Læsetid: 3 min.

Europa-Parlamentet sparker ACTA-afstemning til hjørne

Hidtil har processen omkring den omstridte ACTA-aftale været præget af lukkethed, og Europa-Parlamentet insisterer nu på at få tid til høringer, ekspertvurderinger og grundig debat, inden det stemmer om aftalen. Det kan ikke nås inden sommer, hvor ACTA efter planen skulle have været til afstemning
14. februar 2012

Europa-Parlamentet bliver ikke klar til at stemme om den kontroversielle handelsaftale ACTA på denne side af sommeren. Sådan lyder meldingen nu fra en række europaparlamentarikere.

»Bredt i Europa-Parlamentet bliver der nu sagt, at vi ved ikke nok om indholdet af aftalen og dens konsekvenser til, at vi kan tage stilling. Vi vil have en grundigere undersøgelse af aftalens konsekvenser og tid til høringer med eksperter i parlamentet. Så at vi skulle være klar til at stemme i juni — det tror jeg ikke er realistisk,« siger Britta Thomsen, medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokraterne.

Den vurdering deler det svenske parlamentsmedlem Christofer Fjellner fra det svenske Moderata Samlingspartiet og såkaldt skyggeordfører på ACTA-aftalen for den store kristendemokratiske gruppe:

»Den nuværende tidsplan siger juni, men jeg tror, det er mest realistisk, at vi ikke kommer til at overholde den plan. Det er snarere efter sommeren, for der ligger et stort arbejde foran os. Vi er først så småt begyndt på diskussionerne nu, og man vil have mere information om aftalen. Det tager tid at sætte sig ind i det her,« siger Christofer Fjellner. Han spår, at det tidligst bliver til efteråret:

»Der ligger ikke nogen fast dato, men et godt bud kunne være omkring oktober. Men det er stadig et gæt, og det kan godt trække endnu mere ud.«

Trak sig i protest

Europa-Parlamentet har igennem længere tid været meget kritiske over den måde, hvorpå EU-Kommisionen og andre instanser har forhandlet ACTA. Her er den folkevalgte institution i EU-samarbejdet, parlamentet, først meget sent blevet inddraget i processen, lyder et af kritikpunkterne. Her har også den tidligere danske regering »støttet Kommissionens tilbageholdenhed med offentliggørelse af forhandlingsdokumenter«, som daværende udenrigsminister Lene Espersen (K) udtrykte det i et svar til Folketingets Erhvervsudvalg i januar 2010.

Det førte i slutningen af januar til, at den hidtidige hovedordfører, parlamentsmedlemmet Kader Arif, forlod sit job i protest.

»Denne aftale kan have enorme konsekvenser for borgernes liv, og alligevel bliver alt gjort for at forhindre, at Europa-Parlamentet får noget at skulle have sagt i denne sag,« meddelte Kader Arif i en pressemeddelelse.

»Jeg ønsker at sende et stærkt signal og alarmere den folkelige opinion om den uacceptable situation. Jeg vil ikke længere deltage i denne maskerade.«

Og ifølge Britta Thomsen er frustrationen stor i hele parlamentet:

»Hvorfor lærer Kommissionen ikke snart, at der skal være åbenhed omkring sådanne aftaler? For parlamentarikerne går jo ind for, at man skal have beskyttet nogle rettigheder, og spørgsmålet er så, i hvilken udstrækning og hvor langt man kan gå. Hele denne aftale står og falder med at finde den rette balance, og det kræver en dybere debat end vi har haft indtil nu,« siger Britta Thomsen.

Hun fremhæver, at lignende forløb tidligere har betydet, at aftaler er direkte skrottet.

»I 2006 havde vi nøjagtigt den samme debat om lukkethed i forbindelse med et softwaredirektiv, hvor ordføreren også trak sig i protest. Med den konsekvens, at vi ikke har et softwaredirektiv i dag. Så debatten er ikke ny,« understreger hun.

Egne jurister

Det lukkede forløb har blandt andet fået den såkaldte grønne gruppe i parlamentet til selv at hyre jurister til at gennemgå ACTA-aftalen, fortæller Margrete Auken, parlamentsmedlem for SF og medlem af den grønne gruppe.

»Vi har været førende på at få opklaret, hvad der egentlig ligger i ACTA-aftalen. Vi har blandt andet fået to af Oxfords førende IT-jurister til at gå aftalen igennem, og de fastholder, at den har mange uklarheder.«

Også Margrete Auken peger på, at det er nødvendigt med en bredere og mere demokratisk forankret debat i den kommende tid:

»Den lukkede proces kan man ikke andet end være utilfreds med. Det er ikke rart at se, hvordan der er gjort en indsats for at få aftalen uden om de demokratiske elementer. Og selve aftalen er der så mange uklarheder med, at der er behov for en langt bredere og grundigere debat.«

Vi dækker løbende den omstridte aftale i journalen ’ACTA: Det frie internet under pres’: information.dk/acta

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

SF er sgu da helt til grin. I Danmark stille de skråsikkert op og prøve at bilde folk ind at ACTA er til folks egen fordel. Og i EU hyre SF jurister til at finde hoved og hale i traktaten.

Dorte Sørensen

I mine øjne er det også tankevækkende , at det er de tidligere østeuropæiske lande, der er fremme i skoene med advarsler mod aftalen. Kan det tænkes at de er mere opmærksomme på farne i aftalen.

Hvis man vil have gang i udviklingen og arbejdspladserne, skal man bare afskaffe patentlovgivningen. Ingen er vel så naive at tro, at det, at penge kan tjenes på andres ideer, vil holde nogle tilbage fra at få og profitere på ideer. Snarere vil den lettere adgang til dels andres dele af et produkt, dels fraværet af en langvarig og opslidende juridisk rettighedsproces sætte gang i hjernevindingerne.

- og så kunne det være at man skulle forfatningssikre grundlæggende rettigheder på internettet før man lod industrier begrænse disse.

Erik L, nu er jeg af den klare overbevisning, at medicin skal udvikles af uafhængige forskningsinstitutioner, så jeg er egentlig ligeglad med, om lige præcis medicinalindustrien vil afholde sig fra at indgå i udviklingen af nødvendig behandlingsmetoder.
Mig bekendt er det iøvrigt også væsentligst i offentlige laboratorier at lige præcis fremskridtene i HIV/AIDS-behandlingen er sket.

Erik L, det er så simpelt, som at forskning i videnskabeligt regi foregår for almenhedens skyld, den medregner kun de faktiske produktionsomkostninger, når den udmønter sig i anvendelig medicin, og formålet med dette er lige præcis at lade medicinen komme de syge til gode, fremfor at generere profit.

Patenter er en reminiscensens fra industrikapitalismen, som ingen mening giver i et informationssamfund. Og dengang virkede de heller ikke altid, det var ikke Goodyear der opfandt det vulkaniserede gummi, men de udtog patentet alligevel.
Men at have patent på f.eks. at klikke på et billed af en indkøbskurv er helt i skoven, og det er den type patenter ACTA er skabt for at beskytte, de andre klarer sig glimrende allerede.

Tværtimod, Erik L, er det selvfølgelig kun i et offentligt system, at man kan gennemføre langsigtede forskningsprojekter, fordi kun de investeringer, der ikke forventes at give afkast, kan få lov at løbe over så lang tid.

Jeg tror ikke, Erik L, at det er ønskværdigt for NB ikke at have introduceret indtil flere overskudsgivende produkter. - Og vi er faktisk mange, der undrende overvejer, hvem der dog investerer år efter år i et firma, hvis eneste afkast kommer fra spekulation.

Synes det er helt forfejlet at blande materielle patenter ind i den her diskussion.

Det er jo ikke det ACTA drejer sig om, det er noget helt andet. ACTA vil forhindre at man kan lade stereoanlægget være tændt i baggrunden mens man filmer lille Jokum's et års fødselsdag, i hvert fald hvis man ønsker senere at videreformidle denne optagelse til bedsteforældrene i f.x. Australien via Internettet.

ACTA vil tillade firmaer at tage patent på den retning hvorpå en højre-klik sensitiv menu "folder sig ud" på et debat-forum. Eller farven #3456FF til brug som lodret skille-markør på eHandel sider under henvisning til den virker købsstimulerende.

ACTA giver ingen mening for andre end idioter. Hvilket er den største garanti for at vores politikere nok skal få det gennemført. Desværre.

Vi har jo allerede set at biotekfirmaer er helt ude i hampen, som da de sagsøgte en canadisk økolandmand for patentbrud fordi de havde forurenet mandens mark med GMO afgrøder, men det var ham de sagsøgte.

Udover en generelt uklar tekst glimrer ACTA ved at forholde sig til de såkaldte 'intellektuelle rettigheder' på en måde, som direkte skaber forvirring om eksisterende nationale lovgivninger på rettighedsområdet. Og åbner dermed for en sværm af prøvesager overfor brugerne på internettet. Eks: UK behandler for tiden et søgsmål, som drejer sig om, hvem der kom først med et billede af dobbeltdækker-bussen i det offentlige rum.

Så der ér allerede belæg for at sige, at Pia Olsen Dyhr (og hendes embedsmænd) ikke ordentligt har gennemtænkt kritikken af ACTA med hensyn til konsekvenserne for internettets brugere. Tilslutningen til traktaten hár været for tidlig, for snæver, for lukket og for intransparent. Så enkelt er det...

Med venlig hilsen

Jeg er tilbøjelig til at give dig blankt ret, Peter. ACTA sætter internettets udviklingspotentiale for de moderne demokratier i bakgear - og hvilken offentlighed kan ønske sig den situation? Men Måske Pia Olsen Dyhr også ønsker at tale det faktum ned?...

Med venlig hilsen

En lille fodnote til patent diskussionen:

Den Amerikanske filmindustri's opblomstring skyldes en kreativ omgang med daværende patentlovgivning. Thomas Edison havde patent på 'Kinetoskopet'. Dette Patent galdt dog ikke i Californien, hvilket forklarer Hollywood geografiske placering.

Til Britta Thomsens udsagn om hvorfor kommisionen ikke har været mere åben, så er der nok ikke den store tvivl om at de er blevet besnakket til at være lukkede, netop fordi initiativtagerne/lobbyisterne udmærket godt ved at hvis der havde været offentlig debat, ville lovgivningen aldrig være blevet vedtaget.

Mere enig i Margrete Aukens udlægning at de med overlæg har forsøgt at få det igennem uden om en folkelig inddragelse.

Gudskelov at EU-parlamentet nu er ved at stikke en kæp i hjulet.