Danmark er det land i verden, der har relativt størst vækst i uligheden. Det fremgår af en OECD-rapport, som fastslår, at uligheden mellem de ti procent rigeste og de ti procent fattigste i Danmark er steget med 20 procent.
Det er den samme tendens, tidligere OECD-rapporter og tal fra Eurostat har vist, og udviklingen kommer da heller ikke bag på professor i forvaltning ved Roskilde Universitet Bent Greve. Han peger på, at det kan få alvorlige konsekvenser for velfærdsstaten, hvis uligheden fortsat får lov til at vokse:
»Uligheden påvirker den sammenhængskraft, som vores velfærdsmodel hviler på, fordi den skaber en risiko for, at folk ikke længere bakker op om velfærdsstaten på samme måde som tidligere. De mister incitament til at tro på den,« siger han.
Solidariteten går fløjten
Bent Greve påpeger, at den voksende ulighed vil manifestere sig i mange dele af samfundet.
»Det kan være endnu mere opdelte boligområder og sundheds- og uddannelsessystemer, der også bliver mere delt op i forhold til de mennesker, der benytter dem. En økonomisk ulighed kommer også typisk til udtryk i sundheden, i antallet af leveår og folks tilknytning til arbejdsmarkedet,« siger han.
Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte, peger også på, at den voksende ulighed har negativ effekt på befolkningens tillid til velfærdsstaten.
»Uligheden betyder, at sammenhængskraften og solidariteten i samfundet langsomt begynder at krakelere. Når afstanden mellem rig og fattig bliver større, giver det flere problemer, som eksempelvis kommer til udtryk i form af stigende kriminalitet. Det får folk til at ændre deres syn på deres medmennesker og samfundet generelt,« siger han og fremhæver den offentlige debat om fattigdom som et eksempel:
»Det er ikke, fordi solidariteten i samfundet er forsvundet, men fattigdomsdebatten er udtryk for, at der er sket et holdningsskift i befolkningen. Det er i dag en mere udbredt opfattelse, at folk nok selv er skyld i det, hvis de er fattige eller ryger ud af arbejdsmarkedet. Både blandt befolkningen og politikerne på Christiansborg er det blevet acceptabelt at sige, at de fattige bare skal tage sig sammen,« siger Jann Sjursen og tilføjer, at den tendens formentlig vil blive endnu mere tydelig, hvis uligheden vokser yderligere.
»Hvis forskellen mellem samfundets grupper bliver ved med at vokse, får folk sværere ved at udvise solidaritet med og omgås hinanden. På den måde bliver der skabt en større skepsis,« siger han.
Skuden skal vendes
Bent Greve mener, at den seneste tids debat om fattigdom er udtryk for, at velfærdsstaten ikke nyder samme opbakning som tidligere.
»Der har været flere diskussioner, der har handlet om dem og os — det vil sige mellem dem, der er uden for arbejdsmarkedet, og dem, der er inde — og det er tydeligt, at der slet ikke er den samme opbakning til velfærdsstaten som tidligere,« siger han.
Bent Greve understreger, at velfærdsstaten endnu er langt fra at falde fra hinanden, men at der tydeligvis er kommet sprækker i den.
»Advarselslamperne lyser, og det er udtryk for, at uligheden helst ikke skal blive ved at vokse,« siger han.
Finn Kenneth Hansen, som er cand.polit. og ansat hos CASA (Center for Alternativ Samfundsanalyse), peger på, at det må være op til regeringen at forsøge at få vendt udviklingen. Men indtil videre har han ikke set tegn på, at regeringen arbejder på det, og han frygter, at forskellen mellem rig og fattig også fremover vil vokse markant.
»Regeringen har indtil videre sagt, at den vil give skattelettelser til de hårdtarbejdende, og spørgsmålet er, om det er nok til at få vendt skuden. Det er det højest sandsynligt ikke, for hvis man vil ændre på det, så handler det om, at man enten skal sørge for, at dem i bunden får mere — ved at sikre dem en højere indkomst — eller at dem i toppen får mindre — ved eksempelvis at indføre en millionærskat,« siger han og tilføjer:
»Hvis der kun sker ændringer for dem i midten, så ændrer det ikke på, at skellet mellem rig og fattig fortsat vil vokse«.
De mest velstillede borgere og de borgerlige partier overser det faktum, at der findes en uskreven pagt mellem rig og fattig i Danmark og Europa. De velbemidlede betaler en smule mere i skat, for til gengæld at opnå politisk stabilitet.
Velfærdssamfundet er i bund og grund prisen for, at de rige skal undgå politisk uro, der i sidste ende kan føre til revolution og omfordeling af samfundets goder - ikke en velgørende gerning.
Det grundlæggende problem er strukturelt: det er ikke længere sådan, at der i de fleste familier er både nogle på arbejdsmarkedet og nogle udenfor. Det fremmedgør grupperne for hinanden og fører til mytedannelse.
Fragmenteringen af samfundet er den største trussel.
Velfærdssamfundet er reelt et supergodt gensidigt "forsikringsselskab" - alle kan uden egen skyld komme galt afstred, blive syge ( midlertidigt eller kronisk) o s v o s v , og velfærdssystemet sikrer også gratis uddannelse , pleje af ælder m v.
Social uro er nok ikke så meget afhængig af velfærdsydelsernes antal og størrelse , men mere af, om alle har en fair og lige mulighed for at kunne komme til at tjene nok penge til at leve en god tilværelse.
Danmark = Systematisk korruption!
@Knudsen
De tanker er ikke dine egne. Lav en henvisning til artiklen. Det ville klæde dig bedre.
Det er i øvrigt en fejlanalyse. Er det virkelig de rigestes incitament for at undgå uro? Velfærdsstaten er efter min mening designet til at udjævne forskellen mellem rig og fattig i Danmark. Det er derfor, vi betaler så meget i skat og derfor, de rige betaler så meget mere i skat.
http://images.businessweek.com/ss/09/10/1013_biggest_rich_poor_gap_globa...
Hvem er det vi holder nede med velfærdsstaten?
@Nicolai - artiklen peger fint på, at de Nordiske lande er blandt de mest lige i verden.
Problemet er, at vi har skruet et system sammen, hvor mindre en halvdelen af befolkningen skal betale for resten. Et sådant system findes ikke andre steder i verden. Vi kan ikke forvente at folk i arbejde fortsat skal acceptere at skulle betale endnu mere fremover - derfor må de offentlige udgifter sættes ned og skatten på arbejde lettes. Solidaritet går begge veje.
@Peter Lassen
Du kolporterer en problematisk myte, der er meget udbredt for tiden - at mindre en halvdelen af befolkningen skal betale for resten, og at det ikke findes i resten af verden.
Danmark ligger i top fem inde for OECD, når det handler om erhvervsfrekvens. Det skyldes bl.a., at danske kvinder er på arbejdsmarkedet i meget høj grad.
Cirka halvdelen af den danske befolkning på godt 5,3 mio er i job. Den anden halvdel udgøres af børn og unge under 15 år, pensionister, studerende, arbejdsløse (cirka 200.000) og så en restgruppe (også på cirka 200.000). Reelt er der altså anstændigvis tale om, at cirka halvdelen af befolkningen - 2,1 mio - i øjeblikket 'forsørger' cirka 400.000 mennesker, der står uden for arbejdsmarkedet - medmindre du altså vil indføre børnearbejde, fjerne pensionsalderen og afskaffe uddannelse.
Og jo det fungerer på nogenlunde samme måde mange andre steder i den del af verden, vi sammenligner os med, systemerne er blot en smule forskelligt sat op.
http://egv.dk/Default.aspx?ID=224
http://www.youtube.com/watch?v=5w9hFlmDeOk&feature=plcp&context=C367343f...
»Uligheden påvirker den sammenhængskraft, som vores velfærdsmodel hviler på, fordi den skaber en risiko for, at folk ikke længere bakker op om velfærdsstaten på samme måde som tidligere. De mister incitament til at tro på den,« siger han.
Ahrrm. VKO og også den nye politiske gulvmåtte - prædiker retorisk på en måde som gør at incitament til at tro på velffærdsmodellen undergraves og uligheden øges som følge af sammenhængskraften forlængst er blevet smadret at andre politiske gulvmåtter. Risikoen er ikke nogen risiko men et bevidst politisk valg.
Selvom jeg gerne ville have fortsat med at læse artiklen og støttet en debat om det der skal ligne at gå modstrøms hvad ovenstående angår - måtte jeg desværre stoppe læsningen af artiklen her.
De der stikker-statistiske undersøgelser, altså...! Øv.
Måske, Peter Hansen - eller politikernes fragmentering af... - er den største trussel?! ...Hvordan er det nu? Del og... 8-)
Mao politikerne er lommen på dem der I ved nok... og udgør en trussel mod den danske velfærdsmodel. Ønsket er at skabe større ulighed for at bedre kunne del og...
@Lasse - du glemmer vist at alle de offentlig ansattes løn jo også skal betales af de folk der er i privat beskæftigelse. En offentlig ansat genererer jo ikke netto indtjening men bliver finansieret af virksomheder og de privatansatte.
Og du glemmer, Peter Lassen, at uden de offentligt ansatte, vill virksomheder og privatansatte ikke kunne fungere.
Peter Lassen, med al respekt, så er det altså et forholdsvis primitivt 'økonomistisk' argument, som vist efterhånden kun bruges af Cepotister og andet neoliberalt godtfolk med hang til platte generaliseringer.
Den nordiske velfærdsstatsmodel er lagt i graven af liberale 'økonomer' og politikere lige så længe, jeg kan huske, men har i stedet vist sig at være så livskraftig, at den nu udgør et forbillede i hele verden - også økonomisk.
Et spørgsmål er det "god stil", at ikke gide at læse en artikel færdig, før man kritiserer den???
Jeg har efterhånden set det nogle gange og jeg undrer mig hver gang. Efter min mening bliver debatten ulige, hvis det kun er debatørernes indre univers der tæller.
Synsvinklen kan vendes alt efter ens politiske opfattelse. Jeg vender den lige :
Uligheden kan altså løse den opgave, som politikerne ikke kan løse - at revidere den syge velfærdsmodel - at fjerne det universelle princip og erstatte det med ægte solidaritet med samfundets svageste.
Ved at fjerne det forvoksede omfordelingssystem
og målrette støtten, forbedres solidariteten.
Ligheden tager skatten sig omsorgsfuldt af.
En måde er :
Basic income / Basisydelse / borgerløn.
borgerløn er en interessant idé - men er det ikke for revolutionært?
Teis Asbjørn Iversen,
Nej Teis, - borgerloen er netop paa hoeje tide..NU!!
@ Nicolai Hansen
Undskyld men hvem har monopol på tanker. Jeg kan ikke referere til artikler jeg ikke har læst.
Bismarck vidste at fattigdom blandt underklassen kunne føre til politiske uroligheder og revolution i sidste ende. Derfor gennemførte han velfærdsreformer for at stabilisere det tyske samfund.
Teis - Jo den er ---- for danske politikere. Ingen har den på programmet, selv om flere på et tidspunkt har erklæret sig for tilhængere :
Stig Møller, Bertel Haarder, Mogens Lykketoft, Eva Kjær Hansen, Yvonne Herløv, Aase Olesen, Koefod Svendsen, Ebbe Kløvedal, Helveg Petersen
Og hvem mon senere er kommet til og gemmer sig i skabet.
Og så har jeg ikke nævnt de store udenlandske personligheder.