Læsetid: 4 min.

Socialdemokratisk kovending i sag om børnehjemsbørn

Før valget spurgte Socialdemokraterne gang på gang socialministeren om, hvad hun ville gøre for de personer, der som anbragte børn var blevet udsat for vanrøgt. Efter valget viser det sig, at Socialdemokraterne heller ikke vil gøre noget
9. januar 2012

Det vakte forargelse hos Socialdemokraterne og SF, da den tidligere socialminister Benedikte Kiær (K) på et samråd i Folketinget i juni afviste at sige undskyld og gøre en ekstra indsats for de borgere, der som børn havde været anbragt og udsat for vanrøgt og overgreb.

Baggrunden for samrådet var offentliggørelsen af den såkaldte Godhavnsrapport om anbragte børn på en lang række danske børnehjem. Men trods rapportens detaljerede beskrivelser af vanrøgt og overgreb ønskede Benedikte Kiær ikke at sige undskyld til medlemmerne af foreningen Godhavnsdrengene.

»Jeg kan ikke sige undskyld for handlinger, som enkeltpersoner har begået for 40 år siden. Og for et statsligt tilsyn, som ikke var indrettet efter nutidens lovgivning,« sagde Benedikte Kiær.

Det var især Mette Frederiksen som socialdemokratisk socialordfører stærkt utilfreds med: »Ministeren ønsker ikke at give en undskyldning, men hvad vil ministeren så gøre,« som hun gang på gang spurgte ministeren.

Efter valget har det vist sig, at den nye socialminister Karen Hækkerup ikke ønsker at mødes med Godhavnsdrengene. Og partiets nye socialordfører Maja Panduro mener heller ikke, at der er behov for en særlig indsats for Godhavnsdrengene.

— Hvordan lyder dit svar på Mette Frederiksens spørgsmål?

»Det vigtige, vi kan gøre for dem, er at sikre, at det ikke sker igen. Bagudrettet skal vi anerkende og dokumentere det, de har været ude for. Derfor var Godhavnsrapporten så vigtig. Den skal vi huske og ikke bare gemme væk,« siger Maja Panduro.

— Hvad vil du konkret gøre?

»Det handler også om, hvordan vi taler om og med dem. Vi anerkender, at der er sket nogle voldsomme ting, men vi kan ikke ændre ved det, uanset hvor meget, vi gerne ville. Vi knokler af al magt for at forhindre, at det ikke sker igen. Det er meget vigtigt.«

— Hvad kan man konkret gøre?

»Der er rigtig mange ting i forhold til anbringelsesstederne, hvor vi skal i gang med en reform af hele området. Vi skal i højere grad fremover se det fra børnenes perspektiv. Det vigtigste ved Godhavnsrapporten er, at det ikke er noget, som vi pakker væk, og at drengene ikke skal skamme sig. Samfundet skal derimod skamme sig, og det må ikke gemmes væk eller glemmes, det skylder vi dem.«

— Så der er ikke nogen særlig forskel på den tidligere og den nye regering her?

»Der er meget stor forskel. Vi går i gang med en reform af hele anbringelsesområdet, så det er en rigtig stor forskel. Enhver tidligere anbragt må da være enig i, at vi helhjertet og kontinuerligt går i gang med at reformere hele området,« siger Maja Panduro.

Vil give undskyldning

I modsætning til socialdemokraterne mener både SF’ og Enhedslistens socialordførere, at den danske stat på linje med regeringerne i Sverige og Norge bør sige undskyld for de overgreb og krænkelser, som anbragte børn har været udsat for.

»Det er det mindste, man kan gøre. Uanset hvilken regering der er, bør staten sige undskyld, og det vil jeg tage med til ministeren og høre om hendes holdning,« svarer Özlem Cekic, SF.

»En undskyldning betyder meget for Godhavnsdrenge, og hvis de har behov for en undskyldning for at komme videre, så skal man give dem det. Tidligere har jeg også foreslået en mindehøjtidelighed, hvis det kan hjælpe Godhavnsdrengene. Det er SF’s holdning,« fortsætter hun.

Lignende synspunkt har Pernille Skipper fra Enhedslisten.

»Det synes jeg, at man bør. Det er helt urimeligt, hvad de har været udsat for. Den skyldige er den danske stat, og derfor må staten også give dem en oprejsning.«

— Og hvad er så det?

»En undskyldning lige som svenskerne har gjort,« siger Pernille Skipper.

Socialordfører Karin Nødgaard (DF) vil gerne være med til at se på, »hvordan man kan lette hverdagen for de personer, der som børn har været anbragt og udsat for overgreb,« som hun siger.

»Det har været barskt at være børnehjemsbarn dengang, og der bør være et beredskab, der kan støtte de personer, der efter så mange år vælger at fortælle om, hvad de har været udsat for,« foreslår Karin Nødgaard.

Talsmand Poul-Erik Rasmussen fra foreningen Godhavnsdrengene siger, at foreningen i ti år har forsøgt at få en undskyldning fra staten.

»Vi troede, at vi havde opbakning fra Socialdemokraterne, men nu gider de os ikke mere. Det er som om, de bare har brugt os til at få magten med.«

— Hvad er det, I vil opnå?

»Vi vil bare have, at staten undskylder og siger, at det ikke var vores skyld. Mere skal der ikke til, så ville den potte være ude,« siger Poul-Erik Rasmussen, der efter valget selv har kontaktet Mette Frederiksen.

»Men jeg blev bare fejet af: det var ikke længere hendes bord. Så selv om vi ikke har lyst til at føre en retssag mod staten, fordi vi efterhånden er så få i live, så er det den eneste mulighed, der er tilbage.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Ja tak til Dahlin for at følge sagen.
Hvorfor vil Hækkerup ikke give en undskyldning til Godhavnsdrengene forstår jeg ikke . Hvis en undskyldning kan give dem en anerkendelse vil det ikke være rimeligt. Tidligere var det ellers meget på mode at give en undskyldning med tilbagevirkende kraft – både Nyrup Rasmussen og Fogh Rasmussen gjorde det – Fogh Rasmussen ville dog ikke rigtigt give kommunisterne en undskyldning for at de danske myndigheder havde interneret kommunisterne under krigen, men den kom dog noget halvt og kommunisterne har også fået et lille mindesmærke bag ved Frihedsmuseet i København dog først opstillet sidst i 1990érne..