Nyhed
Læsetid: 2 min.

Bagsiden: ’Æh, bæh, du er dum’

Folketinget opfører sig som en børnehave, konstaterer chokerede nyvalgte MF’ere. Mobning hærger Tinget
Ibu Geertsen er pædagog i en børnehave på Christianshavn, hvor de er begyndt aktivt at håndtere mobning blandt de mindste. Hans ekspertise kunne der blive god brug for på Christiansborg, hvor nye MF’er mener, tonen er meget barnlig.

Ibu Geertsen er pædagog i en børnehave på Christianshavn, hvor de er begyndt aktivt at håndtere mobning blandt de mindste. Hans ekspertise kunne der blive god brug for på Christiansborg, hvor nye MF’er mener, tonen er meget barnlig.

Jakob Dall

Indland
3. februar 2012

En af den moderne kvantefysiks forbløffende opdagelser er, at partikler opfører sig anderledes, når de iagttages, end når de er ubemærkede. På samme måde med folketingsmedlemmer.

I hvert fald hvis man skal tro en række nyvalgte MF’ere, der har betroet dagbladet Politiken, hvordan de oplever deres ny arbejdsplads. Den er som en børnehave, og det skyldes, at garvede folkevalgte opfører sig som mobbende børn, så snart der er tv-kamera på.

Og det er der hyppigere og hyppigere på Christiansborg, hvor der nu også transmitteres fra åbne udvalgsmøder.

Min far er størst

Nyvalgte Mette Bock fra Liberal Alliance forklarer:

»Man står over for hinanden og råber ’Æh, bæh, du er dum, min far er større end din’. Det er de samme grundlæggende infantile mekanismer som i børnehaven.«

Nyvalgte Christian Juhl fra Enhedslisten tilføjer: »Nogle uenigheder bliver dyrket til det ulidelige.«

Nyvalgte Troels Ravn fra Socialdemokraterne har tidligere været MF fra 2005-07 og mener, at medlemmernes barnagtighed er vokset voldsomt siden:

»Eksponeringen i, at man hele tiden vil ses, høres og være på, sker på bekostning af de fælles beslutninger.«

Nyvalgte Marie Krarup fra DF er enig i, at der bliver spillet tv-skuespil for vælgerne: »Mange tænker mere på, hvordan de fremtræder, end på, hvad det politiske indhold er.«

Lovforberedelseseksperten, professor Asbjørn Sonne Nørgaard fra Syddansk Universitet mener, at der er tale om »en amerikanisering«, hvor de rullende kameraer ansporer politikerne til konstant at føre højrøstet valgkamp:

»Rugbrødsarbejdet på Christiansborg egner sig ikke nødvendigvis til politisk teater,« fastslår professor Nørgaard.

Lær af pædagog

På det, de frustrerede nyvalgte får ud gennem sidebenene, forstår man, at det navnlig er Venstrefolk, der opfører sig barnagtigt ved at stille de samme spørgsmål igen og igen, selv om ministeren har gjort klart, at deres svar står fast. Og DF’s folketingsmedlem René Christensen har sågar gjort sig skyldig i at tale direkte til seerne under et tv-transmitteret ministersamråd.

Samme dag som Politiken havde sin historie, kunne Information berette, at mobning griber om sig i de rigtige børnehaver.

Pædagog Ibu Geertsen siger om kuren mod mobning:

»Det handler om, at børnene skal lære empati.«

Pædagog Ibu Geertsen bør ile ind på Christiansborg og tage hånd om de mobbende MF’ere.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

I min avis gir` V-ordfører Ellen Trane Nørby et kort interview. Hun er volsomt fornærmet på venstres vegne, fordi et af børnehaveeksemplerne er 32 enslydende spørgsmål fra venstre.
Hun besvarer ikke journalisten kritiske spørgsmål om de 32 spørgsmål, men går ind i den sædvanelige blå/rød mudderkastning.

Derved bekræfter den politiske ordfører den fremsatte påstand om dårlig kultur i folketinget.

Sammenligningen med en børnehave er dog forkert valgt, for børn glemmer hurtigt uenighederne og går uden at bære nag videre til næste punkt på dagsordenen. Først senere kommer de ind i mobbekulturen, som de lærer af de voksne.

Lise Lotte Rahbek

Skulle man så ikke bare begrænse kameraernes opmærksomhed? Børn kan jo ofte også sagtens finde ud af at lege ordentligt, når ikke der står nogen og glor på dem hele tiden.

Skær tv-transmissionen ned til det halve - så kan det da godt være, at der rent faktisk kan tænkes politiske forhandlinger igen på christiansborg.

Folketingets medlemmer burde bruge noget mere af deres tid på at skrive indlæg her på Inf.dk.
Her er der ingen mobning !

Hvordan ved man hvordan partikler opfører sig når de ikke er iagtaget?

Heinrich R. Jørgensen

Intentionen med folketinget arbejdsproces var, at de valgte lovgivere førte deres forhandlinger i offentlighed, i selve salen. Således måtte man i ro og orden lytte til hinanden, og ved fælles hjælp nærme sig de forstandigste beslutninger. Alt imens der var offentlighed om processen i Tinget, så borgerne kunne orientere sig om hvordan lovgiverne forhold sig.

En gennemtænkt og pragmatisk tilgang.

Desværre er nutidens lovgivere, hverken civiliserede, kompetente eller modne.