Analyse
Læsetid: 3 min.

Skattereform er for det arbejdende folk

Hvem skal kompenseres, når skatten reformeres? Dét spørgsmål kan i den kommende tid trække fronterne op på venstrefløjen
SF mener, at det er kassedamen og det arbejdende folks tur til at få skattelettelser, mens Enhedslisten kræver mere lighed mellem de arbejdende og  dem, der er uden for arbejdsmarkedet

SF mener, at det er kassedamen og det arbejdende folks tur til at få skattelettelser, mens Enhedslisten kræver mere lighed mellem de arbejdende og dem, der er uden for arbejdsmarkedet

Claus Bech Andersen

Indland
18. januar 2012

Skal kassedamen, skolelæreren og akademikeren glæde sig til forbedringer på lønsedlen, mens de arbejdsløse og studerende forbigås? Dét ser ud til at blive kernen i slagsmålet mellem regeringen og Enhedslisten, når den kommende skattereform bakses på plads. For mens Enhedslisten kræver mere lighed, mener SF så vidt Information erfarer, at det nu er det arbejdende folks tur til et gladere kontoudtog den første i måneden.

Skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) indkalder snart til forhandlinger om en ny skattereform. Reformen skal ifølge regeringsgrundlaget sænke skatten på arbejde og samtidig have »en rimelig social balance«. Med vendingen ’på arbejde’ signaleres det i praksis, at de, der ikke er i arbejde, vil blive efterladt uden lempelser. Og her risikerer regeringen altså at ryge i totterne på sit støtteparti til venstre i folketingssalen: Enhedslisten gjorde det således i går i Berlingske klart, at en skattereform bør mindske forskellen mellem rig og fattig i samfundet.

Det er besværligt for regeringen, at partiet vil bruge den såkaldte ginikoefficient til at sikre, at reformen øger ligheden i samfundet.

»En rimelig social balance« og det at »øge ligheden« i hele samfundet er nemlig ikke to alen af et stykke, når man taler skat. Således kan man f.eks. godt argumentere for, at der er social balance (for dem der er på arbejdsmarkedet) i at hæve beskæftigelsesfradraget, som alle, der er i arbejde, får.

Men i og med at det ikke er alle danskere, der er på arbejdsmarkedet, vil en sådan løsning ikke være lighedsskabende i samfundet som helhed.

Mere lighed, som kan måles med ginikoefficenten, kan i forbindelse med en skattereform f.eks. opnås ved at hæve bundfradraget — det fradrag, som alle danskere, inklusive arbejdsløse, studerende og folkepensionister, modtager.

Pointen er imidlertid, at det er dyrt at hæve bundfradraget, og det har — sammenlignet med lempelser i f.eks. topskatten — ikke en særlig stor effekt på det, som regeringen mener skal være formålet med en skattereform: At øge arbejdsudbuddet og sikre, at det kan betale sig at arbejde.

Hvor stejlt vil EL stå?

At SRSF deler ambitionerne om at øge ligheden i samfundet, fremgår klart af regeringsgrundlaget ’Et Danmark, der står sammen’. Men når det kommer til lige præcis skattereformen, er det langt fra tilfældigt, at der i teksten står, at »den samlede effekt af skattereformen og skattefinansieringen« skal have en »rimelig social balance«. Og selv om SF-formand Villy Søvndal i efteråret selv slog til lyd for at bruge ginikoefficienten som instrument til at måle ligheden i samfundet, vil ingen i regeringen i dag love, at det netop bliver skattereformen, der skal bære denne målsætning igennem.

Regeringen vil slå på, at den allerede har taget første skridt mod et mere lige samfund ved at afskaffe kontanthjælpsloftet, starthjælpen og introduktionsydelsen.

Derfor bliver det spændende, hvor faste i kødet Enhedslisten vil være på kravet om, at de ledige skal kompenseres i en skattereform. Skal partiet gå med til at lette i topskatten, sådan som både gruppeformand Per Clausen og politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen har åbnet for de seneste dage, skal det selvfølgelig have noget til gengæld.

Enhedslisten gør meget ud af at forklare, at partiet går til forhandlinger og er åbne over for ideer. En idé, som Enhedslisten vil gøre brug af, er at spille en afskaffelse af satspuljemidlerne på banen.

Pengene til puljen findes, fordi overførselsindkomsterne stiger mindre end den gennemsnitlige lønudvikling. Enhedslisten mener, at en måde, man kan kompensere de ledige på, er ved at gå tilbage til at lade overførselsindkomsterne følge lønudviklingen. Dette forslag står dog ikke på regeringens ’to do’-liste, idet S og SF i sommer indgik en aftale med de radikale om ikke at pille ved puljen i denne regeringsperiode. Den kommende tid vil derfor ikke blot afdække flere væsensforskelle mellem SF og Enhedslisten, men også give et fingerpeg om, hvor kreative regeringen agter at være for at imødekomme støttepartiets krav.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Vi er tilbage ved den go'e gamle motivationssnak:

http://www.ted.com/talks/dan_pink_on_motivation.html

Omvendt må man kunne slutte, at hvis økonomiske tilskyndelser virker, så udføres der hovedsageligt kun arbejde med et rudimentært kognitivt indhold.

Hvis det er, hvad Danmark lever af og skal leve af i fremtiden, ser det sort ud. Fordi den slags kan alle lave rundt om i verden.

Jeg kan godt forestille mig at kunne sige ja til reformen. Satspuljerne fjernes og tvangsaktivering og kontrol af arbejdsløse fjernes. Til gengæld for individuel ret og pligt til uddannelse og opkvalificering efter eget ønske.

Danskerne vil aldrig kunne konkurrere på verdensplan mod lavtlønnede i Asien, Afrika, Sydamerika. Så en opkvalificeret arbejdsstyrke er vigtig. Specielt hvis vækstønskerne skal virke.

Danmark skulle iflg. tidligere regeringschefer blive et videnssamfund. Det er hidtil gået lige omvendt. Dk er et dumhedssamfund! Derfor virker økonomiske tilskyndelser.

John Hartfelt

@Peter Hansen:

"John Hartfelt, du præsenterer et fata morgana. Flere penge til virksomhederne går ikke til nye jobs, men til flere penge i ejernes og ledelsens lommer."

Du præsenterer en komplet mangel på indsigt i hvordan verden hænger sammen.

Lad os tage den for begyndere: Hvis jeg har en virksomhed, der har 10 ansatte (udover mig selv), som jeg idag giver 100 penge i løn om året så har jeg en lønudgift på 1.000 penge til dem og lad os sige jeg selv får 500 penge, altså behov for 1.500 penge.

Lad os sige de 10 personer skaber en omsætning på 750 penge hver giver det 7.500 penge. Det svarer meget godt overens med omsætningsdannelse kontra løn i danske mindre virksomheder (mellem 10 og 25 ansatte). Lad os antage faste omkostninger på omkring 2.000 penge og variable omkostninger på 200 penge per persons ansættelse i forbindelse med forbrug af strøm, materialer, uddannelse etc der er nødvendig for at en medarbejder kan bestride sin stilling.

Det giver 4.000 penge i omkostninger der udover løn (1.500 penge) skal betales fra omsætningens 7.500 penge. Det skaber så et resultat før skat på 2.000 penge. Jeg har ikke nogen renteforretninger med her, hverken positive eller negative.

Skatteprocenten for danske virksomheder er 25%, så jeg skal betale 500 penge i skat, hvilket giver et resultat efter skat på 1.500 penge.

Nu kan vi så for eksemplets skyld lade skatten på arbejde falde så jeg kan lade lønningerne falde 10% uden at forringe mine trofaste medarbejderes købekraft.

Det kan spare mig for 10% af den samlede lønudgift til medarbejderne, svarende til 100 penge (jeg selv går jo naturligvis ikke ned i løn, jeg skal jo spille rollen som ond kapitalist).

Det ændrer mit resultat efter skat til 2.325 penge. Det er en forøgelse på lidt over 3% eller 75 penge.

Vælger jeg istedet at ansætte endnu en person så jeg har 11 ansatte, der hver får 90 penge i løn bliver resultatet pludselig 2.670 penge efter skat. Altså en indtægtsstigning på 18.6% eller 420 penge.

Hvad er forudsætningen? Forudsætningen er, at markedet tillader mig at afsætte min merproduktion som den ekstra medarbejder ville afstedkomme til den samme pris. Dog kræver det kun en samlet omsætningsstigning på 190 penge at opretholde den hidtidige indtjening, hvilket betyder at de 11 ansatte gav samme resultat på trods af et ligelidt fordelt 7% fald i produktiviteten.

Den optimalt rentable løsning er sjældent at hive pengene ud af virksomheden, hvis man ønsker stor indtjening på bare mellemlangt sigt. Udfordringen i den nuværende krise hvor også forbruget er meget lavt er, at efterspørgslen på varer og tjenesteydelser udebliver og virksomhederne har ingen forhåbning om, at det snarligt vender. Derfor fyres folk, der er ikke brug for deres arbejde indenfor en overskuelig tidsramme.

At den civile købekraft er faldet skyldes stigende gæld som følge af hovedløse finansieringer og ibrugtagning af dækningsløse (og udsigtsløse) finansieringsformer tilbudt et stadig mere egoistisk privatmarked med en kortere og kortere tidshorisont samt en eskalerende villighed til at sætte sikkerhed og tryghed over styr for muligheden for den store gevinst.

Alle disse bankforretninger og gældsposter er dernæst handlet kunstigt op mellem de finansielle aktører på et marked, hvor ingen var interesseret i at misse en chance for hurtige penge, men hvor flere og flere til sidst var klar over at en blev nød til at sidde tilbage med Sorteper, hvilket verdens politikere meldte sig frivilligt til.

Og her er vi så nu.

Vibeke Svenningsen

Gorm:

Der er ingen tvivl om, at visse typer ansættelsekontrakter er dybt problematiske iht. at medarbejderen kan enten starte selv eller søge arbejde i samme sektor. Nogle er kørt helt ud i det groteske, og har intet med fornuft at gøre iht ikke at kunne gå på strandhugst blandt kunder og ideer hos en tidligere arbejdsgiver.

Gorm Petersen

Det lyder næsten som det albanske pyramidespil.

Man begynder at forstå hvorfor salig Hans Scherfig kaldte det for "casino kapitalisme".

Til Gorm Petersen:

Ja, vores skattelovgivning er vanvittig og ligner et pyramidespil uden indikationer af hvilke niveauer i pyramiden du skal betale til (eller til fordel for), bare du betaler.

Det er til gengæld ikke meget bedre i de fleste andre lande.

Gorm Petersen

Til VS.

Min egen advokat siger, at disse kontrakter sjældent holder i en retssal. Det skyldes at privatretslige aftaler altid har ubetinget vigepligt i forhold til overordnet lovgivning.

Hvad der er ukendt for de fleste er, at denne overordnede lovgivning i enestående grad sikrer arbejdsgiverens rettigheder. Også for den medarbejder, der ikke har skrevet under på noget som helst.

Det er tilstrækkelig at retten vurderer - ud fra konkrete oplysninger - at medarbejderens funktion har været "funktionær-lignende".

Det er b.la. derfor det er så grotesk, at firmaer har lov at lave hemmelige ansættelsesklausuler, så markedsmekanismerne ikke kan fungere i forhold til løndannelse.

Niels Engelsted

@Vibeke,
mig bekendt er reallønnen under voksende pres og mange steder faldende.

https://www.fanet.dk/Nyheder/SidsteNyt/3278

Påstanden om at arbejdsudbuddet automatisk øges hvis antallet af ledige stiger, er jo ikke sand. Det gælder kun hvis den ledige arbejdskraft er kvalificeret.

Dette eksemplificeres ved f.eks. Da Nokia opgav sin udviklingsafd. I København opstod der et overskud af kvalificeret arbejdskraft som førte til at et andet stort mobiltelefonfirma igen flyttede sin udviklingsafdeling til Danmark / København.

Som jeg forstår Forbes er Dk ikke et eftertragtet lavtlønsområde, men et eftertragtet højtlønsområde.

http://www.forbes.com/global/2009/0413/034-tax-misery-reform-index.html

Opkvalificering af arbejdsstyrken må være et krav og ikke kun en mulighed for A-kassemedlemmer.

Jan Kauffmann

@ Jesper Frimann

Tror ikke du har forstået hvorledes en sådan reform indvirker på en pensionist, og specielt da du mener pensionister vil få større rådighedsbeløb.

1. den finansieres over afgifter og indirekte skatter, dette betaler pensionister også, så det er da en øget udgift for pensionister, der ikke kommer med i reformen, men jo betaler for den.

2. De øgede afgifter og indirekte skatter pålægges yderligere dagligvarer, el, varme og alt andet, pensionister fritages ikke i butikker eller hos dong for det, ergo betaler pensionisten for skattereformen uden at deltage i festen.

Så regnestykket er net at opgøre.

Til Gorm Petersen:

Det er ikke lovgivning jeg kan finde noget sted på Justitsministeriets eller Beskæftigelsesministeriets hjemmesider.

Jeg har endvidere en god veninde i en meget stor eksportvirksomheds HR afdeling, og hun sidder også fuldstændig undrende tilbage.

Tror det er på tide med nogen fakta.

Torben Skov skriver:

"Påstanden om at arbejdsudbuddet automatisk øges hvis antallet af ledige stiger, er jo ikke sand. Det gælder kun hvis den ledige arbejdskraft er kvalificeret."

Det er vel ikke overraskende? Ukvalificeret arbejdskraft er jo netop ikke brugbar. Hvis en person er ukvalificeret til at tage arbejde er det jo ligegyldigt om arbejdspladser oprettes.

Gorm Petersen

Til EG:

§ 5. Har en arbejdstager gjort en opfindelse, som han må anses at være nået til gennem sin tjeneste, er arbejdsgiveren, såfremt udnyttelsen af opfindelsen falder inden for hans virksomheds arbejdsområde, berettiget til at kræve retten til opfindelsen overdraget til sig for et eller flere lande. Samme ret har arbejdsgiveren, selv om udnyttelsen af opfindelsen ikke falder inden for virksomhedens arbejdsområde, hvis arbejdstagerens opfindelse angår en ham af virksomheden stillet, nærmere angiven opgave.

§ 6. En arbejdstager, der har gjort en opfindelse, som omfattes af bestemmelserne i § 5, er pligtig til uden ugrundet ophold at underrette arbejdsgiveren herom under angivelse af sådanne oplysninger om opfindelsen, at arbejdsgiveren sættes i stand til at bedømme opfindelsens betydning.

GP:
Det fastlægges ikke hvem der har bevisbyrden, m.h.t. hvornår opfindelsen blev gjort, men tvivlen er alt rigeligt til, at arbejdsgiver altid vil kunne nedlægge et foreløbigt fogedforbud.

Det vil så være gældende indtil en rigtig retssag 5-7 år senere afgør, at iværksætteren desværre havde retten på sin side.

5-7 år senere !!!

Palle Grøndahl

Haha..
Deres skattelettelse bliver lige nøjagtig så stor at boligsikringen og den nedsatte betaling i dag-instituttionen ryger .

Palle Grøndahl

Mao : (Jeg ELSKER den forkortelse :) )
Det skal STADIG kunne betale sig at arbejde .
Og :
Du skal stadig have det ad Helvedes til på 'Overførselsindkomst' .
Hvad blev der af det der med '80% af hidtidige løn' på a-KASSEN ?

Slettet Bruger

Nu kan det ikke vare længe før Søvndahl kommer på banen og råber social massegrav efter Møger

Lige med hensyn til dagpenge er det aller og det aller-allervigtigste altså, at vi får snart genoptjeningsreten, dvs. de timer vi skal arbejde for igen at optjene ret til dagpenge markant ned. Først til 962 timer (½ års arbejde), derpå til omkring det svenske niveau som er på cirka 600-640 timer mener jeg. (og for forsørgere er det vist kun 400 timer eller deromkring - eller er det i Belgien?).

CEPOS er ude med at dagpenge-perioden skal til et år, ligesom i Sverige, men CEPOS glemmer bare lige at fortællle, at i Sverige optjener man ret til dagenge efter cirka 600-640 timers arbejde. I Danmark skal man have 1924 timer (et års arbejde) for at få ret til dagpenge.

Hvis man gerne vil gøre det mere attraktivt at gå på arbejde, så forhøj dog beskæftigelses-fradraget til f.eks. 36.000 kroner pr. år.

PS: I dagens kronik i Berlingske mener minister Thor M.P. at hvis man tager fra den lavtlønnede sosu-assistent og giver til den læge-studerende så vil den meget omtalte gini-koefficient falde; er det ikke sådan allerede nu at studerende ikke indgår i beregningen af gini-koefficienten?

Vibeke Svenningsen

Niels:

Den faldende realløn er bare ikke koblet til de skattelettelser, der er givet. Så min pointe er, at der ikke nødvendigvis givet et mindre lønpres at lette på skatten, det kommer an på konjunkturerne. Det reallønsfald, vi ser i dag, hænger jo sammen med andet end skattelettelser, så den lovmæssighed, du præsenterer holder ikke altid. Det kommer så sandelig an på, hvorfor skattelettelser kan gives mere eller mindre begavede. De tidligere skattelettelser var ekstrem ubegavede.

Vibeke Svenningsen

Jan:

Det kommer jo an på, hvad der kommer til at finansiere en reform, men det er da klart asocialt, hvis pensionister med kun en folkepension og lidt til igen skal holde for med stigende afgifter. Men der meldes jo intet om, hvordan det skal finansieres krone for krone som det så populært gentages igen og igen.

Gorm Petersen

Før der er opfundet en teknologi, der kan reducere kapitalisternes intelligens så meget, at de giver sig til at konkurrere indbyrdes i stedet for at aftale tingene på golfbanen, er Kapitalismen ikke nogen mulighed.

Vi kan ikke via skattelovgivningen få dagligvarepriser og dermed leveomkostninger ned på eksempelvis polsk niveau - som i provinsen nærmer sig 1/3 af det danske.

Det kræver et opgør med dagligvaremonopolerne.

Jesper Frimann Ljungberg

@Jan Kauffmann

Du tager sorgerne på forskud. Lad os nu se hvorledes disse skattelettelser skal finansieres.

Jeg vil tro at de til en stor del er selvfinansierende.

Men kunne jo starte med at genindføre efterlønnen, og ansætte nogle af de 'varme hænder' i det offentlige.

Og så skal du huske på, at man defacto har frataget folk, som f.eks. mig, folkepensionen/eller kraftigt reduceret vores fradragsmuligheder for pension.

Men lad os nu ikke lave det her til en generations debat, det hisser bare min generation op.

// Jesper

Niels Engelsted

@Vibeke, jeg er selvfølgelig enig i din pointe, "at det ikke nødvendigvis giver et mindre lønpres at lette på skatten, men at det kommer an på konjunkturerne."

Alligevel tror jeg, at det er regeringens motiv snarere end motivet er at begunstige de arbejdende (dække op til et festbord for middelklassen, som Børsen skriver) eller ligefrem straffe de ikke-arbejdende og lære dem ret og pligt i den igangværende kampagne mod krævementaliteten.

Til Gorm Petersen:

Tak skal du have.

Medarbejdere ansat på en virksomhed med det formål at arbejde indenfor et arbejdsfelt, der får løn af virksomheden, får stillet materiel og resourcer til rådighed for virksomheden har ikke retten til eventuelle opfindelser vedkommende måtte finde frem til i den forbindelse.

Det er vel logisk nok?

De store danske medicinalvirksomheder har tusinder af personer ansat til at udvikle medicin. Det koster i nogen tilfælde hundredevis af millioner af kroner. Eventuelle resultater tilhører naturligvis virksomheden, ligesom den enorme økonomiske risiko også tilhører virksomheden.

Realiteterne er, at du ikke må bedrage virksomheden og modtage løn og bruge virksomhedens resourcer og kompetencer for dernæst at stjæle de projekter du hemmeligholder (men indirekte lader virksomheden betale for).

Palle Grøndahl

Nej Erika, det ligger jo nærmest i begrebet 'intellektuel rettighed' .
En virksomhed er ikke en 'Fysisk Person', men en 'Juridisk Person', altså en ikke-person som man, af 'uforklarlige' årsager, har valgt at tillæge en fysisk persons rettighedder, på vise områder . På andre områder, såsom AT BETALE SIN GÆLD, er de 'Juridiske personer' naturligvis SLET IKKE ligesom de 'Fysiske' .

Så : H
vordan kan en 'Juridisk Person', der IKKE er en 'Fysisk Person', og derfor formodentligt heller ikke har et 'Intellekt', ALLIGEVEL gøre krav på 'intellektuel ophavsret' ?
SPECIELT hvis den person der rent faktisk HAR Hjernen blot er time-lønnet ?

Gorm Petersen

Kære EG. Intet af det du skriver ang. arbejdsgiverens "berettigede rettigheder" ændrer en tøddel ved min slutpointe:

"Det fastlægges ikke hvem der har bevisbyrden, m.h.t. hvornår opfindelsen blev gjort, men tvivlen er alt rigeligt til, at arbejdsgiver altid vil kunne nedlægge et foreløbigt fogedforbud.

Det vil så være gældende indtil en rigtig retssag 5-7 år senere afgør, at iværksætteren desværre havde retten på sin side.

5-7 år senere !!!"

Hvor mange opfindelser vil stadig være interessante 5-7 år senere ?

Gorm Petersen

Har man valgt det rette fag, føles jobbet "interessant og udfordrende og bærer lønnen i sig selv".

Har man valgt et fag, man slet ikke egner sig til, føles det "svært og kedeligt" - og her kunne det måske være rimeligt med høj løn som en slags erstatning for svie og smerte.

Var det ikke klogere at begrænse lønforskelle til maximum faktor 3 - og så gøre det rasende billigt at lade sig omskole ?

Jesper Frimann Ljungberg

@Gorm Petersen.

"Det vil så være gældende indtil en rigtig retssag 5-7 år senere afgør, at iværksætteren desværre havde retten på sin side."

Det er så derfor, så vidt jeg husker, skal stillen garanti på indtjenings mulighederne for produktet, hvis man vil have nedlagt foged forbud i USA.

// Jesper

Jesper Frimann Ljungberg

@Kim Gram.

Måske var det på tide at afskaffe begreber som proletarerne og "arbejderne".
Grunden til at blå blok kunne holde på magten i så mange år var jo netop hvad du definerer som middelklassen, var blevet så stor, som den er og at man så at sige bestak den. En stor % del af arbejderne har i dag pensions formue, fast ejendom og bil.
Så lige meget om du kan li' det eller ej så er 'de fattige' i landet afhængige af at slå sig sammen med middelklassen for at få indflydelse.

Og kapitalen er i høj grad i dag ejet af middelklassen.
Danskernes pensions formue udgør 3.100 Milliarder
http://www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/3324.html

De 20 rigeste danskere/familier har værdier for 343 Milliarder.

Så alt andet end lige så burde vi (almindelige danskere) i et kapitalistisk demokrati, være os der sad på hele lortet. Sådan er det så bare ikke, og det kan man jo så tygge lidt på.

// Jesper

@jesper frimann

( de fleste ved jo at de kategorier er lidt grove,
og kan jo så selv trække lidt fra eller lægge lidt til, så med de forbehold de alligevel bruges )

------------

det var mere et spørgsmål om et fagligt skøn fra bla.a. dig , mht. trykket på middelklasserne fra mere og mere crowsoursing, outsorsing, automatiseringer

Stig Henriksen

Sjofelt Forslag
Socialistisk Fallit
Småborgerlig Flok
Skrot Fællesskabet
Skyd Fattigrøvene

Jesper Frimann Ljungberg

Kim Gram.

Min holdning til det der er sket de sidste 20 år, er at man på 'venstrefløjen' har til delvist sejret sig ihjel.

Igen en rigtig stor del af os lønmodtagere, der har egen ejer bolig, bil og en 'hæderlig indkomst', vi har måske også oparbejdet os en mindre formue.

Derfor er 'arbejderpartierne' også nødt til at flytte sig, og sørge for at udvikle deres politik.

// Jesper

Jan Kauffmann

Hold fast EL sælg ikke ud til lavestbydende i politikken og gør ikke som SF der har købt Fogh/Lykke doktrinen, det bliver vores undergang hvis egoismen som der ideologisk er indført de sidste 10 bliver standarden.

http://enhedslisten.dk/content/det-mener-vi-om-skattereformen

Morten Kjeldgaard

Den eneste farbare vej frem er at nedsætte beskatningen af arbejde og beskatte fast ejendom i stedet. Det vil være socialt afbalanceret, nedsætte mulighederne for at snyde, og sætte en bremse på udviklingen af boligboblen, og begrænse finanssektorens grådige nassen på samfundet.

Jesper Frimann Ljungberg

@Morten Kjeldgaard.
Jeg mener nu at skatterne på faste egendom er store nok.
Men man burde se på rentefradraget, og starte med at aftrappe det på afdragsfrie lån og variable rente lån. Det burde tvinge folk over i nogle mere 'sikre' lån.

Desuden overser du måske også, at man fra 2012, har indført en grænse på 55.000 på indbetalinger til ratepension. Hvilket betyder at rigtig mange i praksis vil miste deres folkepension, da de vil gå over på livrente. Og mange andre vil få begrænset deres fradrag.
Så der er der nok noget af finansieringen.

// Jesper

Olav Bo Hessellund

Finansieringen af skattereformen kan da ikke være et problem, medmindre man selv gør det til et problem.

Udover boligskatten, som jo har været låst fast i snart mange år, kunne regeringen jo også overveje
- skat på finansielle transaktioner (tobin-skat),
- kritisk gennemgang af erhvervsstøtteordningerne,
- mere effektiv revision af de multinationale selskabers regnskaber og transaktioner, over grænserne,
- sørge for at en del af den overnormale profit, som Mærsk Olie har nydt godt af gennem årene i stedet kommer hele den danske befolkning til gode.

Politik handler som bekendt om at ville (Olof Palme).

I øvrigt mener jeg, det er en ynk at overvære, hvordan SF prostituerer sig siden, de er kommet i regering.

Jesper Frimann Ljungberg

@Olav B Hessellund.

Jeg mener helt seriøst at ejendomsværdi skatten er syg.
Igen hvorfor skal huset på størrelse med en herregård, med egen park i Ikast beskattes lige så hårdt, som rækkehuset på Frederiksberg ?
Det giver simpelt hen ikke mening.

Ellers så er jeg enig i resten af dine forslag.

// Jesper

Morten Kjeldgaard

Ejendom burde beskattes efter senest handlede pris. Tænk selv over det smarte i det.

Gorm Petersen

JF:
Det er så derfor, så vidt jeg husker, skal stillen garanti på indtjenings mulighederne for produktet, hvis man vil have nedlagt foged forbud i USA.

GP:
Der er noget tilsvarende i Danmark, men hvordan bliver man enige om beløbsstørrelsen ?

1 stk. "Carmen Curler" koster jo kun 50 øre.

Retten vil normalt fastlægge et beløb svarende til højest en årsløn - og det er billigt for at holde en konkurrent fra fadet i 5-7 år.

Jesper Frimann Ljungberg

@GP

Ja, retsystemet har ikke så meget check på tingene når det bliver mere teknisk.

Og ja alle mine ideer tilhører også virksomheden :)=

Mit største problem og ærgelse er så hvor mange af ens ideer der aldrig bliver til noget.
Det er surt at have promoted en produkt ide, se tommelfingeren blive vendt nedad og så 3 år senere se det komme som et produkt fra konkurenten. Tja ja.

// Jesper

Hessellund og Frimann.
Noget om ejendomsskat.

For eller imod hvad ?
Jeg er imod skat på huse. der er købt og måske endda betalt. Beskyttet af grundloven !! Jeg betaler da ikke skat af min lænestol for at sidde i den.

Jeg er for "skat" på jorden, dvs betaling for brugsretten af en del af den fælles jord, som alle danskere har retten til at leve på. Den kan vi ikke ved egen indsats få mere af. Den bør enkeltpersoner ikke kunne spekulere i. (boligbobler!!)

Andre.
Vedr krævementaliteten.
Indfør "Basisydelse" og grunden til beskyldninger om krævermentalitet er fjernet. Og sammen med den, social spekulation og bedrageri.

Jesper Frimann Ljungberg

@Morten Kjeldgaard.

Dit forslag er stadig et 'hack' . Og det vil åbne for spekulation med at bytte huse og

Hvis vi ser på hvordan skatten regnes ud lige nu:

http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=1648146&vId=0

Lad os tage et konkret eksempel.
Vi har en familie af to offentlige ansatte der som 25 årige i 1993 flytter sammen og køber et hus på Frederiksberg. De har lidt penge med fra en arv fra en bedsteforældre så de køber et hus til 900.000 kr, hvor de til sammen kan lægge 400.000 kr i udbetaling, så de faktisk har råd til huset.
Ejendomsværdiskatten af 900.000 er 9.000 kr om året.
Denne ejendom vil i dag formodentlig have en værdi på omkring 7.2 Millioner, og da bolig boblen stod værst til var det nok nærmere 9 Millioner.

Så du mener det er retfærdigt og OK, at denne familie i dag skulle betale 12.933 kroner om MÅNEDEN i ejendomskat, og 17.433 kr om måneden da ejendomspriserne toppede.

Igen, denne familie sidder på en guldgruppe, og når de realiserer denne gevinst så skal de betale skat af det de har tjent (efter min mening).

Men tro mig, hvis regeringen fremlagde sådan et forslag.. så ville Lille Lars sidde sikker i sædet de næste 20 år. Og vi er mange der ikke ville have råd til andet end at stemme på ham.
Igen hvis dem der ser sig selv som 'Rigtige Arbejdere', ikke slår sig sammen med middelklassen, som efter min mening er i stort samme båd. Så hedder det Blå Blok med top 1% som sponsorer, der styrer skuden.
Og ja, jeg er selv vokset op i de sociale bolig blokke i forstæderne til København, hos en rigtig arbejderfamilie, der levede fra hånden i munden i en lille lejelejlighed.
Og ja jeg har også været SID'er (endda tillidsmand for et par hundrede mennesker), og arbejdet for føden med mine hænder.

Og før du begynder med at sige.. det var jo den sidst handlede pris. Så tænk over, hvad dit forslag ville gøre ved bolig markedet.

Igen ejendomsværdi skatten er noget hø, der kun vil øge uligheden i Danmark.

// Jesper

Marianne Mandoe

Jeg skrev sidste sommer en kommetar til en anden artikel at jeg var bange for at selv om vi fik en ny regering så ville intet ændre sig.

I sådanne tilfælde HADER jeg at få ret.
For bortset fra få og ganske kosmetiske ting så er der ikke en synlig og følelig forskel på denne regering og den forrige.
Skattelettelser til det arbejdende folk min bare.
Det kommer til at være de rige der scorer kassen og de arbejdsløse bliver bare, forholdsmæssigt, endnu engang gjort endnu fattigere.

Jesper Frimann Ljungberg

Nå har lige lidt tid mens jeg installere min nye arbejds PC, ellers så har jeg normalt travlt på det her tidspunkt :)

@Leo Nygaard.
Enig. Det er en god måde at sige det på, men der skal stadig også være en mening med galskaben. Igen det nytter ikke at vi beskatter folk udforholds mæssig meget for at bo i byerne. Det er dyrt nok i forvejen.

// Jesper

hint til middelklassernes ( selvitalesatte selvovervurdringer ? ): brug en slags rudimentær holisme: se på de mere samlede regnskaber,
på kloden og over tid, osv.

Frimann - Jeg går ud fra at du læste "Retsforbundet" i mit indlæg mellem linierne.
Så vil du vide at merprovenuet ved jordleje nedsætter anden skat, altså især indkomstskat.
Indkomstskatten skulle gerne efter mit hoved helt væk og erstattes af det jeg kalder "Naturskatten", som omfatter jordlejen.

"morskaben" øges: nogle af os tænker på: hvad gør bla.a evt. millitærpiloter, når teknolgien er til at capitalisterne,
hvis capitalismen fortsætter,
kan nøjes med en procent af de nuv.
millitærpiloter ?
søger de millitærpiloter så andre middelklassejob?
i en middelklasse i udtynding ? næppe!

John Hartfelt

Hvorvidt arbejdsløse bliver "forholdsmæssigt" mindre bemidlede end det arbejdende folk er vel ret beset ligegyldigt?

Pointen med overførselsindkomster er jo at opretholde livet for dem der ikke har anden indkomst så hvis det nuværende niveau er tilstrækkeligt til livets ophold så er det vel acceptabelt?

Det er jo ikke dem på overførselsindkomst der skal betale eller dække statens "udgift" ved at lade folk i arbejde beholde mere af deres løn, de betaler jo ingenting, de får bare fortsat det samme som hidtil.

Det er vel ikke meningen man skal se "kontanthjælpsmodtager" som en karriere med automatiske lønforhøjelser over tid?

Morten Kjeldgaard

Jesper Frimann,

Jeg kan ikke se det er et problem at skatten af din løn bliver nedsat med 10.000 kr mens din ejendomsskat stiger med 10.000 kr. Det går lige o-p op. På længere sigt er det en kæmpe fordel at ikke at beskatte det der er brug for -- nemlig arbejde -- men derimod at beskatte det der ikke er brug for -- nemlig stigninger i ejendomsværdien.

Problemet med boligskat er, at den måske nok beregnes efter boligens pris, men betales ud af lønindkomsten. Til en vis grad er man selv herre over, hvad man vil tjene, men man er ikke selv herre over, hvordan andre værdisætter ens bolig.

Morten Kjeldgaard

Peter Hansen,

... men du er herre over hvilken bolig du vælger.

Sider