Bæredygtig udvikling i fokus i ulandspolitikken

Udviklingsminister Christian Friis Bach (R) slår nye toner an i lovforslag til ny dansk udviklingspolitik, hvor bl.a. ’økonomisk vækst ’er udskiftet med ’bæredygtig udvikling’.

I formålsparagraffen i den nuværende lov om dansk udviklingsbistand hedder det, at vi skal »støtte modtagerlandenes bestræbelser på at opnå økonomisk vækst«. Men i det nye lovforslag kan man i formålsparagraffen læse, at vi skal »bekæmpe fattigdom og fremme menneskerettigheder, demokrati, bæredygtig udvikling, fred og stabilitet«.

Selv om lovforslaget kritiseres for at skyde med spredehagl, får de nye toner ros med på vejen.

Ifølge lektor Thorkil Casse fra Institut for Samfund og Globalisering ved RUC er det øgede fokus på bæredygtig udvikling klart et skridt i den rigtige retning.

»Jeg vil uden tvivl lægge noget i bæredygtigheden. Selv om det er et uklart begreb, så signalerer det klart, at man skal tage hensyn til andre aspekter end den rene økonomiske vækst, og det betragter jeg som noget positivt,« siger han.

Landbruget først

Fra andre sider lyder det dog, at økonomisk vækst er en grundsten, som man er nødt til at lægge for at kunne skabe fremgang i de fattigste lande.

Ole Therkildsen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale studier (DIIS), mener, at vi i udviklingsarbejdet er nødt til at fokusere på den økonomiske vækst, frem for de gode intentioner, som er i den nye formålsparagraf.

»Det, man kan sige ud fra erfaringen, er, at de lande, der har haft succes med at løfte mange mennesker ud af fattigdommen, det er lande, der ikke har haft god regeringsførelse, og som ikke har vist særlig stor respekt for menneskerettigheder, for eksempel Kina, Sydkorea og Vietnam,« siger han og henviser til, at hvis et land for alvor skal løfte sin befolkning ud af fattigdom, så handler det om at støtte landbruget og ad den vej løfte økonomien. Herfra kan man så diskutere om, hvordan det gøres bæredygtigt, og hvordan man får indført menneskerettigheder. Men også han mener, at politikken omkring den danske udviklingsbistand bevæger sig i den rigtige retning.

»Jeg har en fornemmelse af, at det bliver en hovedprioritet at støtte landbruget i den nye strategi, som vi jo ikke har set endnu. Det er godt. Så bliver der et slagsmål om, hvad bæredygtighed vil sige, hvor vores bidrag vil være, at det altså også drejer sig om en forøgelse i produktivitet,« siger han.

Ny dansk linje

Selv om den nye formålsparagraf ikke konkret fastslår, hvordan udviklingsbistanden skal målrettes fremover, så peger både Thorkil Casse og Ole Therkildsen på, at udviklingsbistanden bevæger sig i positiv retning.

Ifølge Thorkil Casse kan man i høj grad tale om et paradigmeskift i udviklingspolitikken.

»I forhold til andre lande har vi i mange år fokuseret på, at bistanden skal være bæredygtig i social sammenhæng, men i forhold til miljøet synes jeg, man kan sætte meget stort spørgsmålstegn ved vores indsats på udviklingsområdet,« siger han.

Ifølge Casse er der store begrænsninger for, hvor meget et land kan udvikle sig, hvis ikke der samtidig investeres i ny naturkapital. Der er grænser for, hvor meget skov man kan fælde, eller hvor meget olie man kan pumpe op af undergrunden, og derfor er det vigtigt, at der fra starten bliver indført nogle principper for, hvordan udviklingsbistanden gøres bæredygtig.

Høringsfristen til lovforslaget udløb i torsdag, og ifølge udviklingsminister, Christian Friis Bach, vil man i Udenrigsministeriet nu tage højde for høringssvarene, inden der kommer et nyt udkast til loven.