Analyse
Læsetid: 3 min.

Skattereform er for det arbejdende folk

Hvem skal kompenseres, når skatten reformeres? Dét spørgsmål kan i den kommende tid trække fronterne op på venstrefløjen
SF mener, at det er kassedamen og det arbejdende folks tur til at få skattelettelser, mens Enhedslisten kræver mere lighed mellem de arbejdende og  dem, der er uden for arbejdsmarkedet

SF mener, at det er kassedamen og det arbejdende folks tur til at få skattelettelser, mens Enhedslisten kræver mere lighed mellem de arbejdende og dem, der er uden for arbejdsmarkedet

Claus Bech Andersen

Indland
18. januar 2012

Skal kassedamen, skolelæreren og akademikeren glæde sig til forbedringer på lønsedlen, mens de arbejdsløse og studerende forbigås? Dét ser ud til at blive kernen i slagsmålet mellem regeringen og Enhedslisten, når den kommende skattereform bakses på plads. For mens Enhedslisten kræver mere lighed, mener SF så vidt Information erfarer, at det nu er det arbejdende folks tur til et gladere kontoudtog den første i måneden.

Skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) indkalder snart til forhandlinger om en ny skattereform. Reformen skal ifølge regeringsgrundlaget sænke skatten på arbejde og samtidig have »en rimelig social balance«. Med vendingen ’på arbejde’ signaleres det i praksis, at de, der ikke er i arbejde, vil blive efterladt uden lempelser. Og her risikerer regeringen altså at ryge i totterne på sit støtteparti til venstre i folketingssalen: Enhedslisten gjorde det således i går i Berlingske klart, at en skattereform bør mindske forskellen mellem rig og fattig i samfundet.

Det er besværligt for regeringen, at partiet vil bruge den såkaldte ginikoefficient til at sikre, at reformen øger ligheden i samfundet.

»En rimelig social balance« og det at »øge ligheden« i hele samfundet er nemlig ikke to alen af et stykke, når man taler skat. Således kan man f.eks. godt argumentere for, at der er social balance (for dem der er på arbejdsmarkedet) i at hæve beskæftigelsesfradraget, som alle, der er i arbejde, får.

Men i og med at det ikke er alle danskere, der er på arbejdsmarkedet, vil en sådan løsning ikke være lighedsskabende i samfundet som helhed.

Mere lighed, som kan måles med ginikoefficenten, kan i forbindelse med en skattereform f.eks. opnås ved at hæve bundfradraget — det fradrag, som alle danskere, inklusive arbejdsløse, studerende og folkepensionister, modtager.

Pointen er imidlertid, at det er dyrt at hæve bundfradraget, og det har — sammenlignet med lempelser i f.eks. topskatten — ikke en særlig stor effekt på det, som regeringen mener skal være formålet med en skattereform: At øge arbejdsudbuddet og sikre, at det kan betale sig at arbejde.

Hvor stejlt vil EL stå?

At SRSF deler ambitionerne om at øge ligheden i samfundet, fremgår klart af regeringsgrundlaget ’Et Danmark, der står sammen’. Men når det kommer til lige præcis skattereformen, er det langt fra tilfældigt, at der i teksten står, at »den samlede effekt af skattereformen og skattefinansieringen« skal have en »rimelig social balance«. Og selv om SF-formand Villy Søvndal i efteråret selv slog til lyd for at bruge ginikoefficienten som instrument til at måle ligheden i samfundet, vil ingen i regeringen i dag love, at det netop bliver skattereformen, der skal bære denne målsætning igennem.

Regeringen vil slå på, at den allerede har taget første skridt mod et mere lige samfund ved at afskaffe kontanthjælpsloftet, starthjælpen og introduktionsydelsen.

Derfor bliver det spændende, hvor faste i kødet Enhedslisten vil være på kravet om, at de ledige skal kompenseres i en skattereform. Skal partiet gå med til at lette i topskatten, sådan som både gruppeformand Per Clausen og politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen har åbnet for de seneste dage, skal det selvfølgelig have noget til gengæld.

Enhedslisten gør meget ud af at forklare, at partiet går til forhandlinger og er åbne over for ideer. En idé, som Enhedslisten vil gøre brug af, er at spille en afskaffelse af satspuljemidlerne på banen.

Pengene til puljen findes, fordi overførselsindkomsterne stiger mindre end den gennemsnitlige lønudvikling. Enhedslisten mener, at en måde, man kan kompensere de ledige på, er ved at gå tilbage til at lade overførselsindkomsterne følge lønudviklingen. Dette forslag står dog ikke på regeringens ’to do’-liste, idet S og SF i sommer indgik en aftale med de radikale om ikke at pille ved puljen i denne regeringsperiode. Den kommende tid vil derfor ikke blot afdække flere væsensforskelle mellem SF og Enhedslisten, men også give et fingerpeg om, hvor kreative regeringen agter at være for at imødekomme støttepartiets krav.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Hvis bundfradrages hæves så de lavtlønnede få lov at beholde lidt mere af deres lave løn – så er problemet med at det ikke kan betale sig at arbejde løst - Derudover vil alle få glæde af et bundfradrag og den tunge ende vil ikke vende nedad. Ligeledes kunne den del der tilbageholdes af overførselsindkomsterne til satspuljen ophæves så overførselsindkomsterne ikke skal være de eneste der betaler indtil Folketingets Satspuljepartiers gavebod hvert år, hvor Folketingsmedlemmerne i Satspuljen en gang om året kan lege Vorherre og åbne projekter, som befolkningen høre meget om . Befolkningen høre bare ikke meget om alle de projekter Satspuljepartierne samtidig lukker ned.

En moms nedsættelse af dagligvare ville komme alle til gode og give pensionisterne – som især Pia Kjærsgaard i dag er bekymrede for en større fordel ligeledes vil leveomkostningerne i Danmark falde og være mere på linje med de lande vi ellers sammenligner os med - herunder også af hensyn til grænsehandlen..

Hvor midlerne skal komme fra er så spørgsmålet. Her kunne en del hentes ,hvis der skabes tillid i stedet for alle de midler der er afsat til kontrol og styring. Der er sikkert også noget at hente i de indviklede og ugennemsigtige erhvervsstøtte ordninger mv.

Hvis formålet er at øge folks villighed til at arbejde mere, så siger sagkundskaben, at det er topskatten, de skal lettes, og alt efter ideologien så skulle det være næsten selvfinansierende. Dermed er problemet næsten løst.

Hvis det er for at gøre det mere attraktivt at arbejde kan men enten sætte kontanthjælpsydelserne ned, så er det mere en fuldt finansieret:)

Anne Marie Jensen

Sådan her lyder i det Politiken:

"Regeringen vil øge uligheden med ny skattereform for at gøre det mere attraktivt at arbejde.

Regeringen er klar til at tage livtag med fattigdomsdiskussionen og øger gerne uligheden for at gøre det mere attraktivt at arbejde. ... »Hvis vi alene fortolkede målet om rimelig social balance som et spørgsmål om stigende eller faldende tal i den såkaldte Ginikoefficient, så ville det betyde, at vi ved at tage penge fra den lavtlønnede rengøringsassistent og give dem i ekstra SU til den lægestuderende på medicinstudiet, faktisk ville øge ligheden i statistikkerne. Men det ville jo ikke være fair i virkelighedens verden«, skriver SF-ministeren. ... SF vender dermed på en tallerken i forhold til tidligere udtalelser om ulighed.
Så sent som i valgkampen opstillede SF fem klare mål for regeringen, hvor partiet skrev: »En ny regering skal gøre Danmark mere lige. En ny regering skal måle sig selv på stigende lighed – og selv om måleredskabet kan kritiseres, er den såkaldte Ginikoefficient bedste metode«."

Og nej det er ikke et spørgsmål om "hvor faste Enhedslisten er i kødet", som journalisten skriver. For Frank Aaen har svaret, og svaret er selvfølgelig nej. En ting er at S og SF er blevet skingrende sindssyge. Men nu er sindssyge jo heldigvis ikke en mikrobe, der smitter.

Dorte Sørensen

Mikael Petersen
Topskattegrænsen kan evt. sættes lidt op så den ikke rammer almindelige håndværkere, ol., men ellers ikke
En hævelse at bundfradraget vil derimod løse det stadig fremsatte udsagn om at det ikke kan betale sig at gå fra passivbistand til arbejde.
Jeg forstår bare ikke hvorfor regeringen ikke vil sætte momsen på dagligvare ned så de danske leveomkostninger kommer mere på linje med de lande vi ellers sammenligner os med. Med den omlægning ville pensionister også få det lettere og det må da glæde Pia Kjærsgaard - .eller hvad?.

Johannes Nielsen

# Dorte Sørensen

"Hvis bundfradrages hæves så de lavtlønnede få lov at beholde lidt mere af deres lave løn – så er problemet med at det ikke kan betale sig at arbejde løst "

NEJ - hvis bundfradraget hæves gavner det ALLE lige meget. Hvis lavtlønnede og dagpengemodtagere får den samme skatterabat, gøres incitamentet til at arbejde ikke større.

Vibeke Svenningsen

Mikael :

Hvis kontanthjælpem sættes ned, som visse kræfter da bestemt arbejder hårdt på, så vil det sætte de laveste lønninger under pres, og det er også det, der også arbejdes på.

Hvis bundfradraget hæves vil det øge forbruget.

Mads Kjærgård

Andet sted kan man læse at Verdensbanken foruser en endnu større krise, med endnu flere arbejdsløse tilfølge, jeg forstår simpelthen ikke at man vedbliver diskussionen om, at det skal kunne betale sig at arbejde, når der nu ikke er arbejde nok? Og hvis der er arbejde nok, hvofor fanden formilder jobcentrene det så ikke. Læste i går et eller andet sted, at arbejdgiver helst ikke antager folk der er arbejdsløse, så er det ikke et "Catch 22", hvis du er arbejdsløs, så kan du ikke få arbejde fordi du er arbejdsløs! Var ham Søren Helle omtalte ikke et godt eksempel derpå.

Jeg må tilstå, at jeg føler mig som Winston i 1984 nogen gange, enten er jeg selv vanvittig eller også er de andre det. Men præmissen om at det skal kunne betale sig at arbejde, når der ikke er arbejde til alle overgår min logiske forstand.

Mads Kjærgård

Ja altså præmissen om at "hvis bare det kan betale sig at arbejde, så kommer folk i arbejde" Står nok lidt forkert i ovenstående!

Dorte Sørensen

Johannes Nielsen
Jeg var ikke tydelig nok – det jeg mente var at fradraget for arbejde hæves . Herved vil de lav lønnede få lov at beholde lidt mere af deres lave løn og der er flere penge tilbage, hvis de er så heldige at få et arbejde.

Vibeke Svenningsen

Man kunne da også nedsætte fx. atbejdsmarkedsbidraget for lønninger under 350.000, og finansiere det med en millionærskat fremfor at indtægtsregulere bøenechecken, hvor det kun er vellønnede med børn, der skal holde for - og fx. sætte den universielle velfærdsmodel yderligere under pres med de negative konsekvenser for sammenhængskraften og øje for det fælles, det har.

Karen von Sydow

Hvor er det rart at høre, at folk, der arbejder - offentlig som privat - og søger for, at der er penge at dele ud af, bliver anerkendt for deres indsats i en kommende skattereform.

Det er arbejderpolitik.

Nåda EL, som parlamentarisk grundlag må man vel gå ud fra, at der er lagt grundigt i kakkelovnen overfor SF's tanker om større ulighed end nødvendigt er. Når SF gentager den fadæse, som S lancerede (fra lykketoft tid som finansminister) med kun at ville tale om "den arbejdende del af befolkningen", har pensionister, førtidspensionister, ledige, studerende, syge m.fl vel kun Enhedslisten til at forklare os, hvorfor fordelingspolitik er blevet rodet grundigt sammen med krisesnak, som åbenbart ikke rammer os i ligeså høj grad, som alle andre i samfundet. Og hvorfor dem i arbejde, som trods alt har mere til rådighed til nødvendige udgifter, end herude, skal sættes lig med bundlinien.

SF's og Skatteministerens udspil er ganske enkelt asocialt på lige fod med dengang S stod for miséren. Og man må håbe, at SF bløder vælgere og opbakning til EL i en lind strøm fremover. Må vi få en mere forståelig forklaring fra EL?...

Med venlig hilsen

Kim Houmøller

Ærger mig over hvor krydset blev sat tilbage ved folketingsvalget. Nu hvor kun "Betalingsringen" er tilbage, og nu større ulighed i sigte er S.F ved næste valg forhåbentlig på højde med de konservative. Nærmest symbolsk billetpriserne i København netop er steget! LØGNEREGERINGEN som mange vælger at kalde den!

Så sent som i valgkampen opstillede SF fem klare mål for regeringen, hvor partiet skrev: »En ny regering skal gøre Danmark mere lige. En ny regering skal måle sig selv på stigende lighed – og selv om måleredskabet kan kritiseres, er den såkaldte Ginikoefficient bedste metode«.”

Her til morgen blev skatteministeren interviewet på P1, og stillet overfor de ulighedsskabende elementer i udspillet, henviste han til regeringens afskaffelse af fattigdomsydelser. Skatteministeren tilføjede at en skattereform jo ikke skal lave uddannelses- eller socialpolitik, men fokusere på de hårdtarbejdende mennesker som dagligt sikrer at velfærdssamfundet kan fungere.

Adspurgt om regeringspartneren de Radikales målsætninger om skattelettelser i toppen, udtalte skatteministeren at han da håbede at man i skattereformen kunne finde plads til mere ambitiøse elementer også.

Regeringen følger den neoliberale linje, sådan som denne også kan beskues i EU-udviklingen. Der er intet besynderligt i det, bortset fra at SF's klasseforræderi åbenbart ingen grænser kender.

Mads Kjærgård

Hmm ja Karen, i visse politiske kredse anses offentligt ansatte jo som værende på overførsels indkomst. Arbejderpolitik er først og fremmest at sørge for at der er arbejde, som alternativ til ledighed. Når der er det, så vil jeg ikke sige et ondt ord om skattelettelser!

Karen von Sydow

Mads,
enig.

Men som konjukturerne ser ud i øjeblikket, så kan ingen regering finde arbejde til alle. Derudover er fuld beskæftigelse økonomisk selvmord i en markedsøkonomi. Ser bare hvordan det gik i de fede år i første halvdel af 00'erne.

Den her samfundsmodel - og især på verdensplan - holder ikke! Der er for meget pligt og tvang og for lidt glæde og virkelyst.
Det er langt mere et kulturelt og sociologisk spørgsmål end et økonomisk - altsammen bundet i en historicitet, som den enkelte bærer med sig, og som i alt for høj grad farver det livssyn og de muligheder, der opstår.
Vil man et bedre samfund, må man sikre de svageste tistrækkelige muligheder til at kunne gøre sig gældende, på lige fod med andre, og det er økonomien kun en del af midlet til.
Hvis man tænker over forskellen på, hvad der lykkes i en kapitalistisk økonomi og mislykkes i en socialistisk, så er det som regel det faktum, at førstnævnte har råd til at løse problemet optimalt, men desværre er der selv her ofte uhyre menneskelige omkostninger, som dog ikke omtales, fordi kapitalismen med sin erklærede individ-fokusering gør mineulykken til den ramtes egen skyld; socialismen lader også gerne folk ofre sig for sagen, og så fattigt og jagende hurtige resultater er et proletarisk system, at det i stedet for at satse på maksimale løsninger over længere tid kaster sig ud i åremålsplaner på det primitivest mulige grundlag - for socialismens råstof er ikke kapital, men mennesker. Derfor gik 'det store spring fremad' så uhyggeligt galt, hvor mere omtanke og det fællesskab, som jo burde ligge i den samfundsmodel, blev tilsidesat for proletarens behov for at hævde sig efter livets mange nederlag.
Så det er mentaliteten, der skal ændres på, ikke skatten, hvis vi skal have et bedre samfund.

Karen von Sydow! Du kan ikke argumentere med de år, hvor fuld beskæftigelse skete for penge, som var lånt på ikke-eksisterende sikkerhed i boligmassen! Det var fup! Selvfølgelig er det en god idé, at alle medvirker i samfundet, hver på deres måde med det, de kan bedst.

Mads Kjærgård

Måske skulle Thor lige læse denne her side:
http://enhedslisten.dk/faktaomarbejdsloese

Folkepension kr 8000. Hvis bundfradraget var kr 8000 eller derover, var skatten et stort 0, og pensionen var pensionen.
Men nej, der skal fratrækkes kr 3000 i skat.
Pensionen er altså kr 5000 i virkeligheden.
Hvorfor ???

En høj løn er brutto. Efter skat er lønnen mindre høj.
Efter flere årtiers skat med progressivitet er en høj løn endnu højere og skatten endnu højere.
Hvis skatten i 50 år havde været flad, var en høj løn bare høj - og ikke højere - og højere - og højere ............... !!

Folkepension kr 8000. Hvis bundfradraget var kr 8000 eller derover, var skatten et stort 0, og pensionen var pensionen.
Men nej, der skal fratrækkes kr 3000 i skat.
Pensionen er altså kr 5000 i virkeligheden.
Hvorfor ???

En høj løn er brutto. Efter skat er lønnen mindre høj.
Efter flere årtiers skat med progressivitet er en høj løn endnu højere og skatten endnu højere.
Hvis skatten i 50 år havde været flad, var en høj løn bare høj - og ikke højere - og højere - og højere ............... !!

Lise Lotte Rahbek

På sín vis forstår jeg godt, hvorfor regeringen vælger den model. De har så absolut en forpligtelse overfor at hjælpe de lavtlønnede på arbejdsmarkedet og ikke mindst bliver det da et nemt forslag at få igennem. De blå partier jubler allerede.

Men hvor er det dog frustrende at stå på sidelinien og se på, mens andre knokler sig til stress og nedslidning og små skattelettelser.
Der er altså noget voldsomt forkert i den organisering af samfundet.

Dorte Sørensen

Mads Kjærgård
Tak for linket – her er der mange tanker der bør vendes før en Skattereform – bl.a. hvordan pengene kan inddrives ved at også regeringen sætter fokus på de multinationale, der sælger vare i Danmark uden at betale skat, da de hævder at de ingen fortjeneste har ved det.
Derudover bør dagpengeordningen også reguleres så mange ikke skal nøjes med at få 40 pct. af deres arbejdsindkomst. Her bør der indføres frit valg om de forsikrede ønsker en længere dagpengeperiode eller om de ønsker en korter med en bedre løn dækning så de ikke skal gå fra hus og hjem ved en ledighedsperiode. Ja der er mange ting der bør ændres ved en dagpengereform end bare som R, DF og den tidligere regering gjorde at nedskærer dagpengeperioden. – Hvornår er andre forsikringsordninger blevet dårligere uden at bidraget i det mindste er sat ned?

Jens Falkesgaard

Hvorfor ikke dele den pose penge man ønsker at uddele (skattelettelsen) mellem bundfradraget og beskæftigelsesfradraget?

Så får de fattige på hjælp og støtte noget ud af det, og de lønnede får noget mere... win-win.

Det er jo ikke arbejdsudbuddet der fejler noget i en tid med alvorlig arbejdsløshed, med mindre man eksplicit vil gå ud og sige at lønnen skal sænkes - er dét S og SF's ærinde?

Vibeke Svenningsen

Jens:

Jo, det handler bestemt også om at få et kvalificeret arbejdsudbud. Her hjælper hjernedød aktivering ikke, men derimod målrettet uddannelse og efteruddannelse.

Jeg synes egentlig udmeldingerne er fine nok. Jeg er jo også selvstændig og har et godt lønnet job med de timer jeg selv vælger. Så jeg har mit på det tørre.

Omvendt kan jeg ikke lade være med at tænke, at det måske var bedre at lave bedre vilkår for iværksættere og nystartede erhvervsdrivende fremfor at give skattelettelser til dem, der allerede har et arbejde.

En form for skattelettelser til dem der skaber arbejde.

Det kunne egentlig også tænkes ind i eksisterende virksomheder i form af en skatterabat hvis et firma har øget netto-udbuddet af betalte jobs henover året. Hvis f.x. en virksomhed har udbudt 25% flere jobs får de en 2% skatterabat (tallene er taget uden at have regnet på dem, de skal illustrere min pointe).

Det vigtige er selvfølgelig at der ikke er tale om SF-jobs, men derimod jobs på fuldstændig normale forhold.

Personligt ville jeg gerne opgive min skattelettelse på arbejde for en model i den retning. Jeg er godt klar over, at nogen automatisk vil være negativt indstillet da jeg selv er selvstændig, men et øget jobudbud er vel det mest kritiske lige i øjeblikket, og grunden til at jobudbuddet falder er fordi det er for dyrt for virksomhederne at fastholde stillingerne.

"Det er jo ikke arbejdsudbuddet der fejler noget i en tid med alvorlig arbejdsløshed, med mindre man eksplicit vil gå ud og sige at lønnen skal sænkes - er dét S og SF’s ærinde?"

Regeringen er naturligvis interesseret i at gøde jorden for løntilbageholdenhed ved de forestående overenskomstforhandlinger - ellers ville skatteministeren næppe på dette tidspunkt melde ud som han gør.

Samtidig får han inviteret de borgerlige med i skattereformen, mens håbet om at tilbageerobre vælgere fra middelklassen stimuleres. Det er vel næppe tilfældigt at skatteministeren oplader sin reform-røst i Berlingske.

Jens Falkesgaard

Vibeke: Det er jo tusindvis af veluddannede og kvalificerede mennesker der er arbejdsløse netop nu...

Ellers er jeg helt enig; reel opkvalificering er vejen frem for de arbejdsløse - kombineret med en (om nødvendigt påtvungen) mentalitetsændring hos arbejdsgiverne :)

Vibeke Svenningsen

Jens:

Det er der, man skønner, at de strukturelle problemer rammer fremadrettet. De er ved de ufaglærte. Jeg tror så ikke så meget på tvangsuddannelse, men på at det giver mening - også for den, der uddanner sig samt lyst og motivation.

Slettet Bruger

Under den langvarige valgkamp kunne man ofte høre sf tordne mod nogle ufinansierede skattelettelser -(formodentligt under indflydelse af spindoktoren som senere blev skatteminister) - men så var der altså alligevel råd til flere og til at fortsætte den borgerlige værdikamp.

Gorm Petersen

Hele tilbagetrækningsreformen bygger på, at jo flere arbejdsløse der er, jo flere arbejdspladser vil der automatisk opstå.

Det er underligt, at diverse officielle hjemmesider, der skal gøre reklame for Danmark, ikke fremhæver den høje arbejdsløshed.

Hvis høj arbejdsløshed tiltrækker risikovillig kapital, er det da dumt ikke at fortælle om den.

Er jeg den eneste der har bemærket at den mystiske teori:

"Hvor der er rigeligt udbud af ledig arbejdskraft, opstår der automatisk arbejdspladser"

som blev forkyndt igen og igen op til tilbagetrækningsreformen - ikke længere nævnes ?

Var det bare et fupnummer, som ikke længere er nødvendigt ?

Hvorfor skal vi uddannes når netop de nyuddannede nu på 3-die år står uden arbejde ?

Er beskatning af folk i arbejde ikke uinteressant for langt de fleste - hvis nu høj arbejdsløshed skulle vise sig, alligevel ikke at tiltrække risikovillig kapital ?

Hvor meget skal folk egentlig have?! Skatten er raslet og raslet ned siden 80erne.

Søren Kristensen

Fra Enhedslistens hjemmeside om fordele og ulemper ved at hæve beskæftigelsesfradraget:

"Det er almindelig anerkendt blandt økonomer, at niveauet for overførselsindkomster sætter et bundniveau for lønningerne, og at de laveste lønninger altid vil ligge meget tæt på dette niveau. Derfor vil et øget beskæftigelsesfradrag føre til, at lønningerne presses ned, sådan at nettoforskellen på løn- og overførselsindkomst igen reduceres og dermed tilfalder gevinsten af skattelettelsen til den lavtlønnede arbejdsgiveren."

Ja, i første omgang. I anden omgang vil arbejdsgiveren (nu med lavere lønomkostninger) stå sig stærkere i konkurrencen med udlandet og få mere at lave, hvorefter han vil få brug for mere arbejdskraft, hvorefter lønningerne atter vil stige.

Nettoresultatet bliver altså det samme, blot med den forskel at det nu bedre kan betale sig at arbejde og var det ikke derhen vi skulle?

Niels Engelsted

Sænker man skatten på arbejde, hjælper man arbejdskøberen til at sænke prisen på arbejde, fordi den arbejdende så vil føle sig kompenseret for faldet i lønindkomst. Hvis man samtidig tvinger alle ud på arbejdsmarkedet, så vil en øgning af arbejdsudbuddet også gøre det nemmere at sænke prisen på arbejdskraft--efter principperne for udbud og efterspørgsel. Det hele handler om prisen på arbejde. Så er det altså ikke sværere.

Man ønsker at sænke arbejdslønnen for at øge konkurrenceevnen og gøre det lettere at eksportere. Man er nødt til at eksportere fordi den reducerede lønindkomst (plus det reducerede offentlige forbrug, der følger af skattereduktion og budgetdisciplin) selvfølgelig betyder et fald i den indenlandske efterspørgsel.

Desværre prøver alle nationer at eksportere deres manglende indenlandske efterspørgsel, hvilket jo indlysende ikke kan lade sig gøre, ihvertfald ikke uden optagelse af lån, der blot udskyder problemet (som at tisse i bukserne for at holde varmen). Men sådan er kapitalismen.

John Hartfelt

@Jens Falkesgaard:

"Vibeke: Det er jo tusindvis af veluddannede og kvalificerede mennesker der er arbejdsløse netop nu…

Ellers er jeg helt enig; reel opkvalificering er vejen frem for de arbejdsløse - kombineret med en (om nødvendigt påtvungen) mentalitetsændring hos arbejdsgiverne :)"

Hvorfor ikke opfordre (om nødvendigt påtvinge) disse 'tusindvis af veluddannede og kvalificerede mennesker' at skabe nogen jobs?

De store virksomheder, der eksisterer idag er ikke sat på Jorden som store virksomheder, de er grundlagt af driftige folk med ideer og kompetencer og dernæst har de vokset sig store. Mener man seriøst at det er muligt at tvinge virksomheder til at oprette jobs så må det jo være fordi at der er arbejde og funktioner der ikke bliver varetaget. Hvorfor ikke lade nye aktører tage disse opgaver fremfor at tvinge eksisterende aktører til at tage dem?

John Hartfelt

@Niels Engelsted:
"Sænker man skatten på arbejde, hjælper man arbejdskøberen til at sænke prisen på arbejde, fordi den arbejdende så vil føle sig kompenseret for faldet i lønindkomst. Hvis man samtidig tvinger alle ud på arbejdsmarkedet, så vil en øgning af arbejdsudbuddet også gøre det nemmere at sænke prisen på arbejdskraft—efter principperne for udbud og efterspørgsel. Det hele handler om prisen på arbejde. Så er det altså ikke sværere."

Der er noget galt med ovenstående. Første del er korrekt nok, lavere skatter giver muligheder for at tilbyde lavere lønninger da den reelle købekraft for lønmodtager bliver uændret. Det betyder så også mulighed for at tilbyde flere jobs til samme udgift for virksomheden, hvilket betyder et øget arbejdsudbud.

Hvis du øger arbejdsudbudet lægger dette et pres på at få lønninger til at stige, ikke falde. Grunden er som du ganske rigtigt er inde på netop udbud og efterspørgsel. Efterspørgslen på kvalificeret arbejdskraft stiger fordi der er flere jobs. Disse jobs besættes så, hvorefter den mulige medarbejdermasse at rekruttere bliver mindre og mindre, i.e. en øget konkurrence opstår mellem virksomhederne for at få de nu færre mulige kandidater til netop deres virksomhed. Denne interne konkurrence giver sig udslag i øgede lønninger (prisen på arbejde stiger).

Denne efterspørgsel kan udlignes ved at importere arbejdskraft fra andre lande, hvis kvalificeret arbejdskraft ikke er at skaffe i Danmark, men det er ofte en dyr og knap så optimal løsning med mindre man opererer indenfor visse brancher, hvor dette endda måske er kutyme.

Helt overordnet:

  • Stiger arbejdsløsheden gør lønningerne det normalt ikke.
  • Falder arbejdsløsheden stiger lønningerne normalt.

Derfor vil man også se at hvis lønningerne stiger uden produktiviteten stiger, så vil arbejdsløsheden stige.

Mads Kjærgård

Nu har jeg lige læst en artikel om emnet på ekstrabladet.dk og læst kommentarerne, jeg må sige, at jeg får en særdeles god fornemmelse af, hvordan jøderne må have haft det i starten af 30erne. Forstår ikke at SF kommer mere benzin på det bål Beskæftigelsesdraget er en ting, men retrorikken omkring det er fanme for nedadgående synes jeg!

John Hartfelt, du præsenterer et fata morgana. Flere penge til virksomhederne går ikke til nye jobs, men til flere penge i ejernes og ledelsens lommer.

Det er vel kun et tabersamfund der sender syge og svage til fronten.

Ny regering, nye navne, nye ministre...samme politik. Hvilket spild af stemmer!!

Jens Falkesgaard

@John Hartfelt:

Jeg synes det vil være en glimrende idé at støtte de arbejdsløse der måtte ønske at starte egen virksomhed så meget at det bliver en realistisk mulighed.

Men, man skal bare være meget opmærksom på, at opstart af virksomhed er en særdeles risikabel proces - og at det bestemt ikke er alle ledige der vil kunne tåle det nederlag det er at gå konkurs med en drøm...

Og, i øvrigt; når jeg nævner "tvang" ifm. arbejdsgivernes mentalitet, så forestiller jeg mig nogle incitamentsstrukturer - altså mere gulerod end pisk.

"Lokke" havde nok været et bedre ord :)

Gorm Petersen

At arbejdspladser ikke opstår pr. automatik, blot der er tilstrækkelig mange arbejdsløse, er vist ved at være gået op for de fleste. Som lovgivningen er lige nu, er det næsten umuligt at starte ny virksomhed uden at begå bedrageri.

Hvis du var i ansættelsesforhold, da du fik ideen til din nye virksomhed, tilhører alle rettigheder til dine ideer arbejdsgiveren, medmindre det nye område, du begiver dig ind i, er så milevidt fra alt, hvad du tidligere har beskæftiget dig med, at du næppe vil være kvalificeret. Såvel funktionærlov som lov om markedsføring sikrer dette - også selv om du ikke har underskrevet konkurrenceklausul !

Hvis det viser sig, at du var på offentlig forsørgelse, da du forsøgte at forberede dit nye virke, er det socialbedrageri af værste skuffe.

De eneste lovlige måder at starte virksomhed på er enten at finde risikovillig kapital (her må gerne grines), eller som knopskydning ud fra bestående virksomheder.

I begge tilfælde skal du "godkendes" af det bestående oligarki !

Lovgivningen beskytter oligarkiet så effektivt imod konkurrence, at ulovlige prisaftaler faktisk ikke er nødvendige. Stiltiende forståelse mellem oligarkerne er alt rigeligt, når det i praksis er umuligt for private at starte konkurrerende virksomhed.

Hvis vi ikke ændrer lovgivningen, så oligarker i samme omfang som lønmodtagere udsættes for konkurrence, kan arbejdsløsheden blive så høj, det skal være, uden at det afstedkommer een eneste ny arbejdsplads på dansk jord !

Et så lille land som Danmark, hvor alle oligarkerne mødes i de samme golfklubber, kan ikke have samme lempelige erhvervslovgivning som store lande.

Lovgivningen skal gå ud fra, at oligarkerne samarbejder, medmindre det kan modbevises, og skal gøre det lettere for udenforstående at starte konkurrerende virksomhed.

Jan Kauffmann

Jeg er i chock, hvad sker der lige i SF.
Vi pensionister har ingen mulighed for at øge vores indtægter, men vi skal igen til at betale for alle.
Skattereformen skal jo finansieres og det er via nye og forhøjede afgifter, folke-og førtidspensionisterne bliver udeladt af reformen, men skal betale alle de afgifter der finansiere reformen.
Sådan var det også under 10 års VKO.
At være pensionist uden muresten og stor opsparing i danmark er snart lig med yderst fattigdom.
Nu kan vi pensionister sgu snart ikke mere.

Gorm Petersen

Når en Polak udstationeret i Danmark sender penge hjem til Polen, 3-dobles pengenes købekraft ved ankomsten til Polen.

I forhold til dette betyder skattejusteringer intet.

De høje danske leveomkostninger er ondets rod, og de skyldes dagligvare monopolerne.

Danmark har brug for et "Arabisk forår" hvor oligarkerne stilles for en peleton, og eksempelvis polske dagligvarekæder får lov at overtage butikkerne.

Så bliver vi nemlig lige så konkurrencedygtige som polakkerne.

Jeg kender en der lige har været derovre. De mangler intet - de betaler blot en 3-diedel af prisen.

Til Gorm Petersen:

Det er altså noget vrøvl og sludder du skriver. Der er ikke noget oligarki, der skal godkende dig. Der er heller ikke nogen mulig måde at en virksomhed kan retsforfølge dig for at åbne egen virksomhed der laver præcis det samme som din hidtidige virksomhed med mindre det vil betyde et brud på patentlovgivningen. Med mindre du selv har skrevet under på en konkurrenceklausul.

Det er korrekt, at der mangler risikovillig kapital men den kunne staten eventuelt stille til rådighed gennem bedre ordninger for iværksættere.

I mit professionelle netværk er der henved 40 virksomhedsejere, der ligesom jeg selv har startet virksomhed indenfor de sidste fem år. De fleste i service brancher (konsulenter af forskellig art eller restauranter) men også fire produktionsvirksomheder. Ja, man bliver tilbudt opkøb af ens virksomhed fra andre bestående virksomheder eller opkøb af ens kundeportefølje, men det er tilbud man blot kan sige nej til.

At starte virksomhed handler først og fremmest om viljen til at arbejde, selvtillid og at tro på sin (gode?) idé.

Jesper Frimann Ljungberg

@Jan Kauffmann.

Fordi skatten på arbejde falder, betyder det ikke nødvendigvis at det bliver dyrere at være pensionist.

Det skulle meget gerne betyde bedre service, og måske en lille stigning i købekraft, for dine penge.

Men igen pengene til skattelettelser skal komme et sted fra. Så må vi bare håbe at det bliver de rigtige steder.

// Jesper

Niels Engelsted

@John Hartfelt,
når udbuddet på varen arbejdskraft øges, så falder prisen, alt andet lige. Dette kan ikke være forkert.

Du fortsætter så: Når prisen falder, øges efterspørgslen, hvilket reducerer udbuddet, hvilken igen får prisen til at stige. Ergo får et øget udbud af arbejdskraft lønningerne til at stige.

Fikst, men mellemregningerne skal lige med. Altså at efterspørgslen stiger. Du siger, at den vil stige, fordi arbejdsgiveren nu kan producere flere vare til den samme pris. Jo, tak, men det forudsætter, at han kan sælge disse flere varer. Lige i øjeblikket ser det ikke sådan ud, gør det?

Gorm Petersen

EG:
"I mit professionelle netværk er der henved 40 virksomhedsejere, der ligesom jeg selv har startet virksomhed indenfor de sidste fem år. De fleste i service brancher (konsulenter af forskellig art eller restauranter) men også fire produktionsvirksomheder".

GP:
Der findes nicher uden eksportpotentiale (bemærk at de 36 ud af de 40 du nævner må formodes at tilhøre dette) - krystalhealere, coaches, you-name-it o.lign., der kan få lov at vokse op i fred.

Alt hvad der har et eksportpotentiale - noget hvori der indgår en eller anden form for "opfindelse" eller produktudvikling - er altså omfattet af lov om arbejdsgivers ret til arbejdstagers opfindelser.

Også selv om de først popper op længe efter fratrædelse.

Markedsføringsloven sikrer, at du heller ikke må opsøge firmaer inden for den branche, dit tidligere job havde at gøre med. Og her er ikke fastlagt nogen forældelse.

Det eneste der giver arbejdstager frie hænder til at etablere sig inden for sin kernekompetence, er at blive "opsagt uden selv at være skyld i opsigelsen".

Og så dumme er de færreste arbejdsgivere.

Det korte af det lange er, at langt de fleste virksomheder i realiteten startes på et ulovligt grundlag.

Iværksætteren satser på, at går-den-så-går-den.

Men derved frasorteres mennesker, der mener at lovgivning bør overholdes.

Vibeke Svenningsen

Niels:

På trods af høj arbejdsløshed og skattelettelser til højt uddannede, så er der faktisk mig bekendt ikke dokumentation for, at lønningerne her er faldet. Tværtimod, måske endda.

Sider