Læsetid: 3 min.

Storbritannien splitter bankerne op

Storbritannien er i gang med en omfattende opsplitning af bankerne. De risikofyldte spekulative forretninger skal skilles fra den almindelige bankdrift, så samfundet bliver mindre sårbart over for krak i finanssektoren
For det britiske finanscentrum City of London er valutahandel samt handel med obligationer de største indtægtskilder. Den britiske finanssektor står for 10 procent af landets BNP, der er næsten to millioner mennesker ansat i sektoren, og den bidrager med mere end 50 milliarder pund i årlige skatteindtægter.

For det britiske finanscentrum City of London er valutahandel samt handel med obligationer de største indtægtskilder. Den britiske finanssektor står for 10 procent af landets BNP, der er næsten to millioner mennesker ansat i sektoren, og den bidrager med mere end 50 milliarder pund i årlige skatteindtægter.

Oliva Harris

27. januar 2012

Mens EU diskuterer indførselen af skat på kapitaltransaktioner, er Storbritannien gået sin egen vej. I stedet for at begrænse de kortsigtede spekulationer som City of London lever af, vil den engelske regering forsøge at gøre staten mindre sårbar i tilfælde af, at spekulationerne slår fejl. Derfor skal bankernes spekulative del adskilles fra den almindelige del af bankforretningen.

Det er tanken bag det lovforslag, som den britiske finansminister George Osborne præsenterede i slutningen af december sidste år, og hans argument var, at det vil beskytte »de private kunder, mindre virksomheder og hele økonomien.«

»Vores mål er klart. Vi vil lave en adskillelse mellem de almindelige banker og de finansielle investeringsbanker for at beskytte den britiske økonomi, de britiske skatteydere og for at sørge for, at ingen længere vil være for stor til at gå ned,« sagde finansminister George Osborne til BBC, da loven blev foreslået.

Finansministeren vil gennemføre adskillelsen inden udgangen af 2015.

»Ideen er, at hvis den spekulative del af bankerne kommer i vanskeligheder, så kan man bare lukke dem, uden at staten behøver at redde dem for de almindelige kunders skyld,« siger Finn Østrup, professor i finansiering og ekspert i bankkriser ved CBS.

40 milliarder pund

Det er den mest ambitiøse omstrukturering af bankerne i de seneste 25 år, og ifølge erhvervsredaktør på BBC Robert Peston kommer lovforslaget som svar på, at britiske skatteydere står til at miste mere end 40 milliarder pund på redningen af de britiske banker herunder Royal Bank of Scotland og Lloyds Banking Group.

—Men kan loven så forhindre, at der opstår lignende kriser?

»Det afdæmper en lignende situation, men det er svært at sige, om det kan forhindre den,« siger Robert Spliid, underdirektør i Nykredit Markets.

Han mener, man stadig kan komme i en situation, hvor man må redde de store investeringsbanker.

For selv om en bank ikke har almindelige mennesker og små virksomheder som kunder, kan det alligevel være fatalt, hvis den krakker. Det så man med den amerikanske investeringsbankLehman Brothers i 2008, hvis krak spredte sig som chokbølger til hele samfundet.

»Det eneste, du opnår, er, at der ikke kan spekuleres i banker, som har indlånsmidler fra almindelige mennesker,« siger Robert Spliid.

City of London

Det forventes at den nye lovgivning vil koste banksektoren mellem 3,5 og otte milliarder pund årligt. Det oplyser den britiske finansminister George Osborne til BBC. Men samtidig understreger han, at det opvejer de potentielle omkostninger for samfundet ved fremtidige bankkrak, som han anslår til mindst 9,5 milliarder pund.

Storbritannien har i forvejen en skat på handel med aktier på 0,5 procent. Det er en form for stempelafgift, der blev vedtaget helt tilbage i 1674. Den britiske premierminister David Cameron har kategorisk afvist at indføre yderligere skat på kapitaltransaktioner. For finanscentret City of London er valutahandel samt handel med obligationer de største indtægtskilder. Ifølge avisen The Telegraph så står den britiske finanssektor for 10 procent af landets BNP, der er næsten to millioner mennesker ansat i sektoren, og den bidrager med mere end 50 milliarder pund i årlige skatteindtægter.

For stor til at gå ned

I USA har man tidligere haft en lov, der adskilte de almindelige bankforretninger fra investeringsselskabernes, men i 1999 afskaffede præsident Bill Clinton den såkaldte Glass-Steagall-lov, fordi den begrænsede bankernes udfoldelsesmuligheder.

Det blev der igen lavet om på i juli 2010, efter bankkrisen, hvor amerikanerne vedtog at genindføre reglen, og den træder nu i kraft senere i år.

I Danmark har Erhvervs- og Vækstministeriet for to uger siden nedsat et udvalg, der skal se på, hvilke kreditinstitutter der er så centrale, at staten bliver nødt til at redde dem, hvis de kommer i problemer. Udvalget skal komme med anbefalinger til, hvilke ekstra krav der skal stilles til de vigtigste kreditinstitutioner, og hvordan man kan håndtere det, hvis de kommer i vanskeligheder. Det svarer til den kommission i Storbritannien, der var forløberen for det engelske lovforslag om at splitte bankerne op.

Alligevel tror Finn Østrup ikke, at noget lignende vil komme på tale i Danmark, fordi der simpelthen »mangler opbakning til den type reformer.«

Udvalget kommer med sine indstillinger inden udgangen af 2012 og udtaler sig ikke om arbejdet undervejs.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip C Stone

"...men i 1999 afskaffede præsident Bill Clinton den såkaldte Glass-Steagall-lov, fordi den begrænsede bankernes udfoldelsesmuligheder.

Det blev der igen lavet om på i juli 2010, efter bankkrisen, hvor amerikanerne vedtog at genindføre reglen, og den træder nu i kraft senere i år."

Dette er ikke korrekt. Trods opfordringer fra mange sider blev Glass-Steagall ikke genindført. Dodd-Frank loven, som skulle forhindre fremtidige finanskriser, er langt svagere og samtidig meget mere kompleks, og selve udformningen giver lobbyister gode muligheder for at gøre loven endnu mere tandløs. Desuden er det vigtigt at huske at selve Glass-Steagall ikke var nok til at forhindre den tidligere Savings & Loan krise, der var et andet eksempel på konsekvenserne af at give de finansielle institutioner friere tøjler.

I et interview med Bill Moyers erklærede Gretchen Morgenson, en prisbelønnet journalist for The New York Times, at den nye amerikanske lovgivning ikke vil forhindre en ny krise, men snarere garantere for at der kommer en ny.
http://billmoyers.com/episode/crony-capitalism/

Her er et af kommentarerne til programmet:

"Finally!! This program lays it all out once and for all so the average person can understand how our economy and our financial integrity have been hijacked by the bankers and politicians. Thank you, Mr. Moyers. So grateful to have you back!!"

Barney Frank svarede på Morgensons kritik, og fik så et svar tilbage hvori hun bl.a. skrev:

"Dodd-Frank also allows even the largest banks to buy troubled institutions in times of crisis, thereby letting them grow in size and potential peril. A section of the law lets large institutions, even those subject to limits on concentration of assets, to buy failing banks if regulators approve the deals. I cannot imagine a regulator saying no to such a deal when the next crisis hits.

According to a Bloomberg analysis, financial institutions have grown only larger since the financial crisis. The top 10 banks in the U.S. held 77 percent of the nation’s bank assets, compared with 55 percent in 2002. Bloomberg projects that too-big-to-fail institutions will increase by 40 percent over the next dozen years."
http://billmoyers.com/content/gretchen-morgenson-responds-to-barney-frank/

Morgenson linker til et interview med Thomas Hoenig, præsidenten af Federal Reserve Bank of Kansas City. Her er et lille uddrag:

Q: You've been a strong critic of Dodd-Frank, how do you think the law has fallen short and how do we correct it?

HOENIG: The Dodd-Frank bill now defines what a systemically important financial institution is, which makes it now a kind of broad notice that these are the institutions that are 'too big to fail.' That means we will further concentrate our financial system to these powerful few companies, and therefore make it even more fragile in the sense of financial vulnerability to the taxpayer. I don't think that's healthy.

Q: Banks seem very concerned about how much capital they are going to have to raise as a result of Dodd-Frank and Basel III.

HOENIG: They're concerned about their return on equity, and I'm concerned about the safety of the banking system and the American depositor and taxpayer. All the safety net has done is allowed them to leverage up to their advantage on the backs of the American taxpayer. I have a hard time as a person, who is more concerned about the safety of the system and the taxpayer, to worry about their position.
http://www.americanbanker.com/issues/176_108/hoenig-basel-tbtf-future-10...

Philip C Stone

Jeg er ikke sikker på det, men jeg har fornemmelse af at de faremomenter der er nævnt foroven også findes i de danske bankpakker. Hermed en opfordring til en kompetent læser om at gøre mig og evt. andre klogere.

Michael Kongstad Nielsen

Super godt Storbritannien. Det er selvfølgelig vejen frem. Danmark burde gøre det samme. Og hele EU.

Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at det meget udskældte Storbritannien faktisk er mere regulerende overfor finanssektoren end Sarkozy og Merkel og Finanspagten tilsammen. Og med hensyn til finanstransaktionsskat, så har Storbritannien allerede sådan en. Så spis brød til, hver gang Storbritannien dømmes ude som en asocial fornægter af EU´s vidunderligheder.

Morten Rasmussen

'...
Alligevel tror Finn Østrup ikke, at noget lignende vil komme på tale i Danmark, fordi der simpelthen »mangler opbakning til den type reformer.«
...'

Opbakning hvor? I befolkningen eller finansverden?

"Alligevel tror Finn Østrup ikke, at noget lignende vil komme på tale i Danmark, fordi der simpelthen »mangler opbakning til den type reformer"

Såfremt dette skulle være tilfældet, beror det formentlig på at der mangler en mere grundlæggende diskussion, som kunne åbne for systemforandringer af mere vidtgående karakter, af finans- og gældskatastroferne. Den danske debat er ikke blot plaget af konventionelt tænkende opinionsdannere, men også af en inferiør diskussion mellem fortalere for intet at gøre og fortalere for en ubetydelig finansskat, som på manipulerende vis søges lanceret som en Tobinskat.

Det samme gælder EU, hvor en betydeligt strukturerende indgriben overfor bank- og finansverdenen ikke blot er urealistisk og i strid med konstruktionens ideologiske fundats - men i sagens natur heller ikke befordrende for medlemsstaternes generobring af egen demokratisk autonomi, i og med at sådanne indgreb både vil konsolidere og befæste det centralistiske styringsparadigme. Glass Steagal-manøvrer, nationalisering af (mindre eller større dele af) bankvæsenet m.m. må og bør være nationale anliggender. Nøjagtigt som vi nu ser briterne agere som selvstændig stat.

Morten Sørensen

Ingen tvivl om, at GB er på rette spor. Det kunne være ønskværdigt, om DK og andre futter i bare nogenlunde samme retning.

Alt andet lige, så har vi da et regeringsgrundlag, som med lidt god vilje og det rette værktøj kunne hjælpe finanssektoren på vej med et tiltrængt servicetjek.

Margrethe Vestager skal selvfølgelig lige kaldes ind til en pædagogisk overbevisende samtale om det fornuftige i at gøre vidtløftige spekulationsprojekter til spekulanterne og bankernes eget problem, når det går galt.

Jo den adskillelse er også fornuftig og nødvendig, men i forlængelse af en Tobin skat, ikke i stedet for.

og inden udgang 2015? Indtil den dag har vi set mindst én ny finanskrise igen, hvis ikke der sker noget nu og her.

når det kommer fra en Tory prime minister så lugter initiativet stærkt. There's something fishy!

Michael Kongstad,
jeg vil give dig ret et lille stykke ad vejen. Ja, Britisk finanspolitik indeholder mere regulering en EU's men hvorfor og hvordan?

Har du overset at den strammere regulering i UK har baggrund i nogle bankkrak som er langt større end vi ønsker dem at se her på "kontinentet"
Disse krak er ofte kaldt "consolidations" eller "mergers" men når fx. Bank of Scotland bliver til Halifax Bank of Scotland som så senere bliver overtaget af LLoyds så sker den slags scenarier ikke fordi bankerne har det godt og der skal hele tiden en del ad-hoc særlove til for at forhindre at katastroferne bliver genkendt som hvad de er af den jævne borger.

Britisk finanspolitik som noget vi skal se op til - NEJ TAK!

Michael Kongstad Nielsen

Romed Bucher, - helt enig.
Når jeg har fremhævet UK, så var det bare for at tage luften lidt ud af den sort / hvide opfattelse, at UK var finanskapitalens beskytter mod den slemme europæiske finanspagt, når sandheden er mere grumset, og UK - tvunget af omstændighederne - regulerer mere end resten af Europa..