Læsetid: 6 min.

Skorpeskole-elever blev aldrig spurgt om overgreb

Rygter om seksuelle overgreb mod elever på Det Kgl. Opfostringshus blev i slutningen af 1970’erne undersøgt af en kontorchef fra Københavns Kommune, der var medlem af skolens bestyrelse. Han valgte ikke at spørge eleverne. Det undrer i dag Claus Due, en af de børn der blev udsat for krænkelser
Rygter om seksuelle overgreb mod elever på Det Kgl. Opfostringshus blev i slutningen af 1970’erne undersøgt af en kontorchef fra Københavns Kommune, der var medlem af skolens bestyrelse. Han valgte ikke at spørge eleverne. Det undrer i dag Claus Due, en af de børn der blev udsat for krænkelser
11. januar 2012

Et sted i Københavns Stads-arkivs gemmer i kælderen under rådhuset opbevares et notat på godt en side, dateret den 9. juni 1978.

Papiret er det eneste beva-rede dokument, der kan belyse, hvordan magistratens 1. afdeling forvaltede sit ansvar som tilsynsmyndighed, da der i slutningen af 1970’erne var problemer på Det Kgl. Opfostringshus, kaldet Skorpeskolen.

Som Information tidligere har omtalt, har tre ’skorper’, dvs. tidligere elever, hver for sig berettet om, hvordan de blev udsat for seksuelle overgreb eller blev krænket af bl.a. en socialrådgiver på skolen.

Notatet er underskrevet af den daværende konservative skoleborgmester Bent Nebelong, og teksten er forfattet af kontorchef P.A. Tvede fra 1. afdeling under Københavns Magistrat.

Både Nebelong og Tvede var medlemmer af bestyrel-sen for Skorpeskolen, og med notatet afslutter kontorchef Tvede sin egen undersøgelse af »rygter om seksuelle handlinger over for eleverne«, som han formulerer det.

Tegning af analt samleje

I marts 1978 havde otte lærere og pædagoger to gange underskrevet en hen- vendelse til skolens forstander. Medarbejderne protesterede mod, at socialrådgiveren skulle genoptage sit arbejde på skolen, når han et par måneder senere ville vende tilbage fra en bevilget orlov.

Det var forstanderen, der i sin tid havde ansat social-rådgiveren, og i april 1978 vidste forstanderen ikke bedre end at sende medarbejdernes to breve ind til magistratens 1. afdeling, der ifølge Tvedes notat fungerede som »bestyrelse for institutionen«.

»I skrivelserne er samarbejdsvanskeligheder og rygter om seksuelle handlinger over for eleverne angivet som de væsentligste grunde til, at medarbejderne ikke ønsker [navn udeladt]’s tilbagevenden«, skriver kontorchefen.

Information har tidligere spurgt forhenværende medarbejdere på skolen om, hvordan de dengang håndterede rygterne om seksuelle overgreb. Socialrådgiveren var ungkarl og boede ikke langt fra skolen, og ifølge flere kilder fungerede hans private hjem som et yndet tilholdssted for en håndfuld drenge fra skolen.

En af de tidligere elever, der har berettet om overgreb, har karakteriseret social-rådgiveren som en, der havde »en evne til at suge de drenge til sig, der aldrig havde haft en far, og som savnede tryghed. Han kunne udnytte de allersvageste, der havde det ekstra dårligt.«

Kjeld Kristensen, der var pædagog på skolen, har tidligere berettet, at »vi vidste godt, at socialrådgiveren tog elever med hjem, men vi vidste ikke, hvad der foregik i hans hjem.«

Arne Christiansen, der var lærer på skolen samtidig med socialrådgiveren, har tidligere bekræftet, at der blandt nogle lærere var mistanke om, at socialrådgiveren var pædofil.

»Jeg hørte rygter, men jeg troede ikke på dem,« som han har sagt.

Ifølge Informations oplysninger var den konkrete anledning til, at medarbejderne henvendte sig til forstanderen om socialrådgiveren, fundet af en tegning eller rettere en slags tegneserie, hvor en elev havde afbilledet et analt samleje mellem socialrådgiveren og en dreng.

Tvedes undersøgelse

I slutningen af maj 1978 tog kontorchef Tvede sammen med en sekretær fra magi-statens 1. afdeling til Helle-bæk i Nordsjælland, hvor Skorpeskolen ligger.

Her havde Tvede ifølge sit notat først »en samtale med hver enkelt protesterende medarbejder«, hvor de hav-de »lejlighed til at fremføre deres personlige opfattelse af sagen.«

Også socialrådgiveren fik »ytret sig i sagen over de fremførte klagepunkter, som han har afvist.«

Hjemvendt fra Nordsjæl-land drøftede magistratens 1. afdeling »på dette grundlag« sagen med skolekommissionens medlemmer. Tvede var selv medlem af denne kommission, som ud over ham bestod af Københavns skoledirektør Hans Jensen og »konsulent« Poul W. Perch.

Derefter traf Tvede sin beslutning, som han »telefonisk (har) meddelt forstanderen den 31.5.1978«:

»I den anledning skal man meddele, at magistratens 1. afdeling ikke i det foreliggende materiale eller i drøftelserne med medarbejderne og [navn udeladt] har fundet grundlag for at foretage sig videre i sagen, da man hverken finder der er grundlag for en afskedigelse af [navn udeladt] eller iværksættelse af en disciplinær undersøgelse.«

Det fremgår indirekte af Tvedes notat, at eleverne på Skorpeskolen ikke blev spurgt.

Men hvorfor Tvede valgte ikke at tale med eleverne, fremgår ikke.

»Forstanderen og social-rådgiveren havde et godt forhold. Jeg tror, at forstanderen har holdt hånden over socialrådgiveren. I dag ville man slet ikke kunne komme uden om også at tale med børnene,« siger Birger Munthe, der i sommeren 1978 blev ansat som pædagog og leder af kostafdelingen på skolen.

En af de elever, der var udsat for krænkelser fra socialrådgiverens side, men som ikke blev udspurgt af kontorchef Tvede, undrer sig stadig over, at eleverne blev forbigået.

»Vi har mærket socialråd-giverens seksualitet og hans begær efter os, selv om vi dengang ikke kunne sætte ord på det på egen hånd,« siger Claus Due.

Han var 12 år, da han blev udsat for socialrådgiverens krænkelse.

»Hvis jeg selv havde fortalt de voksne om det, så havde de opfattet det som en hel utilstedelig opførsel,« vurderer Claus Due.

Selv fortalte han først om krænkelserne, da socialrådgiveren var død.

Tvede berøringsangst?

Ifølge Birger Munthe var det ikke svært at udpege de drenge, der holdt sig meget sammen med socialrådgiveren. Så det har næppe været forklaringen på, hvorfor Tvede ikke talte med eleverne.

»Nej det vidste alle pædagoger, hvem var,« siger han.

»Men også i 1978 ville det have været naturligt at tage børnene med. Der var elevråd og den slags jo indført,« tilføjer han.

Birger Munthe gætter på, at »berøringsangst« hos Tvede har været årsagen til, at eleverne ikke blev spurgt.

»Hvis Tvede dengang har været en 50-60 år, så har han jo været en gammel mand, så måske har det været et for stort skridt for ham at tage drengene med på råd.«

Allerede ved sin tiltræden, nogle uger før socialrådgiveren vendte tilbage fra sin orlov, bemærkede Birger Munthe en tankevækkende adfærd hos nogle af skolens drenge.

»Der var en underlig stemning både i personalegruppen og blandt drengene. Det mest sørgelige var, at drengene var bange for at snakke med andre pædagoger. Når man nærmede sig, blev de stille og kiggede væk. De har haft en viden,« siger Birger Munthe.

Han husker, at han en gang kom til at lægge en hånd på skulderen af en af de drenge, der var tæt på socialrådgiveren.

»Han røg helt op og sagde: Det gør du aldrig mere,« erindrer han.

Som Information tidligere har beskrevet, døde socialrådgiveren lillejuleaften 1978, hvor han i høj fart kørte galt og skred ud med sin privatvogn på Strandvejen.

En tidligere elev på skolen har i Information tidligere antydet, at nogle af drengene fiksede socialrådgiverens bil. Andre tidligere elever har pure afvist den tanke.

Ingen synlig sorg

Birger Munthe husker, at han og andre pædagoger blev meget forbløffede over, at dødsfaldet ikke afstedkom nogen særlig reaktion blandt drengene på skolen.

»Det var ikke noget, man snakkede om. Vi forventede en reaktion, og vi talte om det dengang på personalemøder. Men der kom ingen reaktion. Ingen sorg, ikke noget udad-reageren, ingenting.«

- Hvad siger det dig?

»At de drenge har været så hårdføre, at de ikke viste følelser. Dem har de gemt til et andet tidspunkt.«

 

Ifølge Stadsarkivet har der været en personalesag på socialrådgiveren, men den findes ikke længere i magi-stratsarkivet. Heller i kontor-chef Tvedes privatarkiv, som er overladt til stadsarkivet, findes dokumenter, der omhandler »rygter om seksuelle handlinger over for eleverne«, som Tvede formulerede det. Notatet, som dermed er det eneste bevarede dokument i sagen, er fundet i Opfostringshusets arkiv. I 2004 blev der i anledning af 225-års dagen udgivet et historisk festskrift om Skorpeskolen. Det fremgår af kildelisten, at beretningen bygger på skolens arkiv. Men hverken Tvedes notat eller magistratens håndtering af sagen om »rygter om seksuelle handlinger over for eleverne« er nævnt. uda

Serie

De anbragte børn

I maj udkom Godhavnsrapporten, som er en granskning af en række klager over overgreb og medicinske forsøg med udgangspunkt i Godhavn Drenge og Lærlingehjem i Nordsjælland samt 18 andre børnehjem i perioden 1945-76. Skorpeskolen er ikke medtaget. I alt 99 personer er interviewet til undersøgelsen, som er den første af sin slags i Danmark.

Dermed er der sat punktum for den uværdige behandling af anbragte børn i fortiden, mener socialminister Benedikte Kiær (K), der har afvist at undskylde overgrebene.

Seneste artikler

  • Lille Claus skulle tage alt tøjet af, sagde plejefar

    9. januar 2012
    Jeg har haft fantasier om, hvordan jeg kunne tage hævn over min plejefar, hvis jeg mødte ham igen, siger 42-årige Claus Niebuhr, der har været anbragt, siden han var seks år
  • 'Hele mit liv er bygget op med skyld og skam'

    25. oktober 2011
    65-årige Erling Betnass har været anbragt på så mange forskellige drengehjem, at han i dag ikke kan huske dem alle. Et bestemt sted kan han dog godt huske ...
  • Giver du en kop kaffe, minister?

    17. oktober 2011
    Socialminister Karen Hækkerup opfordres nu til at beskæftige sig med de talrige overgreb, som anbragte børn har været udsat for
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jette Abildgaard

Tak Ulrik Dahlin,

Du laver saa fremragende et job med hele denne artikel-serie og, jeg kan ikke lade vaere med at haabe, at du inden saa laenge begynder at tjekke folkeskoler - og private skoler sikkert ogsaa anno 2012!!

For Ulrik Dahlin, dette er jo ikke kun noget der foregik 'dengang', vel? Det foregaar stadig over hele landet og, i alle typer skoler, ikke!?

Stakkels, stakkels boern....ingen undren overhovedet, naar nogen af dem ender som kriminelle.....

Inger Sundsvald

Der har været en lang række artikler om dette, og der opretholdes stadig en forbavsende diskretion fra myndighedernes side. De involverede drenge er nu voksne, og forståeligt nok er der ikke den store lyst til ligefrem at stå frem i pressen. Men kunne det ikke udredes en smule mindre ”offentligt”?