Læsetid: 3 min.

Ekspert: Tre store problemer med ACTA

Læger Uden Grænser har gennemgået ACTA og fundet mindst tre store problemer ved handelsaftalen i forhold til kopimedicin
Læger Uden Grænser har gennemgået ACTA og fundet mindst tre store problemer ved handelsaftalen i forhold til kopimedicin
11. februar 2012

Formålet med ACTA, der oversat til dansk betyder »handelsaftale til bekæmpelse af kopiering«, er at beskytte rettighedshavere mod ulovlige kopivarer af enhver art. Hidtil er aftalen hovedsageligt blevet kritiseret for at rumme elementer, der underminerer det åbne og frie internet, mens den del af aftalen, som vedrører adgangen til kopimedicin, stort set har været fraværende i den offentlige debat.

Men det er ikke mindst her, aftalen har sine store problemer, mener Katy Athersuch fra Læger uden Grænsers (MSF) internationale kontor i Geneve, som igennem længere tid har arbejdet med at klarlægge konsekvenserne af den omstridte aftale.

»Hovedproblemet med ACTA er, at aftalen kan føre til tilbageholdelse og beslaglæggelse af generisk medicin, der er beregnet til udviklingslande. Det kan betyde, at livsvigtig medicin vil blive enten helt eller delvist forhindret i at nå frem til patienterne i tide,« siger hun og peger på tre grundlæggende problemer med aftalen:

1) For det første giver den producenter af originalmedicin mulighed for at nedlægge fogedforbud mod producenter af generisk medicin, alene på en mistanke om, at deres patentrettigheder bliver krænket.

2) For det andet går ACTA længere i forhold til rettighedshavers privilegier, end det for eksempel er tilfældet i WTO-aftalen om intellektuel ejendom (TRIP) — men uden at tilbyde tilsvarende sikkerhedsforanstaltninger.

3) For det tredje åbner aftalen for, at kopiproducenter kan idømmes ekstremt store bøder, hvilket i praksis vil afholde flere generiske producenter fra at gå ind i de dele af markedet, hvor patentreglerne i forvejen er uklare. Det gælder blandt andet området for medicin til hiv/aids-ramte.

Læs Athersuchs samlede vurdering her (engelsk)

Udnytter mulighederne

Michael Gylling Nielsen, direktør i MSF i Danmark, er overbevist om, at medicinalindustriens patentholdere vil forsøge at udnytte mulighederne i aftalen til det yderste.

»Vores største bekymring er, at medicinalindustrien vil nedlægge fogedforbud mod producenterne af generisk medicin med påstand om at de overtræder patenterne — uden at de måske gør det. Det betyder, at fabrikanterne bliver nødt til at indstille deres produktion, og sådan én tager lang tid at genoptage,« siger han.

Og det er et alvorligt problem, for uden adgang til generisk medicin — som ofte er helt op til 100 gange billigere end originalpræparater — vil mange patienter i praksis være afskåret fra at blive behandlet for deres sygdomme.

»Tidligere skulle vi give 10.000 dollars for at behandle en patient i et år, men efter vi fik gang i den generiske produktion, er vi helt nede på 100-200 dollars. Det er en meget væsentlig forskel. Hvis priserne stiger, kan det betyde, at tusindvis af mennesker ikke vil have råd til behandling,« siger Michael Gylling Nielsen.

Den danske regering, med handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr (SF) i spidsen, har gang på gang slået fast, at ACTA-aftalen hverken vil skabe problemer med frihed på internettet eller med fattige landes adgang til kopimedicin. På et åbent samråd i folketingets europaudvalg i går understregede Pia Olsen Dyhr, at hun ikke er bekendt med den seneste kritik fra eksempelvis Læger uden Grænser. Men hun forsikrede samtidig, at livsvigtig medicin er og fortsat vil være lovligt at producere og fragte: »Det er lovligt, at kopiere medicin, der er livsnødvendig, og sælge det til tredjepart. Og det vil det fortsat være. Kernen er, at ACTA ikke ændrer på, hvad der er lovligt eller ikke lovligt. Men den ændrer på håndhævelsen af loven. Og det er der behov for, især i mange lande rundt om i verden, hvor der foregår rigtig meget kopiering,« slog ministeren fast.

Stine Brix, Enhedslistens it-ordfører, var dog langtfra tilfreds med ministerens svar under samrådet:

»Jeg synes, det er bekymrende, at ministeren ikke kender til den kritik. Den er jo ikke er ny, men har faktisk været rejst i mere end et år. Blandt andet overfor Europakommisionen. Det undrer mig, at en minister, som ellers har sagt, at det var et område, hun syntes var vigtigt, ikke er opmærksom på nogle af de store problemer ved aftalen, som eksempelvis Læger uden Grænser påpeger.«

Hun gør opmærksom på, at også ’den grønne gruppe’ i parlamentet, som SF selv tilhører, har udtrykt samme bekymringer om ACTA’s betydning for kopimedicin.

Stine Brix opfordrer regeringen til at gøre som en række andre EU-lande, der har suspenderet ratificeringen af ACTA:

»Ministeren har holdt meget fast i, at aftalen ikke ændrer dansk lovgivning. Men når det kommer til medicinområdet er det sådan set fuldstændig ligegyldigt, for det er helt andre steder det har betydning.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nu må vi have handelsminister Pia Olsen Dyhr på banen.

- Hvilke garantier kan hun give for sine påstande om, at aftalen ikke ændrer på fattige landes frie adgang til kopimedicin.
- Og hvordan begrunder hun sine synspunkter.
- dels i aftalens jura (responsum ønskes).
- og dels i for af garantier fra industrien, EU, FN og andre nationer.

Og hvad vil hun egentlig gøre, hvis det viser sig, at hendes påstande ikke holder i praksis.
For vi må holde fast i, at det er hendes personlige ansvar. Det er hverken borgernes eller statssamfundets ansvar, for vi er hverken blevet spurgt eller informeret.

I forvejen er der så mange problemer med den private medicinindustri, at man må begynde at overveje, om ikke al forskning i medicin skal ligge i offentligt regi - og videreformidling af resultater uden videre komme andre landes befolkninger til gode.

Anders Norgaard

En mere rimelig oversættelse af "counterfeiting" er "efterligning" eller "forfalskning".

At aftalens navn så er forholdsvist uærlig i forhold til at den i så udpræget grad handler om digital kopiering - det må stå for aftalens forfatteres regning.

Listen er jo alen lang, et par andre emner:
Den akademiske citationsret forsvinder, og bliver erstattet af amerikanske tilstande hvor man skal søge om tilladelse.
De videnskabelige tidsskrifte, hovedsagligt amerikansk ejede, kan blokerer for at forskerene samtidig offentliggør deres artikler i de åbne databaser.
Vi får amerikanske patent- og varemærketilstande, hvor helt almindelige ting og ord pludselig er ejet af et firma. En jysk pølsemand vil ikke igen kunne vinde retten til at kalde sig McEtEllerAndet.
Og sådan bliver listen ved og ved, og det er historiens største løgn at ACTA ikke vil føre ttil ændringer i dansk lov og retspraksis.

Regeringen og Pia Olsen Dyhr især har ikke belæg for at hævde, at ACTA ikke vil få afgørende indflydelse på dansk lovgivning eller for rettighedsforholdene for den enkelte IT-bruger i DK. Og det kan føre til, at brugerne helt urimeligt oversvømmes med søgsmål fremover. Alene det forhold, at der vil blive rejst prøvesøgsmål for at afklare en i øvrigt uklar tekst om rettighedsindgreb med hensyn til internettets brug og udviklingen heraf, er heller ikke adresseret. Ligesom på det medicinske område. Regeringens tilslutning til traktaten har været for tidlig, for uigennemsigtig og for udemokratisk. Pasta!...

Med venlig hilsen