Baggrund
Læsetid: 3 min.

Store offentlige projekter møder altid modstand

Broer, betalingsringe, metroer og andre store offentlige projekter møder traditionelt meget modstand, inden de bliver bygget. Men når projektet er færdigt, har folk det med at glemme, hvorfor de brokkede sig til at begynde med
Indland
6. januar 2012
Betalingsringen rundt om København skal være med til at fjerne noget af den tætte trafik til og fra København i myldretiden. Et argument, der nok først rigtigt vil få betydning, når effekten kan mærkes på veje og i byen.

Betalingsringen rundt om København skal være med til at fjerne noget af den tætte trafik til og fra København i myldretiden. Et argument, der nok først rigtigt vil få betydning, når effekten kan mærkes på veje og i byen.

Lars Bahl

I slutningen af 1990’erne skabte Øresundsbroen voldsomme protester. Det nye byggeri blev beskyldt for at være en dårlig forretning og for at ødelægge havmiljøet.

Tolv år efter broens indvielse er der 70.000 mennesker, der dagligt bruger den, og kritikken er forsvundet.

Sådan går det som regel, når der investeres i ny infrastruktur i Danmark, fortæller ph.d. og ekstern lektor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på Copenhagen Business School Sabrina Speiermann.

»Projekterne skaber typisk først stor skepsis og møder meget modstand, men så finder folk ud af, at truslen alligevel ikke er så stor, og så synes de hurtigt, at det alligevel er o.k.« siger hun.

I øjeblikket er det regeringens planer om at bygge en betalingsring rundt om København, der møder modstand.

Kritikerne peger på, at ringen vil betyde alt for høje udgifter for bilejerne og skabe store udfordringer i byerne, fordi den kollektive trafik ikke er god nok.

Den kritik overrasker ikke seniorforsker ved Institut for miljøvidenskab ved Aarhus Universitet Lars Kjerulf Petersen.

»Store projekter som en betalingsring eller metro griber ind i folks hverdag og betyder ændringer, som umiddelbart kan være svære at overskue,« siger han.

Fri i bilen

Sabrina Speiermann vurderer, at protesterne ikke kun skyldes de stigende udgifter for bilejerne, men i høj grad også handler om, at mange opfatter betalingsringen som et indgreb i deres personlige frihed.

»Det ligger i vores liberale tankegang, at vi vil føle os frie til at kunne bevæge os rundt, som vi vil, og når der bliver talt om en betalingsring, bliver det opfattet som en trussel mod den frihedsfølelse,« siger hun og tilføjer, at hun af flere omgange har undersøgt folks trafikvaner og talt med bilister om deres bekymringer for ændringer i infrastrukturen.

»Der er mange, der peger på, at det er vigtigt for dem at føle sig frie i trafikken, og at de oplever sig som selv som frie, autonome individer, når de sidder i deres bil,« siger hun.

Seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet Anne Jensen peger også på, at mange opfatter betalingsringen og selve det indgreb i mobiliteten, som punktbetaling for mange repræsenterer, som en begrænsning af deres frihed og en barriere, de fremover skal over.

»Folk tænker ofte mere på, at deres egne muligheder bliver begrænset, men de glemmer, at bilerne jo faktisk er med til at begrænse andre mennesker — det kan være cyklister, der ikke er plads til, eller folk, der bor ved en trafikeret vej og ikke vil åbne vinduet, fordi det larmer,« siger hun.

Det skaber en modstand, som ifølge Anne Jensen minder om den, der opstod, da der blev indført en betalingsring rundt om Londons bymidte. Da ringen blev etableret i 2003, mødte den stor modstand blandt befolkningen, men over tid ændrede mange holdning.

»De oplevede, hvad ringen gjorde for bymiljøet og for atmosfæren, og mange erfarede, at byen var blevet et mere behageligt sted at være,« siger hun.

Bedre luft

Ifølge Lars Kjerulf Petersen vil der formentlig også være mange københavnere, der på længere sigt vil komme til at sætte pris på betalingsringen.

»Ringen vil skabe mindre trængsel og bedre luft langs indfaldsvejene, og i det daglige kan det også sagtens ende med, at folk bliver glade for den, fordi den får dem til at omstrukturere deres hverdag. Det kan være, de dropper bilen og køber et buskort, eller gør nogle andre ting, som kan vise sig at blive en økonomisk fordel for dem,« siger han.

Sabrina Speiermann er enig:

»Ofte handler det om, at folk skal have ytret en mavesurhed, men bagefter synes man alligevel ikke, at det er så slemt — måske viser det sig faktisk at være helt fint,« siger hun og tilføjer, at den protest, der opstår i forbindelse med store projekter om ny infrastruktur sjældent fortsætter i lang tid efter, at projektet er blevet en realitet.

»Folk opponerer mod det, men de går meget sjældent på gaden med reelle protester. De affinder sig relativt hurtigt med de beslutninger, der er blevet truffet, og indretter deres hverdag efter det,« siger hun og tilføjer, at både Metroen og Øresundsbroen er eksempler på projekter, der til at begynde med mødte modstand, men som nu er fuldt integrerede.

»I dag er der ingen, der siger ét ondt ord om Øresundsbroen«.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Der er altså også en del eksempler på store offentlige projekter (f eks IT systemer) , som er tromlet igennem af politikerne og de "toneangivende" eksperter, og som så ender med at være enorme fiaskoer ( DSB's fine italienske togsæt bare for at nævne et enkelt eksempel)..

Jeg synes artiklen er en tand for arrogant.

Jeg forstår ikke, at folk, der gør sig afhængig af en enorm økonomisk belastning som en bil, kan betragte sig som frie. Man kan køre uendelig meget med offentlige transportmidler for den samme pris.

Michael Kongstad Nielsen

Sammenligningen mellem Øresundsbroen og
Betalingsringen er ringe. For de, der var imod broen, går ind for ringen, og omvendt. Broen bidrager til trængslen, CO2-forureningen og (måske) andre miljøskader, som vi ikke kende endnu.
Ringen vil forhindre trængsel, forurening og miljøskader.

Det eneste rigtige i artiklens udsagn er, at et "fait accompli" må man vænne sig til.

Niels Engelsted

Betalingsringen kostede mange mandater, men mon den rigtige måde at vinde dem tilbage på er at opgive ringen? Uanset om ringen er fornuftig eller ej, vil det blive oplevet som svaghed og udlagt som endnu et brudt løfte.

Slettet Profil

At man vil finde sig I, at betale for at komme UD af byen; det forstår jeg ikke. Og hvis vi ender med GPS I alting, så går jeg tilbage til hesten.

Slettet Profil

Peter, nogen vil gerne flytte sig til et tilfældigt sted på et tilfældigt tidspunkt.

Lars Henning Osvaldsen

"I dag er der ingen, der siger ét ondt ord om Øresundsbroen"

Hvad skulle man også sige ?
'Skråt op med den møg-bro, jeg tager færgen' ??

Det kunne jo være folk holder op med 'at brokke sig' , som de fin-titlede så smagfuldt kalder Offentlige Høringer og den øvrige mere eller mindre 'demokratiske' beslutnings-proces, i takt med at de indser det nytteløse i det ?

Jeg savner fex selv kaffe-pausen på Storebælts-færgen, men der er næppe noget at opnå ved at kræve færgerne tilbage, broen står der jo og så er det løb ovre .

Brian Pietersen

vi flytter sammen i store klumper, og kan iøvrigt ike holde andre ud, vi er nogle ømme stakler.

Stig Bisgaard

I 1961 skabtes i Berlin en mur under voldsomme protester. Det nye byggeri blev beskyldt for en masse kedelige ting og kun få forstod fordelen af, at trængslen i Berlin blev halveret. Af uransagelig grunde fortsatte protesterne (folk er så dumme og ikke parate til fremskridt) - og i 1989 rev utaknemmelige borgere dette prægtige infrastrukturprojekt ned....
Skulle det vanvittige projekt om en mur omkring København blive aktuelt, så lad os håbe, at det vil gå hurtigere med at rive den ned, end det gik i Berlin...

Thomas Monberg

Stig B,

Så du sammenligner en trængsels afgift med et autoritært styrers forsøg på at holde sin befolkning fra at flygte? AH hva?

Trængsels afgiften er en glimrende måde at lette trafikken, til glæde for bilisterne og erhvervslivet. Se til Stockholm, hvor erhvervslivet nu ønsker at prisen for at køre ind i Stockholm sættes op. ja du hørte rigtigt. op.

Stig Bisgaard

Thomas Monberg:

Egentlig ikke, jeg kritiserer artiklens præmis "store offentlige projekter møder altid modstand" - og kommer med et eksempel på et stort projekt.
Som en af de andre læsere finder jeg artiklen arrogant og ubegavet, idet konklusionen er, at kritikere af offentlige projekter pr. definition er ubegavede brokkere med ligegyldige argumenter, der vel ikke engang skal høres på.
Jeg finder derudover Københavnsmurs projektet vanvittigt, og finder ikke sammenligning med Stockholm relevant. Mig bekendt er man begyndt at rive dele af London muren ned - og tilsvarende har jeg hørt det på tale omkring Bergen - er der andre læsere, som kan supplere med information om det?

Susanne Lindholm

Der er mange måder at betragte betalingsringen omkring København. Feks. kan betalingsringen og pendlerskatten ses som en ny måde at kradse skatter op. For den enkelte pendler bliver regningen 11300 årligt, for familien bliver choktallet kr. 713.000 over 30 år og for samfundet (læs skatteborgerne) kr. 8. mia. efter COWIs beregninger.
At skatteopkrævningen er hovedformålet ses allerede nu af debatten blandt de røde politikere: nemling at der KUN bliver et OVERSKUD på 1,5 milliarder årligt. Hallo- hvordan kan man tale om OVERSKUD når der kun er udgifter for alle involverede parter. At sammenlige dette skatteopkræverprojekt med langsigtede perspektivrige projekter som f.eks. nye broer, veje eller tunneler - er langt ude. Vi taler om krævementalitet fra regeringens side. I stedet for at stille sig spørgsmålet om hvordan får vi mest skat ud af borgerne, var det bedre for regeringen at stille sig spørgsmålet : hvordan kan vi igangsætte en perspektivrig og fremadrettet udvikling for den enkelte,for virksomhederne og for samfundet som helhed !

Lennart Kampmann

Betalingsringen er IKKE et projekt - det er en straf-toldmur, i modsætning til fx. metro og broer, der gav øget bevægelsesmulighed.

Præmissen for artiklen er absurd og seniorforskeren indgår blot som villig tjener i debatten på afgiftssiden.

Er der en journalist til stede på Information, eller har alle travlt med at drikke bobler med Cavling-vinderne?

Med venlig hilsen
Lennart

Argumenterne for påstanden "Til sidst bliver pøblen klogere" glimrer totalt ved deres fravær.
Jeg kan faktisk kun komme i tanker om Storebæltsbroen, hvor påstanden holder vand.
Men ellers er det vel bare om at bygge vanvidsprojektet tværs over Samsø eller hvad med en tunnel fra Gedser til Skagen, så man slipper for alle de ubehagelige indtryk under vejs i begge retninger ?

Hannah Jensen

Burde det ikke snart være logik for burhøns og andre københavnere, at når så mange insisterer på, kører ind i en by der ligger i det absolut østliste hjørne af Dk hver dag, så må der komme noget begrænsning på et tidspunkt.
Jeg er så træt af at høre om den betalings ring hver dag - det er forøvrigt en trængselsring eller en grøn ring og ikke en betalingsring(Spin for the win).

Efter min mening så burde vi give københavnerne et valg; enten så lader i være med at tude og insistere på at holde i kø dagen lang, eller også så flytter vi hele regerings apparatet ud i landet så vi andre kan få gavn af alle de arbejdspladser og alle de penge KBH får i udlignings reformen.
I har taget et valg og bosat jer det sted hvor der bor flest mennesker i hele dk - det giver nogle begrænsninger. Før dette hørte vi konstant og stenlunger forårsaget af løbeture rundt og søerne - at der var super forurenet, bilfri zoner og jeg skal komme efter jer. Der sker andet i DK end københavnske billister. Flyt regeringen til Aarhus - lav en Kattegat bro så kan vi alle være med :-)

Dorte Sørensen

Betalingsringen har da skabt en nødvendig debat om at der skal ske noget før fremkommeligheden sander helt til.
Højere udgift for at tage bilen ind til København er en godt ting da den vil give et incitament til at ændre trafikaladfærd og se at cykel, kollektiv transport er også en billigere og bedre løsning.
Hørte i går i Orientering at i Paris var fremkommeligheden 9 km i timen – dvs. at det nu er langt hurtigere at tage cyklen.
Lav dog byen mere cykel venlig og lav busbaner i første omgang og stil cykler og måske elbiler til rådighed for en billig leje så flere ser fordelen i ikke at have egen bil .

Erik Kristensen

Der er INGEN forskningsmæssig belæg for analogien mellem store anlægsprojekter, der giver folk flere muligheder, og en betalingsring, som gør det modsatte. Artiklen er helt igennem usaglig.

Jens Sørensen

Hannah Jensen,

Hvis stor-københavn kunne beholde de milliarder provinsen får hvert år i støtte i bare 7-8 år,, ville vi have løst alle traffik problemer i københavn.

Det drejer sig bl.a. om udligningsordningen ( som modsat af hvad du tror, overfører 7-8 milliarder hvert år fra København), en forholdsmæssig for lav betaling af skat fra provinsens side, landbrugsstøtte og uendeligt antal andre direkte og indirekte støtteordninger

Prøv at nævne en anden vest-europæisk hovedstad, der har så ringe en infrastruktur som København.
Det gælder både veje og kollektiv trafik.

Men du har ret, lad københavnerne selv vælge.
Herunder også om de vil yde 15-20 milliuarder i støtte til provinsen, eller om de hellere vil bruge dem på bedre kollektiv trafik og fornuftig udvidelse af vejnettet gennem f.eks. broer/tuneller osv.

Det er rimeligt klart for mig, at store projekter altid møder modstand. Det er ikke projekterne, det er galt med, men tilliden til dem der gerne have dem opført. Jeg stoler ikke på alle de løfter projektmagerne giver, og jeg ved, at projektet ikke kan ændres, når først det står der, selvom det viser sig at være uheldigt miljømæssigt, visuelt eller økonomisk.
Et andet er, at det vrimler med store projekter, og var der ikke en sund modstand mod dem, ville landet være plastret til med højhuse, broer og vejanlæg.
Vi burde alle modstandere som tilhængere og ligeglade jyder bakke op om vores statsminister i den nuværende debat. Hun giver os plads og ikke som eksperter, der åbent bart har hovedargumentet, at alle vi tåber nok skal se at det er godt, når det er færdigt.
Må den endelige løsning blive til gavn for borgerne i København.

Der er så mange andre måder man kunne angribe problemstillingen på, så jeg forstår ikke at S SF R og Enhedslisten helt bevidstløst holder fast i een løsning baseret på gammel teknologi og snæversyn - men det er desværre kendetegnet for den nye regering. Det er en ren tabersag for Thorning og co. - men det passer fint ind i rækken af andre tabersager. Forstår godt deres frustration da dette er en af de sidste valgløfter de forsøger at holde fast i.

Dorte Sørensen

Jeg vil rose regeringen for at skabe denne nødvendige debat. I de sidste 10 år har OVK nægtet københavnerne i at få gjort noget ved trængsel. Nu foreslår DF, Venstre og de konservative letbaner udbygning af Metro, Havnetunnel osv. – det er ret morsomt når de samtidig kritiserer regeringen bare at ville bruge penge og låne så Danmark bliver forgældet.

En havnetunnel vil bare skabe mere biltrafik, så det er ingen løsning i mine øjne. I stedet skulle der først laves busbaner så busserne kan komme frem og der skal sættes flere ind så ventetiden på bus formindskes. Når bilisterne ser hvor hurtigt og effektivt busdriften er så vil flere, der selv sidder i bilkøen forhåbentligt få lyst til at benytte den kollektive trafik i stedet for egen bil.

jens peter hansen

Store projekter som en betalingsring eller metro griber ind i folks hverdag og betyder ændringer, som umiddelbart kan være svære at overskue,« siger han.

Og mere i den dur.
Jamen hvem havde noget imod metroen? Jo dem der fik en mur gennem deres baghave i stedet for at grave metroen ned. Ellers er der vist ingen der har protesteret.
Hvis der kommer en betalingsring, bliver byen altså for første gang siden byportene blev sløjfet til et sted, man skal betale for at besøge eller køre ud af. Accisebodernes genopståen.
Hvis man gjorde den offentlige transport hurtig og billig ville flere naturligvis benytte sig af den, men det kræver som det mindste at der bliver parkeringsmuligheder i nærheden af togstationer.
Så længe så mange arbejdspladser og især offentlige arbejdspladser ligger i København vil der blive en kollossal trafik ind og ud af byen. Man taler med rette om spildtid i bilkøer. Hvad med spildtid i med offentlige transportmidler.
Et spørgsmål ? Hvordan lykkedes det egentlig at lukke gennemkørslen af Rådhuspladsen ved VM i cykling uden de store problemer ?

Hannah Jensen

@jens Sørensen.. Det kan være jeg fatter hat af udligningsreformen...

Jeg er dog flyttet fra KBH til Aarhus efter endt uddannelse for et år siden.. Og der er så stort forskel på landets største byer at man slet ikke fatter det!!!

Og i har det altså godt derovre.. I har alle de spændende stillinger. Byen er flad som en pandekage.. Valby bakker jo bare et lille bump i forhold til vores forhold. Jeres kollektive system virker jo genialt i forhold til vores..
Det kan bare ikke passe at vi ikke kan fordele de gode forhold.. Vi er altså et meget lille land med en befolkning som en tysk by....

Brian Pietersen

jeg har ikke glemt hvorfor jeg brokkede mig over storebæltsbroen, den er grim, jeg vil hellere se hav. lav tunnel istedet.

fordi man bygger hen over hovedet på folk er det lig med at man er ligeglad og kan gøre hvad det passer en.. sikke en tankegang mor Stampe.

Der er et stort plus ved den, ofte store, modstand mod offentlige projekter.

Det er at diskussionerne medfører at konsekvenserne, miljømæssigt og andre, bliver vendt igen og ekstra gransket.

Det kan godt være at teknokraterne og deres politikere synes det er besværligt, men den proces er uhyre nyttig. Det ses f.eks. ved Øresundsbron, hvor der gjordes store undersøgelser og visse forandringer for at sikre at påvirkningen på østersøen ikke blev for negativ.

Det samme gælder her med den pågældende diskussion omkring hvordan man kan mindske trængslen i og mod København. Det er sundt at få alle argumenterne op og vende. Måske kommer der endda nye ideeer op.

At der så er en del, der ikke deltager konstruktivt i at finde en løsning, men bare brokker sig, må man acceptere. Deres bidrag får forhåentlig andre til at tænke over løsninger.

Modstanderne af en trængselsskat, vil jeg opfordre til at tænke lidt på andre folks ret til at bo et sted hvor man kan åbne vinduet uden at vindueskarmen bliver sort og uden at man skal råbe for at kunne tale sammen.

For os der bor i byen er det helt i hegnet.

Vi bliver spærret inde, og skal betale for at komme UD af byen.

Sæt dog parkeringsafgifter og benzinen op, så kan man spare alle de penge til kontrolstationer og GPS-sendere.

Problemet er naturligvis at så kan socialisterne ikke bestemme hvor befolkningen skal køre og ikke køre.

Hannah Jensen

@egon maltzon.. Hvornår skete det at Socialist og velfærdstat blev et skældsord?
Jeg troede at dem der både i DK var enige om en socialist velfærdstat - en hvor vi tager os af hinanden, hjælper og lever sammen.. Sikrer basale rettigheder til alle osv..

Altså man kan jo bare flytte...

Betalingsringen er uetisk. Den er et skalkeskjul for opdrivning af endnu højere skatter.

Man kan være for eller imod et højt skattetryk, men det er udtryk for arrogance fra politikernes side, når de nærmest per automatik kræver højere skatter ind hos borgerne, i stedet for at finde besparelser og effektivisernger.

I enhver privat husholdning, hvor man gerne vil have råd til "bedre velfærd", er det en naturlig første handling at se på, om man har penge i kassen til det. Har man ikke det, tilpasser man sit budget i form af besparelser, så man får plads. I den private husholdning gøres også store anstrengelser for at spare på udgifterne - vi installerer sparepærer, udskifter bruserhoveder og bruger strømskinner for at spare. Det er naturlig fornuft og giver os ikke ringere levevilkår.

Politikerne, derimod, omgås vores penge med en ligegyldighed, der støder. Eksemplerne er utallige: københavns kommune sender 7 medlemmer på studietur til Puerto Rico i for at deltage i en international bibliotekskonference, Københavns kommune betaler i gennemsnit 11 kr for en liter letmælk og 80 kr. for en spegepølse til daginstitutionerne.

En sådan lemfældig omgang med andres penge er uacceptabel og udtryk for en manglende respekt overfor befolkningen, der jo betaler politikernes løn.

Politikerne argumenterer for, at betalingsringen skal løse "trængslen" mindske luftforureningen og spare borgerne for tidsspilde i køerne. Men de ignorerer fuldstændig den grundlæggende sammenhæng, at når folk sætter sig i deres biler og rulle i kø, så er det udtryk for at de har valgt denne løsning som trods alt bedre end alternativerne. Det kan der være mange grunde til.

En betalingsring vil tvinge flere over i det for dem næstbedste alternativ, busser og tog. Det er klart, hvis det bliver dyrere at køre i bil til København. Herved opnår man at sænke folks levestandard. Man tvinger simpelthen folk til at vælge en dårligere transportform!

Argumentet er så, at indtjeningen fra ringen skal betale for bedre kollektiv transport. Men hvorfor skal de, der egentlig helst ville køre i bil, betale for bedre busser? Det ender faktisk med at være dem, der - trods højere transportudgifter - fortsat vælger at køre i bil, der kommer til at betale for flere buslinjer!

Politikerne er forblændet af deres trang til at sætte bilisterne hindringerne i vejen. De indser ikke, at privatbilismen og muligheden for god, effektiv transport, er en samfundsnyttighed, en vigtig del af vores infrastruktur, noget som forretninger og virksomheder ikke bare nyder godt af, men har brug for som livsvigtig medicin.

Resultatet af betalingsringen bliver, at folk fravælger den for dem mest effektive transportform, samt at de tilbageværende bilister skal betale for flere busser og tog. Det lysegrønne håb er naturligvis, at de flere buslinjer skal kunne ændre dette næstbedste transportvalg til at blive det bedste, men dette er jo ikke engang sandsynliggjort.

Dorte Sørensen

Claus Wøbbe
Jeg ser ikke betalingsringen som en højere skat – jeg ser forslaget for at afhjælpe biltrængslen omkring København.
Mener du alvorligt at den forurening bilerne bidrager med for ikke at tale om den plads som bilen optager i byerne ligegyldig.
Den med skattetrykket køber jeg heller ikke – i mine øjne vil de fleste familier få mindre at gøre godt med hvis de skal til at betale af egen pung end gennem den solidariske skattebetaling. Ligeledes køber jeg heller ikke Venstres beregninger ang. Betalingsringen , da der ikke er medtaget besparelserne hvis familierne begynder at cykle og bruge den kollektive trafik – her ved spares P-afgifter osv. Hvis dette tages med i beregningerne så kan det være at familien får flere penge og dem der opgiver at have bil få flere penge til andre ting og et sunder liv hvis de tager cykel og kollektiv transport . Ligeledes ville den nødvendige erhvervskørsel også kunne spare mange penge ved en bedre fremkommelighed.

Sæt en GPS sender i alle nummerplader og lad folk betale efter hvor meget de kører og dermed forurener. Samtidig kan man indkræve møder hvis de kører for stærkt.

møder = bøder

En "GPS" er en modtager, ikke en sender.

De, der taler om dette, vil bare sparke hele diskussionen til hjørnespark/syltekrukke.

Enhver ved at et sådant system skal udvikles på samme måde som Rejsekortet, Patientjournalen osv. Det kommer til at tage årtier og masser af milliarder ar opfunde det hjul.

Det eneste, der virker på trænslen i Kbh er at det koster ekstra at køre i Kbh. Der findes løsninger, der fungerer og som man bare kan købe. Brobizz eller foto som i Stockholm.

Roadpricing med GPS ville være en ideel løsning, men det er jo ikke noget, der vil virke i dette årti.

Thomas Engelsted Zimmermann

Det giver ingen mening at sammenligne betalingsringen med metro og broer. For betalingsringen skaber ikke nye transportmuligheder, men repræsenterer blot en prisstigning på benyttelse af eksisterende infrastruktur.
Der vil så givetvis blive mindre trængsel, fordi nogle må opgive tage bilen, og der er selvfølgelig en fordel, for de som har råd. Men for de som bliver "tvunget" væk fra vejene, er det da et problem.
Jeg ved så godt, at regeringen lover bedre busser og tog, men det har jo ikke noget med ringen at gøre. Det er bare en sammenkobling, som regeringen laver.

At bilen skulle være et bedre transportmiddel end offentlig transport er noget af en påstand. Jeg har aldrig været tiltalt af tanken om at køre selv, min frihed ligger i at kunne tage et tog, lige når jeg vil, uden at skulle se på, om jeg har penge til benzinen, om afgifterne udhuler mit budget, eller om jeg har råd til en ny, hvis den brænder sammen - for ikke at tale om værkstedsregningerne. Alt det har for mig altid stået som stærke begrænsninger i min frie udfoldelse.

@Thomas og andre
I ser jo bevidst væk fra fakta omkring økonomien i dette.

Det er en enorm samfundsomkostning at man holder i kø. Både for private og for virksomheder.

Jo ringen har noget at gøre med bedre busser og tog, for de skal finansieres. Det er fint at de finansieres, af de, der fortsat vil/(er nødt til at) trænges og forurene i centrum.

Thomas Engelsted Zimmermann

@ Brian Jensen

Begrebet "samfundsomkostning" skal altid bruges med varsomhed. For alle omkostninger bæres i sidste ende af individer, så når man taler om samfundsomkostningen er det et forsøg på at opstille et samlet billede af noget, som er svært at generalisere.
Men skal man gøre forsøget må man altid begynde med at se på individers præferencer. Og der er det jo individers handlinger, som afslører deres præferencer. Vil en person hellere holde i kø på indfaldsvejene and at tage toget, så er det fordi, at toget for denne person er et endnu ringere alternativ. Og således vil betalingsringen for de personer, der bliver "tvunget" væk fra vejene udgøre et økonomisk tab. Men for andre vil der være tale om en økonomisk gevinst (idet jeg ser bort fra selve betalingen for at passere ringen).

Kasper Jensen

Beskat alt amerikansk madkultur af helvede til, INTET godt er nogen sinde udsprunget her af. Så kan det være at os fede forkælede danskere rent faktisk kan sidde mere end 2 på de sæder i s-togene hvor det er meningen der skal sidde 3! På den måde kan vi udbygge den kollektive trafik med 1/3, spare bunker af penge i syghus sektoren, hvorefter folk vil være mere tilbøjelig til at bruge cyklen. Personlig velvære frem for velfærd!

@Thomas Engelsted Zimmermann

Der er derfor jeg påpegede at det gælder for private (dvs individer) of for virksomheder.

Den person, der er nødt til at holde i kø på indfaldsvejene, bærer ikke selv hele "omkostningen". Der påføres nemlig en omkostning i levevilkårene for de mennesker, der bor i byen.

Jeg kender udmærket til den offentlige trafiks begrænsninger (vi har endda 2 biler i familien).

Det forhindretr mig dog ikke at se fordelene i at ændre på vægtskålene når folk skal prioritere deres tid og økonomi.

På grund af debatten, vil der være fokus på kvaliteten på den offentlige trafik, flaskehalse osv. Derfor er der gode forudsætninger for at det kommer til at fungere godt.

@Dorte Sørensen:
Mht. afhjælpning af trængslen har jeg argumenteret for, at folk jo netop vælger den transportform, der er bedst for deres individuelle situation. Kø er en pris man betaler, men som opvejes af andre goder ved bilen.

Forureningen i København er faktisk faldende, og denne udvikling understøttes af partikelfiltre på dieselbiler mv.

Så skriver du at du mener, det for de fleste familier vil være billigere at få "den solidariske skattebetaling" til at betale (betale for hvad, iøvrigt?), end selv at skulle. Ja, naturligvis. Det er altid billigere at få andre til at betale. Men er det ok? Jeg mener det ikke (som udgangspunkt).

Så taler du om besparelser for familierne, hvis de begynder at cykle mm. Jeg tror du overvurderer effekten af betalingsringen på folks adfærd. Folk vil ikke begynde at cykle mv. - kun i meget begrænset omfang. En del vil synes, at prisen er blevet for høj for bilen, og de vil tage det offentlige og derved den næstbedste løsning for dem,d a den bedste nu er blevet for dyr. Det er en forringelse i disse menneskers levevilkår, ganske enkelt. Resten vil simpelthen betale ved kasse 1 og fortsat tage bilen, da den trods den højere pris stadig er den bedste løsning. Disse mennesker vil også opleve en forringelse pga. højere skattebetaling.

Taberne bliver de, der af økonomiske grunde tvinges tila t tage det offentlige, som typisk vil tage længere tid. Dette vil give dem mindre tid til at pleje deres familie, og det vil sandsynligvis medføre flere skilsmisser.

@Peter Hansen
Peter, du skriver "At bilen skulle være et bedre transportmiddel end offentlig transport er noget af en påstand. Jeg har aldrig været tiltalt af tanken om at køre selv..."
Goidt så. Godt for dig, at du har valgt bilen fra. Men nøjagtig som du har dine grunde til at vælge, som du gør, har andre mennesker det også. Lad folk vælge, som de gør! Det skal hverken du eller regeringen blande sig i.

"Goidt" ? Nej, der skulle nok stå "Godt"...

@Claus Wøbbe
"Mht. afhjælpning af trængslen har jeg argumenteret for, at folk jo netop vælger den transportform, der er bedst for deres individuelle situation. Kø er en pris man betaler, men som opvejes af andre goder ved bilen."

Problemet er bare at det ikkeer den enkelte i bilen, der bærer hele omkostningen. Der er en stor omkostning for de, der må leve med andres trængsel, støj og forurening.

Ja, og om kostningen er af præcis en sådan størrelse, at det gør bilen til den bedste transportmulighed for de mennesker, der nu engang tager bilen.

Der er intet problem!

@Claus Wøbbe

Så du mener altså at omkostningerne i levevilkårene, på grund af andres biltrafik, ikke er noget problem.

Det er godt at få det på plads, så ved vi ligesom hvilket niveau vi befinder os på når vi diskuterer.

Ha ha, Brian, "niveau" - herligt.

Der er mange aspekter af diskussionen. Jeg har ovenfor nævnt, at forureningen fra bilerne i Kbh er for aftagende. Det er da dejligt, og det skyldes bl.a. filtre på dieselbiler (som udgør den største kilde) og renere brændstof.

Det er rigtigt, at mange store anlægsprojekter er blevet mødt med modstand, men når først anlægget er udført, er det svært at se at kritikken var berettiget.
Derudfra kan man dog ikke slutte, at AL modstand er ubegrundet.
Modstanden mod en motorvejsbro over Gudenådalen var vist ret velbegrundet.
Jeg var selv involveret i modstand mod anlæg af motortrafikvejen fra Hillerød til Helsinge. Jeg og andre påstod, at vejanlægget ville være til stor skade for den EU-beskyttede dyreart løgfrøen. Hvordan gik det så? Det viste sig, at vejanlægget rent faktisk var til stor skade for løgfrøen, og at arten uddøde helt i de mest berørte områder.
Jeg har også selv været meget involveret i modstanden mod motorvejen til Frederikssund, som nu er vedtaget af Folketinget. Den vil pløje sig igennem mange væsentlige naturområder og spolere meget. Bl.a. vil den gå lige igennem en eng som er et vigtigt fødesøgningsområde for det eneste ynglende storkepar i Danmark. Når vejen en gang er anlagt, vil man givetvis sige: Det var virkelig en skam, at den blev anlagt. Den har ødelagt meget.
Så der er tilfælde, hvor kritik er berettiget.

René Munk Andersen

Bare tag hele skridtet og forbyd biler indenfor bygrænsen i alle byer i landet. Det ville være fantastisk med plads og luft. Alle de der argumenter man altid hører som "sådan er en by" og "flyt på landet" er jo bare konservative. Hvorfor kan man ikke udvikle på byen og finde nye måder at have en by på?
Og er det ikke ligemeget hvordan og hvorfor ideen til betalingsringen opstod? Den kommer jo os alle til gode!

René Munk Andersen

Bare tag hele skridtet og forbyd biler indenfor bygrænsen i alle byer i landet. Det ville være fantastisk med plads og luft. Alle de der argumenter man altid hører som "sådan er en by" og "flyt på landet" er jo bare konservative. Hvorfor kan man ikke udvikle på byen og finde nye måder at have en by på?
Og er det ikke ligemeget hvordan og hvorfor ideen til betalingsringen opstod? Den kommer jo os alle til gode!

Det ligger i vores liberale tankegang, at vi vil føle os frie ...til at gasse og støjplage de fattigrøve, der er tvunget til at bo på, eller tæt ved, byernes trafikveje. Liberalismen ér egoistisk. Lad dog betalingsringen betale udviklingen af offentlig transport, samt et skudsikkert roadpricingsystem - der er milliarder at hente til dem der kommer først med et system, der kan styre forgiftningen ud af vores byer.

John Vedsegaard

Tager vi eksemplet med betalingsringen, er det en totalt forældet (men gennemprøvet) teknologi der skal anvendes, det vil være dyrt i drift, men nok have den ønskede virkning nemlig at fjerne så mange arbejdspladser som muligt fra København.

Brugte man i stedet en GPS løsning, ville man have en mere moderne men knap så gennemprøvet teknologi. Den kunne så til gengæld bruges til mange andre ting, for eksempel til at beregne hvor meget man skal betale i afgift af sit køretøj, hvis man omlægger afgift systemet så der ikke længere skal betales vægtafgift, moms, registrerings afgift og hvad der ellers måtte være af den slags administrationstunge systemer, det hele kan erstattes af et system og brugere af automobiler kommer til at betale efter brug af bilen + tillæg for at køre bestemte steder eller tidspunkter. Endvidere kan parkeringsafgifter, broafgifter, fartbøder og meget andet opkræves på samme måde.

Det negative ved et sådant system, er at PET/SKAT meget hurtigt vil sørge for at få fuld adgang så de ved alt om hvor vi er til enhver tid - hvis vi altså har bil - fodlænkesystemer er endnu ikke på tale til samtlige borgere, men ligger selvfølgelig lige for at lave..
Rent faktisk kan en såkaldt "brobizz" bruges til noget sådant i et vist omfang, om den bliver det aner jeg ikke men muligheden er der.

Sider