Baggrund
Læsetid: 3 min.

Store offentlige projekter møder altid modstand

Broer, betalingsringe, metroer og andre store offentlige projekter møder traditionelt meget modstand, inden de bliver bygget. Men når projektet er færdigt, har folk det med at glemme, hvorfor de brokkede sig til at begynde med
Indland
6. januar 2012
Betalingsringen rundt om København skal være med til at fjerne noget af den tætte trafik til og fra København i myldretiden. Et argument, der nok først rigtigt vil få betydning, når effekten kan mærkes på veje og i byen.

Betalingsringen rundt om København skal være med til at fjerne noget af den tætte trafik til og fra København i myldretiden. Et argument, der nok først rigtigt vil få betydning, når effekten kan mærkes på veje og i byen.

Lars Bahl

I slutningen af 1990’erne skabte Øresundsbroen voldsomme protester. Det nye byggeri blev beskyldt for at være en dårlig forretning og for at ødelægge havmiljøet.

Tolv år efter broens indvielse er der 70.000 mennesker, der dagligt bruger den, og kritikken er forsvundet.

Sådan går det som regel, når der investeres i ny infrastruktur i Danmark, fortæller ph.d. og ekstern lektor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på Copenhagen Business School Sabrina Speiermann.

»Projekterne skaber typisk først stor skepsis og møder meget modstand, men så finder folk ud af, at truslen alligevel ikke er så stor, og så synes de hurtigt, at det alligevel er o.k.« siger hun.

I øjeblikket er det regeringens planer om at bygge en betalingsring rundt om København, der møder modstand.

Kritikerne peger på, at ringen vil betyde alt for høje udgifter for bilejerne og skabe store udfordringer i byerne, fordi den kollektive trafik ikke er god nok.

Den kritik overrasker ikke seniorforsker ved Institut for miljøvidenskab ved Aarhus Universitet Lars Kjerulf Petersen.

»Store projekter som en betalingsring eller metro griber ind i folks hverdag og betyder ændringer, som umiddelbart kan være svære at overskue,« siger han.

Fri i bilen

Sabrina Speiermann vurderer, at protesterne ikke kun skyldes de stigende udgifter for bilejerne, men i høj grad også handler om, at mange opfatter betalingsringen som et indgreb i deres personlige frihed.

»Det ligger i vores liberale tankegang, at vi vil føle os frie til at kunne bevæge os rundt, som vi vil, og når der bliver talt om en betalingsring, bliver det opfattet som en trussel mod den frihedsfølelse,« siger hun og tilføjer, at hun af flere omgange har undersøgt folks trafikvaner og talt med bilister om deres bekymringer for ændringer i infrastrukturen.

»Der er mange, der peger på, at det er vigtigt for dem at føle sig frie i trafikken, og at de oplever sig som selv som frie, autonome individer, når de sidder i deres bil,« siger hun.

Seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet Anne Jensen peger også på, at mange opfatter betalingsringen og selve det indgreb i mobiliteten, som punktbetaling for mange repræsenterer, som en begrænsning af deres frihed og en barriere, de fremover skal over.

»Folk tænker ofte mere på, at deres egne muligheder bliver begrænset, men de glemmer, at bilerne jo faktisk er med til at begrænse andre mennesker — det kan være cyklister, der ikke er plads til, eller folk, der bor ved en trafikeret vej og ikke vil åbne vinduet, fordi det larmer,« siger hun.

Det skaber en modstand, som ifølge Anne Jensen minder om den, der opstod, da der blev indført en betalingsring rundt om Londons bymidte. Da ringen blev etableret i 2003, mødte den stor modstand blandt befolkningen, men over tid ændrede mange holdning.

»De oplevede, hvad ringen gjorde for bymiljøet og for atmosfæren, og mange erfarede, at byen var blevet et mere behageligt sted at være,« siger hun.

Bedre luft

Ifølge Lars Kjerulf Petersen vil der formentlig også være mange københavnere, der på længere sigt vil komme til at sætte pris på betalingsringen.

»Ringen vil skabe mindre trængsel og bedre luft langs indfaldsvejene, og i det daglige kan det også sagtens ende med, at folk bliver glade for den, fordi den får dem til at omstrukturere deres hverdag. Det kan være, de dropper bilen og køber et buskort, eller gør nogle andre ting, som kan vise sig at blive en økonomisk fordel for dem,« siger han.

Sabrina Speiermann er enig:

»Ofte handler det om, at folk skal have ytret en mavesurhed, men bagefter synes man alligevel ikke, at det er så slemt — måske viser det sig faktisk at være helt fint,« siger hun og tilføjer, at den protest, der opstår i forbindelse med store projekter om ny infrastruktur sjældent fortsætter i lang tid efter, at projektet er blevet en realitet.

»Folk opponerer mod det, men de går meget sjældent på gaden med reelle protester. De affinder sig relativt hurtigt med de beslutninger, der er blevet truffet, og indretter deres hverdag efter det,« siger hun og tilføjer, at både Metroen og Øresundsbroen er eksempler på projekter, der til at begynde med mødte modstand, men som nu er fuldt integrerede.

»I dag er der ingen, der siger ét ondt ord om Øresundsbroen«.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niklas Monrad

Cyklister kaster sig over bilisterne og vil have dem ud af byen, fint nok, bare vent til fodgængerene begynder at kaste sig over cyklisterne ...

Jens Sørensen

At sammenligne betalingsmuren/trængselsafgiften eller hvad man vil kalde den, med in udvidelse af inftastruktur, er da noget af det mest sindssyge jeg endnu har hørt.
Det må alle da være enige om, lige meget om man er for eller imod.

Henrik Christensen

Man skal aldrig sige aldrig... Altid er lige så problematisk. Men så er stilen da i hvert fald annonceret!

Det er givetvis stor forskel på hvad interesse tilhængere og modstandere vægter højest og det ændrer sig sjældent hos den enkelte. Desuden er tilhængernes kamp ofte mindre nødvendig og så er modstanden efterfølgende rimelig omsonst.

Det er således samlet set overordentlig svært at se den journalistiske kvalitet i den artikel! Man kunne forledes til at se afsenders formål som berettigelse for ignorering af al modstand omkring store offentlige projekter, eller i hvert fald forvente at den vil blive misbrugt dertil. FØJ!

Uanset om man så er tilhænger eller modstander af det ene eller det andet projekt, så må en afklaring af fordele, ulemper og en åben vægtning deraf være et krav for betydelig anvendelse af skattekroner og/eller indgriben i vores samfundsfunktion.

Og at erklære man vil have et givet projekt gennemført uden en rimelig analyse af berettigelsen er i hvert fald hverken god projekt udvælgelse, ledelse eller fornuft. Men åbenbart politik... Det er derfor glædeligt at se tegn på åbninger i beslutningsprocessen, men trist at se bidrag som artiklen ovenfor.

Susanne Lindholm

Uanset hvordan den røde regering, vender og drejer og gradbøjer betalingsringen og pendlerskatten , er det et faktum, at etableringen af betalingsring om København , betyder en øget skattebyrde på dem som bruger bilen for at komme på arbejde og for at udføre deres arbejde . Uanset hvordan den røde regering forsøger at sælge eller markedsføre deres budskab om betalingeringen og at den skulle være gratis om natten, drejer det sig om slet skjulte budskaber. En betalingsring kan aldrig blive gratis, heller ikke om natten. Faktum er at betalingsringen , som den røde regering standhaftigt og stædigt vil indføre af egen magtarrogances tegn og vi alene vide- på trods af modstand fra alle steder, koster skatteyderne 8. mia. kr- ifølge COWI, derfor er der uhæderligt, at tale om at etablering af en betalingsring for nogen kan være gratis på noget tidspunkt, tværtimod så komme cyklister,brugere af offentlig transport og dem der er til hest til at betale - vi bliver alle sammen fattigere af en betalingsring - så er det sagt !!

Jeg forstår ikke den harme det her fremkalder.

At vi skal betale mere fordi vi vælger at forringe andres levevilkår med vor egen bekvemmelighed.

Jeg synes det er rimeligt. Når det samtidigt kan finansiere en forbedring af den offentlige trnsport, så er det da fint. Så er flere ikke nødt til at tage bilen og det vil dermed skabe mere plads på vejene til virksomheder og de, der vil/er nødt til at tage bilen.

Først og fremmest er det jo blot en lille smule mindre befordringsfradrag, det fører til. Overskuddet på pendling bliver en lille smule mindre.

Sider