Læsetid: 2 min.

Staten er bundet af Mærsks monopol på Nordsøolien

Når den danske stat forhandler om olien i Nordsøen, foregår det gennem A.P. Møller-Mærsk, og det svækker i høj grad Danmarks forhandlingsposition, lyder kritikken fra olieøkonom og tidligere energiminister forud for genforhandling af olieaftalen
Når den danske stat forhandler om olien i Nordsøen, foregår det gennem A.P. Møller-Mærsk, og det svækker i høj grad Danmarks forhandlingsposition, lyder kritikken fra olieøkonom og tidligere energiminister forud for genforhandling af olieaftalen
2. januar 2012

Nordsøaftalen skal snart igennem et tjek, der skal se på mulighederne for at hive større indtægter hjem til staten. Hvis eftersynet af aftalen skal have en effekt, bør politikerne i høj grad se på, hvordan staten i dag forhandler om olieproduktionen med DUC, Dansk Undergrunds Consortium, som producerer knap ni ud af ti tønder olie, der hives op fra Nordsøen. Danmark har nemlig ifølge flere eksperter mistet kontrol og indflydelse ved at lade al kontakt gå igennem Mærsk.

»Hvis man kun forhandler med Mærsk, så svækker man sin forhandlingsposition. Man skal forhandle med flere for at få konkurrence,« siger den norske professor i olieøkonomi Øystein Noreng, som finder det uforståeligt, at Danmark har accepteret udelukkende at have kontakt med DUC gennem Mærsk. Shell bliver aldrig inviteret med til forhandlingerne, selv om koncernen ejer 46 procent af DUC mod Mærsks andel på 39 procent. For når staten mødes med DUC, der omfatter Shell, A.P. Møller-Mærsk og Chevron, sker det nemlig bag de lyseblå ruder på Esplanaden i København.

Langt fra optimalt

Det er normalt, at olieselskaber indgår samarbejder for at sprede risikoen ved at lave dyre boringer efter kalklage dybt nede under vandoverfladen. Det gør statens enstrengede kontakt med Mærsk helt usædvanlig.

»I Norge har vi forhandlet med mange selskaber, og det har skabt normal konkurrence,« siger Øystein Noreng og pointerer, at aftalen i sin nuværende form er meget fordelagtig for Mærsk og mindre gunstig for den danske stat.

Danmark forpasser muligheden for at tvinge selskaberne til at konkurrere, kontrollere efterforskningstempo og afsætte olieselskaber fra oliefelter, der ikke udnyttes optimalt, mener Øystein Noreng.

Også den tidligere socialdemokratiske energiminister Poul Nielson anser det for et problem, at staten ikke har et mere fast greb om majoriteten i DUC, fordi det altid er Mærsk, der er i den anden ende af røret.

»Der er også tale om, at disse forskellige aktører har krav på en ligelig behandling. Det er et fortidslevn og ret unormalt, at majoriteten på 61 procent i DUC (Shell og Chevron, red.), hvor man jo deler investering, risiko og fortjeneste i forhold til størrelsen, ikke har papir på deres forhold til den danske stat,« siger Poul Nielson.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Thorsten Lind

Værkstedshumor.

Når stemningen af og til er lidt trykket,
inde på Esplanaden,
så siger yngstemand m/k:
."Bent Betjent & Olieaftalen"

Den virker hver gang!

De ulasteligt klædte ansatte,
når dårligt at løsne slipseknuderne,
før de ruller om på gulvet i latterkramper...:-)
Mvh Th

Martin Kaarup

Det er på tide at nationalisere og dermed demokratisere en af befolkningen allerstørste investeringer.
A.P.Møller Mærsk har jo sin folkepension.

Jeg vil æde min hat om SRSF ændrer noget i denne sag. Vi får maske et eftersyn af aftalen med nogle flyttede kommaer, men essencen vil være den samme.

Dansk undergrund er og forbliver solgt af villige politikere for en slatskilling.

Dorte Sørensen

PS: Ja det er underligt at den afgående regering i forhandlingerne om at for nye Nordsøaftalen ikke så fordelene ved konkurrence , når fx den samme regering ikke kunne få nok konkurrence til DSB og derfor ville udliciterer DSB guldæg Kystbanen.

"PS: Ja det er underligt at den afgående regering i forhandlingerne om at for nye Nordsøaftalen ikke så fordelene ved konkurrence , når fx den samme regering ikke kunne få nok konkurrence til DSB og derfor ville udliciterer DSB guldæg Kystbanen."

Tankegangen er den enkle, at konkurrence primært virker når det handler om at 'effektivisere' det offentlige - fordi det offentlige angiveligt er dovent, sammenspist og dysfunktionelt; når det kommer til de store private koncerner er monopol og planøkonomi helt i orden. Vi skal jo passe på med at save i den hånd, som vi spiser ad osv.

John Zederkof Jessen

Ikke at jeg tror der vil ske nogle ændringer omkring olien - og danske aftaler om priser og efterforskning - det er en gammel sag - og lige om lidt er der ikke mere olie - og så er det slut.
Tænk hvis vores bilkøb var afhængige af en leverandør - og vi ikke havde mulighed for at forhandle pris og levering med andre - ligner det ikke lidt?

Dorte Sørensen

Peter Jensen
Undskyld men jeg kan ikke rigtigt følge dit udsagn om at monopoler er godt i den private økonomi og dårligt i den offentlige, da her er folk dovne og uduelige.
Ang. DSB så havde de overskud indtil OVK mente at et af deres guldæg Kystbanen skulle med djævlens vold og magt udliciteres – ja resten af historien kender vi med tab osv.

Dorte Sørensen:
Det er heller ikke mit udsagn, jeg refererer og tolker blot fra den borgerlige poesiskat - så oxymoronisk den nok tager sig ud.

De radikale var med i den aftale, dermed er det meningsløst at omtale regeringen som "rød" Det er skandaløst at forære danskernes værdier væk.

Danmark kunne sikkert lave en lidt bedre aftale med BP, Total, Shell, Chevron eller hvorfor ikke nogen af de virkeligt store i Mellemøsten. Og hvordan ville så det ramaskrig lyde...?

Det gik galt da man solgte danmarks undergrund til en gammel værnemager.

Hvis jeg finder en gammel bronchekniv i min have tilhører den staten man når den syvtakkede stjerne henter milliarder op af vores allesammens fundament, skal de have en særlig aftale Der sikrer dem mod at betale for meget i skat af intægterne. Enhver kan jo for f... se at det er helt galt det her.