Læsetid: 2 min.

Bagsiden: At demaskere frihed

Et besynderligt britisk historisk symbol bliver i stigende grad benyttet af de, der modsætter sig urimeligheder og censur i samfundet
Et besynderligt britisk historisk symbol bliver i stigende grad benyttet af de, der modsætter sig urimeligheder og censur i samfundet
14. februar 2012

På forsiden af Information i lørdags så man en efterhånden alt for velkendt musketérskægget maske i grotesk grimasse; den såkaldte Guy Fawkes-maske. Den skal symbolisere de undertrykte borgeres opstand mod et fascistoidt overvågningssamfund.

Årsagen skal findes hos illustratoren David Lloyd, som har lagt pen til Alan Moores dystopiske grafiske romanklassiker V for Vendetta fra 1982. Da de søgte en maskering til historiens enigmatiske undergrundshelt ’V’, foreslog Lloyd, at han skulle udklædes som Guy Fawkes for at »give Fawkes det image, han altid havde fortjent. Vi burde ikke brænde ham, vi burde hædre ham«, som Lloyd udtrykte det.

I Storbritannien holder man hvert år den 5. november Guy Fawkes Night, der svarer til sankthansaften. Man tænder et bål, på hvilket man kaster en dukke klædt ud som Guy Fawkes — eller andre, hvis sjæl har fortjent at blive forbandet; Thatcher var populær i midt-80’erne — udklædt med spids hat, kappe og grinende maske.

Traditionen skyldes den såkaldte Gunpowder-sammensværgelse: Guy Fawkes tilhørte en gruppe af katolske dissidenter i England, som i slutningen af 1500-tallet var blevet godt trætte af de temmelig ulidelige forhold under Elizabeth I. og James I. Efter sin militærtjeneste for Spanien i krigen mod hollænderne (det kunne man åbenbart dengang) kom Fawkes i lag med en gruppe militante dissidenter, ledet af Robert Catesby.

Krudttønder

Deres foreslåede metode til at slippe af med James I. og erstatte ham med hans katolske datter, prinsesse Elizabeth — ikke den samme, men en ny — var mere yderligtgående end blot at sætte telt op og råbe slagord: Fawkes havde placeret krudttønder under hele Westminster Abbey før åbningen af parlamentet den 5. november 1605, hvor kongen deltog, og disse skulle detoneres midt under festlighederne.

Plottet blev dog afsløret, og alle involverede blev henrettet og tortureret; dog lykkedes det Fawkes at springe i døden fra skafottet for at undgå at blive parteret levende.

Den vigtige lektie er ikke, at det protestantiske diktatur blev opretholdt, men måden dissidenterne søgte at stoppe det: Gennem at dræbe samtlige medlemmer af det dengang eneste ’folkevalgte’ parlament i den vestlige verden, det engelske. Målet, at skaffe sig af med én diktator for at indsætte en anden, helligede altså midlet, religiøs terror med tusindvis af døde, og et anslag mod de første, omend spæde, skridt mod demokrati i moderne tid.

Det kan næppe være det, der gavner the ninety-nine percent.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu