lykkes,« siger hun og nævner som eksempel det canadiske forskningsråd for sundhed som eksempel, som det har taget 10 år at få etableret. Hvis EU vil gøre alvor af tværfagligheden må den derfor tænkes ind allerede i beskrivelsen af udfordringerne.

»Velviljen er der, men vi mangler at se handling bag ordene,« siger Kirsten Drotner.

Fem udfordringer

EU-Kommissionens forslag til en ny struktur i EU’s forskningsprogram, som skal forhandles på plads under det danske formandsskab, skal efter planen uddele penge inden for seks store udfordringer.

Radikales Sofie Carsten Nielsen bakker den nye opbygning op, men frygter at humaniora og samfundsvidenskab vil blive glemt.

»De her prioriteringer risikerer at betyde business as usual, hvor natur- og sundhedsvidenskab fortsat vinder alle pengene. Derfor må vi sikre, at en vis del af de seks søjler går til tværvidenskabelige projekter, så humaniora og samfundsvidenskab kommer over de fem procent,« siger Sofie Carsten Nielsen.

Kommissionens forslag til en ny opbygning af forskningsprogrammet har tidligere været under kritik for at nedprioritere humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning yderligere.

Jens Rostrup-Nielsen mener snarere Horizon 2020’s problem er, at de såkaldte store udfordringer er alt for traditionelle.

»Svagheden er, at der satses alt for meget på smarte overskrifter inden for forskningsområder, som kineserne og amerikanerne også satser på. Europa burde lade være at gøre det, alle andre gør, og tage en ny indfaldsvinkel og satse på forskning på nye måder,« siger Jens Rostrup-Nielsen. De store udfordringer bærer lige nu alt for meget præg af, at de er udtænkt af politikere og embedsmænd, mener han. Erhvervsliv og universiteter burde tages med på råd, samtidig med at der blev tænkt i mere risikabel frontforskning.

Kirsten Drotner mener også, at de såkaldte store udfordringer er forkert skruet sammen.

»I øjeblikket er der udfordringer, der slet ikke bliver adresseret for eksempel inden for den globale kommunikation, men også helt akutte spørgsmål som de socioøkonomiske konsekvenser af den europæiske krise,« siger Kirsten Drotner.

Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) vil også påpege vigtigheden af tværfagligheden, når han i dag åbner forhandlingerne med EU’s forskningsministre om Horizon 2020 i København.

»Europas problemer er at skabe job og vækst. Store dele af midlerne målrettes mod brede samfundsudfordringer — som klima og sundhed - og det giver gode muligheder for at styrke det tværfaglige med inddragelse af eksempelvis samfundsvidenskab og humaniora, hvis man sammenligner med de tidligere forskningsprogrammer.Men ja, det bliver en udfordring at sikre, at det rent faktisk sker, og det bliver en af ambitionerne for det danske EU-formandskab,« siger Morten Østergaard.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er vigtigt at have andre vinkler på udviklingen end den naturvidenskabelige. For at få nye ideer er nysgerrighed nødvendigt, og mod til at prøve nye veje og metoder. Det at gøre det sædvanlige og ikke risikere noget nyt, giver de sædvanlige resultater. Hvis vi løber sammen med alle andre efter det "guld" vi tror findes, er der meget lidt at dele mellem os. Men hvis vi selv har modet til at søge nye "guld" forekomster, er det os som får først.