Nyhed
Læsetid: 2 min.

Endnu et nej til ACTA

Først sagde Polen nej til den omstridte ACTA-aftale, og nu suspenderer Tjekkiet også ratificeringen af internetloven
Først sagde Polen nej til den omstridte ACTA-aftale, og nu suspenderer Tjekkiet også ratificeringen af internetloven
Indland
7. februar 2012

Flere EU-lande bekendtgør nu, at de suspenderer ratifikationen af den meget omstridte aftale om bekæmpelse af kopiering, den såkaldte ACTA-aftale. Mens det forleden var Polen, der gjorde det klart, at de ikke kunne tilslutte sig en lov, der ifølge både internetaktivister og eksperter begrænser ytringsfriheden på internettet, lyder samme melding nu fra Tjekkiet.

»Regeringen vil på ingen måde medvirke til en situation, hvor civile rettigheder og fri adgang til information bliver truet,« lød det i går fra Tjekkiets premierminister, Petr Necas. Premierministeren slog derefter fast, at den tjekkiske regering vil lade eksperter analysere indholdet og konsekvenserne af aftalen grundigt, før man træffer en endelig beslutning.

»Vi bliver nødt til at få undersøgt, hvilke konsekvenser det her får i det virkelige liv,« sagde Petr Necas ifølge netavisen ceskenoviny.cz.

Danmark positive

Den danske regering med Socialdemokraterne i spidsen har hidtil været positive overfor aftalen:

»Danmark har stor interesse i en aftale, der hindrer, at man frit kan stjæle andres ideer, og derfor ændrer det ikke noget set med danske briller, at Polen nu tøver,« sagde socialdemokraternes it- og teleordfører eksempelvis i gårsdagens Information.

I går meddelte også Dansk Journalistforbund, at de støtter dansk tilslutning til ACTA:

»Vi synes det er en god idé. ACTA regulerer nogle ting, som på verdensplan trænger til regulering. Samtidig bider vi mærke i, at regelsættet ikke betyder ændringer i forhold til, hvordan vi gør tingene i Danmark. De ting som ACTA skal regulere er i forvejen reguleret i Danmark,« siger næstformand Lars Werge til Fagbladet Journalisten.

Både Dansk Folkeparti og Enhedslisten har til gengæld advaret mod konsekvenserne af aftalen og opfordrer regeringen til at følge i Polens og Tjekkiets spor. Og aktivister har via facebook indkaldt til demonstration for et frit internet den 25. februar. Her har over 8.000 forløbigt meldt deres ankomst.

Internettets grundlov

Målet med ACTA, Anti Counterfeiting Trade Agreement, er at bekæmpe den ulovlige fildeling på internettet, der underminerer forretningsgrundlaget for rettighedshaverne, bla. i film- og musikindustrien. Men aftalen er blevet mødt med massiv kritik, og både eksperter, politikere og internetaktivister har kaldt den begyndelsen til enden for det frie internet. Internettets nye grundlov, som ACTA også kaldes, vil kriminalisere store grupper af helt normale internetbrugere, lyder et af kritikpunkterne.

I de seneste uger har aktivister hacket en række danske og internationale hjemmesider i protest mod aftalen. En lang række EU-parlamentarikere har ligeledes allerede gjort det klart, at de vil bekæmpe aftalen, der skal til afstemning i parlamentet i Bruxelles i juni.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Danmark siger også NEJ til ACTA.

Hvad kan Tjekkiet og Polen som Danmark ikke kan?!

... bruge deres sunde fornuft!

Leif Højgaard

De kan overleve. Danmark har i virkeligheden aldrig været under pres.

Freddy Andersen

Martin

Åbenbart nogle som kan tænke en selvstændig tanke.

Jette Abildgaard

Leif Mønniche,

Her rammer du netop lige paa kornet Leif og,med de seneste10-15 aars had og angst, maa jeg desvaerre indroemme at jeg er glad for ikke at vaere der naar/hvisdet sker...

Politikere fra S og SF har meldt ud, at dansk lovgivning allerede beskytter de kommercielle interesser i fuldt omfang. Men har stadig på rene signalvilkår tilsluttet sig traktaten. Det forstår vi ganske enkelt ikke fornuften i. Fordi der er altfor mange andre fundamentale rettigheder, som klart tilsidesættes med ACTA. Man får ikke uventet en i øvrigt begrundet mistanke om, at der er et udbrud af magt-arrogance på færde i sammenhængen...

Med venlig hilsen

Jesper Frimann Ljungberg

@Marie Spliid Clausen
Det beskriver jo meget af den lovgivning lavet de sidste 10 år i Danmark.
Lad mig se Terrorlovene, rocker lovene, lømmel pakken....

// Jesper

Freddy Andersen

Jesper

Ja de er ikke kønne, alen ud af det samme dårlige stykke.

Leif Højgaard

Marie Spliid Clausen - min polske kone har også lært mig en masse ting jeg aldrig havde drømt om og som jeg bøjer mig for i ærbødighed. Iøvrigt tak for dine mange fine indlæg.

"I går meddelte også Dansk Journalistforbund, at de støtter dansk tilslutning til ACTA (...)".

Er det her vi skal finde forklaringen på, at Information har slettet så mange kommentarer i debatten?

"Samtidig bider vi mærke i, at regelsættet ikke betyder ændringer i forhold til, hvordan vi gør tingene i Danmark." (Dansk Journalistforbund)

Men citatet her udvider blot den undren, som offentlgheden åbent har givet udtryk for. Og er i direkte modstrid med rækkevidden af kritikken udover de kommercielle interesser. Man kan derfor med al mulig rimelighed gentage, at medierne er i færd med at bryde alliancen imellem offentlighed og medier. Hvilket er en ganske alvorlig anklage overfor Journalistforbundet stillingtagen til anliggendet. Såfremt offentligheden har særskilt andre interesser end den fjerde statsmagt med hensyn til at kontrollere magtforholdene, ja så hár Journalistforbundet noget rigtigt meget at forklare sig om.

Og hvis begrundelsen skulle være, at ACTA ikke har nogen reel betydning for dansk lovgivning på de kommercielle interessers område, er holdningen mere end uforståelig. Og kan kun danne grundlag for yderlige mistanker. Hvor vil man hen med en sådan trafik. Det tænker vi over herude - og når såmænd nok frem til en holdning omkring. Men man kan forudsige, at den ikke støtter Jounalistforbundets udmelding. Og så har ACTA-tilslutningen fra forbundets side bragt ved til bålet. Og måske startet en krise med store dele af offentligheden...

Med venlig hilsen

Morten Rasmussen

At kalde ACTA for internettets grundlov er ret formørket.

Det eneste ACTA forsøger at gøre for internettet er at blokere det som distributionskanal, fordi det ødelægger forretningen for de som vil sælge CD'er og DVD'er. (Her taler vi ikke kunstnerne, men den helt ikke-kreative 'publisher'-industri.)

ACTA tildeler ikke internettet nogen rettigheder, men beskæftiger sig kun med at forbyde. Det ville være ret atypiskt for en grundlov.

ACTA er derudover en handelsaftale, fordi den aldrig ville kunne gennemføres som lov - det kræver nemlig et minimum af demokratisk process.

Thomas Knudsen

Er der nogen som har et link til ACTA's fulde ordlyd?

Morten Rasmussen

@ Thomas Knudsen:
http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2011/may/tradoc_147937.pdf

Der er den engelske version. Den findes vist også i en dansk oversættelse...

Respekt for tjekkerne og polakkerne. Det er lige før, jeg ærger mig over, at jeg ikke tog det job, jeg fik tilbudt for et år siden hos et firma i Lodz, Polen.

De har simpelthen set det. Denne fordækte og lyssky akt er beregnet på noget ganske andet end beskytte de 'stakkels' rettighedshavere mod de 'onde' kopister.

Og det er forstemmende - men desværre forudsigeligt - den danske regering ikke har fattet en skid. Korporatisterne har for tiden rettet deres snedigste våben mod de lyserøde, der er påvirkelige med en ganske bestemt retorik, der kildrer deres politiske korrekthed (læs: blinde vinkel).

Vi må håbe, at tjekkernes og polakkernes modige handling trækker flere med.

Thomas Christensen

Af en eller anden grund nævnes LAs modstand mod Acta aldrig i danske medier. Men her er kilden: http://liberalalliance.dk/presse/pressemeddelelser/liberal-alliance-sige...

Jakob Johannsen

1.
Citat Marie Spliid:
"Læg mærke til hvilke lande der stikker fingeren i jorden her.

Dem der stadig kan huske hvordan det føles når den slags ting begynder…."

Den skal bare lige gentages.

2.
Anbefal lige kommentaren af Hugo Barlach, den er vigtig.
Husk på at information ikke har skrevet noget som helst om ACTA førend at en unævnlig bruger plastrede samtlige nyheder til med kommentarer omkring dette. Tak for det og bare ærgeligt at du nu er nødt til at oprette en ny profil herinde.

Hvis ikke information skriver noget om ACTA hvem så?

3.
De selvproklamerede skabende kræfter inden for kunstverdenen ønsker at beskytte deres ejendom. En kendt musik producer fra Danmark udtaler i et program på P1: "Jeg ønsker også at mine børnebørn kan leve af det jeg har skabt". En smuk tanke, bare ærgeligt at resten af verdens børn skal holdes som gidsler for dit afkoms mulige succes.

Bob B. Hilling

Noget tyder på at Europæiske Ministre ikke er de hurtigste knallerter på kajen.
En minister i Slovenien (el.Slovakiet) undskyldte over at hun var kommet til at underskrive ACTA uden egentlig at vide en gnist om hvad denne "Handelsaftale" egentlig handler om.
(hendes børn var meget vrede)

Det samme har vi nu set i Rumænien og Tjekkiet
Er der mon flere der ikke har læst det der står skrevet med "småt" ?

Og nu Slovakiet. Eksperter skal undersøge hvilke indvirkninger det vil have på Borgerne:

http://www.spiegel.de/netzwelt/netzpolitik/0,1518,813717,00.html

European Digital Rights' ACTA Fact Sheet:

http://edri.org/ACTAfactsheet

Bob B. Hilling

Til Hugo B.

“I går meddelte også Dansk Journalistforbund, at de støtter dansk tilslutning til ACTA (…)”.(Hugo Barlach)

De har så vistnok lige fortaget en Kovending igen.

Læs det på en seriøst Website:

http://journalisten.dk/n-stformand-modificerer-acta-udtalelser

hvorfor skal en kunstners børnebørn få royalties t for noget morfar har skabt ???

Jeg har fuld respekt for at kunstnere skal kunne leve af det de producerer, og gerne leve godt af det hvis de kan levere varen.

Men at deres børnebørn også skal kunne leve af det og at vi derfor skal finde os i at Internettet skal fungere på multinationale (amerikanske) musik og film mogulers vilkår har jeg absolut ingen respekt for.

Så har også Slovakiet slået bremserne i overfor ACTA, som tidligere Polen og
Tjekkiet har gjort det. Og kritikken breder sig ovenpå de hemmelige forhandlinger af traktaten, som har udelukket de europæiske offentligheder (altså dig og mig hele Europa over) og stillet sig ublut til rådighed for kommercielle hensyn. Nu har flere væsentlige og kritiske journalist-organisationer tillige sluttet sig protesten både over indholdet og proceduren. Af åbentlyst gode grunde.

Den danske regerings underskrivning af ACTA-traktaten fremstår dermed i et stigende omfang som uigennemtænkt og magt-arrogant, idet såvel offentligheden som medierne tilsyneladende er i færd med at genfinde det fodslag, som da også burde være den afgørende faktor for begrebet om 'den fjerde statsmagt'. Hvis fremmeste formål er, at kigge de til enhver tid siddende magthavere over skuldrene, uanset farve.

Men det ér da heller ikke underligt, at magtfilosofiske perspektiver ikke skulle have en naturlig relevans på området. Som fortalere for de nederste trin i autoritets-strukturerne, hvor magt-relationerne mærkes mest udtalt. Magtfilosofien er rundet af erfaringen af magt - og ikke af erfaring med magt...

Med venlig hilsen

Martin Haastrup

Hvis man ikke har været der allerede, så skriv under på protesten mod ACTA nu. Tak.
1.827.881 har allerede gjort det og tælleren kører mens du er der... 8-)

Save The Internet. Red ytringsfriheden på Internet.

http://www.avaaz.org/en/eu_save_the_internet/?cl=1533045866&v=12249

Det er også muligt at protestere over ACTA her: https://www.accessnow.org/acta-protest

Med venlig hilsen

Mere præsist: https://www.accessnow.org/page/s/just-say-no-to-acta

Sorry

Med venlig hilsen

Så vidt jeg har forstået behøver vi ikke den lov - når Lars Werge siger, at vi i Danmark ikke behøver at ændre praksis, hvad er så meningen med at støtte loven? I forvejen er kommerciel kopiering forbudt, men det er ikke i DK at man ser gadesælgere med ulovligt kopierede musik-CD'er eller lignende. Ulovlig Internet-kopiering kan vi også beskytte os imod. I værste fald må Internet-DR-licensen udvides (det hedder vist også MultiMedie skat?)

Jeg kan ikke lide at SocDem bruger udtrykket "stjæle andres ideer" - det er meningen med idéer, at de skal spredes.

Det reelle problem er at kunstnere ikke får penge for arbejdet og det bør løses. Tænk hvis van Gogh havde fået bare 1% af hvad hans billeder i dag sælges for.

Nu er det jo også fordi 'Årets Sports-journalist 2007'
er fag-ekspert på området at han støtter traktatten .
Sjovt nok er langt de fleste Danske medier med på vognen og har været det siden Politiken fik Foged-retten til at blokere The Pirate Bay .

Når Danmark alligevel tilslutter sig ACTA, på trods af påstanden om at traktaten ikke ændrer noget, så er det naturligvis fordi den ændrer noget !
Blandt meget andet vil du i fremtiden kunne udleveres til USA blot du LINKER til 'ulovligt indhold' .

Freddy Andersen

Marie

Det kan være de har fået et par kasser med i bagagen inden de tog hjem

Lars Peter Simonsen

Ulovlig kopiering er tyveri på samme måde som butikstyveri, og det kan man så mene om hvad man vil...

Lars Peter Simonsen

Ulovlig kopiering er tyveri på samme måde som butikstyveri, og det kan man så mene om hvad man vil...

Lars P. Simonsen siger:

"Ulovlig kopiering er tyveri på samme måde som butikstyveri, og det kan man så mene om hvad man vil…"

det gør vi så ...

Er Sake ikke noget man drikker i Japan, Marie Spliid ?

Freddy Andersen

Torben S.

Jeg er ikke sikker på det kun er i Japan man drikker det, jeg syntes at kunne huske noget med fordelingen af Danmarks undergrund, og Norge