Læsetid: 3 min.

Recessionen bremser den grønne vækst

Fyringerne i Vestas viser, hvordan den økonomiske krise i Europa presser regeringens plan om at skabe grønne arbejdspladser. Væksten i vindmølleindustrien er gået i stå, og fremtiden er usikker
Selv om Vestas i går måtte fyre 2.335 medarbejdere verden over, så har de danske virksomheder i vindmølle-industrien klaret sig relativt godt gennem krisen

Selv om Vestas i går måtte fyre 2.335 medarbejdere verden over, så har de danske virksomheder i vindmølle-industrien klaret sig relativt godt gennem krisen

Jakob Dall

13. januar 2012

På Vestas tårnfabrik i Varde var kollegerne i går morges klokken halv ni samlet foran storskærmen. Her tonede den administrerende direktør frem, og hans besked var værre end forventet. Hele fabrikken Vestas Towers i Varde med 350 medarbejdere skulle lukkes.

En del af kollegernes øjne begyndte at flakke. Nogle sad bare og kiggede ind i sig selv. Sådan fortæller tillidsmand Per Damm.

»Det her er folks liv, nogle har været her i 40 år,« siger Per Damm om kollegerne, der før Vestas overtog fabrikken lavede skorstene.

Fyringerne af i alt 1.300 medarbejdere i Vestas danske afdeling illustrerer, hvordan regeringens plan om at skabe grønne jobs er under pres på grund af den økonomiske krise.

»Det føles som et enormt tilbageslag for den grønne teknologi,« siger Helle Thorning-Schmidt om fyringerne på Vestas.

Vestas har 5.300 ansatte i Danmark, hvoraf næsten en fjerdedel nu står til at blive fyret. I alt fyrer Vestas 2.335 medarbejdere verden over.

Også EU-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, der ellers har rost det danske formandskab for at lægge vægt på at skabe vækst med særlig fokus på grønne job kommenterede i går fyringerne i Vestas.

»Lad os være ærlige, det er et tilbageslag, men det skal ikke skabe tvivl om vores vilje til at skabe grøn vækst,« siger José Manuel Barroso.

Fastholder omsætningen

I brancheorganisationen Vindmølleinustrien var fyringerne ventede. Administrerende direktør Jan Hylleberg beklager nedskæringerne, men mener, at det er et forståeligt resultat af den globale krise.

»Hvis man kigger på de danske virksomheder i vindmølleindustrien, så har de klaret sig relativt godt gennem krisen,« siger Jan Hylleberg, adm. direktør i Vindmølleindustrien.

Branchen har formået at fastholde omsætningen fra 2008 og frem. Selv om recessionen har bremset de tocifrede vækstrater, så omsatte branchen i 2010 for rekordhøje 55 milliarder kroner.

Også målt i antallet af beskæftigede har tallet ligget nogenlunde stabilt på 25.000 de seneste fire år. På trods af de annoncerede 1.300 fyringer i Vestas, mener cheføkonom i Vindmølleindustrien Sune Strøm ikke, at det nødvendigvis betyder en nedgang i antallet af beskæftigede i Danmark.

»Vi har de seneste år set store fyringsrunder, der ikke er gået ud over det samlede antal beskæftigede, blandt andet fordi mange fandt nye job inden for industrien,« siger Sune Strøm.

Usikkerhed på markedet

Det europæiske marked er det vigtigste for de danske vindmølleproducenter — en marked der først og fremmes tegnes af Vestas og Siemens Wind Power.

Branchen har været hårdt ramt af Spaniens økonomiske nedtur, fordi man her har skåret i subsidierne til vedvarende energi.

Også i Frankrig er der usikkerhed, fordi man her står over for at skulle tage en beslutning om en stor satsning på offshore vindenergi. I Danmark har den fremtidige energiplan været undervejs i flere år, og det er stadig usikkert, hvor aftalen lander. I USA er der tvivl om, hvorvidt støtteordningen til landbaseret vindenergi bliver forlænget.

»Vi står over for et beslutningsvakuum, der skaber stor usikkerhed på markedet lige nu,« siger Jan Hylleberg, adm. direktør i Vindmølleindustrien.

Energiaftalen

I den grønne tænketank Concito advarer direktør Thomas Færgeman mod at se fyringerne i Vestas som et udtryk for, at regeringens plan om grøn vækst har spillet fallit.

»Der bliver ikke fyret mere i den grønne sektor end i andre. Der bliver fyret overalt i Danmark, hvilket afspejler den globale recession,« siger Thomas Færgeman.

Samtidig understreger han, at den danske strategi om grønne job kun vil lykkes, hvis resten af verden forfølger ambitiøse klimamål. Eksempelvis kan den danske energiaftale, der i øjeblikket er til forhandling, få stor betydning for de danske vindmølleproducenter. Regeringen har foreslået 2.100 MW ekstra vindenergi frem mod 2020.

»Hvis energiforliget falder på plads, sådan som regeringens udspil har lagt op til, så udvider man markedet for vindenergi ganske betragteligt,« siger Thomas Færgeman.

Klima- og Energiminister Martin Lidegaard beklager fyringerne i Vestas i en mail til Information. Men han understreger samtidig, at alle internationale virksomheder er under pres.

»Det vigtigste, vi politikere kan gøre, er at føre en ambitiøs og offensiv klima- og energipolitik, der sikrer det grønne erhvervsliv så gode og stabile rammer som muligt. På den måde kan vi gøde jorden for den type erhvervseventyr, Vestas stadig repræsenterer,« svarer ministeren.

Han tror stadig på strategien om at skabe grønne job, men advarer:

»Vi må ikke være blåøjede, andre lande ser de samme muligheder. Skal investeringerne og jobbene lande i Danmark, så skal vi være modige og ambitiøse, og derfor skal vi skabe gode og klare rammevilkår nu.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

>>Væksten i vindmølleindustrien er gået i stå<<
Mage til sludder, det er Vestas med dens overego Engel, der har satset forkert - på USA.
Tyskland forlader a-kraft og vil have brug for alternativ energi. Andre store lande vil følge trop, når følgerne af a-kraft når ind i befolkningernes hoveder. I Asien går det forrygende med vindmøller. Der er kun det indkapslende USA, der tænker så kortsigtet energimæssigt.

Søren Kristensen

"I den grønne tænketank Concito advarer direktør Thomas Færgeman mod at se fyringerne i Vestas som et udtryk for, at regeringens plan om grøn vækst har spillet fallit."

Det ville i så fald også være en ret hurtig konklusion. med mindre der er tale om den gamle regering.

Søren Jensen

Ja, det grønne duer nok ikke. Vindmøller, kineserne er godt på vej med vindmøller og med solceller er Kina førende, vi kan måske bidrage med en større effektivitet med overfladebehandling af solcelle panelerne. Forstå dog at vi er ude, vi er for dyre. Vestas fik fremgang da der var en masse hjælp og meget høje priser på el fra vindmøller. Vi skal have back-up når der ikke er vind og vi kan ikke satse på import, vi skal være selvforsynende med energi så med vindmøller, skal vi både investere i møllerne samt en portion gasturbiner eller kulkraftværker. Finnerne gennemregnede det, de havde danskere på besøg og fravalgte møller og fik A-kraft.
Ps. er i Kina 4 gange om året, så glem det med at konkurrere med dem, dygtige ingeniører gode forhold og lave lønninger. Kineserne er drøn effektive

Ejvind Jacobsen

Væksten er da ikke gået i stå i vindmølleindustrien - det er bare Vestas der fyrer folk.
Der er stadig masser af vækst hos andre vindmølleproducenter.

morten hansen

I fremtiden bliver vindkraft kun et perifært supplement. Teknologier, der overhaler med 100 i timen er allerede udviklet. Det eneste, der forhindrer det i at ske, er den petrokemiske industris jerngreb på verdensøkonomien og verdens energiforsyning.

Olie har været verdenshistoriens største trip. Det har skabt den industrielle revolution 2.0 og hele det 20. århundrede - oliens århundrede. Det ligger også som en direkte og desværre for mange mennesker uigennemskuelig årsag til alle århundredets krige.

Vi glemmer en vigtig dimension i en kommende energirevolution. Og nej, det er ikke hvaler, isbjørne og global opvarmning! Det er sammenfaldet af de klamme magtstrukturer, der har parasitteret og vampyriseret menneskeheden i århundreder og i særdeleshed i 100 år.

Isbjørne, hvaler og ... miljøet er blot bivirkninger ved en sådan revolution. Oliesheikerne og deres håndlangere: de globale blue-collar-slæng, tisser i bukserne for tiden. Deres desperation er ved at være skinger. De prøver for tiden at starte endnu en storkrig - den 3. af slagsen. De håber at undgå deres egen undergang gennem ... et globalt iscenesat undergangsscenarie.

Selvfølgelig boomer vindkraft o. lign. ikke i USA. Deres vaklende imperium er en konsekvens af deres uhellige alliance med netop oliesheikerne. Den sørgelige udvikling med det olieslaveri, vi nu bliver kvalt i, er dernæst en konsekvens af USA's totale dominans og mulighed for at påtvinge os denne olieficering af ... alt.

Og verden tog imod med kyshånd lidet anende, at alliancen med det 'sorte guld' ville bringe andet end blot fremskridt, elekticitet, centralvarme, traktorer og hurtige biler. Vi forudså ikke uendelige krige og en global skyggeregering bosiddende i en fjern ørkenstat.

Hvor mange ved, at der allerede i 1800-tallet kørte elbiler rundt i USA?
http://en.wikipedia.org/wiki/Electric_car
Forestil dig, at denne udvikling var fortsat. Det gjorde den så ikke. Ford fik et ultimatum af Rockefeller, der kun tænkte på at booste Standard Oil. Eksplosionsmotoren vandt. I verdens storbyer kvæler biltrafikken os. Vores dagligdag er fuldt til randen med dyre, larmende, tilsvinende, livsfarlige transportmidler. Indfaldsvejene er befolket af aggressive mennesker, der i hver deres rullende jernborg sidder i frustrerende trafikkøer og bander.

Forestil dig yderligere, at Teslas elbil, der allerede for 100 år siden kørte på 'over-unity' ikke sammen med den geniale opfinder var blevet smadret af J.P. Morgan, der snueligt indså, hvad det indebar: off-grid-mennesket er en fri mand. Det er bankmandens værste mareridt.

Og her har vi selve essensen af den kommende energirevolution: Off-Grid-Konceptet. Self-Empowerment. Uden det ingen revolution og dermed ingen frihed for energityranniet.

Og hvad med vores dybe afhængighed af filialen i den petrokemiske industri, medicinalindustrien. Vi fortsætter her:
http://paradigmet.blogspot.com/2012/01/energirevolutionen.html

"Prop jeres lortemøller op bagi!"

Henri,
bortset fra at dit forslag kræver en overordentlig stor åbning i bagdelen, hvad vil du så have i stedet til at producere strøm?