Baggrund
Læsetid: 5 min.

Børn har ret til at tie stille

Der skal tages hensyn til barnets egne synspunkter alt efter alder og modenhed. Sådan står der i forældreansvarsloven. Alligevel var oplevelsen for Michael Udsen og hans to børn den modsatte. Der blev ikke lyttet, selv om man udtrykkeligt ytrede ønske om det
Michael Udsen har mistet retten til at bo med sit barn, Helena, og hendes lillebror, Mathias, efter en dom i landsretten. Alligevel har børnene, fordi de ikke forstår dommen, valgt at flytte fra moren og bo hos deres far.

Michael Udsen har mistet retten til at bo med sit barn, Helena, og hendes lillebror, Mathias, efter en dom i landsretten. Alligevel har børnene, fordi de ikke forstår dommen, valgt at flytte fra moren og bo hos deres far.

Jakob Dall

Indland
27. februar 2012

Barnet i centrum. Det var det gennemgående ved forældreansvarsloven i 2007, som det er det i den revidering af loven, der netop nu er i høring. Det er afgørende, at forældreansvarslovens grundlæggende princip om barnets bedste er tydeligt, står der i den netop offentliggjorte aftale.

Men hvad betyder det? Det har 44-årige Michael Udsen svært ved at forstå. For i de 10 år, hvor han har kæmpet med sin tidligere samlever om deres to børn, er det kun lykkedes én enkelt gang. Det skete sidste år, hvor han i Byretten fik gennemtrumfet, at man skulle høre hans børn, der dengang var 12 og 14 år. Det resulterede i, at børnene i modsætning til tidligere skulle have bopæl hos deres far. Børnene var endelig blevet hørt, og en afgørelse truffet. Eller det troede både Michael og hans børn i hvert fald. For Michaels tidligere samlever ankede dommen til Landsretten, hvor man fem måneder senere lod bopælsretten gå tilbage til moderen.

Det skete uden at høre børnene på ny, selv om datteren gav klart udtryk for, at hun gerne ville høres igen i et brev til Landsretten. Dette blev dog afvist af Landsretten, hvilket fra Michael og hans børns side blev set som et tegn på, at man ville stadfæste dommen.

»Jeg, som mine børn, gik ud fra, at når man ikke ville høre børnene igen, så var det, fordi man ikke så de store ændringer i sagen, og derfor ville følge Byretten. Man gjorde så bare – ud fra præcis de samme oplysninger – præcis det modsatte,« siger Michael Udsen.

Landsretten dømte altså, at børnene nu skulle have bopæl hos moderen. Hermed udtømte man samtidig Michael Udsens muligheder for at kæmpe videre for sine børn, da Højesteret efterfølgende afviste at tage stilling til spørgsmålet omkring børnenes ønske om at blive hørt. Michael Udsen har svært ved at forstå, hvorfor barnet i en så fremskreden alder som 14 år ikke har en stemme.

»Hvor bliver barnets ret til at ytre sig prioriteret? Hvordan bliver de gode intentioner rent faktisk til konkrete rettigheder for børnene? Der står i §5 i loven, at børnene har krav på at blive hørt. Men for mig at se bliver den ret, børnene har, ikke udøvet,« siger Michael Udsen.

Oprør nedefra

Der er altså for Udsen at se noget grundlæggende galt med det danske system. Men ifølge en række advokater med speciale i familie- og skilsmisseret, som Information har talt med, er det nærmest en fast procedure, at man kun hører børn én gang – nemlig i byretten – og ikke en egentlig tilsidesættelse af loven. Men selv om der tilsyneladende ikke er meget at gøre juridisk set, har virkeligheden ikke føjet sig efter Landsretten. For siden 10. oktober sidste år har børnene stik imod CPR-loven valgt at sove hos deres far hver nat. Forholdet til moderen er endda kommet så vidt, at de har afleveret deres nøgler til morens hjem til hende. Michael Udsen har kontaktet kommunen og gjort den opmærksom på situation, men kommunen har indtil nu intet foretaget sig.

»Nu har børnene så selv lagt afstand for at skabe en ændring, men det er jo forfærdeligt, at det skal komme dertil, at børnene selv vælger at stå op imod deres mor. Der burde være nogle andre, der tog den kamp. Jeg har prøvet, men mine muligheder er ved at være brugt op,« siger Michael Udsen.

Derfor vælger Michael Udsens børn nu også at stå frem over for Information. Og Mathias på 13 og Helena på 15 er enige om, at som situation er nu, så vil de være hos deres far. For Helena, der gerne ville fremlægge nogle ting over for Landsretten, handlede det direkte adspurgt om at gøre opmærksom på specifikke episoder, hvor deres mor ’ikke gjorde det godt nok’.

»Jeg følte ikke, at min mor gjorde det ordentligt, sådan rent menneskeligt. Det var mere Mathias, der gerne ville have ændret bopælen,« siger Helena.

Dernæst var begge børn sure over, at moderen ikke inddrog dem i hendes beslutning om at anke dommen. En beslutning, de blev oplyst om af deres far.

»Det var ikke fair. Det skulle vi selvfølgelig have at vide. Det var en stor ting og meget dårligt, at hun ikke fortalte det,« siger Helena.

– Hvordan så, da dommerne besluttede, at I skulle være hos jeres mor?

»Det havde jeg da ikke troet!« siger Mathias.

»Nej, nu havde vi jo tilpasset os det andet. Hun havde jo ikke gjort noget specielt godt for at få den. Nærmest kun den anden vej. Hun havde ikke vist, at hun var værdig til at vinde,« siger Helena.

Sidste chance

Michael Udsen muligheder i det danske system er dog udtømt. Og han har derfor sagt til sine børn, at hvis de virkelig ønsker en ændring af de nuværende forhold, så de kan få lov at bo hos ham, må de tage sagen i egen hånd.

Det har de da også gjort, men lige meget hvor børnene har henvendt sig, har beskeden været den samme. Kommune, Folkeregister, Børn og Unge Centret kender alle til de problemer, der eksisterer med hensyn til bopæl, men ingen gør noget.

Der henvises blot til landsretsdommen, og at man skal opstarte sagen endnu engang i Statsforvaltningen.

»Hvordan kan man sige til børn, der gerne vil bo hos deres far, at de bare skal gå videre i systemet? Der burde da som minimum være adskillige røde lamper, som tændes, når børn henvender sig og beder om hjælp. Og de skal i hvert fald ikke bare sendes ud ad døren med besked om, at de har henvendt sig det forkerte sted,« siger Michael Udsen.

Beskeden til Udsen og hans børn er altså, at man skal køre sagen helt forfra. Et forløb der sidste gang tog næsten to år.

»Jeg kan ikke overskue igen at skulle hele vejen gennem systemet, når forældrenes ret til at anke afgørelsen ved byretten kommer til at ske på bekostning af børnenes ret til at blive taget alvorligt. Det vil jeg simpelthen ikke byde mine børn,« siger Michael Udsen.

Derfor overvejer han nu at tage sagen til Den Europæiske Menneskeretsdomstol, hvilket er den eneste mulige instans, han har tilbage. Motivationen for at rejse sagen internationalt bunder i et ønske om en principiel afgørelse i forhold til børns rettigheder.

»Som jeg ser det bliver artikel 12 i FN’s Børnekonvention overtrådt og heraf §5 i Forældreansvarsloven. Man har børn, der selv gerne vil tilføje noget og aktivt forsøger at blive hørt, men man vælger så bevidst at lade være, men mener samtidig, at man kan omstøde en dom, der netop er baseret på en samtale med børnene. Det er jo grotesk,« siger Michael Udsen.

Børnenes mor har ikke ønsket at medvirke i denne artikel, men er bekendt med børnenes medvirken.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Nikolaj Rommedahl

Jeg tror efterhånden der er gået op for de fleste at dansk retspraksis har nogle udfordringer. Også nogen der endnu ikke er taget hånd om. At høre børn er vigtigt. At fritage dem for ansvaret for beslutningerne er lige så vigtigt. Nu overlader man det i stedet til børnene at blive hørt og ansvarliggjort udadtil som her, fordi Landsretten ikke var sin opgave voksen i en så tydelig sag, hvor børnene slår i bordet. Jeg støtter helhjertet at vi får flere danske sager for menneskerettighedsdomstolen så vi får kigget på dansk retspraksis. Det kan ingen have noget imod, tænker jeg.........

Søren Lindegaard Larsen

Retspraksis er en ting, noget andet er praksis i Statsforvaltningerne og ved den partiske klageinstans Familiestyrelsen.

Jeg har som den første anlagt Menneskeretssag mod Familiestyrelsen, en sag der uanset udfald herhjemme fortsætter i International regi.

Min sag ventes afsluttet d. 15. marts 2012, dommeren valgte af gode grunde at indbringe 2 børnesagkyndige lægdommere for at vurdere hvor vidt Statsforvaltningen/Familiestyrelsen kunne vurdere forholdet mellem far og datter ud fra sagens akter, når der intet negativt fremgik, når barnet aldrig var blevet hørt ( fik ikke lov til at blive hørt) og når ingen af parterne nogensinde havde mødt hverken barn eller far .

Der ikke var foretaget en BSU blot fordi moderen ikke ønskede at medvirke i en sådan, selvom dette jf. 4.1.2. i lov om børnesagkyndige undersøgelser skal tillægges processuel skadevirkning når en af forældrene hindrer oplysningen af sagen. (I øvrigt faldt der dom i Elsholz mod Tyskland 13.07.00 at det udgjorde en krænkelse, at en domstol skulle træffe en afgørelse i en sag om en fars ret til samvær med sit barn, havde truffet en afgørelse uden at indhente en BSU og uden at afholde mundtlig forhandling)

Vurderer med mit kendskab til sagen, som advokat Tyge Trier iøvrigt også mener, at Michael Udsen har en god sag ved Menneskeretsdomstolen.

Tænker her specielt på tilsvarende internationale domme:
De processuelle rettigheder kan indebære krav om samtale med børn. Det kan således være et krav, at myndighederne/domstolene hører børnene, inden der træffes afgørelse.

Der kan således ikke udledes nogen bestemt grænse for, hvor gamle børn skal være, for at de skal inddrages i sagen, og afgørelsen beror på den konkrete sags omstændigheder, herunder barnets alder og modenhed. ( Sahir mod Tyskland, dom af 08.07.03 og Hoffmann mod Tyskland, dom af d. 11.01.01)

At Landsretten har undladt at høre børnene igen og truffet en modsat afgørelse bekræfter jo blot at der ikke er udvist ekstraordinær omhu (”exceptional diligence”) ved behandling af sager om forholdet mellem forældre og børn – af internationale domme kan bl.a. nævnes ( Buchberger mod Østrig, dom af 24.02.95, T.P. og K. M. mod Storbrittanien, dom af 10.05.01, Moser mod Østrig, dom af 21.09.06)

Rejst over enhver tvivl er der brud på Menneskeretskonventionens artikel 8, retten til en persons familieliv.

Jeg kunne blive ved i Michael Udsens sag, som desværre ikke er enestående, men en hverdags sag ved danske myndigheder/domstole.

Vil du have fat i sagens kerne og hvorledes børns rettigheder efterkommes skal vejledningerne/arbejdsmanualer toæ Forældreansvarsloven rettes til efter intentionerne bag loven og tiltrådte konventioner, herunder implementere FNs Børnekonvention – herunder også som i Michael Udsen og mit tilfælde børns rettigheder til at blive hørt og taget seriøst, Den Europæiske Menneskeretskonvention artikel 10 ( alle har ret til at ytre sig og blive respekteret, børn skal involveres på egne præmisser og ikke andres), artikel 14 ( Der må IKKE diskrimineres på baggrund af alder, dvs at børn ikke kan fratages rettigheder udelukkende fordi de er børn)
Protokol no. 12 artikel 1 ( Børn kan ikke blive betragtet som værende ens, da de udvikler sig i forskelligt tempo, hvorfor børn skal involveres på egne præmisser) – i Michael Udsens sag syntes byretten ikke at finde problemer i at børnene kunne høres på betryggende vis. FNs Børnekonvention artikel 5. Man skal gribe en sag an i forhold til barnets udvikling og modenhed – i Micheal Udsens sag må børnene antages at væres særdeles modne, ikke kun vurderet på alder, Artikel 12. Staten skal sikre at børn er i stand til at udtrykke deres holdninger i sager der vedrører dem og får muligheden for at gøre dette iht artikel 5.

Udover min egen sag og Michael Udsen har jeg kendskab til yderligere 2 Menneskeretssager mod Danmark i forbindelse med håndtering af forældreansvarsloven.

.

Vi mangler en børneombudsmand i Danmark.

Søren Lindegaard Larsen

"@Anders - ja så ganske ret - det har der været råbt op om i årevis, forgæves - men som vanlig har alle partier uanset partifarve en positiv holdning til dette, men der gøres intet.
Man kunne få den tanke om dette skyldes samtlige partier også har mangeårigt kendskab til vi ikke overholder FNs Børnekonvention og konventionelle Menneskerettigheder ?

Bente Holm Nielsen

Vi mangler en Familiedomstol i Danmark

For mig at se bunder Landsrettens beslutning i en forældet forestilling om at børn altid vil have det bedst hos moderen.

lars rosholm tørresø

her er ULANDET DK da vist kammet helt over ud af gevind - - - sådan lidt folkefacistoidt . . ?