Læsetid: 3 min.

Vestager: Selvfølgelig skal der reguleres

Vi skal regulere finanssektoren, så bankkrisen ikke gentager sig. Men det arbejde er i fuld gang, og vi har ikke brug for skatten på finansielle transaktioner for at gøre det, siger økonomiministeren, der kritiseres for at lobbye for bankerne
Vi skal regulere finanssektoren, så bankkrisen ikke gentager  sig. Men det arbejde er i fuld gang, og vi har ikke brug for  skatten på finansielle transaktioner for at gøre det, siger økonomiministeren, der kritiseres for at lobbye for bankerne
28. januar 2012

Økonomiminister Margrethe Vestager (R) er kommet under pres de seneste dage for sin udlægning af EU-Kommissionens rapport om konsekvenserne for en skat på finansielle transaktioner.

I går meldte EU-kommissær Connie Hedegaard (K) sig blandt kritikerne, da hun i en kronik i Børsen beskyldte økonomiministeren for at overdrive de negative konsekvenser og dermed have kørt det »tunge lobbyskyts« i stilling.

Passer det? Er du ude for at bedrive lobbyisme?

»Ja, men for dem, som gerne vil regulere bankerne,« svarer økonomiminister Margrethe Vestager.

»Jeg er en stærk stærk fortaler for at regulere bankerne. Det er lige præcis, hvad jeg er i marken for. Finanssektoren skal reguleres ellers risikerer vi en gentagelse af det, der skete i 2008. Det finansielle sammenbrud havde dybe konsekvenser for rigtig mange mennesker, og det skal ikke ske igen,« siger Margrethe Vestager.

Der er bedre måder

Økonomiministeren tror ikke på, at skatten på finansielle transaktioner er den rigtige vej at gå.

»Det, vi gør, med regulering er bedre og mere effektivt,« argumenterer Mar-grethe Vestager.

I tirsdags lykkedes det EU’s finansministre at blive enige om et forslag til en aftale, der skal regulere markedet for derivater (se faktaboks).

Formålet er, at der ikke bliver solgt derivater uden dækning. For det første skal alle handler indberettes til nogle registre, sådan at tilsynsmyndighederne kan se, hvem der handler med hvem. Det har man ikke haft før. For det andet skal alle handler med derivater gå gennem en form for clearingsinstans, sådan at bankerne ikke sælger derivater uden tilstrækkelig dækning.

»Det, vi så op til 2008, var, at de amerikanske huslån hele tiden blev genforsikret igen og igen via derivater, og da det først ramlede, så ramlede hele korthuset ned over ørerne på almindelige mennesker. Nu kaster vi lys over området, for at undgå at det sker igen,« siger Margrethe Vestager.

Lille indgreb

Regeringens støtteparti Enhedslisten mener ikke, at det nye forslag om derivater får den store betydning, fordi man mener, det kun vil begrænse en meget lille del af handlen.

»Det er et meget lille og forsigtigt indgreb, der rammer de mest spekulative former for derivater. At påstå, at det kan sætte en stopper for skadelig spekulation, er noget vrøvl,« siger Per Clausen, gruppeformand for Enhedslisten

Heller ikke finansmanden Klaus Riskær, der tidligere har argumenteret for en skat på finansielle transaktioner, mener, at den type regulering løser de grundlæggende udfordringer.

»Problemet er, at du ikke længere kan adskille markederne fra hinanden. Det vil sige, hvis der spekuleres, og risikoen vurderes forkert på et marked, så spreder det sig til et andet marked,« siger Klaus Riskær.

»Når tingene begynder at svinge, bliver investorerne bange, og pludselig får du meget store udsving. Ubalancen opstår, fordi der er for mange, der puffer i hver sin retning hele tiden. Derfor skal man indføre en skat, der gør, at det bliver for dyrt at ase og mase, hvis man ikke mener det alvorligt,« siger Klaus Riskær.

En hel anden regulering

For Margrethe Vestager var aftalen om derivater kun første skridt på vejen. Næste store prioritet på området handler om at skabe opbakning bag det såkaldte kapitalkravsdirektiv, som EU-Kommissionen fremlagde i sommer.

Direktivet stiller blandt andet højere krav til størrelsen og kvaliteten af bankernes egenkapital, sådan at de bliver bedre rustet mod fremtidige kriser.

»Vi er i gang med at lave en hel anden regulering af hele den finansielle sektor, end det vi havde op til 2008,« siger Margrethe Vestager.

Du bliver beskyldt for at gå spekulanternes ærinde, gør du det?

»Nej, det kan jeg ikke genkende. Tværtimod kan jeg konstatere, at nogle af de store banker netop er gået sammen om at lave en stærkere lobbyorganisation, fordi de synes, vi regulerer dem for hårdt. Det er et tegn på, at vi har rigtig fat, når det gælder regulering af aktiviteterne i den finansielle sektor,« svarer Margrethe Vestager.

Er det realistisk, at den her skat kan blive indført på globalt plan?

»Det kan jeg ikke vurdere. Men jeg kan se, at nogle af de store lande har været i mod det. Men derfor synes jeg alligevel, det ville give god mening at se, om vi kunne blive enige om et forslag i EU.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Rehhoff

Det er en underlig skelnen Margrethe Vestager laver mellem regulering og beskatning. Beskatning og skattestrukturer har vel altid været en af de reguleringsmekanismer som samfundet har benyttet sig af. Men okay, hun kunne heller ikke rigtigt finde ud af, at læse EU-kommisionens rapport, men slog straks ned på det sted, hvor der stod, at en beskatning af finansielle transaktioner ville betyde tab af 440.000 arbejdspladser, selvom det senere er kommet frem, at de tal måske var lidt tvivlsomme.

Godt at Vesterager vil regulere banksektoren. Men hvad med danske bankers skatteshopping?

Journalisten Marco TravaglioIl Fatto Quotidiano, fortalte 12.1.2012 i programmet Servizio Pubblico bl.a. om de skatteunddragelser, som fem af de største banker i Italien foretog ml. 2005 0g 7 - for mere end 1 mia euro. For nylig betalte bankerne det beløb tilbage plus renter. (Travaglios indlæg kan ses på hans blog).

Pt kører en sag om en af disse store banker og dens skatteunddragelser, men transaktionerne er så komplekse, at det er svært at bevise anklagen om skattesnyd ved domstolen, skriver Il Sole.

Iflg. Espresso, 2010, har italienske banker unddraget sig skat for 3 mia euro. Opdagelsen af skattesnyd kom på baggrund af den britiske avis The Guardian der i 2009 offentliggjorde interne dokumenter, der beskrev utrolige koncernstrukturer, der viste hvordan en britisk bank gav fordele til sig selv og sine kunder ved at drage fordel af asymmetrier mellem forskellige skattesystemer.

Travaglio fortalte i programmet også om bonus til bankchefer på 40 mio euro (Profumo fra Unicredit), om udbetaling af dividende til medlemmer på 1,3 mia euros samtidig med at italienske banker med hatten i hånden beder Den Europæiske Centralbank om likviditet på 12 mia euro. Om de megalån som europæiske banker har fået som offentlig støtte fra den europæiske centralbank, 117 mia euro til en rente på 1 %. Dem køber de så bl.a statsobligationer for, der giver en rente på 7%.

De italienske banker har garanteret for lånet i ECB med statsobligationer for 40 mia euros, dvs. der er en dobbelt gæld både for staten og for banken, der ikke registreres nogen steder, hverken for statens eller bankens vedkommende. Gæld på gæld som en slags tidsinstillet bombe, den samme mekanisme, som det der startede subprime-krisen i 2008, som vi endnu ikke er kommet ud af, siger Travaglio,

"En stat der risikerer et krak, garanterer en bank, der risikerer et krak, der investerer sine lån for at købe statens gæld, der risikerer et krak, men garantere for den. Den mekanisme gør, at begge undgår et krak eller muliggør et krak for begge".

Godt at Vesterager vil regulere banksektoren. Men hvad med danske bankers skatteshopping?

Journalisten Marco TravaglioIl Fatto Quotidiano, fortalte 12.1.2012 i programmet Servizio Pubblico bl.a. om de skatteunddragelser, som fem af de største banker i Italien foretog ml. 2005 0g 7 - for mere end 1 mia euro. For nylig betalte bankerne det beløb tilbage plus renter. (Travaglios indlæg kan ses på hans blog).

Pt kører en sag om en af disse store banker og dens skatteunddragelser, men transaktionerne er så komplekse, at det er svært at bevise anklagen om skattesnyd ved domstolen, skriver Il Sole.

Iflg. Espresso, 2010, har italienske banker unddraget sig skat for 3 mia euro. Opdagelsen af skattesnyd kom på baggrund af den britiske avis The Guardian der i 2009 offentliggjorde interne dokumenter, der beskrev utrolige koncernstrukturer, der viste hvordan en britisk bank gav fordele til sig selv og sine kunder ved at drage fordel af asymmetrier mellem forskellige skattesystemer.

Travaglio fortalte i programmet også om bonus til bankchefer på 40 mio euro (Profumo fra Unicredit), om udbetaling af dividende til medlemmer på 1,3 mia euros samtidig med at italienske banker med hatten i hånden beder Den Europæiske Centralbank om likviditet på 12 mia euro. Om de megalån som europæiske banker har fået som offentlig støtte fra den europæiske centralbank, 117 mia euro til en rente på 1 %. Dem køber de så bl.a statsobligationer for, der giver en rente på 7%.

De italienske banker har garanteret for lånet i ECB med statsobligationer for 40 mia euros, dvs. der er en dobbelt gæld både for staten og for banken, der ikke registreres nogen steder, hverken for statens eller bankens vedkommende. Gæld på gæld som en slags tidsinstillet bombe, den samme mekanisme, som det der startede subprime-krisen i 2008, som vi endnu ikke er kommet ud af, siger Travaglio,

"En stat der risikerer et krak, garanterer en bank, der risikerer et krak, der investerer sine lån for at købe statens gæld, der risikerer et krak, men garantere for den. Den mekanisme gør, at begge undgår et krak eller muliggør et krak for begge".

De Radikales synspunkt omkring finanskat, minder mest af alt, som bestillingsarbejde fra finanssektoren

Fair nok, et sted skal partiet jo havde penge fra, men det ville dog være befordrende for debatten, at De Radikale så tonede rent flag om deres primære arbejdsgiver, på samme måde som deres søsterparti Liberal Alliance, for hvem det tydeligt var en befrielse at komme ud af skabet.

Erik Jensen, enig i, at partierne skal have penge et sted fra - mit forslag vil være: medlemmernes kontingentindbetaling.

Morten Kjeldgaard

Reguleringen kunne bl.a. bestå af en tvungen ejerperiode af værdipapirer, samt et vist moratorium på salg af valuta man netop har købt.

Herved belønnes ærlige investorer, som ønsker del i ejerskabet af en virksomhed fordi den langsigtede indtjeningsmulighed er god, mens det straffer spekulanter, som køber/sælger værdipapirer hundrevis af gange i timen udelukkende med det formål at score kursgevinster.

Leif Højgaard

Niels Engelsted - tak for link'et - "...So we are brought back to the question of what the proper role of banks should be. This issue was discussed exhaustively prior to World War I. It is even more urgent today...."

Leif Højgaard

Det lader til at være en evigtvarende sandhed, at akademikerne - og især jurister og økonomer - generelt set glemmer hvem de bør solidarisere med så snart de står med eksamensbeviset i hånden.

Prøv at forestil jer, hvad der ville være sket, hvis Finanstilsynet havde passet sit arbejde med fx kontrollen af Roskilde Bank op igennem 00'erne.

Det ville formentlig have betydet, at Roskilde Bank's ledelsessystem og kreditpolitik ville blive strammet gevaldigt op.

Mon ikke de erfaringer de havde fået fra Roskilde Bank ville være båret videre i deres tilsyns af bl.a. Amagerbanken og Forstædernes Bank?

Hvis jo, så ville en væsentlig del af vanviddet være stoppet inden bankerne var krakket, og vi ville ikke diskutere bankpakkerne m.v.

Dette er selvfølgelig kun spekulation, men men pointe er, at vi kan lave nok så mange kontrolsystemer, men det giver ingen reel tryghed hvis de ikke følges og hvis det ikke har konsekvens for de mennesker, der er sat i verden til at følge dem.

Senest har vi set, at regeringen ikke vil afdække myndighedernes rolle i finanskrisen.

Som englænderne vist nok siger: You're barking up the wrong tree.

Olav Bo Hessellund

Det, der kendetegner Margrethe Vestagers forslag til regulering af finanssektoren, er at bankerne slipper for at skulle betale noget, men i stedet skal reguleres ved at afgive forskellige oplysninger om deres aktiviteter, dvs. et nyt kontrolsystem. Der skal med andre ord oprettes et nyt offentligt bureaukrati, som formentlig skal betales af skatteyderne – og det er jo smart nok, set fra Finansrådets side, hvor Vestagers venner i denne sag befinder sig.

Og så er der hendes åbenlyse hykleri: ”Er det realistisk, at den her skat kan blive indført på globalt plan?
»Det kan jeg ikke vurdere.”

Selvfølgelig kan hun det, men det har hun ikke lyst til, for det er jo her tampen brænder for alvor. Det er ret gennemskueligt, hvis kloge moster, hun taler for.

Grethe Preisler

@) Leif Mönniche "Det lader til at være en evigtvarende sandjed, at akademikere .... etc."

Jeps Leif, den betragtning sidder lige i øjet.

Mig har det også slået, at arbejder/studenter-alliancer jævnthen ender som de parforhold, hvor den ene påtager sig forsørgerrollen, mens den anden videreuddanner sig.

Og når så eksamen er i hus og fremtiden sikret - ja så skrider den højst uddannede, fordi parterne er "vokset fra hinanden".

Esben Maaløe

Jeg læste at en tobin skat formentlig vil være på størrelse med den kurtage der allerede tages på transaktionerne.

Dvs. uden den kurtage ville vi, alene på Bornholm, have mindst 5 milliarder jobs ekstra, (jaja, det gælder jo om at overbyde så vidt jeg kan se)

Ole Brockdorff

Det må efterhånden være gået op for de fleste danskere, at de folkevalgte politikere er fuldstændig i lommen på de stærke internationale superkapitalister fra USA og Europa samt Asien, der alene svinger taktstokken over milliarder af menneskers tilværelse og fremtid på kloden – inklusive den lille klat jord ved navn Danmark – og det kan økonomiminister Margrethe Vestager ikke gøre noget som helst ved.

Præsident Barack Obama lovede ellers under sin valgkamp i 2008, at når han kom til magten ville der igen komme en fair reguleringspolitik af de amerikanske finansmarkeder, der har været dereguleret siden Ronald Reagan blev præsident i 1981, og som anno 2012 har betydet en omfattende international deroute for millioner af amerikanere og europæere, der har mistet deres hjem og arbejde samt troen på en bedre fremtid.

Som nævnt er der indtil nu ikke sket nogen som helst regulering af finansmarkederne under præsident Obama, fordi Det Hvide Hus i Washington ene og alene styres af Wall Street, hvor Amerikas superkapitalister for lang tid siden har vendt demokratiet og menneskerettighederne ryggen ved at korrumpere samtlige politiske systemer, og så ellers samarbejde på kryds og tværs af kloden med de værste islamiske og kommunistiske diktaturer.

Margrethe Vestagers højtidelige udtalelser om, ”at hun er sendt i marken for at regulere bankerne og finanssektoren”, er derfor ikke andet end brød og skuespil for hele befolkningen, for både hun og SRSF-regeringen har i den sidste ingen som helst indflydelse på, hvad de frie kapitalmarkeder foretager sig. Medmindre hun lader alle bankerne nationalisere og forvandler Danmark til en delstat under det totalitære kommunistiske regime Kina - for hvem statskapitalisme er den naturligste ting.

Hvad enten regeringen herhjemme repræsenteres af ”rød blok” eller ”blå blok” er vores nationaløkonomiske råderum og selvstændighed for længst deponeret hos klodens superkapitalister og superkommunister, der sidder tungt på vores statsobligationer og realkredit. Takket være EU i Bruxelles med alle sine ikke-folkevalgte embedsmænd, der med totalitære direktiver i hånden på linje med det gamle kommunistiske Politbureau i Sovjetunionen, gør alt for at nedbryde nationalstaterne og udradere demokratiet som politisk styreform.

”Giv mig kontrol over en nations penge, og jeg er fuldstændig ligeglad med, hvem der laver dets love”, sagde den berømte tyske finansmand Mayer Amschel Rothschild (1744-1812), og hans modbydelige tankegang er desværre anno 2012 blevet en uhyggelig realitet, fordi alle de revolutionære socialister/kommunister fra 1900-tallet med deres store drømme om størst mulig lighed og retfærdighed imellem os mennesker, har solgt deres sjæl til alverdens superkapitalister og deres verdensomspændende konglomerater.

Så glem alt om Vestagers regulering af bankerne.

Selvfølgelig er det langt fra nok, men måske er det alligevel et lille skridt i den rigtige retning. Der vil være massiv modsand for en regulering, så at ville se et blueprint på day one er nok at foregribe sig på situationen.

Om det så er en lynafleder kan diskuteres.

Niels,
Tak for link til en god artikel, "Banks weren't meant to be like this":

"We are dealing here not only with greed, but with outright antisocial behavior and hostility".

"Europe thus has reached a critical point in having to decide whose interest to put first: that of banks, or the “real” economy. History provides a wealth of examples illustrating the dangers of capitulating to bankers, and also for how to restructure banking along more productive lines. The underlying questions are clear enough:

* Have banks outlived their historical role, or can they be restructured to finance productive capital investment rather than simply inflate asset prices?

* Would a public option provide less costly and better directed credit?

* Why not promote economic recovery by writing down debts to reflect the ability to pay, rather than relinquishing more wealth to an increasingly aggressive creditor class?"

Niels Engelsted

Lejf og Grethe, bare for at være modsat vil jeg minde jer om, at Thomas More, Thomas Jefferson, Maximilen Robespierre, Karl Marx og Vladimir Lenin alle var djøf'er, og at det er svært at forestille sig en revolutionær forandring af samfundet til det bedre uden, at det er anført af djøflaget som meningsdannende og organiserende kraft. Et rationelt, organiseret, velordnet og retfærdigt samfund er langt mere i overensstemmelse med djøftænkning end den halvkriminelle og anarkistiske røverkapitalisme, vi er på vej til nu. Når der kommer nye lærebøger på statskundskab og CBS, så skal I bare se, hvordan alting forandres til det bedre. Selv Vestager og Thorning vil følge trop.

morten hansen

Brev til Margrethe!

Jeg tror, kære Margrethe, at du har undervurderet den magt, som bank- og finansverdenen har raget til sig.

Jeg tror, du fuldstændig undervurderer den kynisme, som disse folk, disse forkælede, ansvarsløse børn i en voksenkrop besidder, og den destruktive impuls de besidder og vil eksekvere, hvis man ikke sætter endog meget bastante grænser for dem. Og hvem skal gøre det?

Finansindustrien er en syg branche. Og sygdommen har nået det stadie, der i diagnostikken hedder 'terminalt'. Det er som en cancer, der har metasteret gennem hele organismen. Det er det pengesystem, som bankmænd gennem århundreder har skabt, der er sygt. Det er makanismen til akkumulering af gæld indbygget i dette system skabt af bankmænd, der er sygt.

Efter at uansvarlige og kujonagtige regeringer - eller direkte korrupte som den amerikanske - gennem så lang tid har nægtet at regulere, så kan man ikke komme bagefter og små-regulere som lappeløsning. Løbet er kørt, Margrethe.

Det er på tide at tænke i helt andre baner, for at genindføre og genopfinde det gældfrie pergesystem. Det er allerede sket og det sker i fuldt vigør under overfladen.

Et par eksempler:
- Hvorfor mon den vestlige finansindustri-dominerede verden hader Islam så meget? Bla. fordi bankvæsen ifølge sharia-lovgivning forbyder gældssætning. Så simpelt kan det siges.

- Bitcoin, verdens første digitale valuta, hvor der ikke kan skabes gæld, og hvor der ikke er bankfolk indeover

- Barter-økonomi. Selv store virksomheder bruger det. Det er en slags formalisering og udvidelse af byttehandel med naturaler. Her er det en udveksling af ydelser.

- En lokalbank i en amerikansk delstat har indført et gældfrit og dermed velstandsskabende pengesystem. Det breder sig for tiden til andre stater.

- Time-banking, som består i udveksling af ydelser, der registreres som leveret arbejdstid. Du sætter 'penge' i tidsbanken, hvorved du får ret til at trække ydelser tilbage, når du har brug for noget, som du ikke selv er god til. Velegnet til lokalsamfund.

- Talley-sticks, måske ikke aktuelt i dag, men alligevel tankevækkende: Den engelske konge Henry I indførte i 1100-tallet et system for et gældfrit pengesystem. Det skaffede England velstand i næsten 700 år indtil bankmændene ødelagde det. Noget ligende gjorde den svenske konge i 1800-tallet. Han blev så myrdet et par år efter - af en bankmand.

- De amerikanske lokalstater havde et velstandsbringende pengesystem i landets tidlige dage. Så kom Bank of England og fuckede det hele op. Siden er det overordnet set kun gået ned af bakke.

- Her kommer så noget, vi måske ikke holder af at tænke på. Hitler og nazisterne lammede faktisk Deutsche Reichsbank umiddelbart efter magtovertagelsen ved at indføre et helt andet betalingssystem. Det gjorde det muligt at skabe den vækst, der skulle bruges for at sætte infrastrukturen og krigsmaskinen i gang.

- Den kinesiske økonomi er anderledes end den vestlige. Men dem hører vi også konstant er nogle slemme banditter, som vi skal være bange for og bekæmpe. Om nødvendigt med krig høres der mellem linierne for tiden.

- Gadaffi blev smadret - det holder vi heller ikke af at tænke på - bla. fordi han var ved at skabe en alternativ valuta baseret på den libyske dinar. Og han havde store guldreserver til at backe den op. Han ville tilbyde de afrikanske lande den som et modsvar mod vestens slavefinancer, IMF, WTO, ECB, The Fed, centralbanksystemer og financielle hitmænd fra Goldman Sachs, Morgan Stanley og div. hedgefonde. Han vidste, at al imperialisme er financiel, og at financiel terror er en gift for hele den 3. verden.

Men han var jo ond, det ved vi jo, og derfor skulle han dø. Og Danmark var med til dette nationale karaktermord. Men husk: det var jo for deres egen skyld! Kaos hersker nu i Libyen, og i kaos gror der magt og kontrol.

Kort sagt:
HVER ENESTE GANG, der kommer bankfolk indover med deres gældsslaveri-metalitet, går det galt for staterne og menneskene. Det er DERES system, der skal afskaffes.

Og der kommer ikke til at ske, kære Margrethe, med lidt løftet pegefinger og 'fy-fy'. Og fordi hverken du eller dine politiske kolleger er i stand til at forestille jer noget, det ligger udover de vante tankesæt, så bliver det ikke fra jer, vi skal forvente noget, der kan bremse det syge bankvæsen og deres syge pengesystem.

Grethe Preisler

@) Niels Engelsted - "når der kommer nye lærebøger på statskundskab og CBS, så skal I bare se, hvordan alting forandres til det bedre".

Salig, salig er den som tror. Der findes skam også gode mennesker i djøf-segmentet, ingen tvil om det. Selv kender jeg flere af slagsen.

Men hvilken garanti er der for, at de nye lærebøger på CBS ikke vil blive skrevet af forskere af samme kaliber som biologen Trofim Lysenko?

Det eneste finansmarkedet har i hovedet er penge, og derfor er skatter og afgifter den eneste form for regulering de forstår.

Var det ikke Fogh der opfordrede finansverdenen til at udvise god moral og samfundssind? Er der ikke gang på gang kommet påstande om at problemerne bør løses ad "frivillighedens vej"?

Lad os nu få lidt ræson i politikken: hvis man mener at det er nødvendigt at bruge pisk for at styre de svage, så må man også kunne se at det er logisk at der skal tæv med et boldtræ til, for at styre de stærke!

Niels Engelsted

Grethe, man er nødt til at prøve at bevare sit lyssyn og holde modet oppe, det er min eneste undskyldning.

Bortset fra det, check lige Lysenko, der er mere til den historie end vi har fået fortalt. For eksempel udsprang hans oprindelige arbejde af en gammel bondepraksis med at 'træne' planternes arv, der i dag er videnskabeligt anerkendt som epigenetisk arv. Det var altså ikke ren gak, selv om den helt ubetænksomme brug, man gjorde heraf af ideologiske grunde og for at sætte tempoet op viste sig dybt skadelig for sovjetisk landbrug.

Lau Dam Mortensen

"...Tværtimod kan jeg konstatere, at nogle af de store banker netop er gået sammen om at lave en stærkere lobbyorganisation, fordi de synes, vi regulerer dem for hårdt. Det er et tegn på, at vi har rigtig fat, når det gælder regulering af aktiviteterne i den finansielle sektor,« svarer Margrethe Vestager.

Al regulering er for hård regulering for bankerne. Det nok fordi de har indset at de kan få mere igennem, når de står stærkere. Eller rettere sagt de kan forhindre at noget kommer igennem.

Olav Bo Hessellund

” Når der kommer nye lærebøger på statskundskab og CBS, så skal I bare se, hvordan alting forandres til det bedre. Selv Vestager og Thorning vil følge trop.”

Jeg beundrer din optimisme, men den tror jeg ikke på – allermindst at Vestager og Thorning skulle vælge at følge trop. Undrer mig over, hvad det er, der får dig til at tro på, at det skulle kunne ske.

Lærebøger indeholder som regel det, økonomen John K. Galbraith kaldte ”konventionel visdom”, og den - viser erfaringen - er der al mulig grund til at nære skepsis overfor, ikke mindst indenfor samfundsvidenskaberne, hvor det ofte kan være svært at skelne mellem, hvad der er videnskab, og hvad der ikke er det. Ja, man kan i de fleste tilfælde (her taler jeg i høj grad ud fra egen erfaring) sætte lighedstegn mellem lærebøger og konventionel visdom. Har selv måttet aflære meget af det, jeg i sin tid modvilligt måtte tygge mig igennem for at kunne bestå eksamen.

PS: er selv djøf’er.

Niels Engelsted

Olav, okay, okay, så kom jeg til at overdrive min ønsketænkning.
Men som mit barnebarn på 4 år sagde, da hun blev gjort opmærksom på, at der ikke er hajer i Christiansholms Kanal: Man ved jo aldrig!

Grethe Preisler

Niels Engelsted,

Du behøver ikke at undskylde. Vi skal jo gå på jorden, selv om den er gloende, som min gamle mor sagde, og så længe der er liv, er der håb, og vice versa.

Et eller andet sted i "det humane økosystem" må der vel stadig være brug for Rasmus Modsat-typer som dig og mig og Mönniche m.fl., siden vi ikke forlængst er blevet udraderet af systemet lige som dinosaurerne.

Ung må verden endnu være! Så lad os bare holde håbets faner højt og ønske det bedste, mens vi forbereder os på, at det værste nok ikke er overstået endnu - her på kanten af Frederiksholms Kanal i selskab med hver sin lille Gysse.

Jamen dog! Man bliver da helt rørt over al den optimisme på en kold og mørk januarlørdag, - og det er sagt uden ironi, men derimod med tak for lidt lyse tanker.

Lars Højholt

Regulering? Bare ikke lige nu, eller lige her... Følg med i udviklingen på temajournalen Hvem tæmmer tyren?, hvor vi har samlet artikler, ledere og rapporter om skat på finansielle transaktioner og regulering af finanssektoren.

Det er netop denne slags regulering som finansfolkene kan tage helt afslappet med en tequila sunrise i begge hænder.

Det tager politikerne i bedste fald måneder at blive enig om en formulering og i mellemtiden har de metoder som skal reguleres allerede muteret til noget helt nyt som ikke er omfattet af den nye regulering og som det vil tage politikerne mindst en til finanskatastrofe for at gennemskue.

Er Margarete III så naiv eller tror hun at vi er det?

En skat på transaktioner er måske ikke et særligt sofistikeret værktøj, men er til gengæld kan ingen nok så kreativ finansgeni løbe fra den.

Morten Hansen

Er du sikker på, at du har forstået pengesystemet?

Du er er fortaler for et gældfri pengesystem, hvilket er meget sympatisk, men bare lige et par præciseringer.

Når nogen sætter penge ind på en tidsbank, har har man et tilgodehavende, hvilket er en gæld for andre!

Barter økonomi har ikke noget med gæld at gøre, men er en direkte udveksling af varer, som ikke kræver penge som mellemstation. Bruges fx når forsvaret køber kampfly mod at få noget lavet i Danmark.

Islamic banking er baseret på en overskudsdeling frem for en forretning, og det må så være projektets bonitet, der bestemmer "prisen" frem for låntagers bonitet.

Ved at efterleve ovenstående tre forslag vil bl,a, fremme sort økonomi, reducere handel og stoppe udvikling af store og små visionære projekter.

Men, det stopper forbrugslånene:)

John Vedsegaard

Hmm, hvor skal pengene så gå hen, der vil åbenbart være tale om voldsomt store beløb.

Alternativt kunne man så ikke bare lave det så der er moms på de transaktioner?

Søren Kristensen

Det Margrethe Vestager ikke har forstået er at kravet om en tobinskat er et folkeligt isue, et statement om at bankerne fortjener en lærestreg og ja, kald det bare straf og foreslå bare at straf ikke virker osv. Men ved ikke at forstå tobinskatten som et symbol på reformm, på samme måde som afskaffelsen af efterlønnen blev et symbol på demonteringen af de socialdemokratiske oligarki (hvilket sjovt nok ikke var svært for de radikale at forholde sig til), skaber partiflederen afstand til de vælgere som bedømmer hende på evnen til at respondere på og kanalisere deres fustration ind i aktiv handling, her og nu. Det kan meget vel være MV har en pointe i at der også er mange andre måder at regulere bankerne på, men hun mister vælgere og taber momentum, hvis hun ikke forstår at læse skrifen på væggen. Hun har fx. allerede tabt mig.

Enhver forbedrende handling må forudsætte en erkendelse af, hvad problemet er, og en politisk enighed (flertal) herom.
Ellers er løsningsmodellerne skud i tågen.

"Skat på valutatransaktioner er ikke en del af forslaget." står der i faktaboksen.

Nå, så er valutatransaktionerne åbenbart ikke et problem ifølge forslagsstillerne.

"Det eneste finansmarkedet har i hovedet er penge, og derfor er skatter og afgifter den eneste form for regulering de forstår."

Finansmarkederne behøver slet ikke at forstå nogetsomhelst, for de er slet ikke de kognitive og emotionelle entiteter som borgerlig samfundsanskuelse og socialkonstruktivisme påpeger. Disse markeder har intet selvstændigt liv, de er rene og skære menneske- og systemskabte konstruktioner som kan nedlægges - eller tømmes for reelt indhold. Og derfor er skatter og afgifter blot pæne pølsefingre i et spinkelt dige, som gentagne tsunamier af spekulativ grådighed og blind vækstambition smadrer ind over; det er kun overskridelser af det finanskapitalistiske systemer som for alvor kan gøre noget ved sagerne. Heller ikke relativt indgribende manøvrer som Glass Steagall er nok; det viste de amerikanske kriser, som trods en sådan lov om adskillelse af almindelig bankvirksomhed og investeringsbanker, op igennem sidste halvdel af 1900-tallet fremkom.

Anne Marie Jensen

Fuldstændig enig med Peter Jensen.

Hele debatten er een stor joke. På den ene side sidder de (økonomisk) ultrahøjreorienterede og taler imod beskatning, og på den anden de selverklærede venstreorienterede, som er fuldstændig ligeså kapitalistiske og systembevarende i deres tankemønstre som førstnævnte, blot pæne og nydeligt rødlige, så man kan holde ud at se sig selv i spejlet i sit priviligerede forbrugerliv.

Lad os da bare få en Tobin-skat (altså en TOBIN-SKAT, ikke en EU-skat) og en Glass Steagal - til en begyndelse.

Men hvis man mener et eneste komma med al sin forargelse over finanskapitalen og Vestagers blå dans om den varme grød, så må man også tage konsekvensen og aktivt kræve et opgør med det økonomiske system, der skaber og nærer kriserne. Alt det sludder og grådige kapitalister og banker er - well - sludder! Fat nu, at uden grådighed - altså det konstante behov for akkumulation og vækst - er der ingen kapitalisme. Læs dog noget Marx eller anden samfundsøkonomisk teori og brug pæren selv i stedet for at lire de samme remser af som pæne reformister bliver ved med at gentage i een uendelighed for at almindelige mennesker ikke skal opdage, at Helle og Villy og hvad de ellers hedder allesammen blot er røde kapitalister, der forestiller sig, at systemet kan og bør fortsætte ud i det uendelige blot med lidt pæne paroler og lidt hattedame-bistand til verdens økonomiske voldtægtsofre en gang i mellem.

Den samlede venstrefløj kan starte med at give sig selv en lussing og en kop stærk kaffe. Det gælder også Enhedslisten, som i takt med deres fremgang er blevet tilsvarende bovlamme og salonfähige. Hvis ikke der skal kaldes til modstand mod kapitalismen lige nu midt i dens største krise siden 1930erne, hvornår fanden så?

Glem Vestager og vågn så op.

Anne Marie Jensen

Ps. og glem også SF. De sidste socialister i SF skal såmænd nok komme ind i kampen, når tingene på et tidspunkt går stærkt i retning af ægte forandringer. Søvndal, Møger og Jesper Petersen er intet andet end ligegyldigt fyld i en midlertidig lappeløsning, det parlamentariske reformistiske skuespil, der i effekt dårligt kan måle sig med at tisse i bukserne for at holde varmen.

Michael Kongstad Nielsen

Jeg føler nu ikke noget behov for at blive vækket,
men om transaktionsskatten har jeg tidligere udtalt tvivl og skepsis, og altså ikke set den som et spøgsmål om for eller imod finanskapitalen.

Fordi: - jeg er bange for, at skatten blot vil blive kapitaliseret af markedet. F. eks. ved små forhøjelser af renterne, små kursforhøjelser osv. Det vil sige, de private investorer hiver skatten hjem igen på markedes præmisser, og så er vi lige vidt. Den får altså ingen regulerende effekt på markedet, skatten bliver blot en indtægtskilde, en dejlig pengemaskine, som Sarkozy og andre har så hårdt brug for.

Ingen regulerende effekt, men en masse penge til de offentlige kasser. Er det noget værd? Nej, det løser ikke grundlæggende problemer, det udskyder bare sammenbrudet endnu engang.

Så på en måde kunne man give Vestager ret, hvis hun altså for alvor ville regulere bankerne. Det tror jeg ikke det fjerneste på, hun vil. Men det var det, der skulle gøres. Benhårdt, i bund, ind til benet, en total omkalfatring. De dybtgående reguleringsforslag har verden ikke set endnu, i stedet bruger man tiden til at debattere Tobin or not Tobin.

Anne Marie Jensen

En så dybtgående regulering, du taler om, Michael, det er vel nationalisering?

Jeg kan med min bedste barnlige fantasi ikke forestille mig hvordan private banker, der drives og ledes efter de samme kapitalistiske profitmaksimer som enhver anden business skulle kunne holdes i ave.

Hvis visse handlinger kan defineres som forbrydelser mod andre, laver man straffelove imod dem.
Man lægger da ikke afgifter på vold og mord.
Man straffer forbryderen.

Forklar mig, hvorfor reguleringer/love, som blev indført efter erfaringerne i trediverne og som angiveligt er gradvist fjernet, ikke kan indføres igen.
Moderniseret efter de sidste erfaringer.

Torben K L Jensen

Que vadis,Margrethe Vestager.
Når man tænker på hvordan det er gået hende og hendes gevaldige ambitioner,så ved vi nu at det ikke er politisk muligt for hende at blive statsminister,selv om hun er det i realiteten,vil det ikke være muligt at lave en Hilmar Baunsgård,der blev statsminister fordi der ikke var andre muligheder dengang.
Og hvorfor i alverden skulle hun også det?Hendes ambitioner er fuldt på højde med Anders Fogh Rasmussens,der jo blev generalsekretær for NATO fordi han lod nogle danske soldater miste livet i en ulovlig krig.
Hun vil gå efter en stor stilling i verdens mest magtfulde og kapitalstærke bank nemlig IMF med en
medgift på 40 mia.kr.
Man kan spørge,hvorfor det og er hun kvalificeret?
Hun ar været ansat i økonomimisteriet og er økonomiminister for anden gang og til sidst og ikke
mindst,er det hende der bestemmer hvad Danmark mener under forhandlingerne i EU.
Det lykkedes for hende at blive statsminister i den
nye regering,selv om hun tog en gevaldig chance da
hun fik forhandlet forliget om efterløn og forkortelsen
af dagpengene på plads.(økonominister ikke statsminister-undskyld).
Alle troede det var løgn,men genistregen lykkedes og i dag kan hun gå på vandet.Men er det nok for
Margrethe?Jeg mener nej.
Hun er parat til at lade regeringen falde,hvis hun får
muligheden for en toppost i IMF,ganske som Anders
Fogh Rasmussen overlod Danmark til en amatør,vil
hun droppe en svag Helle Thorning-Smidt og en fra-
værende Villy Søvndal og overlade dem til alternativ
der består af et parti,der har et meget afslappet for-
hold til den størrelse man kalder demokrati,et ultra-
liberalt parti,der er i lommen på en spekulationsbank
og til sidst,men ikke mindst,et parti der kun eksisterer
fordi de ikke kan lide fremmede.K har ingen betydning.
Til sidst er hun i regeringen,som en anden trojansk
hest,der lader S-SFgøre det beskidte arbejde med at
afvikle socialstaten for derefter at droppe dem til fordel for et fedt job i IMF.

Michael,

To franskmænd er gået i tænketank ;-) og har skrevet et manifest, som man kan hente noget i: Stéphane Hessel (ham med Gør oprør!) og Edgar Morin med Le chemin de l'espérance/Håbets vej, 2011. Det er et bidrag til de store grupper af borgerbevægelser, der protesterer verden over. I bogen kritiserer de kapitalismen og finanslobbyerne og giver forslag til radikale reformer. (Mere i næste uge på min blog).

Hessel og Morin blev interviewet til Rue89.com sammen med med-grundlæggeren af Attac, Susan George. Hun sagde, at Hessel arbejder på værdiregistret, ikke på analyse af økonomiske eller geopolitiske spørgsmål. Han kalder til indignation som et præludium: "Slut jer til noget!", og han henvender sig især til de unge.

Susan George: "G20 og G8 arbejder på løsninger for at redde bankerne for anden gang. Og så ikke mere. Hvorfor denne resignation? Folk tror, at deres ledere er ved at redde Grækenland eller Spanien. Det er helt forkert, de er igang med at redde bankerne, der har købt græsk eller spansk gæld... [...] Men hvem gør det? Det er folket, gennem en amputering af deres pension, lønnedgang, fritstilling af medarbejdere. Hvorfor kan folk idag ikke slutte sig sammen? I Frankrig fokuserer man på præsidentvalget 2012, der virkelig er sekundært".

Først skal man begynde at lære, siger George, Det er godt at blive indigneret, men man skal forstå, hvorfor det ikke går mere. Hvis man ikke ved, hvad der bliver stemt om på et tidspunkt, kan man ikke handle. Man skal handle, organisere sig, lave alliancer.

I dag skal man bruge noget, der interesserer medierne. Man skal væk fra ritualerne. At demonstrere det er som at gå i kirke om søndagen. Susan George har i årevis sagt, at med 30 mennesker kan man lave noget synligt, noget sjovt, der trykker, der hvor det gør ondt. I lang tid har hun foreslået ikke sit-ins, men laugh-ins. "Gå hen og le foran et ministerium eller foran Medef (den franske arbejdsgiverorganisation)", siger hun. For i Frankrig er det man frygter mest i verden, især blandt politikere, det latterlige.

Mht. euroen sagde Susan George, at man skal bevare den, men ændre den. Hun vil aldrig turde tage ansvaret og sige "ud af euroen", det ville være en katastrofe. Hun mener, der skal mere solidaritet til, for i dag er det klasse mod klasse, ikke land mod land.

Niels Engelsted

@ Torben Jensen, vi genkender den Margrethe Vestager, du beskriver, men Margrethe var ikke altid tynd, med skarpe træk, ambitiøs mund og et magtsultens blik, der--bortset fra kønnet--fik en til at tænke på Cæsar citatet fra Shakespeares stykke:
"Let me have men about me that are fat,
Sleek-headed men and such as sleep a-nights.
Yond Cassius has a lean and hungry look,
He thinks too much; such men are dangerous."

Men det er måske et falsk billede. Engang var Margrethe tyk, og sikkert rar, med runde kinder, hun vejede 95 kg og kunne ikke komme ned i badekarret, efter hvad hun selv har fortalt på morgentv: http://www.bt.dk/politik/margrethe-vestager-vejede-95-kilo.

Mon ikke den tykke rare pige stadig er findes derinde bag magtens hårde træk og pegepinden og længes efter at blive befriet? Er det ikke noget at håbe på? Måske ender eventyret ikke med det IMF topjob, som du forestiller dig.

Sider