Læsetid: 3 min.

Bæredygtig udvikling i fokus i ulandspolitikken

Med udkastet til et nyt lovforslag om dansk udviklingsbistand retter udviklingsministeren i højere grad kikkerten mod bæredygtig udvikling frem for hård økonomisk vækst. Der er positive træk, mener eksperter, men formuleringen er for uklar
Boremaskine borer efter vand under et tidligere dansk udviklingsprojekt i Mali. Hvis et land for alvor skal løfte sin befolkning ud af fattigdom, så handler det om at støtte landbruget og ad den vej løfte økonomien, mener Ole Therkildsen, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale studier.

Boremaskine borer efter vand under et tidligere dansk udviklingsprojekt i Mali. Hvis et land for alvor skal løfte sin befolkning ud af fattigdom, så handler det om at støtte landbruget og ad den vej løfte økonomien, mener Ole Therkildsen, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale studier.

Curt Carnemark

18. februar 2012

Udviklingsminister Christian Friis Bach (R) slår nye toner an i lovforslag til ny dansk udviklingspolitik, hvor bl.a. ’økonomisk vækst ’er udskiftet med ’bæredygtig udvikling’.

I formålsparagraffen i den nuværende lov om dansk udviklingsbistand hedder det, at vi skal »støtte modtagerlandenes bestræbelser på at opnå økonomisk vækst«. Men i det nye lovforslag kan man i formålsparagraffen læse, at vi skal »bekæmpe fattigdom og fremme menneskerettigheder, demokrati, bæredygtig udvikling, fred og stabilitet«.

Selv om lovforslaget kritiseres for at skyde med spredehagl, får de nye toner ros med på vejen.

Ifølge lektor Thorkil Casse fra Institut for Samfund og Globalisering ved RUC er det øgede fokus på bæredygtig udvikling klart et skridt i den rigtige retning.

»Jeg vil uden tvivl lægge noget i bæredygtigheden. Selv om det er et uklart begreb, så signalerer det klart, at man skal tage hensyn til andre aspekter end den rene økonomiske vækst, og det betragter jeg som noget positivt,« siger han.

Landbruget først

Fra andre sider lyder det dog, at økonomisk vækst er en grundsten, som man er nødt til at lægge for at kunne skabe fremgang i de fattigste lande.

Ole Therkildsen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale studier (DIIS), mener, at vi i udviklingsarbejdet er nødt til at fokusere på den økonomiske vækst, frem for de gode intentioner, som er i den nye formålsparagraf.

»Det, man kan sige ud fra erfaringen, er, at de lande, der har haft succes med at løfte mange mennesker ud af fattigdommen, det er lande, der ikke har haft god regeringsførelse, og som ikke har vist særlig stor respekt for menneskerettigheder, for eksempel Kina, Sydkorea og Vietnam,« siger han og henviser til, at hvis et land for alvor skal løfte sin befolkning ud af fattigdom, så handler det om at støtte landbruget og ad den vej løfte økonomien. Herfra kan man så diskutere om, hvordan det gøres bæredygtigt, og hvordan man får indført menneskerettigheder. Men også han mener, at politikken omkring den danske udviklingsbistand bevæger sig i den rigtige retning.

»Jeg har en fornemmelse af, at det bliver en hovedprioritet at støtte landbruget i den nye strategi, som vi jo ikke har set endnu. Det er godt. Så bliver der et slagsmål om, hvad bæredygtighed vil sige, hvor vores bidrag vil være, at det altså også drejer sig om en forøgelse i produktivitet,« siger han.

Ny dansk linje

Selv om den nye formålsparagraf ikke konkret fastslår, hvordan udviklingsbistanden skal målrettes fremover, så peger både Thorkil Casse og Ole Therkildsen på, at udviklingsbistanden bevæger sig i positiv retning.

Ifølge Thorkil Casse kan man i høj grad tale om et paradigmeskift i udviklingspolitikken.

»I forhold til andre lande har vi i mange år fokuseret på, at bistanden skal være bæredygtig i social sammenhæng, men i forhold til miljøet synes jeg, man kan sætte meget stort spørgsmålstegn ved vores indsats på udviklingsområdet,« siger han.

Ifølge Casse er der store begrænsninger for, hvor meget et land kan udvikle sig, hvis ikke der samtidig investeres i ny naturkapital. Der er grænser for, hvor meget skov man kan fælde, eller hvor meget olie man kan pumpe op af undergrunden, og derfor er det vigtigt, at der fra starten bliver indført nogle principper for, hvordan udviklingsbistanden gøres bæredygtig.

Høringsfristen til lovforslaget udløb i torsdag, og ifølge udviklingsminister, Christian Friis Bach, vil man i Udenrigsministeriet nu tage højde for høringssvarene, inden der kommer et nyt udkast til loven.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mona Blenstrup

Støte til at landene ved egen kraft på den mest fornuftige og bæredygtige måde kan producere deres egen mad, vil være den nødvendige hjælp.

Men lad os ikke transportere vores egne fejl videre. HOld fokus på egen fremstiling i de lokale områder. Og på den måde, der passer bedst ind i den oprindelige landbrugsform.

judith pandrup

Jeg ser med dyb bekymring på den iver kapitalfonde er gået i gang med at opkøbe landbrugsjord i Afrika med henblik på at dyrke jorden intensivt. Den udvikling har vi al for dårlig erfaring med. Men man er som sædvanlig ligeglad med at ødelægge naturgrundlaget for folk i de fattige lande, når blot man kan få profit hjem til sig selv.

Mona Blenstrup

Ja det skal nok lykkedes de "fattige" danske storbønder, der ikke har overskud til at betale indkomsskat i Danmark, fordi de re-investerer i blandt andet Afrika, at få gjort det "om igen" i Afrika.

De jubler over at man kan høste 3 gange om året.

Men de tager brødet direkte ud af afrikanerenes mund, de dumper priserne og de forarmer natur og landområderne.