Analyse
Læsetid: 3 min.

Skattereform er for det arbejdende folk

Hvem skal kompenseres, når skatten reformeres? Dét spørgsmål kan i den kommende tid trække fronterne op på venstrefløjen
SF mener, at det er kassedamen og det arbejdende folks tur til at få skattelettelser, mens Enhedslisten kræver mere lighed mellem de arbejdende og  dem, der er uden for arbejdsmarkedet

SF mener, at det er kassedamen og det arbejdende folks tur til at få skattelettelser, mens Enhedslisten kræver mere lighed mellem de arbejdende og dem, der er uden for arbejdsmarkedet

Claus Bech Andersen

Indland
18. januar 2012

Skal kassedamen, skolelæreren og akademikeren glæde sig til forbedringer på lønsedlen, mens de arbejdsløse og studerende forbigås? Dét ser ud til at blive kernen i slagsmålet mellem regeringen og Enhedslisten, når den kommende skattereform bakses på plads. For mens Enhedslisten kræver mere lighed, mener SF så vidt Information erfarer, at det nu er det arbejdende folks tur til et gladere kontoudtog den første i måneden.

Skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) indkalder snart til forhandlinger om en ny skattereform. Reformen skal ifølge regeringsgrundlaget sænke skatten på arbejde og samtidig have »en rimelig social balance«. Med vendingen ’på arbejde’ signaleres det i praksis, at de, der ikke er i arbejde, vil blive efterladt uden lempelser. Og her risikerer regeringen altså at ryge i totterne på sit støtteparti til venstre i folketingssalen: Enhedslisten gjorde det således i går i Berlingske klart, at en skattereform bør mindske forskellen mellem rig og fattig i samfundet.

Det er besværligt for regeringen, at partiet vil bruge den såkaldte ginikoefficient til at sikre, at reformen øger ligheden i samfundet.

»En rimelig social balance« og det at »øge ligheden« i hele samfundet er nemlig ikke to alen af et stykke, når man taler skat. Således kan man f.eks. godt argumentere for, at der er social balance (for dem der er på arbejdsmarkedet) i at hæve beskæftigelsesfradraget, som alle, der er i arbejde, får.

Men i og med at det ikke er alle danskere, der er på arbejdsmarkedet, vil en sådan løsning ikke være lighedsskabende i samfundet som helhed.

Mere lighed, som kan måles med ginikoefficenten, kan i forbindelse med en skattereform f.eks. opnås ved at hæve bundfradraget — det fradrag, som alle danskere, inklusive arbejdsløse, studerende og folkepensionister, modtager.

Pointen er imidlertid, at det er dyrt at hæve bundfradraget, og det har — sammenlignet med lempelser i f.eks. topskatten — ikke en særlig stor effekt på det, som regeringen mener skal være formålet med en skattereform: At øge arbejdsudbuddet og sikre, at det kan betale sig at arbejde.

Hvor stejlt vil EL stå?

At SRSF deler ambitionerne om at øge ligheden i samfundet, fremgår klart af regeringsgrundlaget ’Et Danmark, der står sammen’. Men når det kommer til lige præcis skattereformen, er det langt fra tilfældigt, at der i teksten står, at »den samlede effekt af skattereformen og skattefinansieringen« skal have en »rimelig social balance«. Og selv om SF-formand Villy Søvndal i efteråret selv slog til lyd for at bruge ginikoefficienten som instrument til at måle ligheden i samfundet, vil ingen i regeringen i dag love, at det netop bliver skattereformen, der skal bære denne målsætning igennem.

Regeringen vil slå på, at den allerede har taget første skridt mod et mere lige samfund ved at afskaffe kontanthjælpsloftet, starthjælpen og introduktionsydelsen.

Derfor bliver det spændende, hvor faste i kødet Enhedslisten vil være på kravet om, at de ledige skal kompenseres i en skattereform. Skal partiet gå med til at lette i topskatten, sådan som både gruppeformand Per Clausen og politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen har åbnet for de seneste dage, skal det selvfølgelig have noget til gengæld.

Enhedslisten gør meget ud af at forklare, at partiet går til forhandlinger og er åbne over for ideer. En idé, som Enhedslisten vil gøre brug af, er at spille en afskaffelse af satspuljemidlerne på banen.

Pengene til puljen findes, fordi overførselsindkomsterne stiger mindre end den gennemsnitlige lønudvikling. Enhedslisten mener, at en måde, man kan kompensere de ledige på, er ved at gå tilbage til at lade overførselsindkomsterne følge lønudviklingen. Dette forslag står dog ikke på regeringens ’to do’-liste, idet S og SF i sommer indgik en aftale med de radikale om ikke at pille ved puljen i denne regeringsperiode. Den kommende tid vil derfor ikke blot afdække flere væsensforskelle mellem SF og Enhedslisten, men også give et fingerpeg om, hvor kreative regeringen agter at være for at imødekomme støttepartiets krav.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Regeringens skattereform tager udgangspunkt i en fuldstændig forkert præmis, nemlig den at der vil være den samme eller større mængde penge til rådighed til fordeling.

I stedet skulle regeringen have taget udgangspunkt i den præmis at vi skal have skabt 250.000 Jobs i den private sektor, og at en skattereform skal , sammen med en aktiv erhvervs politk, være grundstenen for skabelsen af disse arbejdspladser som skal sikre men pengemængde vi alle ønsker skal være tilstede til fordelings slagsmålet.

At bruge tid på en omfordeling er skønne spildte kræfter, baseret på den tese om en retfærdig omfordeling vil skabe flere arbejdspladser. Dette sker ikke.

En af byggestenene i denne skabelsesproces af flere arbejdspladser kunne være en sænkelse af skatten for løn, da dette vil sikre en reallønsfremgang eller realløns status quo uden at firmaernes omkostninger øges.

En anden kunne være en generel forhøjelse af arbejdstiden med 1 time uden lønkompensation.

En tredje kunne være en fjernelse af administrative besværligheder for firmaernes.

Men en skattereform uden at denne er en del af en aktiv erhverspolitik giver ingen mening.

Morten Kjeldgaard

Boligskatterne er allerede steget under VK med mere end 3 gange prinindexet. Så dit ønske om at lade boligskatterne stige er allerede effektueret af VK regeringen.

Jesper Frimann Ljungberg

@Morten Kjeldgaard.

Personlig ville jeg skulle betale 20K mere om året, så vidt jeg kan se, i ejendomsværdi skat.
Så begynder det at gøre lidt for ondt, jeg kan jo så nok ikke komme af med mit hus, da priserne vil styrtdykke.

Og tror du at du kan give min eksempel familie fra før skattelettelser for 12.000 kr om måneden ? Og så kradse pengene ind via ejendomsværdi skatter ?

Nahh..
// Jesper

@Jesper Frimann

Og det er kun den ene. Hvis du derudover bor lige uden for København og derfor med en hvis sandsynlighed pendler over den forventede skattemur, vil dit hus falde yderligere i værdi.

Dette varer indtil huskøbere endvidere opdager at når man er bosat i København inden for betalingsvolden, vil ens hverdag enten blive begrænset eller dyrere. Derefter vil disse huse også falde i værdi.

Det, Morten Kjeldgaard, er vist de færreste forundt. - Nej, arbejdet har et formål, det er at sikre opgaveløsning af forskellig art, og pengestrømmene sikrer, at vidt forskellige aktiviteter kan byttes med hinanden. Noget af dette arbejde lever bedst i den frihed, som staten egentlig burde garantere disse arbejdsområder, men som den for tiden tværtimod indskrænker - først og fremmest for at imødekomme de stakkels undertrykte på det private arbejdsmarked. Dette forhold forplumrer ideen med statens garanti for visse opgavers udførelse, og et stadigt mindre fokus på arbejdets grundlæggende funktion i samfundet vil kun forværre denne tilstand.

Niels Bøjden, det eneste, beftalingsringen vil medføre for bilpendlere er, at overskuddet på deres transportfradrag vil blive formindsket.

Gorm Petersen

Man bør læse "Oprør Fra Midten" hvis man vil prøve at forstå, hvorfor der hele tiden bliver mere og mere rift om færre og færre arbejdspladser.

Hvorfor stadig flere må ernære sig som "konsulenter", krystal-healere o.s.v.

Det er automatiseringen der eliminerer behovet for menneskelig arbejdskraft.

De mennesker, hvis psyke er opbygget så de har brug for "at blive holdt i ørerne", skal samfundet kunne hjælpe med en form for arbejde, der forekommer meningsfuldt for dem.

De mange der sagtens kan beskæftige sig selv, kan få en form for borgerløn.

At vi ville komme i situationer, hvor flere og flere "står uden for arbejdsmarkedet" under alle mulige og umulige undskyldninger, blev forudsagt korrekt i denne profetiske bog fra 1978, hvor f.ex. industriproduktionen var langt mindre automatiseret end i dag.

@Peter Hansen

Du drømmer. I stedet for at bruge 0,5 mia om året af borgernes penge (plus 2 mia i anlægsomkostninger), skulle man hellere prøve at løse problemerne. Og en løsning er lige så lidt som fedtafgiften at hæve skatterne. Det får ikke folk til at ændre vaner, men er udelukkende en skatteopkrævning. Der er 2000% skat på tobak. Har det fået folk til at ændre vaner. Ikke en skid. Har diverse kampagner via motivering fået folk til at holde op med at ryge. Jeps.

Hvis der hver dag er alt for mange mennesker der skal ind til byen for at benytte arbejdspladser der, så flyt dog nogle af arbejdspladserne ud i forstæderne eller yderkanten af København. I nærheden af en station. Løs problemerne i stedet for at forsøge gammeldags og ineffektive modeller som at motivere folk via straf. Det virker ikke.

Jesper Frimann Ljungberg

@Nils Bøjden.
Hverken min kone eller jeg skal ind over 'muren', jeg bruger det offentlig og min kone kører i bil.
Jeg laver en offentlig/cykel combo, så jeg har 45 min fra Frederikssund til Forstads arbejdsplads.

Fruen kører så på tværs, så hun sparer 1 1/2 time om dagen ved at bruge bilen.
Og man kan sku ikke undvære en 'større' bil når man har familie i Jylland, og små børn.

// jesper

Jesper Frimann Ljungberg

@Nils Bøjden
Jeg mener heller ikke at en betalings ring er løsningen. Men noget skal der gøres. Og vi kan ikke bare fortsætte VKO's 'byg flere motorveje' løsning.

Og flytte offentlige arbejdspladser ud, er noget der vil kunne hjælpe lidt. Men det er altså også en forældet tankegang med at alle veje skal føre til Rom.
Igen så mener jeg at første skridt kunne være at 'overhaule' det offentlige transport system i Hovedstaden. Det skriger på at blive reformeret.

// Jesper

Jan Kauffmann

Det er bedrøveligt at læse mange af kommentarene her inde, fra dem der skal nyde godt af skattelettelser. I vil alle gerne have lettelserne, men i vil ikke deltage i finansieringen af jeres skattelettelser, evt.via boligskat, at i så får færre offentlige ydelser i jeres målgruppe eller på anden vis. Hvem skal så finansiere jeres skattelettelser, er det førtidspensionisten, den syge og de arbejdsløse der skal finansiere jeres næste bil og fladskærm. Der er nu økonomer ude og sige mere brugerbetaling, på læge og sådan, ja så er det meget hårdt at være syg eller pensionist fremtiden, da disse ofte har brug for mere læge og så skal punge ud der, for at i andre kan få skattelettelser.

ASOCIALT.

Gorm Petersen

Man ikke regulere gennem skatten - man skal have fat i selve løndannelsen.

Har man valgt det rette fag, føles jobbet interessant og udfordrende og "bærer lønnen i sig selv”.

Har man valgt et fag, man slet ikke egner sig til, føles det “svært og kedeligt” - og her kunne det ved første øjekast virke rimeligt med en høj løn som en slags erstatning for "svie og smerte".

MEN.

Var det ikke klogere for samfundet at begrænse lønforskellene til maksimalt det 4-dobbelte - og så til gengæld gøre det rasende billigt at lade sig omskole ?

Samfundets konkurrenceevne svækkes af høje lønninger der skyldes, at folk har valgt et fag, de slet ikke egner sig til. Den svære og kedelige arbejdsdag må derfor kompenseres gennem høj løn - og ferierne bliver "desperat vigtige" for de fejlplacerede stakler.

Ved at lade sig omskole til noget man egner sig bedre til, har man ikke længere behov for den høje løn, og får samtidig en højere livskvalitet. Man får simpelthen mere ud af livet - tiden flyver af sted, og man er helt ør i hovedet af tilfredshed ved arbejdstids ophør.

De relativt få jobtyper, der er sværest at få til at "bære lønnen i sig selv", f.ex. visse latrinære ting inden for plejesektoren, skulle så være de eneste, hvor man fik det 4-dobbelte af mindstelønnen.

Vi kunne blive mindst lige så konkurrencedygtige som kineserne - og i hvert fald langt gladere end vi er i dag. Bag enhver erhvervssucces har der været ildsjæle i spil. Der er sjældent kommet noget positivt ud af folk, der primært arbejder "for pengenes skyld".

Det er den primære glæde ved faget og ønsket om at præstere det ekstraordinære, der skaber innovation.

Man kunne starte med en "frit lejde" ordning på f.ex. et halvt år, hvor folk der har et udfordrende og interessant job, men aflønnes som om jobbet var svært og kedeligt, kan melde sig selv og blive sat ned i løn. Først derefter bliver det strafbart at lade sig overbetale.

Vi kan udkonkurrere de satans kinesere hvis vi virkelig vil.

@Jesper Frimann

Og man kunne fortsætte "Og vi kan ikke bare fortsætte VKO’s ‘byg flere motorveje’ løsning. " med : Vi kan ikke fortsætte med at proppe statslige arbejdspladser ind i centrum af Købanhavn"

Hvad laver Energistyrelsen på en af de dyreste adresser midt i København. Flyt den dog til Lyngby. Hvad laver udlændingestyrelsen midt på Rådhuspladsen? Flyt den dog til Ishøj. Hvad laver vejdirektoratet i Niels Juels Gade? Flyt den dog til Vanløse. Osv. Osv.

Før man begynder at straffe borgerne, bør staten søge efter løsninger som ikke belaster borgerne. Staten er vores tjener og ikke omvendt. Staten skal indrette sig efter borgerne og ikke omvendt.

Luftforurening uden biler i København:
http://ing.dk/artikel/122301-bilfri-hovedstad-giver-ikke-bedre-luftkvalitet

Og gjort noget det bliver der. F.eks er forureningen af CO (Kulilte) på HC. Andersens boulevard faldet til ca det halve i perioden 2002 til 2009. Dette gælder stort set alle forureningstyper:
http://www2.dmu.dk/1_Viden/2_miljoe-tilstand/3_luft/4_maalinger/5_databa...

Med hensyn til at reformere trafiksystemerne har den tidligere regering søsat 3 store projekter: Ny bane over Køge, Metro Linie2 og Ring3 Letbane. Samlet projekt budgetter ca 30 mia. Så at sige at der ikke gøres noget ved den kollektive trafik i hovedstadsregionen er noget fordrukkent sludder.

Jesper Frimann Ljungberg

@Jan Kauffmann.

Jeg synes du hører, hvad du vil høre (ok det er så læser meeen) i stedet for at høre på hvad folk egentlig siger (skriver).

En af de vigtigste grunde til, at jeg er imod ejendomsværdi skat er jo netop, at den vil ramme skævt rent socialt, foruden at være en tåbelig skat, der også geografisk rammer skævt.
Det samme gælder brugerbetaling, jeg synes ikke det er noget der hører hjemme i vores samfund.

Men vi kan altså ikke alle sammen bo i lejeligheder, i udkants Danmark, og være på overførselsindkomster, mens kommunen holder gaderne pletfri, og motorvejene ligger øde hen, alt sammen betalt af resten af Danmark.

Igen min generation er dem der betaler både for sig selv og får forgående generation.

// Jesper

@Jesper Frimann

Og bla. derfor er skattestigningerne på fast ejendom overført til kommunerne som grundskyld.

Hvis man ser over de sidste 10 år gedigne skattestigninger på boligskatter, er langt den største stigning sket i kommunalt regi. Kommunerne har en egentlig interesse i at beskatte jord da kommunen har udgifter til kloakering, vand, belysning, veje osv. Her er der tale om solidarisk beskatning til udgifter kommunen har, baseret på den grundværdi man benytter sig af.

Men hvorfor staten skat have mere i skat fordi jeg ombygger mit hus for 1 mio, det fatter jeg absolut intet af. Det svarer til at beskatte al kapital der er placeret i banker: Sorry mate. Du skal lige betale 0,1% i statsskat af dit indestående.

Der er jeg enig med dig., Jesper.

Jesper Frimann Ljungberg

@Nils Bøjden.

Hvor er det lige at jeg skriver at jeg er imod at flytte offentlige arbejdspladser ud af København ?

Se f.eks. her
http://www.information.dk/290419#comment-493426
Det er endda en comment til noget du har skrevet.
Jeg ved godt det er fredag meeeen.. ...

Med hensyn til forurening, så er der da ingen tvivl om at nyere biler forurener mindre end gamle, og at det faktum, at mange folk har skiftet 'de gode' tiders store ældre biler, ud med små fikse nye højeffektive plastik biler, gør at indholdet af skadelige stoffer i København falder.

Med hensyn til projekter. Så er 'vi har smidt penge efter' jo den sædvanlige VKO smøre. Det er lige meget, hvor mange penge du smider efter noget så hvis du ikke bruger dem rigtig, så er det sku lige meget.

Så hvor mange forskellige offentlige transport systemer har vi så nu i hovedstaden ?

S-tog, Metro, nu også Letbane, S-busser, A-busser, normale busser, regional tog, Intercity tog.. Det er jo til grin.

// jesper

Jan Kauffmann

@ Jesper du skriver følgende: Igen min generation er dem der betaler både for sig selv og får forgående generation.

Så du betaler for forgående generation, det er da godt at vide, så kan vi jo godt pålægge pensionisten regningen for dine skattelettelser. Nu da dem der er pensionister ikke har bidraget med noget som helst til samfundet og det er din generation der har skabt det hele.

Jesper Frimann Ljungberg

@Nils Bøjden.

Meget enig med hensyn til ombygning.
F.eks. har en af mine venner lige bygget et ret dyrt hus i Stenløse, grunden til at prisen var høj skal ses i at huset er meget miljø venligt. Altså regnvand genbruges, det er isoleret ordentligt bruger solvarme og og og og og..
Men alt sammen noget der øger værdien af huset, men også gør at kommunen får mindre udgifter til spilde vand, får renere luft etc. etc.
Så derfor virker det lidt hul i hovedet netop at modvirke disse miljø tiltag, ved at beskatte dem.

// Jesper

@Jesper Frimann

Det var nu en anden Niels/Nils.

Men til det mere alvorlige. Du skriver "S-tog, Metro, nu også Letbane, S-busser, A-busser, normale busser, regional tog, Intercity tog.. Det er jo til grin. "

Hvad havde du forestillet dig i stedet for en differentieret transport platform for den kollektive trafik.

En ting er at det er hul i hovedet med forskellige trafikselskaber, men jeg har svært ved at se ulempen ved forskellige platforme.

Jesper Frimann Ljungberg

@Nils Bøjden.
Ok, sorry Nils ikke Niels :)

Der er sådan set ikke noget galt med forskellige transport 'systemer/platforme'. Der skal bare være en grund til at disse er der.
At vedligeholde og administrere et 'system' er noget tungt noget. Både som du siger rent 'leverandør' mæssig, men også rent teknisk. Det kræver f.eks. dedikerede spor, dedikerede værksteder, dedikerede signal systemer etc etc.

F.eks. har jeg rent personligt har jeg aldrig forstået grunden til at Metroen skulle være et separat system, og nu kommer der så et letbane sysem også !?
Hvorfor kan S-tog, Metro og Letbane ikke være implementeret på den samme transport platform ?
Rationaliserings gevinsten må da være enorm.
For slet ikke at tale om alle de steder, hvor systemerne i dag dækker det samme behov.
Og hvorfor faen skal stort alle s-togs linjer ind over hovedbanegården, således at når der er problemer mellem hellerup og valby så ryger hele systemet.
Der er så mange tåbelige ting i det her, som skyldes politikere og mangel på at give en instans ansvaret for at få det her til at virke ordentligt.

// Jesper

Jesper Frimann Ljungberg

@Jan Kauffmann

Der er ikke noget galt i at en generation 'betaler' for den forgående.
Der hvor skoen trykker nu, er at babyboomer generationen er stor, lever længe, sidder på hovedparten af værdierne i samfundet og går tidlig på pension.
Min generation får ikke efterløn, vi får sku' generelt ikke folkepension, vi har måtte betale kassen for vores bolig og jeg kan se frem til at skulle være 8 år mere på arbejdsmarkedet end mine forældre.

Så hvem er det lige der kommer til at betale ?

// jesper

@Jesper Frimann

Jeg kan godt se din pointe med forskellige signal systemer, men jeg har lidt svært ved at se en førerløs letbane på Ring3. Men det kunne da være en speciel oplevelse.

Og at bruge en så tung platform som S-tog til lokale tog som Ring3 og Metro letbaner vil nok ikke være hensigtsmæssigt.

Og med hensyn til S-tog har man nu under V-K regeringen endelig fået ført ringbanen igennem så den dækker alle linier. Jeg tror at man her blev færdig i 2008.

Men en S-bane mere fra Valby over Frederiksberg til Østerbro ville nok står højt på ønskelisten, da man tilsyneladende ikke har i sinde at koble metroen på S-nettet i Valby. Men en sådan bane ville nok blive implementeret som metro/undergrundsletbane.

Jesper Frimann Ljungberg

@Nils Bøjden

Du har sådan set ret i at letbane (sporvogn), som er lidt en mellemvare mellem bus og metro, nok bør være et system for sig selv. Men Metro og S-tog kunne godt have været smeltet sammen, gerne i et system der er mere som metro end som s-tog.
Hvis man skulle lave S-togs nettet ordentligt skulle 'fingrene' smide folk af før de kom ind i byen.
Altså lave 'ringbanen' til en rigtig ringbane... lad mig forklare.
Linje H burde som en 'ringbane' mellem Frederikssund og Flintholm.
B mellem Høje-taastrup og Danshøj, E mellem køge og ny-ellebjerg, H mellem Farum og Ryparken etc.
Så kunne F bruges som ringbane, ved at bruge de andre linjers spor, der koblede alle disse ting sammen og kørte ind over hovedbanen.

Man kunne måske endda have sløjfet hele B, og ladet denne 'finger' blive serviceret af regional togene som før i tiden, det ville have været et meget billigere alternativ til 5 spor's løsningen og den valgte 'køge' løsning.

Og når man nu skal lave en ring 3 bane, hvorfor byggede man den så ikke i sammenhæng med at man havde gang i på motorring 3?
Det er også vigtigt at vej nettet spiller sammen med det offentlig, således at man kan bruge begge.

// jesper

Jan Kauffmann

Mange i det såkaldte arbejdende folk tror at denne skattereform er et spørgsmål om at få en gave til dem, og regningen skal sendes et andet sted hen. Glæd jer nu ikke for tidligt i jeres tro på at sende regningen nedad som det er kotume.

Men det hele viser at i lønarbejdere tænker præcis som dem i toppen; regningen for mine gaver skal ikke lande hos mig og opad i systemet går regningerne jo ikke.

Bare navne for det arbejdende folk, er virkelig noget der skiller i, dem og os - hvem må vi så gerne nu sparke til.

Nils Bøjden, bare en kommentar til dit cigareteksempel: det er ikke enten-eller, men både-og. Oplysning og afgifter i fællig har nedbragt andelen af rygere fra 80 til 20%

Kaufmann - Ren indkomstskat :
Prøv at tegne en graf. Antal skatteborgere vandret. Skat stigende opad lodret. Tegn skattekurven (lige linie for nemheds skyld)
Indsæt et skæringspunkt for den skatteborger der efter en omlægning ingen ændring får.
Tegn en ny lige linie for skatten efter omlægningen.
Så har du to trekanter. Når faktorerne er fastlagt efter vedtagelsen, kan fordelingen aflæses. Hvem betaler mindre og hvem betaler mere.
Og hvor mange. Lad os antage at 1 betaler mindre og 10 betaler mere.
Så har du svaret på dit spørgsmål om, hvor regningen kan sendes hen, altså hvis det kun bliver i indkomstskatten.
Men vi ved jo ingenting endnu !

Gorm Petersen

Når man snakker om penge, skat, arbejde og værdi skal man huske på denne historie:

Hvis den god fe kom og lagde 1 million kroner under hovedpuden hos hver eneste dansker - hvor meget rigere ville vi så være blevet ?

Det afhænger af hvor meget det vil koste at indsamle pengene og transportere dem til et udenlandsk kraft-varmeværk - og hvor meget de vil betale for brændværdien.

Tænk at det først var i 2011, det for første gang gik op for økonomerne, at lånte penge egentlig er det samme som falske penge. En falsk påstand om værdi.

Tillad mig at genfortælle en modificeret version af en gammel blondine-vits:

En nisse, en abe og en intelligent økonom sad rundt om et æble. Hvem fik æblet ?
Svar: Det gjorde aben, for de to andre findes ikke.

Der sidder glaciologer og kigger på en isklump og et sted botanikere, med bagdelen i vejret, og leder efter en plante. Et virksomhed får nogle hundrede millioner kroner til et forskningsprojekt, som ikke føre til et resultat.
Nede på hjørnet står en velmenende socialrådgiver og forklare hjemløse om deres rettigheder og vigtigheden af, at de har det godt. De fortæller, at de havde det bedre, hvis blot de fik udbetalt, hvad hun fik for at stå og snakke med dem.
Rengøringsmedarbejderen får en spand lort i hovedet af en lærer og en montrice, til ringere løn - og længere arbejdstid - end pædagogmedhjælperen, bebrejdes over barnets madkasse, påklædning og længden af opholdet i institutionen.

Arbejdsmarkedet er idag karakteriseret ved - ikke blot kapitalismen - men også 'globaliseringen'.
Skattereformen leder tanken hen på de sidste mange årtiers praksis, som ikke har bidraget til fornyelse.
Idag er arbejdsmarkedet opdelt i sektorer, som er karakteriseret ved en form for 'beskyttet beskæftigelse'.
Skolelærere, jurister m.f. lever i en zone, hvor konkurrence udefra er ikke eksisterende.
Omvendt f.eks. håndværkere, en stor del af serviceområdet m.f. lever de uden internationaliseringens befordrende konkurrence.

Skattereformen kunne give en forfriskende fornyelse af arbejdsmarkedet, gennem satsning på netop områder, som ligger i stærk international konkurrence og omvendt, øge skatten på områder der defacto befinder sig i 'beskyttet beskæftigelse' zonen.

Det vil hverken være vanskeligt at forstå eller løse.
Ordninger kan administreres på nogenlunde sammen måde, som de skattebegunstigede idrætsfolk m.f. bliver.

Afdækningen af - og 'retfærdigheden' i - sådanne udvalgte områder er indlysende. Folketingspolitikere er det oplagt, at de betaler en ekstra skat for arbejde i 'beskyttet beskæftigelse' ligesom skolelærere, pædagoger, jurister m.f.

Der er ikke noget i vejen med jobbet som jurist, skolelærer eller pædagog. Tværtimod er det spændende områder, hvor lønnen dog ikke står mål med indsatsen fordi den er fritaget for globaliseringens befordrende konkurrence.

Skal skatten sættes ned på arbejde, bør det ske under hensyn til den globaliserede virkelighed samfundet befinder sig i.

Peter Hansen

Nej, selvom priserne på cigaretter er steget, er de ikke steget i forhold til pris og lønudvikling siden 070'erne.

Til gengæld er forbruger i perioden faldet betragteligt.

Jens Sørensen

Nils Bøjden,

Bare for en god ordens skyld.

Staten har IKKE betalt 30 milliarder for metroen, ej heller den kommende metro 2 eller letbane.
Mig bekendt har staten stillet sikkerhed.
Og sidst jeg kørte med metro (i sidste uge ) skulle jeg BETALE.
Metroen/letbane er nemlig bruger-betalt.
Derimod er det staten der betaler motorvejen mellem Herning og holstebro, således at alle 3 biler på strækningen kan komme hurtigere frem.

Peter Hansen.
Kan du ikke lige opstille regnskabet over, hvordan befordringsfradraget kan blive til et overskud.
Det tror jeg mange af os gerne vil vide.

@Jens Sørensen

Det er lidt et både og.

For metro gælder at staten har foræret Frederiksberg kommune landområder, som kommunen derefter har belånt. Disse foræringer indgår i kommunens lånefinansiering.

Der er for nyligt ekstra budgetteret med 3,5 mia. Dette håbet man kan finansieret via lave renter over de næste 40 år, da billetindtægterne ikke dækker dennemanko. Eller skal skatteyderne betale.

Selve den jord som rørene ligger i er ikke kapitaliseret, og må derfor betragtes som en foræring af stat/kommuner til metro selskabet.

Sider