Læsetid: 3 min.

Staten er blevet en af Danmarks største banker

Vestjysk Bank har problemer og risikerer at blive overtaget af statsbanken Finansiel Stabilitet, der er blevet landets syvendestørste. Sker det vil statsbanken frasælge de gode dele og beholde de kunder som ingen andre vil have, og den model kritiserer professor Finn Østrup, der mener at staten mister for mange penge
Vestjysk Bank er truet af for mange dårlige lån til både landbrug og ejendomme. Dermed risikerer banken at gå konkurs og havne i statens skraldespandsselskab Finansiel Stabilitet, som i dag er landets syvendestørste bank

Vestjysk Bank er truet af for mange dårlige lån til både landbrug og ejendomme. Dermed risikerer banken at gå konkurs og havne i statens skraldespandsselskab Finansiel Stabilitet, som i dag er landets syvendestørste bank

Torben Andal

21. januar 2012

I Hjerm-hallen udenfor Holstebro mødtes torsdag 600 bekymrede borgere for at bakke op om den lokale Vestjysk Bank. På opfordring fra en lokal storbonde og bankens bestyrelsesformand, der opfordrede til at »stå sammen som vestjyder.«

Vestjysk Bank er truet af for mange dårlige lån til både landbrug og ejendomme. Banken risikerer at gå konkurs og havne i statens skraldespandsselskab Finansiel Stabilitet. Endnu ved ingen om det går så galt.

I første omgang overvejer bestyrelsen at få staten til at konvertere en del af dens indskud til aktier. Det er skridtet før en egentlig konkurs, der vil betyde, at banken bliver overtaget af Finansiel Stabilitet.

Staten har mere end ni milliarder kroner ude at svømme i Vestjysk Bank i form af lånegarantier og indskudt kapital.

»Det er fuldstændig vanvittige beløb, det drejer sig om,« siger Finn Østrup, professor i finansiering og ekspert i bankkriser ved CBS.

I alt har staten stillet lånegarantier for 168 milliarder kroner til bankerne, oplyser Finansiel Stabilitet.

Sælger det sunde

Indtil videre er 10 danske banker gået konkurs. Alle er blevet overtaget af Finansiel Stabilitet, der er blevet landets syvendestørste bank med 700 ansatte og aktiver for 51 milliarder.

Alligevel må banken ikke konkurrere med de andre banker. Det betyder, at Finansiel Stabilitet hurtigst muligt skal sælge de dele af konkursboet, som kan sælges. De gode kunder bliver solgt videre til andre banker, mens staten sidder tilbage med dem, ingen andre vil have.

Den ordning kritiserer Finn Østrup professor ved CBS.

»Staten får en dårlig pris, fordi den er tvunget til at sælge. Jeg tror man kunne få langt mere ud af det, hvis staten drev bankerne videre og først senere solgte dem,« siger Finn Østrup.

Som eksempel nævner han, at man i både Sverige og Norge har haft gode erfaringer med at lade staten beholde sine aktieposter i de banker man reddede efter krisen i 90’erne.

Det er samme kritik, der har fået Enhedslisten til at stå udenfor bankpakkerne.

»Man har overtaget alle de syge dele og solgt de sunde. Hvis man havde beholdt det hele så havde det været bedre for skatteyderne,« siger Frank Aaen.

I SF er man ikke afvisende over for kritikken.

»Det er en kritik, man skal tage til sig, og det kan godt være, at man kan lave en bedre konstruktion fremover,« siger finansordfører Jonas Dahl (SF).

Hos de borgerlige er det ikke en statsbank, der står øverst på ønskelisten.

»Det er midlertidigt, at staten er blevet til en bank. Principielt synes jeg, det er noget, vi skal ud af,« siger Ole Birk Olesen, erhvervsordfører for Liberal Alliance.

Prisen for bankpakkerne

Erhvervs- og vækstministeriet oplyser, at der foreløbigt er et overskud for staten på samtlige bankpakker på 9,4 milliarder kroner. Det skyldes, at betalingen fra bankerne indtil videre er højere end de udgifter staten har haft.

Men tallet er omdiskuteret. Enhedslistens finansordfører Frank Aaen kritiserer, at ministeriet indregner indtægter fra 2012, men ikke udgifter.

»Det er jo fup,« siger Frank Aaen.

Samtidig mener han, at hvis man skal forstå, hvad bankpakkerne har kostet statskassen, er man nødt til at indregne det skattefradrag, bankerne har fået i kraft af deres tilskud til redningspakkerne.

Holder man 2012 uden for regnskabet og indregner bankernes skattefradrag, så ser regnskabet anderledes ud.

»Bankpakkerne har indtil videre givet statskassen et underskud på over tre milliarder kroner,« siger Frank Aaen.

Professor Finn Østrup på CBS mener det giver god mening at indregne skattefradraget, men først og fremmes kritiserer han, at staten ikke har taget sig bedre betalt for at have reddet banksektoren.

»Skatteborgerne har løbet en stor risiko og burde have fået betaling for det,« siger han.

Selv om de foreløbige omkostninger for staten er omdiskuteret, så er de færreste uenige i, at det har givet god mening at redde banksektoren. Fra Enhedslisten til Liberal Alliance er man enige om, at omkostningerne sandsynligvis havde været større, hvis man bare havde ladet bankerne sejle deres egen sø.

Selv Ole Birk Olesen, der som redaktør på 180grader angreb de socialistiske bankpakker, forsvarer dem i dag.

»Partiets holdning er, at det var nødvendigt, fordi det handlede om at redde hele systemet,« siger Ole Birk Olesen erhvervsordfører for Liberal Alliance.

Den vurdering går igen alle vegne.

»De indirekte omkostninger kunne havde været 100 gange større. Det havde lammet erhvervslivet, hvis ikke man havde hjulpet bankerne,« siger Caspar Rose, professor i international ledelse og økonomi på CBS.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer