Læsetid: 3 min.

Tæt ægteskabs-lignende samarbejde førte til Cavling-pris

Årets Cavling-modtagere fik selv afsløret deres arbejdsmetoder til gårsdagens prisoverrækkelse. Statsministeren stod klar med ros, men prismodtagerne ville hellere have haft en ny offentlighedslov
Statsminister Helle Thorning-Schmidt var i går til stede, da Informations journalister Anton Geist og Ulrik Dahlin fik overrakt Cavling-prisen. De to journalister benyttede lejligheden til at bede statsministeren om en bedre dansk offentlighedslov.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt var i går til stede, da Informations journalister Anton Geist og Ulrik Dahlin fik overrakt Cavling-prisen. De to journalister benyttede lejligheden til at bede statsministeren om en bedre dansk offentlighedslov.

Jakob Dall

7. januar 2012

»Fornem vagthundejournalistik.« »Udøvelse af den for journalister så vigtige rolle som den fjerde, kontrollerende statsmagt.« Det er de dyre ord, som formanden for Cavling-komiteen, journalist Kurt Strand, har fundet frem, da han skal begrunde, hvorfor netop Anton Geist og Ulrik Dahlin fra Dagbladet Information modtager Cavling-prisen 2011.

Afgørelsen faldt onsdag aften, og i går var der så prisoverrækkelse i Journalisternes Hus. I et tætpakket rum har Kurt Strand stillet sig op på et lille podium. På den ene side har han de øvrige nominerede til prisen fra Berlingske, Fagbladet 3F, Ekstra Bladet og Politiken. På den anden side prisvinderne. Lige ved siden af dem står statsminister Helle Thorning-Schmidt, der traditionen tro er mødt op som pressens minister.

Kurt Strand taler mest om de brud på statsløses ret til dansk statsborgerskab, som Anton Geist og Ulrik Dahlin dygtigt har afsløret.

»Som en kollega i Cavling-komiteen sagde, kan man kun gisne om, hvad der er foregået af lignende artigheder rundt omkring i ministerier og styrelser,« siger Kurt Strand.

Så falder talen på metoderne bag det arbejde, der har båret frugt: »Af kolleger beskrives det som et tæt, ægteskabslignende samarbejde. Den ene synes, den anden laver for lidt, og omvendt,« siger Kurt Strand, inden han malerisk beskriver et billede fra en anden prisoverrækkelse, hvor de to står med en buket blomster.

Den ældre stolte kollega med typografbaggrund, Dahlin, står med en fast hånd om sin 25 år yngre akademiske, litteraturvidenskabsuddannede kollega, Geist, fortæller Kurt Strand.

»Kolleger i Store Kongensgade mener, at I snakker, mere end I skriver. Hvilket må betyde, at I snakker ufatteligt meget,« fortsætter Strand med henvisning til, at makkerparret har skrevet mere end 100 artikler om de statsløse.

Åbne svenskere

Ét af de elementer i artikelserien, der bliver fremhævet i flere taler, er da Geist og Dahlin retter henvendelse til Sverige for at få adgang til nogle dokumenter, som de danske myndigheder ikke udleverer. Med blot én dags ventetid udleverer de svenske myndigheder dokumenterne, der ender med at få en afgørende betydning for fyringen af integrationsministeren. Ulrik Dahlin henvender sig direkte til Helle Thorning-Schmidt, da det bliver hans tur til at takke.

»Vi vil gerne bede dig, statsminister, om en bedre offentlighedslov og ikke en dårligere,« siger Dahlin med henvisning til det forslag om en ny offentlighedslov, som den tidligere regering fremsatte for over et år siden, men som blev stærkt kritiseret. Også formanden for Dansk Journalistforbund, Mogens Blicher-Bjerregaard, beder statsministeren se den aktuelle sag som udtryk for, at der er brug for en stærk offentlighedslov.

Helle Thorning-Schmidt selv holder ikke tale, men efter eget udsagn har hun fulgt med i sagen undervejs.

Efter prisoverrækkelsen taler hun interesseret med prismodtagerne om, hvor hurtigt det var gået med at få udleveret de relevante dokumenter hos de svenske myndigheder.

Da statsministeren vendte sig mod den øvrige del af pressen, er hun mere afvisende for at indføre en model som i Sverige.

»Foreløbig har vi sat diskussionen om en ændret offentlighedslov i bero. Vi har ikke planer om at fremlægge forslag om en ændret offentlighedslov i den her samling. Hvis vi igen kommer i gang med offentlighedsdiskussionen, så vil vi selvfølgelig også kigge på erfaringer fra andre lande,« siger Helle Thorning-Schmidt. »Jeg vil også godt understrege, at når de har fået de her oplysninger og er kommet så dybt i den her sag, så er det dybest set udtryk for, at de danske offentlighedsregler fungerer.«

— Også selv om de måtte fremskaffe oplysningerne ad omveje?

»Meget af det har de fået ved de danske offentlighedsregler, og det tyder på, at vi har ganske udmærkede offentlighedsregler i Danmark,« siger statsministeren, inden hun skridter tilbage til sin ventende Audi.

Tilbage i Informations lokaler er der fest for prisvinderne. Ulrik Dahlin skrald-ler, da han hører, hvad Helle Thorning-Schmidt har sagt, så snart hun vendte ryggen til.

»De oplysninger fik vi jo først fra Integrationsministeriet, efter ministeren var væltet,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Endnu engang et STORT til lykke med Cavling-prisen – den var fortjent - håber at I fortsætter det store gravearbejde.
Ligeledes skal Dahlin have stor ros for at bringe offentlighedsloven op i samtalen med Thorning.

Hvad angår offentlighedsloven, så hjælper den jo ikke meget, når et ministerie ganske enkelt nægter at følge den. Og det var jo, som jeg har forstået det, hvad der skete i den konkrete sag. Ombudsmanden har således udtalt alvorlig kritik af forholdet.

Per-Olof Johanssson

Selvfølgelig skal vi have en opdateret lov om offentlighed i forvaltningen, uden de begrænsninger som det nu skrottede forslag lagde op til jf http://www.information.dk/253914
Dog fandt jeg dette afsnit vigtigt i det tidligere lovforslag:"Der foreslås indsat en bestemmelse, der angiver de formål, som offentlighedsloven navnlig varetager. Det foreslås desuden, at lovens anvendelsesområde udvides til også at omfatte KL og Danske Regioner. Endvidere foreslås en udvidelse af lovens anvendelsesområde til som udgangspunkt også at omfatte selskaber, hvor det offentlige ejer mere end 75 pct. af ejerandelene, samt selskaber, institutioner m.v., i det omfang de træffer afgørelse på vegne af staten, en region eller en kommune." Det var nemlig hvad de kommunale organisationer angår, et forslag jeg selv fremsatte way back i 70'erne! :-):"Lidt stikordsagtigt gik kritikken på, at KL ikke burde organiseres som privatretligt foretagende, da det logisk er en del af det offentlige Danmark. Som det er, falder organisationen uden for de regler som gælder anden offentlig virksomhed i landet. Lov om offentlighed gælder ikke for KL. Der kan ikke klages over KL til Ombudsmanden. De omkostningsbegrænsninger der evt sættes for statslig og kommunal virksomhed har ingen virkning i KL. KL falder udenfor rigsrevisionens kompetence." http://per-olof.dk/kls_magt.htm
Wikipedia har en sammenfatning af forløbet med det skrottede forslag http://da.wikipedia.org/wiki/Offentlighedsloven

Esben Maaløe

"Udøvelse af den for journalister så vigtige rolle som den fjerde, kontrollerende statsmagt.«"

Så vigtige, og sjældne, havde været særdeles velanbragt, men velan, der er fest og der er jo ikke nogen grund til at bryde nogen fest med relevans og skarphed ... duuuuut :)

Et tema udi motivforskningens ædle men vist forkætrede(?) kunst kunne være spændende. For jeg kan se masser af argumenter for en statsmagt til at surre skodderne til - menehhh ... nu er jeg jo statsmagtens subjekt, som betaler deres løn, og

WHAT THE F..K is in it for me???

Hvordan kan påståede demokratiske lederkræfter hævde at det bedste for demokratiet er at indhylle lovgivningen i et tåget slør?

Så vidt jeg husker havde Dahlin/Gejst faktisk ikke kunne lave det scoop de gjorde hvis den nye lov havde været i kraft den gang.

Man skal huske at det ER kun i videnskab at motivforskning er shady, i de brancher der arbejder med at afdække shady business er det et uhyre relevant værktøj.

Hvis man nu forlangte en ordentlig redegørelse og lavede overskrifter (der må man så lige skubbe lidt til E.B.) a la 'HVAD ER DET DE IKKE VIL FORTÆLLE?' samtidig med at f.eks. Information laver de mere langordede artikler ...

EB, JP og TV2 koordinerede jo (om så pr uskyldig telepati) en udmærket nedslagtning af muslimer og indvandreres ry - noget lignende må da kunne laves om det her noget noblere formål?

Kan der præsteres andet end undskyldninger og bortforklaringer op som argument for en stigende lukkethed i demokratiet?

Hvis ikke, hvorfor skal det så gøres?

Osv. Aviserne er snart det eneste vi har tilbage, og Information er snart den eneste avis der ER tilbage.

Og hvis politikerne lukker for noget varmt vand som pression overfor pressen, ligesom ham Fogh ikke ville tale med, hvorfor lukker en enig presse så ikke bare ned for politikernes adgang til befolkningen?

Uhhhh det kræver at man ser ud over egen konkurrenceevne? Alle medierne har samme slagside??

Der ER noget der er skævt og det SKAL rettes og det bliver for SENT lige pludselig, med årtiers genopretning af tillid osv... til følge

Samvittighed er blevet en joke, samme vittighed som moral ... oh tempora oh mores og alt det der

Esben Maaløe

en mindre formalisering af det der med d. 4. statsmagt. Det lyder jo fint og dejligt - hvorfor ikke sætte det lidt i system.

Lidt a la et presse-etisk råd, eller en pressens fagforening hvor ethvert pres mod et medie kan diskuteres så det evt. kan møde fælles sanktion.

"Det kan man ikke", "Det går aldrig" osv... what do I know ... et eller andet KAN man, og det er jo faktisk pressens egen opgave at finde ud af det.

Selvstændige initiativer på borgen, hos borgerne, hos gud og hvermand og så også ja ... hos pressen

TAG OS DOG SAMMEN ALLESAMMEN

og lad os starte med os selv - jeg bruger oceaner af timer på det her, drevet af næsten ren forfærdelse over et skråplan og en glidebane der bare kræver triviel fremskrivning for at ligne noget Berlusconi agtigt rod. Og så her i Danmark hvor et sådant cirkus ikke engang ville være morsomt og have vin og musik som elementer - sikke en klam gyser man kan sidde og forestille sig der ....

Esben Maaløe

Og så kombineret med en lang række artikler om sprogets betydning for mental hygiejnen, der er masser af forskning der kan bakke op.

Snart begynder de 'alternative' at lave '10 skridt til et bedre selv - gennem tale' og den slags osv .. og det bliver på MODE at tale ordentligt og vise hensyn ... folk bliver glade (empiri - jeg praktiserer det selv) over en smule hensyn

Står og kigger på en motionsdims og en ældre herre spørger hvad den er til og jeg viser ham det (sådan en balance plade man står på) - den koster en 50'er men det har jeg ikke lige. "Den køber jeg til dig" siger manden og jeg glor: Jeg er 45 og temporært flad ... alligevel vil han købe den til mig, og jeg siger sgu ja! Jeg skal ikke blokere for nogens lyst til at glæde andre ved at vise at jeg da sagtens selv kan rejse en 50'er

Høflighed og hjælpsomhed som modefænomen hvabevar??

Og hvis du synes jeg griber efter halmens strå så siger jeg - det kan jeg da godt forstå, men hvad gør man i en septiktank?

Jeg vil æde min gl. hat på, at næste års Cavling-pris også vil gå til journalister, der har afdækket fordækte sager, lusk og hemmelighedskræmmeri indenfor det offentlige.
Med de udtalelser Helle Thorning her kommer med, er der ikke basis for at tro, at det bliver anderledes end under VOK.
Er der?

Esben Maaløe

Hun er i hvert fald ikke ked af den øgede lukkethed i forvaltning ...

Og i disse tilfælde er det jo IKKE odiøst at reagere på et hunch før det går hen og bliver en mistanke ...

Nikolaj Petersen

tja endu en selvforherligende selviscenesættelse fra selvforhøjede akademikerjournalisters side.. tillykke med... ingenting?? hvad har det medført andet en debat? sørgeligt, kom nu ud blandt almindelige mennesker i øjenhøjde, frem for at betragte verden fra et intellektuelt ibenholtstårn