Interview
Læsetid: 3 min.

Er vi så kloge, som vi kan blive?

Den menneskelige intelligens støder på evolutionære grænser — to forskere har undersøgt, hvilke mekanismer der gør, at menneskearten muligvis ikke har fordele ved en højere udnyttelse af vores kognitive potentiale
Indland
23. januar 2012

Thomas Hills er lektor i psykologi ved Warwick University. Sammen med Ralph Hertwig fra Basel Universität publicerede han for nylig en opsigtsvækkende artikel under overskriften »Hvorfor er vi ikke allerede blevet klogere? Evolutionære afvejninger og kognitivt ekstraudstyr.«

Thomas Hills uddyber her et par konklusioner fra den videnskabelige artikel:

— Hvad fik jer til at gå i gang med dette projekt?

»Vi oplever en stigende interesse for, hvilke muligheder der findes for at styrke de kognitive evner ad kemisk vej — det kunne f.eks. være med Ritalin og Modafinil. Stoffer som disse bliver brugt i mange forskellige sammenhænge, bl.a. i militæret og i eksamenssituationer. Spørgsmålet er nu: Hvordan kan det være, at vi ikke udnytter vores kognitive potentiale i meget større omfang? I evolutionsteorien vil det typiske svar på spørgsmål som ’hvorfor svømmer den der fisk ikke hurtigere?’ eller ’hvorfor kan den her fugl ikke se længere’, være, at det er sket en evolutionær afvejning af fordele og ulemper. Derfor bliver det oplagt at spørge: Hvilke afvejninger gør sig gældende i forhold til kognition og intelligens? Så spørger man, hvorfor vi ikke er klogere, vil det evolutionære svar være: Omkostningerne er for høje.«

— Men øges vor intelligens ikke gennem uddannelse?

»Jo da. Man bliver selvsagt klogere af at læse bøger. Vi ved fra utallige undersøgelser, at får børn adgang til flere ressourcer, og giver vi dem et bedre læringsmiljø, så vil de også blive klogere som individer. Vores fokus er på stigningen i intelligens over evolutionær tid og især på kognitive færdigheder som hukommelse og fokus. Mere hukommelse og større fokus er ikke nødvendigvis bedre for os som art.«

— Hvilke ulemper ser du ved højt udviklede kognitive færdigheder?

»To slags. Vi skelner mellem ’intradomæne-’ og ’mellemdomæne’-afvejninger. Den første slags omfatter f.eks. tilfælde, hvor for lidt eller for megen fokus vil være en ulempe. Gør du eksempelvis heftigt kur til en pige, fordi du vil giftes med hende, og bliver afvist gang på gang, har du brug for at vide, hvornår tiden er inde til at give op. Hvis man omvendt forfølger et bestemt mål, som vitterlig er opnåeligt igennem en vedholdende og langsigtet indsats, er man nødt til at vide, hvornår man skal fortsætte.«

— Hvordan skal vi forstå den såkaldte Flynn-effekt?

»Flynn-effekten kalder vi det fænomen, at menneskers gennemsnitlige intelligenskvotient ser ud til at være voksende gennem de sidste 100 år. Det findes der mange mulige forklaringer på. Folk er sundere nu, end de var for 100 år siden. Der er også undersøgelser, der tyder på, at de væsentligste forbedringer er sket i de mindre veluddannede lag af befolkningen, hvilket stemmer overens med vores forestilling om, at nogle mennesker er akkurat så kloge, som de overhovedet kan blive. Men Flynn-effekten er næppe et evolutionært fænomen. Vi er simpelthen ikke i stand til at beskrive menneskelig evolution inden for så kort en tidsskala.«

— Men vil det så sige, at nogle af os allerede støder på de øvre grænser for menneskelig intelligens?

»Det er svært at sige. Der er så mange måder at udtrykke intelligens på. En af grundene til, at vi måske bliver klogere, er, at vi er blevet så meget bedre til at skabe distribueret kognition. Jeg kan gemme og formidle oplysninger til eksterne miljøer såsom min computer, en bog, eller sågar andre personer i mit sociale netværk. Og så længe vi bliver ved med at udvikle bedre midler til at fastholde og formidle kognition, er der gode chancer for, at vi kan øge effektiviteten og hastigheden i vores informationsbearbejdning.«

Betyder det, at folk ’i den lavere ende’ skal ty til intelligensdoping?

»Stoffer kan hjælpe visse mennesker med kliniske handicap til at leve et normalt liv. Men i mange tilfælde bør vi også spørge: Hvordan kan vi ændre deres eksterne miljø for eksempelvis at forbedre deres indlæringsevne? Indgreb i form af psykofarmaka er tiltrækkende, fordi de forekommer enkle, men i realiteten er de mere komplicerede, end de ser ud til. Desuden er det rimelig indlysende, at vi knap nok er begyndte at kradse i overfladen i vores undersøgelser af, hvilke uddannelses- eller miljømæssige forbedringer der er mulige.«

 

 

© The Observer og Information Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Holger Nielsen

Hvad betyder 'kognitive potentiale'?

Intelligens er den sum der er tilbage at bruge af, når det personlige ego og begær har taget sin andel af det til enhver tid (teoretisk) fulde potentiale.

Brian Pietersen

hvis forfatteren havde haft åbne øjne, kan man se på det danske samfund, at vi ikke er blevet klogere.

vare igennem de sidste 20-30 år, er det gået tilbage..g

Brian Pietersen

vare=bare

Her er en video af en meget intelligent fugl der har taget et tigerspring ud af alvoren og ind i den uskyldige leg.

Crowboarding: Russian roof-surfin' bird caught on tape
http://www.youtube.com/watch?v=3dWw9GLcOeA

Heinrich R. Jørgensen

Hvad skulle fremme/motivere intelligent adfærd i f.eks. en dansk kontekst?

Skolesystemet modarbejder læring (at lære at lære) og selvstændig tænkning. Uagtet læreres evt. intentioner om det modsatte -- klassestørrelser og ministerielle detailplaner forhindrer det. Gymnasierne er mere af samme skuffe.

Medier er næsten en saga blot. Det, der betegnes som sådan, er underholdning. Det rene circus, dog uden artisteri.

Rollemodeller er de rene charlatans. Der er få undtagelser i det mønster.

Oplysning er forhistorie. Det nye sort er Opløsningstiden, hvor enhver sammenhæng og meningsfuldhed systematisk modarbejdes af de der kommer til orde.

Bøger er en konsumvare, der indkøbes i supermarkeder. Hvis nogen kan, og gider, læse noget, er det formodentligt underholdnings-lekture.

Som Kasper påpeger, er ego og begær hvad der iscenesættes, og fylder hovedet på de fleste. Systematisk opportunisme, der har fokus på dette, samt ikke mindst ensretning, formynderi, forlangender om lydighed, peer pressure og mobbekultur.

Niveauet for intelligens, viden, indsigt, klogskab, visdom, selvdisciplin eller nogen formåen eller dyd, er i almindelig gået nedad de seneste mindst 20 år.

Alle andre dyr har et mere renfærdigt forhold til arbejdet end mennesket: de skaffer sig føde for at kunne fylde livet med alt det sjove.

Tom W. Petersen

Vi ved mere end nogensinde. Vi har langt flere informationer, end vi kan overkomme.
Det er bare ikke det, der gør os klogere. Det er derimod anvendelsen af den viden, vi har.

-"Men vil det så sige, at nogle af os allerede støder på de øvre grænser for menneskelig intelligens?"

Grænsen for menneskelig intelligens går præcis der hvor vi kunne og burde begynde at diskutere alien-intelligens.....!

Henrik Darlie

Tom W. Petersen siger:

"Det er bare ikke det, der gør os klogere. Det er derimod anvendelsen af den viden, vi har."

Anvendt viden gør os ikke nødvendigvis klogere, men det gør det lettere at leve og overleve, så vi har mere tid til at blive det.

@kaspar

Steven Wolffram's computerparadigme er spændende læsning. Man kan også læse om 'den universelle computer' der er et interessant begreb i denne sammenhæng.

@niels-holger

Det skal vel nok forstås som evnen (og begrænsninger i rum/tid) til at indsamle/genkende og bearbejde indtryk/informationer.
Kært barn har mange navne.

Henrik Darlie

Det jeg konkret mener med mit indlæg fra 8:17 er; at når folket oftest præsenteres for en gang snik-snak om hvad menneskelig intelligens er - kan grænsen for menneskelig intelligens muligvis brydes ved at diskutere alien - intelligens.

Ikke desto mindre kan man sikkert søge på nettet og finde et oftest ikke særlig godt bud på hvad alien intelligens måtte eller kunne være eller give sig udtryk i.
For det er som bekendt det især amerikanske militær med mere; der mærkværdigvis har taget patent på alle alien relationer - herunder også det forbudte spørgsmål = alien intelligens.

At offentligheden begaves med film fra Hollywood med snart søde små nuttede aliens ala ET og så siden grimme farlige aliens som set i filmen Independence Day viser med al tydelighed at vi mennesker ikke skal få den ide at så meget som spekulere på alien intelligens, men kun spekulere på aliens mulige aggressioner omend det dog netop er bl.a. aliens-intelligens kapacitet m.m. der afgør om en given alien race er millioner af lysår foran mennesker på f.eks emner som socialitet og humanitet mere.
Hollywood tenderer på bedste hjernevasker-facon til siden 90'erne til at vise aliens som brutale grusomme uhyrer på rov efter planeter.
Og offentligheden når derfor aldrig ind til det indlysende men forbudte spørgsmål ; "Hvordan bruger en given alien-race sin intelligens til at skabe det perfekte samfund derhejmme inden for socialitet - sundhed - bolig - teknik - miljø - uddannelse for ikke at glemme åndelig udvikling.

En undtagelse er TV-serien Stargate som når ud til hundredvis af forskellige alien-civilisationer uden at nogen af disse imponerer afgørende i forhold til den jordiske civilisation dog undtaget f. eks USA generelt og Kina der bruger slaver til at samle apple-mobiltelefoner.

Muligt at facit derfor bliver, at det således hjernevaskede publikum (altid) forlader Hollywood -biografen med visheden om at det jordiske samfund er det bedste i et univers med milliarder og atter af milliarder af stjerner med endnu flere milliarder af planeter.

Derfor - - - reelle offentlige diskussioner om alien - intelligens er en åbenbart grænse for diskussion sat af jordiske magthavere bl.a via Hollywood.
Men en diskussion der ikke må tages offentligt eller som er tydeligvis uønsket - kan naturligvis virke begrænsende for udviklingen af den menneskelige intelligens.

Måske ville det netop virke udviklende for ikke mindst forståelsen af menneskelig intelligens at prøve at forstå begrebet "alien intelligens" udenfor den udsynshæmmende og lukkede fold som (bl.a.) Hollywood har gennet alle "fårene" ind i.

Henrik Darlie

@kaspar

Jeg er enig i dine synspunkter langt henad vejen,
men...
Hvad få dig til at tro at alien-intelligence skulle adskille sig fra den jordiske ditto?

Jeg må lige vende tilbage til 'den universelle computer', der er et begreb, eller snarere, en abstrakt mekanisme der kan beregne alt hvad det er muligt at beregne (som jeg nu forstår det)
Via wolffram research er det bevist at den kan laves ret simpelt, hvor let det så er at programmere den, skal jeg ikke gøre mig klog på.

http://en.wikipedia.org/wiki/Wolfram's_2-state_3-symbol_Turing_machine

"A New Kind of Science is a book by Stephen Wolfram, published in 2002. It contains an empirical and systematic study of computational systems such as cellular automata. Wolfram calls these systems simple programs and argues that the scientific philosophy and methods appropriate for the study of simple programs are relevant to other fields of science."

Wolfram tror med andre ord at disse tanker kan føre til en ny helhedsteori. (igen som jeg ser det)

Mere alien får vi det nok ikke i øjeblikket. :)

Iøvrigt tror jeg, at skulle der være aliens i 'nærheden' så vil de nok grine deres nederste dele i laser, når amerikanerne fortæller dem at de har rettighederne til noget af deres teknologi.

citat: "I evolutionsteorien vil det typiske svar på spørgsmål som ’hvorfor svømmer den der fisk ikke hurtigere?’ eller ’hvorfor kan den her fugl ikke se længere’, være, at det er sket en evolutionær afvejning af fordele og ulemper."

Og nej, der sker aldeles ikke en afvejning af noget som helst. Tingene indenfor evolutions-teorien eller forskningen er sådan, at ting sker tilfældigt, der er ingen plan for hvordan den menneskelige hjerne f.eks. skal udvikles. Menneskehjernen mv. udvikler sig i samspil med det omliggende samfund og prøver på at tilpasse sig (selvom også dette er delvist forkert).

Når menneskehjernen f.eks. udsættes for påvirkninger udefra opstår der nogen gange tilfældige mutationer som gør, at menneskehjernen fungerer bedre end før, de her mutationer gør så at flere mennesker med den mutation overlever. Og så fremdeles.

Psykologen lader til at at generne bevidst vælger om denne udvikling vil være fordelagtig eller ej. Indenfor evolutions-teorien, som den ser ud, synes dette ikke at være tilfældet - derimod skylder vi tilfældet alt.

Henrik Darlie

@karsten

og mange på hinanden følgende tilfælde fører via omgivelserne/betingelserne til gammel-kendte (efterhånden) mønstre (fraktaler).

Pær Køie Kofod

Artiklen bærer præg af at være "bogligt" funderet. Indoktrineret.

Grænsende til små fascistoid.
"Hænger fast" i "klassisk" klasse-opdeling.

Virkelighedsbaseret læring(erfaring)/Praktisk orienterede læringsstile kan være væsentligt mere effektive. Dynamisk lærende.
Øge forståelsen. For sammenhænge. Og enkeltheder.

i mangel på formidler kan media. Bøger bruges selvstændigt. Kritisk Reflekternde. Analyserende

Jeg savner "elementer" som Omstillingsparathed. Nysgerrighed. Kreativitet. Innovation-evne.
Social inkludering. Synergi-orientering.

At vi overordnet "ikke er blevet klogere". Hænger sammen med de strukturer - orienteringen - der styrer/kontrollerer samfundet. Rådgivende organer. Arbejdsmarkedet. Uddannelses-systemet.

Meget bliver defineret ud af sin kontekst. Sammenhæng.
Så det reelt er en løs påstand.

Jeg savner ord som "omstillingsparathed", kreativitet,

At vi ikke er blevet "klogere" hænger sammen med de strukturer.
Der p.t. styrer/kontrollerer uddannelsessystemet. Arbejdsmarkedet. Samfunds orienteringen generelt.

Billedligt talt en Supertanker der er kendetegnet med et meget li

Henrik Darlie

@pær

"Synergi-orientering"

Hvad er det?

Henrik Darlie skriver -"Hvad få dig til at tro at alien-intelligence skulle adskille sig fra den jordiske ditto?"

Godt spørgsmål.

Tager vi først et kig på jorden med de tydeligvis intelligenshæmmende stoffer der frit kan købes finder vi f. eks øl og cigaretter og tobak - hvorimod et stof som hash der indtaget uden øl og anden dope kan virke intelligensfremmende er strengt forbudt.
Så er scenen sat til forståelse. Alle intelligenshæmmende stoffer der ikke forhinder arbejderne i at fungere på en arbejdsplads er tilladt hvorimod hash er forbudt på linie med at røve gamle damers håndtasker.

Hvad angår en vurdering af alien-intelligens er det dog svært at finde rigtige aliens at interviewe og således komme til en forståelse af. (Som nævnt i mit indlæg fra 10:55 har amerikansk militær m.m. taget patent på alt vedr. aliens.

En undtagelse er dog den offentliggjorte myte om en lille alien-fætter med store sorte øjne der via telepati lod sig interviewe frivilligt i en amerikansk militærforlægning.
Omend frivilligt til stede på jorden "på udveksling"; døde denne alien dog angiveligt under opholdet på jorden pga i det ugunstige klima i den pågældende ørkenstat (el. lign)..

Andre aliens at vurdere angående intelligens er en større gruppering med flere variationer af disse grå aliens med store sorte øjne.
Indtrykket fra video's af disse hvor de poserer og arbejder antyder bl.a at disse aliens lever i en form for telepatisk funderet kollektiv.

Der er dog imidlertid intet der antyder at disse grå aliens skulle være virkelige bortset fra et væld af video's og forto's der hævdes at være ægte.

En anden race med humanoide træk kommer fra Plejaderne og er mest kendt fra en mærkværdig nærkontakt-myte hvori indgår en person fra Svejts ved navn Billy Meyer.
Dykker man ned i alle detaljer om denne sag finder man det karakteristisk at disse aliens ser ud til ligesom jordboerne at leve i et hierarki med fokus på familierelationer.
Rigtig langt nede i denne historie forklares endvidere, at disse menneskeligt udseende aliens fra Plejaderne mærkværdigvis deler skriftsprog med jøderne.
Det jødiske alfabet og det plejadensiske alfabet er stort set komplet identiske.
Det er dog som sagt ikke oplysninger der kommer frem ved overfladisk studie af Billy Meyers nærkontakt med den lyshårede Semjase som angiveligt er en frisk rumpige fra Plejaderne.

Det der selvfølgelig er galt med "The Billy Meyer alien case" er at historien er for god.
Med alt for mange gode billeder af flyvende Ufo's i flere modeller der lader antyde at Plejadenserne kan lide luksus og godt design.

Men et reelt studie af Alien-intelligens er heller ikke muligt i den sag.
Billy Meyer's mange påståede samttaler og flyveture med disse aliens taget i betragtning kunne disse jo ellers nemt have taget et par fotos med hjemmefra og fortalt ham om deres livstil - som jo netop ville afsløre deres intelligens - eller i hvert fald deres måde at leve på.
Måden at leve på er oftest måden vi mennesker overfladisk vurderer hinandens intelligens på.
Man kan således ikke være I tvivl om, at de nok generelt har mere tjeck på livet i Hørsholm end på Lollands mange små parceller der ofte kan lede tankerne hen på private lossepladser.
(Ikke at der er noget galt med lossepladser som sådan)

Andre beretninger om aliens findes, men er endnu fattigere på konkrete facts der kan lede til større forståelse af alien-intelligens.
A lot of smoke - but no fire !

Skulle George Adamski's nærkontakt med rumvæsener fra angiveligt "Venus" eller nok snarere Plejaderne være virkelige ved vi fra hans bøger dengang, at åndelig udvikling var et must for Venusianerne / Plejadenserne.
Hvilket da ihverfald er et midlertidigt resultat. At tænke over I en verden hvor vi fornylig nåede til at acceptere at intelligens kan optræde i mange former, hvortil afgjort burde tilføjes åndelig intelligens / religiøs intelligens.

Men ellers ser det ud til; at selv disse meget beskrevne og billed dokumenterede nærkontakter med henholdsvis små grå aliens og Plejadenserne desværre ikke efterlader meget brugtbart at gå efter.
Konklusionen bliver derfor, at skulle disse to alien racer komme og gå på jorden ser det ihvertfald ikke ud til at vi menesker skal vide for meget om dem eller deres måde at være intelligente på.

Men garanti for at disse 2 alien racer eksisterer udenfor myten har vi jo desværre ikke.

Hvad angår os selv - og vores egen intelligens udvikling kan vi jo blot glæde os over - (om ikke andet foranlediget af denne omvej ad aliensporet (koldt eller ej som det er)) - ja vi kan ligefrem prise os lykkelige for at vi som mennesker sandelige er så heldige at vores magthavere tillader os at drikke og ryge os selv så torskedumme - lige så tosset vi vil - bare at vi ikke bliver så dumme deraf, at vi ikke kan passe et arbejde. Naturligvis skulle vi nødig heller blive så dumme; at vi ikke kan finde ud af at bruge fjernbetjeningen til det store fordummelses-alter på henved 40 tommer i gennemsnit.

Heldigvis bliver priserne sat løbende op og ned på de fordummelsesfremmende stoffer som øl og tobak.
Senest har øl vist sig at kunne holde befolkning under bedst kontrol, så øl kan man naturligvis købe for småpenge. Hvorimod fordummelses midlet tobak heldigvis er vej ud p.t.

Niels-Holger Nielsen Abonnent siger:

Hvad betyder ‘kognitive potentiale’?

Fatteevne!

båda ja og nej:

for communisters modstandere er så kloge som de kan blive;
og bliver alligevel klogere.

Henrik Darlie

@kaspar

men matematiken og fysiken skulle helst være den samme, både med og uden hash, øl, tobak eller 'piller' og for dens sags skyld 'signalstoffer'.,
"det er bedre at være beruset end at være forvirret":
mit nyeste motto.

proletarer har jo længe taget afstand fra gammelborgerlige eller klassiske tankemåder;
men de mange akademikere ( med undtagelser såsom s. wolfram og mange matematikere )
som nu også noget tid har taget afstand fra de tankemåder, også officielt, fortier: at proletarerne
længe har gjort det.