Baggrund
Læsetid: 3 min.

VKO står sammen om pointsystem

VKO-fronten i dansk udlændingepolitik er intakt. De konservative afviser regeringens planer om at afskaffe pointsystemet for familiesammenføring, som partiformand Lars Barfoed kalder ’fleksibelt og fornuftigt’
VKO-fronten i dansk udlændingepolitik er intakt. De konservative afviser regeringens planer om at afskaffe pointsystemet for familiesammenføring, som partiformand Lars Barfoed kalder ’fleksibelt og fornuftigt’
Indland
11. januar 2012

Med sit lovforslag om afskaffelsen af pointsystemet for familiesammenføring havde regeringen måske håbet på at tvinge en kile ned mellem de tre partier, som i tiåret fra 2001 til 2011 stod last og brast om en lang række stramninger af dansk udlændingelovgivning. I så fald bliver regeringen skuffet. For selv om de konservative først havde antydet, at de var positive over for lovforslaget, gør partiformand Lars Barfoed det nu klart, at han ikke vil være med til at afskaffe pointsystemet.

»Vi konservative er ikke parat til at gå med i en aftale, der afskaffer pointsystemet. Lovforslaget lægger op til mere vidtgående forandringer, end vi kan være med til,« siger Lars Barfoed, der understreger, at de konservative ikke vil være med til »at lave grundlæggende om på den udlændingepolitik, som vi har været med til at gennemføre i ti år«.

Dét mener han, at regeringens lovforslag om afskaffelsen af pointsystemet gør.

»Pointsystemet er grundlæggende fornuftigt, og det vil vi gerne bevare. Der har så været nogle enkelte konkrete sager, hvor man har nægtet ophold her i landet, selv om familien egentlig godt kunne forsørge sig selv, og her er vi parate til at se på nogle justeringer. Men helt generelt kan vi ikke medvirke til at gennemføre regeringens lovforslag,« siger Lars Barfoed.

Forslaget går for vidt

Det såkaldte pointsystem, som blev indført af VKO i 2010, har været genstand for voldsom kritik — blandt andet fra dansk erhvervsliv, hvor flere topchefer har kritiseret reglerne for at gøre det sværere at tiltrække udenlandsk arbejdskraft til Danmark.

Morten Bødskov præsenterede i mandags et lovforslag, som afskaffer reglerne, der betyder, at mennesker, der ønsker familiesammenføring til Danmark skal optjene point via uddannelse, sprogfærdigheder og job for at blive lukket ind i landet. Venstre og Dansk Folkeparti afviste med det samme blankt justitsministerens forslag med henvisning til, at der er tale om en lempelse af udlændingepolitikken.

Den konservative udlændingeordfører, Mike Legarth, erkendte i dagbladet Politiken, at pointsystemet »ikke er optimalt«. Men også han siger nu, at regeringens lovforslag går for langt til, at de konservative kan være med:

»Vi vil ikke være med til at fjerne pointsystemet, men vi har sagt, at der er enkelte ting, der ikke virker. Det eneste, vi vil være med til, er at fjerne enkelte åbenlyse uretmæssigheder. Vi mener, at det generelt er nødvendigt med et regelsæt, der sikrer, at folk, der kommer hertil, ikke bliver en byrde. Det fastholder vi, at der er et behov for,« siger Mike Legarth, der dermed er på linje med sin partiformand i sagen.

Regeringen får altså ikke de konservative med på en afskaffelse af pointsystemet. Alligevel kan der blive tale om et bredt forlig i Folketinget, idet Liberal Alliance gerne ser pointsystemet droppet.

»Vi er imod pointsystemet, og det har vi hele tiden været. Men vi vil ikke være med til, at bankgarantien bliver nedsat fra 100.000 til 50.000,« siger partiets integrationsordfører Joachim B. Olsen med henvisning til, at lovforslaget indeholder en lempelse af den bankgaranti, som stilles for at sikre, at familiesammenførte kan forsørge sig selv.

Liberal Alliance håber på at nå til enighed med regeringen om den sag, så de ender med at kunne stemme for afskaffelsen af pointsystemet.

Socialdemokraterne ærgrer sig over, at de konservative ikke er klar til at stemme for at afskaffe pointsystemet, men integrationsordfører Jacob Bjerregaard håber, at regeringen i fremtiden alligevel kan lave aftaler med de konservative på integrations- og udlændingeområdet.

»Vi ville gerne have haft de konservative med, og vores dør står stadig åben. Vi deler holdninger og værdier på andre områder, så på sigt tror jeg, de kan komme med. Jeg har fin respekt for, at de ikke er klar til bide til bolle endnu,« siger integrationsordføreren.

Dansk Folkepartis integrationsordfører undrer sig over Lars Barfoeds udmeldinger, da han havde fået den opfattelse, at de konservative var klar til at droppe pointsystemet.

»Men det er godt, at de har tænkt sig om. Det er jeg tilhænger af, at de gør.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ih hvor de tæller og tæller og tæller om igen hos Barfoed'erne ...

Jeg tvivler på, at Lars Barfoed skaffer mange flere konservative vælgere med det standpunkt.

Hvad nyt er der i forslaget? Tilknytningskravet bliver lempet en smule, sikkerhedsstillelsen bliver det halve,
24-års reglen består, 28-års reglen bliver sat ned til en 26-års regel. Kosmetiske ændringer er hvad det er, er det!

Og nu skal familiesammenførte bestå en sprogprøve efter et halvt års ophold for at få lov til at være her. Altså de skal først rejse til et fjernt land, få sprog-undervisning i et halvt år, bestå en dansk-prøve (om hvad?) og hvis de ikke består, skal de så ud eller what?

Morten Bødskov talte om de store integrations-problemer i det her land (øh hvilke?) - eller måske mente integrationen af muslimer...eller hyr...

Steen Mølgaard

Så kan de jo bare kræve lovforslaget sendt til folkeafstemning, jf. Grl. § 42!

Martin Haastrup

Forslag: Undlad at kommentere mere på denne artikel. Det vil bare være vand på DF's og VK's menings-modstands-mølle.

@Karsten Aaen

Da VKO lavede de mange stramninger af familiesammenføringsreglerne i 2002, faldt antallet af familiesammenføringer til under det halve. Så det var et meget voldsomt indgreb i danskerne ret til at leve et almindeligt familieliv i deres eget land.

Siden steg antallet af familiesammenføringer så noget igen, bla. fordi folk efterhånden tilpassede sig de nye regler og f.eks. ventede med at søge, til de var fyldt 24 år.

De nye stramninger, som VKO lavede i 2011, har så fået antallet af familiesammenføringer til at falde igen med godt 40%. Og det er endda inden, at vi overhovedet er begyndt at se effekten af de væsentligste af disse stramninger såsom pointsystemet, idet disse først blev indført i juli 2011.

Så det er endnu et særdeles voldsomt indgreb i danskernes ret til at leve et almindeligt familieliv i deres eget land, som der er tale om her.

Og derfor er det i det mindste et væsentligt skridt i den rigtige retning, at regeringen nu ruller disse seneste stramninger tilbage. Men jeg er da fuldstændig enig i, at det er utilstrækkeligt, og at de regler, der har været gældende siden 2002, heller ikke er acceptable.

Ingen andre vestlige lande end Danmark har et tilknytningskrav. Ingen andre vestlige lande end Danmark har en aldersgrænse for familiesammenføring på 24 år. Ingen andre vestlige lande end Danmark har krav om, at der skal stilles bankgaranti ved familiesammenføring. Ingen andre vestlige lande har en regel om, at man automatisk stempler et ægteskab som et "tvangsægteskab", bare fordi ægtefæller er i familie med hinanden. Og ingen andre vestlige lande end Danmark har en regel om, at en borger skal nægtes retten til familieliv i sit eget land, bare fordi han for 2½ år siden har modtaget 7.000 kroner i socialhjælp eller har været på revalidering.

Så selvfølgelig må og skal der på et tidspunkt gøres op med alle disse ting, hvis eneste formål er og bliver at appellere til de vælgere, der ikke bryder sig om "fremmede".

Men lige her og nu er det lovforslag, som regeringen fremlægger, altså det, der er politisk muligt at skabe flertal for. Og derfor må man selvfølgelig støtte det, hvilket I jo også gør i Enhedslisten.

Dorte Sørensen

Man kan også spørger hvorfor der ikke roses for at løfterne holdes med dette lovforslag.
Håber at danskprøven bliver sådan at de pågældende mennesker har en chance at bestå. Hvis der stilles 1 års danskundervisning til rådighed så ville flere sikkert have en reel mulighed for at bestå

PS: Eller skal vi til at overveje at sende prinsegemalen ud

Ligeledes lyder det underligt at LA vil kræve at beholde en bankgaranti på 100.000 kr., når JBO og LA ellers påstår at der ingen fattige er i Danmark , hvorfor så dette krav om at bevarer en fordobling af bankgarantien som OVK indførte. Hvis der ingen fattigdom er hvorfor så stille en bankgaranti så høj at en almindelig lavtlønnet dansker ikke må forelske sig i en udlænding og få vedkommende familiesammenført i Danmark.

@Dorte Sørensen

Ja jeg undrer mig også dybt over Liberal Alliances holdning. Det er jo sådan, at ved familiesammenføring må hverken den herboende eller ægtefællen modtage sociale ydelser, før ægtefællen har fået permanent opholdstilladelse, hvilket bla. kræver 2½ års fuldtidsarbejde. Og gør man det alligevel, så ryger ægtefællen ud.

Tal fra Københavns Kommune viser derfor også, at kommuenen næsten aldrig trækker på disse garantier. I 2009 var det under 200 kroner, der blev trukket fra hver garanti i gennemsnit. Og det kan let koste 2.000 om året at få en bank til at stille garantien. Altså 10 gange så meget.

Så den eneste konsekvens af en garanti på 100.000 er, at den grundlæggende menneskerettighed, som det er at gifte sig og herefter bo sammen med sin ægtefælle og sine børn, åbenbart skal være forbeholdt de rigeste.

Og det synes jeg i sandhed er en mærkværdig holdning at have for at parti, der kalder sig selv liberalt.

Men netop fordi hele det borgerlige fløj stadig er kørt fuldstændig af sporet i deres tilgang til dette emne, så synes jeg også, at regeringen trods alt fortjener ros for at holde de løfter, som regeringspartierne gav før valget, om at rulle de seneste og helt urimelige og unødvendige stramninger på området tilbage.

Og endda går man faktisk et par skridt videre, end S og SF sagde før valget, idet indvandringsprøven erstattes med en langt mere overkommelig "stopprøve", hvor folk blot skal have nået et meget basalt niveau i dansk efter 9 måneder, hvor de i modsætning til før kan få hjælp til indlæringen på et skattefinansieret danskkursus.

Jeg mener ikke, at denne "stopprøve" tjener noget som helst positivt formål, men den er i det mindste mindre dårlig end indvandringsprøven som samme måde, som det også er mindre dårligt at få hugget sin storetå af frem for hele underbenet.