Læsetid: 5 min.

Fixerums-fiksfakserierne fortsætter

Efter beboerne i over 10 år har tigget og bedt politikerne om et fixerum på Vesterbro, er det nu endelig på vej. Der er dog stadig problemer, for hvor skal det ligge, og hvem har i virkeligheden mest forstand på Vesterbro: Rådhuset, borgerne eller de frivillige?
Fixerum på Vesterbro. Sprøjtepatruljen samler brugte sprøjter sammen foran Mændenes Hjem på Istedgade.

Fixerum på Vesterbro. Sprøjtepatruljen samler brugte sprøjter sammen foran Mændenes Hjem på Istedgade.

Jakob Dall

7. februar 2012

Michel Pascual på 40 år er vokset op og bor på Vesterbro, tæt på Mændenes Hjem. Han har gennem de sidste 10 år prøvet at få politikerne til at finde en fornuftig løsning på problemerne med stofbrugerne på Vesterbro. Han ser derfor den aktuelle etablering af et fixerum som en af de bedste nyheder i årevis. Endelig har man chancen for at gøre noget ved de problemer, som stofbrugerne skaber for resten af Vesterbros beboere. Og endelig får stofbrugere et sted, hvor de kan tage deres stof i fred og ro. Men lige så tilfreds han er med beslutningen om at etablere et fixerum, lige så ærgerlig er han over, at et af de forslag til en beliggenhed, der nu er til høring i Københavns Kommune, er det i forvejen belastede Mændenes Hjem.

»Prøv at se her. Når der ikke er frost, som der er nu, står de helt ude på gaden, så det er umuligt at komme forbi. Så har vi slagsmål, salg af stoffer og hvad har du — lige midt i en hovedtrafikåre, et turistcentrum og en skolevej for eleverne på Gasværksvejens Skole,« siger Michel Pascual.

På en vinterdag i februar, er der dog ikke meget trafik; en enlig mand i army-bukser og med langt hår under sin røde bandana står og ryger en cigaret, mens en ung kvinde skubber døren op til Mændenes Hjem. Vi bevæger os mod Den Brune Kødby, hvor Pascual mener, at man hellere skulle placere det kommende fixerum.

- Handler det ikke bare om, at du ikke vil have et fixerum som nabo?

»Jeg ved godt, at det her lyder som en NIMBY-historie (Not In My Back Yard, red.). Men det handler jo ikke om, at vi ikke vil have narkomaner her. Vi har accepteret, at de er her. At det er en del af Vesterbro. Det handler simpelthen om at finde den bedste løsning både for stofmisbrugere og beboere,« siger Michel Pascual.

Han er da også med på, at der ved stort set alle placeringer vil være indvendinger fra det omkringliggende miljø. Kødbyen er dog ifølge Pascual mere isoleret og derfor bedre egnet end Mændenes Hjem.

Vi ankommer til Sundhedsrummet på Kvægtorvsgade, hvor stofbrugere for lidt mere end tre år siden fik et sted at være, dog med både begrænsede åbningstider og forhold.

»Det her kan blive rigtig godt. Kødbyen er centralt placeret, den kan aflukkes og kommunen ejer det hele,« siger Michel Pascual.

Udvidet stofscene

Forstander på Mændenes Hjem, Ivan Christensen, er da heller ikke afvisende over for, at Kødbyen kunne være en mulighed. Han ser de to andre adresser, der sammen med Mændenes Hjem er til høring — Halmtorvet 15 og 17 — som gode alternativer. Han har dog sine bekymringer i forhold til, hvordan den flytning af pushere, som automatisk følger med, når man flytter stofbrugeres tilholdssted, eventuelt kan påvirke Den Hvide Kødby, som har et meget aktivt natteliv.

»Vi ved, at pushere og stofbrugere går hånd i hånd, og vi har set en tendens til, at pusherne har udvidet deres kundekreds som en konsekvens af aktiviteten i Kødbyen, så der kunne være en risiko her,« siger Ivan Christensen. Han understreger samtidig, at Den Runde Firkant — Sundhedsrummet — hvor han selv tidligere har været projektleder, ligger omend endnu tættere på en skole end Mændenes Hjem, og at der på skolen — Rysensteen Gymnasium — har været problemer med kanyler og afføring fra brugerne af det nuværende Sundhedsrum.

Ud over trafikken er der også et andet problem ved at lægge det nye fixerum i Mændenes Hjem. Det mener Lasse Glavind, der sidder i Vesterbro Lokaludvalg, hvor han repræsenterer ’udsatte grupper’. Han var en af de lokale kræfter bag skabelsen af Dugnad, en græsrodsorganisation, der arbejder for bedre forhold for stofbrugere på Vesterbro.

»Mændenes Hjem er en selvstændig institution. Et herberg for hjemløse, der tit har en psykisk overbygning — folk, der i forvejen har det rigtigt svært. Alligevel kommer Socialforvaltningen rendende og ignorerer 10 års erfaring og knowhow fra borgerne,« siger Lasse Glavind.

Den kritik bliver dog afvist af Ivan Christensen.

»En meget stor del af vores brugere er allerede stofmisbrugere. De tager rigtig mange stoffer hele tiden. De er afhængige. Så vi skaber sådan set ikke noget, der ikke er her i forvejen, hvis vi får et stofindtagelsesrum. Vi får derimod en kvalificering af indsatsen i stedet for at skabe en koncentration af målgruppen,« siger Ivan Christensen.

’Frankie Boys’

Der er dog én mulighed for en placering af det nye fixerum, som både Michel Pascual, Lasse Glavind og Ivan Christensen kan blive enige om, ville fungere godt; nemlig PH-Cafeen på Halmtorvet 9. Cafeen ville kunne aflukkes i forhold til Rysensteen Gymnasium og har samtidig fysiske forhold, der hurtigt ville kunne gøre, at fixerummet blev en realitet. PH-Cafeen har da også været oppe at vende som forslag i Socialudvalget, men blev stemt ned af de borgerlige og Socialdemokraterne. Lasse Glavind har en teori om hvorfor.:

»Genierne har lavet en studeaftale i porten. PH-Cafeen har rødder i Socialdemokratiet, og Kødbyen har en borgerlig borgmester. Så må kompromiset hedde Mændenes Hjem. Det er en lummer aftale, der ser stort på virkeligheden,« siger Lasse Glavind.

Han har været i Hamborg, hvor man har en lignende situation med stofmisbrugere lige op til Hovedbanegården. Her har man ifølge Lasse Glavind tre gange i træk måttet flytte et fixerum, fordi det lå lige op ad beboelse og skabte store konflikter. Disse erfaringer til trods, mener han stadig, at fixerummet ender i Mændenes Hjem.

»Vi har masser af kommunal erfaring at trække på, og vi ved godt, hvordan klaveret spiller, når ’Frankie Boys’ kommer marcherende. De spænder buen, og det ender alt for ofte med en politisk studehandel, hvor man ikke lytter til erfaring. I stedet vil man lave en voxpop og spørge tilfældige folk på gaden,« siger Lasse Glavind.

Også Ivan Christensen ser PH-Cafeen som et godt alternativ.

»PH-Cafeen er et rigtig godt forslag, som man godt kunne håbe på, at man ville genoverveje. Det er fra et fagligt synspunkt et egnet sted, og det har faciliteterne, der gør, at det ville kunne etableres forholdsvis hurtigt, hvilket ikke er uvæsentligt i forhold til den overdødelighed, vi ser hos brugerne,« siger Ivan Christensen.

Hos Socialdemokraternes repræsentant i Socialudvalget, Lars Aslan Rasmussen, giver PH-Cafeen dog ikke meget mening, da der jo allerede her ligger et velfungerende kulturtilbud.

- Flere har peget på PH-Cafeen som et godt sted til det nye fixerum, men det har I stemt imod?

»Det viser bare, at de ikke er repræsentative. Det er fuldstændigt åndssvagt at ødelægge et kulturelt tilbud, hvor der er stuvende fuldt med optrædende som for eksempel Anne-Marie Helger og Peter Larsen,« siger Lars Aslan Rasmussen.

- Tror du ikke, beboerne vil kunne undvære et kulturtilbud, hvis problemet med stofbrugerne bliver løst på en god måde?

»Det er ikke det, jeg hører. Det, jeg hører, er, at PH-Cafeen er enormt brugt,« siger Lars Aslan Rasmussen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bettina Porsild

det tangerer det morsomme med "kampagnen" i artiklen. jeg er "nabo" til halmtorvet eller mere præcist: bor i den gård, som har en stor ejendom der vender ud mod halmtorvet 15-17.

der er altså beboelsesejendomme omkring adressen - masser. det burde særdeles lokalkendte på vesterbro jo vide. journalisten kunne måske også have kigget sig lidt omkring.

beboerne på vesterbro har som alle andre i øvrigt brug for et "uderum" bla til deres børn. halmtorvet ud for 15-17 har bla et boldbur.

i parantes bemærket har jeg boet på vesterbro i 25 år og jeg har også været i tyskland og se på fixerum. og nej - det skal bestemt ikke placeres op af beboelse.

Thomas Warburg

Hm - bliver det ikke svært at placere et fixerum på det indre Vesterbro, hvis det ikke må ligge i nærheden af beboelse...

Artiklen handler jo om fixerummets største fjende NIMBY - not in my backyard. Desværre melder Bettina Porsild sig nu også under dén fane :-(

I øvrigt er jeg enig med Lasse Glavind i artiklen. Det er mere end mistænkeligt, at det oplagte sted til et fixerum bliver pillet ud af høringen i sidste øjeblik.

Lad de grå hjelme med friværdi uden for Vesterbro synge deres viser et andet sted, så PH-cafeen hurtigt kunne ommøbleres til fixerum!

Skomagerkarreens ejendomme er imod stofindtagelsesrum på adresserne Halmtorvet 15 og Halmtorvet 17 med følgende begrundelse:
Stofindtagelsesrummet vil tiltrække en stor gruppe narkomaner, som i dag ikke færdes i området. Halmtorvet har faktisk meget få narkomaner i området omkring nummer 15 og 17. De narkomaner der er, findes som regel omkring Hovedbanegården, Mariakirken og Mændenes hjem.
Hvis der bliver etableret stofindtagelsesrum, vil der naturligvis også blive en stor koncentration af forhandlere af narkotika (pushere) i området. Disse er som bekendt inddelt i rivaliserende bander, hvoraf man må forvente at slagsmål og skyderier vil blive en del af hverdagen på Halmtorvet og i de omkringliggende gader. Disse bander kunne være Cobras, Bloods, Banditos, Hells Angels m.fl.
Halmtorvet blev for en årrække siden forskønnet for mange millioner og er i dag præget af cafeer og restauranter med ude-servering. Der er om sommeren et springvand som blandt andet benyttes af børn og mødre som soppe-legested. Der er ligeledes et ”basket-bur” som bliver benyttet af en bred vifte af børn og unge mennesker. Det asfalterede område ved buret bliver udover basket også benyttet til thai-fodbold, fodbold, håndbold, skateboard, fjernstyrede biler og meget andet. Det er et mødested for områdets børn og unge mennesker. Området er et supplement til de begrænsede legefaciliteter vi kan tilbyde vores børn inde i vores gård, særligt børn i teenage-alderen (+11). Vi har gennem mange år gjort en stor indsats for at vores gård kan være et både oplevelsesrigt og sikkert rum for såvel børn som voksne at færdes i. Vores gård vises jævnligt frem ved diverse arkitektur-arrangementer som et eksempel på brugerdrevet innovation, men har et begrænset areal. Vores ønske går derfor på, at Halmtorvet kan vedblive at være, og yderligere udvikles i retning af, et udvidet fællesrum for børn og voksne - et rum der kan skabe de ude- og fælles faciliteter, som mennesker der bor omkring gården har behov for.
Halmtorvet er, som det fremstår i dag, en grøn og hyggelig oase for de omkringboende. Her kan vi og vores børn færdes trygt – også fordi det er så godt som bilfrit.
I forvaltningens oplæg angives det, at der omkring stofindtagelsesrummet forventes trafik og aktiviteter som indbefatter indtagelse af stoffer på åben gade, samt åbenlys salg af stoffer. Da det vil skabe stor utryghed for de omkringboende – herunder ikke mindst de mange børnefamilier - ønsker vi, at såvel forvaltning som politikere overvejer andre muligheder for placering. Et stofindtagelsesrum her vil præge de mange børn i en uheldig retning, og der bor mange børn i vores bebyggelser.
Vi er i princippet for et stofindtagelsesrum hvis lovgivningen åbner mulighed for dette, men vi forstår ikke, hvordan man kan komme frem til en placering så centralt på Vesterbro. Der må kunne findes mere ”afsides” placeringer f.eks. i Kødbyen ved Ingerslevgade, hvor eneste genbo er baneterrænet. Det ville være mere nærliggende, end at smadre et velfungerende boligområde, som langt om længe, efter mange års hårdt arbejde, fremstår som et godt og trygt sted at bo.
Politikere og forvaltning bør også lytte til erfaringerne om, hvordan lignende stofindtagelsesrum fungerer i andre lande. Her har man for længst fundet ud af, at den slags ikke kan ligge i boligområder. Det kommer der ikke noget godt ud af. Vi ønsker det ikke i vores kvarter! - og vi ønsker ikke, at det skal blive det daglige syn for de nærmeste 34 boliger, direkte beliggende ud til Halmtorvet 15 og 17.

For Skomagerkareens Gårdlaug
Bestyrelsen
Allan Ulrich
Halmtorvet 30,4.th.
1700 København V.

Skomagerkarreen består blandt andet af følgende ejendomme:
Gasværksvej 31
Gasværksvej 29
Gasværksvej 25-27
Istedgade 29, 29 A-B
Istedgade 27
Istedgade 25/Viktoriagade 24
Viktoriagade 26
Viktoriagade 28-30
Halmtorvet 26-30/Gasværksvej 35

Thomas Warburg

"Vi ønsker det ikke i vores kvarter!" - siger de nærmeste beboere til Halmtorvet 15-17...
Hvad skal vi så gøre...lade være med at etablere fixerum på Vesterbro?!

Beboernes alternative forslag er nok ikke realistiske: Det ligger for langt væk fra stofscenen og jeg har i øvrigt heller ikke kendskab til ledige lokaler?

Bettina Porsild

Min fra Vesterbro gode bekendt Thomas Warburg anklager mig for NIMBY syndromet. Det er ikke første gang, jeg hører dette argument brugt i debatten om fixerum.

NIMBY (not in my back yard) er et begreb udviklet af teknokrater - forvaltere og forskere - for at indkredse det fænomen, at folk har en egeninteresse i det sted de bor - en egeninteresse, som kan repræsentere en udfordring, når man ønsker at placere fx vindmøller – eller fixerum – i deres nære omgivelser.

Fint nok, begrebet har deskriptiv forklaringskraft. Men i debatten bliver det anvendt normativt og negativt nedsættende.

Imidlertid er dét, at jeg sammen med andre bekymrer mig om og føler ejerskab i forhold til der hvor jeg bor - på Vesterbro - positivt! Og ikke noget der med fordel bør italesættes problematiserende. Det er bla forudsætningen for et på enhver måde langsigtet engagement i lokalområdet, for gode naborelationer, og for en aktiv indsats for at udvikle det sted og det kvarter, man bor i.

Derfor vil jeg vende bøtten på hovedet, og fremfor at afvise de lokale beboeres kritiske røster som NIMBY, efterlyse en mere udvidet dialog med beboere - med flere - på indre Vesterbro om løsningen på fixerums problematikken.

Se i øvrigt mit høringssvar på Bliv Hørt.