Nyhed
Læsetid: 2 min.

Regering står fast på nej til finansskat

Debatten om konsekvenserne ved en fælles EU-skat på finansielle transaktioner bygger ikke på et realistisk scenarie, fastslår Europa-Kommissionen. Det får dog ikke den danske regering til at skifte holdning
Indland
18. januar 2012

De negative konsekvenser af en skat på finansielle transaktioner vil være minimale og langt fra de skrækscenarier, der bliver præsenteret i medierne. Sådan lød budskabet i går i en pressemeddelelse fra Europa-Kommissionen. Reaktionen kom efter flere dage med debat om den fælles EU-skat på handler med værdipapirer, som Europa-Kommissionen arbejder på at få indført.

Den danske regering har indtil videre været afvisende og peger på, at skatten kan komme til at koste for mange arbejdspladser:

»Europa risikerer at miste 440.000 arbejdspladser, hvis EU indfører en skat på finansielle transaktioner,« skrev de radikales skatteordfører Nadeem Farooq i Information fredag.

Det tal bliver nu afvist af Europa-Kommissionen, der understreger, at tallet ikke er realistisk, men i stedet udtryk for det værst tænkelige scenarie:

»En sandsynlig konsekvens — som følge af den konkrete konstruktion af forslaget — vil blive et mindre tab af vækst på ca. 0,53 procent af BNP, dvs. under en tredjedel af de tal, der citeres,« skriver Kommissionen.

Fortsat en risiko

Det får dog ikke Socialdemokraterne til at ændre holdning, fastslår partiets EU-ordfører Jens Joel:

»Det er glædeligt, hvis Kommissionen mener, at konsekvenserne er blevet overdrevet, men det ændrer ikke på, at det handler om arbejdspladser, og derfor ændrer det heller ikke på vores tilbageholdenhed,« siger han.

Skatteordfører for de radikale, Nadeem Farooq, hæfter sig ved, at Europa-Kommissionens risikoscenarie stadig er det samme, og at han derfor heller ikke har skiftet mening.

»Selv med den mere moderate risikovurdering er der stadig en risiko for, at vi vil miste mange arbejdspladser, og det skal man ikke negligere. I øjeblikket står vi på randen af en økonomisk katastrofe, så det vil være meget dårlig timing, hvis vi indfører en skat på transaktioner nu,« siger han og tilføjer, at de radikale fortsat kun vil gå forrest for at få indført skatten i EU, hvis den bliver indført globalt.

Nadeem Farroq vil dog ikke komme nærmere ind på, hvor mange lande, der skal indføre skatten, før han vil bakke op om, at Danmark gør det samme.

»Jeg vil ikke gå i detaljer med hvilke lande, der skal gøre det, men der skal være tilstrækkeligt med lande, der gør det, så risikoen for kapitalflugt bliver mindsket på en overbevisende måde,« siger han.

På samme linje

Både Nadeem Farooq og Jens Juel understreger, at Danmark fortsat skal arbejde på, at der kan blive indført en form for finansiel skat på transaktioner, men at den nuværende model ikke er holdbar.

De to partier har dog ikke umiddelbart nogen bud på, hvordan en alternativ model kunne se ud.

»Vi ved ikke, hvad de andre lander mener om det endnu, og vi ved ikke, hvilke løsninger der er mulige,« siger Jens Juel og afviser, at det indtil videre primært har været de radikale, der har blokeret for en dansk transaktionsskat.

»Vi er fuldstændig på linje med de radikale, for vi er jo som bekendt i regering med dem«.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Michael Skaarup

Det er skræmmende hvor tæt samarbejdet imellem finansinstitutionerne og politikerne er blevet, når folkevalgte politikere ikke vil, og ikke tør handle i befolkningens interesse,men alle lader bankerne skrive/diktere deres taler.

Jeg har følgende spørgsmål.
Hvilket jobs er der ryger?
- at bedømme udfra den gengivet panik i politikernes stemmer, så er nok i finansverden, de fleste job vil ryge. Men er det så slemt hvis der var mindre job til finansfolk, der kun høster overskuddet fra andres arbejde?
Hvorfor er det at politikere der angivelige skal varetage befolkningen interesse, kun synger (deres falske sang) i finanskapitalens kor?
- Især når det burde være politikerne, der var korlederne for finanskapitalen,og ikke små kordrenge?

Til sidst vil jeg gentage en kommentar fra Politiken, hvor Nadeems klagesang også blev trykt 16 januar.
- Du er nødt til at trække hovedet ud (af) Peter Straarups R... Vi kan ikke forstå hvad du siger!!!
http://politiken.dk/debat/article1509547.ece
og tilføje, at han skal tage Jens Joel med ud, som også er kravlet der op.

Jakob Lindblom

Det er en død sild kommissionen forsøger at sælge. Merkel har sagt nej, så længe briterne ikke vil (og iøvrigt med dem halvdelen af de andre lande), og hun er jo som bekendt EU-kansler...

Når det er sagt, så så jeg da gerne at der ville tabes 440.000 jobs i den spekulative finansielle sektor.

Når bankøkonomer og politikere herhjemme ævler om at øge arbejdsudbuddet fx. ved at fjerne efterlønnen og piske de studerende, så er det jo for at skabe konkurrenceevne, som det hedder. Altså at flere udenfor arbejdsmarkedet vil presse lønnen for dem, som er indenfor.

Og med de lønninger og bonusser slige personager i banksektoren har, så burde der efter samme økonomer og bankfolks teorier, da være behov for en sultende pjalteproletarisk arbejdskraftsreserve af bankfolk....

Det er iøvrigt sjovt, da ATTAC var på sit højeste og dermed også kampagnen for en Tobinskat, der som bekendt går til udvikling i ulande, så var kommissionen imod og der var ikke grænser for konsekvenserne af noget sådant. Så fik de pludselig den ide, at pengene kunne gå i deres egen kagekasse, og nu er konsekvenserne pludseligt minimale....

Henrik Rasmussen

Lige en hurtig tankestrøm....

200 mia. dollars
400.000 tabte arbejdspladser (i den private sektor formoder jeg)

Det giver rundt regnet 500.000 US$-dollars per tabt arbejdsplads til at investere i ny beskæftigelse eller andre prioriteringer.

I danske kroner ca. 3000.000 per arbejdsløs...

Niels Engelsted

Man kunne bruge denne formel: Hvis et parti favoriserer den ene procent på bekostning af de 99, så er partiet berettiget til een procent af stemmerne.

Altså fortsat padlen ud over vandfaldet, men nu bare med lukkede øjne og skønsang fra finanssektoren i høretelefonerne i f.t. VKO bobleomfordelings- & klassegenintroduktions-projekt.

Hvad er forskellen?

Og hvilken krise bliver den sidste?

http://web.worldbank.org/WBSITE/EXTERNAL/EXTDEC/EXTDECPROSPECTS/EXTGBLPR...

Lasse Glavind

Det bliver tydeligere og tydeligere, at Thorning er i fuld gang med at lave en 'Obama' på sit eget bagland. Man er fuldstændig fortabt i spinmanualer og RUC-baserede letvægts-teorier om midtervælgernes gunst, og man lader smilende de Radikale finansbranchefundamentalister dræbe et hvert lille tilløb til begejstring til venstre for De Konservative.

Det scores spektakulære selvmål på stribe. S står nu last og brast med R for at sikre, at verdenshistoriens største tyveknægte (og partisponsorer) ikke bliver straffet. Og SF - der engang var rødt - bruger nu Berlingske svindende læserskare som fokusgruppe for regeringens kommende skattereform.

Hvis ikke Lisbeth Knudsen, Tom Jensen, Thomas Larsen og Niels Krause-Kjær var helt blå i hovedet i forvejen, så bliver de da nu af fryd over al den opmærksomhed deres højreorienterede studenterblad nu også får fra denne regering.

Og ved næste valg er mismodet så stort, at vi kan se frem til '10 more years' med nulliteter som Løkke og Pind, der nu bamsekrammer med Romney og hans teaparty-vicepræsident på alle medieplatforme og krigsskuepladser i universet.

"Det er skræmmende hvor tæt samarbejdet imellem finansinstitutionerne og politikerne er blevet, når folkevalgte politikere ikke vil, og ikke tør handle i befolkningens interesse,men alle lader bankerne skrive/diktere deres taler."

Er samarbejdet mellem alle de mange politikere som taler for en transaktionsskat mon ikke tilsvarende tæt? Det vil jeg tro. Og dén vej rundt bør vi vel være en smule opmærksomme på om noget stikker under når f.eks. Sarkozy løfter banneret for hans noget luftige variant af en Tobin-skat.

Vi kunne f.eks. være opmærksomme på at Sarkozy befinder sig i en valgkamp, hvor han kan blive reddet af højrepopulistiske stemmer som notorisk afskyr finansverdenen. Vi kunne være opmærksomme på at øgede indtægter til EU-kasserne vil styrke unionens fremdrift. Vi kunne være opmærksomme på at det foreslåede niveau for transaktionsskatten er så lavt at finansverdenen næppe vil blive generet.

Ups, er samarbejdet mellem alle de mange politikere som taler for en transaktionsskat ... og finansinstitutionerne ... mon ikke tilsvarende tæt?

Niklas Monrad

@ Niels,

Og virkeligheden er nok ikke langt fra den du efterlyser, det er derfor sammensætningen af Folketinget er som det er. Alle er lige egoistiske og stemmer på dem, som vil fremme deres egen sag.

Lasse Glavind

Noget kunne tyde på, Niklas Monrad, hvis man altså læser de økonomiske redegørelser, at folk i USA i de sidste 30 år har stemt på dem, der udelukkende fremmer de rigeste 10% sag. Er det så også egoisme?

"Commin' to at theatre near you soon", som de siger i Hollywood.

Man overser, at Sarkozy faktisk taler til en befolkning, der har været vant til statsbanker.

Dan Johannesson

Elitens Europa / verden bliver stadig tydeligere. Folket ignoreres. Det er min stille bøn at vi ikke lader det ske i stilhed.

Niklas Monrad

@ Lasse,

Måske mener vælgerne noget andet end det du postulerer.

William Zeuthen

Hvor ville det være rart hvis der i det mindste var nogle journalister der ville så tvivl om arbejdspladser som den evindeligt hellige ko, der forstummer enhver eventuel debat om hvorvidt skat på finansielle transaktioner er et godt eller et dårlig tiltag.
Et andet eksempel kunne være landbrugets argument om at miljøbeskyttelse vil koste landbrugsarbejdspladser. Ironisk nok er der på sigt mange arbejdspladser i at spolere naturen og dernæst forsøge at genoprette den.

Lasse Glavind

Åh, Niklas, så vælgerne mener, og jeg postulerer.

Hvad gør du så - prædiker?

Henrik Darlie

Danskerne vil gerne være i front, bare ikke her, det er en skam.

@rasmus knus

Hvor har du været?, jeg blev helt nervøs. Velkommen tilbage, jeg har savnet dine indlæg. :)

Doubts over finance tax worry aid advocates, 18.1.2012, Euractiv.com

Europäische Kontroverse um Finanztransaktionssteuer. Wirkungsweise der Finanzmarkt-Abgabe ist umstritten. Neue Zürcher Zeitung, NZZ, 18.1.2012 skriver, at Merkel er parat:

"Bundeskanzlerin Angela Merkel ist an der Seite Frankreichs zur Einführung einer Finanztransaktionssteuer bereit – notfalls auch ohne den wichtigsten europäischen Finanzplatz London".

Artikel i Handelsblatt, 18.12.2012

Felix Zelda Xavier

Kunne man forestille sig en dansk statsminister, der er gift med en tysker?

Esben Maaløe

Vi ku nedlægge EU - men nå nej, det ville også koste arbejdspladser ...

Vi ku holde op med at fodre bankerne med penge når de kvajer sig (hvilket de aldrig gør ... de er er røvsmarte, men altså mere som individer) - men nå nej det koster arbejdspladser

Vi ku' fremdyrke en underklasse NÅ JA! Det er der arbejdspladser i, til minimale lønninger endda!

Jeg stemmer på mig!

Esben Maaløe

Dan:

"Elitens Europa / verden bliver stadig tydeligere. Folket ignoreres. Det er min stille bøn at vi ikke lader det ske i stilhed."

Der er noget morsomt i den her ikke? Men der er altså ikke andre end dig (og mig naturligvis) - og hvis vi opsender stille bønner sker der lige nøjagtig ikke en skid ... i stilhed!