Læsetid: 3 min.

Status over terroråret 2011

Ved nytår er det altid fristende at gøre status over året, der gik. Når det kommer til den islamistiske terrorisme, som har stået højt på dagsordenen de sidste ti år, blev 2011 et år, som på én gang var begivenhedsrigt og begivenhedsløst
Indland
6. januar 2012

2010 var det år, hvor den islamistiske terrorisme for alvor kom tæt på i Skandinavien. Den første dag i 2010 blev Kurt Westergaard overfaldet med en økse i sit hjem og på en af de allersidste dage i 2010 blev en gruppe fra Sverige anholdt i Danmark under mistanke for at være på vej til et angreb på JP/Politikens Hus.

Mellem dette blev tre mænd anholdt i Norge i juli, mistænkt for at planlægge et angreb på Jyllands-Posten, i september kom en mand for skade at sprænge et toilet på Hotel Jørgensen i København, da han forberedte en brevbombe adresseret til Jyllands-Posten, og midt i december sprængte en mand sig selv i luften i en sidegade til det store handelsstrøg i Stockholm.

Samtidig var trusler imod Skandinavien og ikke mindst Danmark talrige både fra al-Qaeda-grupper og fra mere eller mindre anonyme personer og grupper på nettet. Det så ud til, at Skandinavien var gået ind i en svær tid.

Fraværende

Men så kom 2011. Et år der begyndte med de folkelige protester i Mellemøsten og Nordafrika, som førte til afsættelsen af forhadte despoter. Et år hvor først Osama bin Laden og senere adskillige andre ledende repræsentanter for den islamistiske terrorisme, herunder Anwar al-Awlaki, blev dræbt. Et år, hvor det bestemt ikke skortede på trusler om terrorisme imod Skandinavien — hverken fra al-Qaeda-grupper eller fra mere eller mindre anonyme personer og grupper på nettet.

Men de udmøntede sig ikke i angreb eller forsøg på angreb. 2011 var nemlig et år, hvor den islamistiske terrorisme var fraværende i Skandinavien.

Til gengæld bød året på Breiviks angreb i Oslo, som med alt for stor tydelighed viste, at terroren kan komme fra andre kanter.

Løb tør for krudt i 2011

Når man sådan ser tilbage melder spørgsmålet sig: hvorfor denne radikale ændring fra 2010 til 2011?

Det er nærliggende at se på de folkelige protester i Mellemøsten og Nordafrika som forklaring på fraværet af den islamistiske terrorisme i Skandinavien i 2011.

Teoretisk må man antage, at de har taget en del af luften ud af det argument, som al-Qaeda og lignende grupper længe hægtede hele deres virke op på: Nemlig at kun vold og terror kan fjerne diktatorer, onde regimer og verdens uretfærdigheder.

Denne forklaring har dog det problem, at den islamistiske terrorisme måske nok var fraværende i Skandinavien, men ikke i resten af verden. Hvis effekten af de folkelige protester havde været kraftig nok til at udradere troen på nødvendigheden af terrorangreb i Skandinavien, så burde den også have været kraftig nok til at gøre det samme i resten af verden.

En anden forklaring kunne være, at drabene på flere ledende figurer i al-Qaeda skræmte tilhængerne væk. Denne forklaring har dog samme problem som den forrige. Hvis i Skandinavien, hvorfor så ikke overalt?

En tredje og langt simplere forklaring kunne gemme sig i det store antal forsøg på angreb og anholdelser som forekom i 2010.

Der er et meget begrænset antal personer, som rent faktisk er parate til at gennemføre terrorangreb i områder, hvor der ikke allerede er en voldelig konflikt, og som samtidig har adgang til skandinaviske lande. Det er således ikke utænkeligt, at langt størstedelen af sådanne personer så at sige brændte krudtet af i 2010 og derfor ikke kunne agere i 2011, fordi de enten var borte eller bag tremmer. Tilbage var så nogle personer, som rasede og truede på nettet og andre steder, men som ikke var parate til at agere.

Ann-Sophie Hemmingsen, Projektforsker, Dansk Institut for Internationale Studier

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Henrik Darlie

Forklaringen kunne være den simple at det ganske enkelt ikke er muligt at piske mere luft ind i dejen, uden at tage så grove midler i brug, at det hele bliver alt for åbenlyst.

Carsten Hansen

Det kunne jo også skyldes, at det ganske simpelt ikke er lykkedes for nogen islamister at gennemføre deres terror-forehavender med bare en smule succes.

I Danmark og Norge er der ikke spunget nogen bomber,(Ud over en lokumsbombe) ingen dræbte og alle de planlagte angreb på JP er blevet forpurret inden de kom i gang.

I Sverige er èn bombe sprunget uden andre døde end bombemanden selv samt et angreb på Wilks resulterede i en afbrændt hoveddør.

Terroristerne har måske mistet modet. Og lad det bare forblive sådan,.

Henrik Darlie

Med den étbenede bombemand der terrorbombede et lokum, og overlevede, må bunden da også siges at være skrabet helt ren.

Slettet Profil

Også er der den mulighed, at "terrorisme" aldrig har været et realt problem, men at det bare har været bekvemmeligt at udsætte freden... Der syntes at være meget langt fra lokums-terroristen til de tidligere så prof angreb, hvor selv vores simulationer af lignende, kun øvet dage i forvejen, gjorde hverken fra eller til - Vi var heller ikke uforberedte den gang. Måske er amatørene bare et udtryk for at vi har skabt et mode-fænomen???

I øvrigt så ligner det da vidst ikke "religiøse" fanatikere at miste modet.

PS Hvor mange liv og friheder skal ofres for sikkerhed? - Mon ikke snart vi har hævnet os 77 gange? -Eller er vi først kommet i gang?

Måske man skulle tag' den lidt med ro og se indad.

M.v.h.