Læsetid: 5 min.

Flere forskere forlader Aarhus Universitet i protest

Flere af kritikerne af fusionerne på Aarhus Universitet (AU) har i protest taget deres afsked, og et helt forskningscenter er flyttet til Aalborg Universitet. De opfatter fusionerne som skadelige for fagligheden, men dén kritik er ilde hørt på AU
Flere af kritikerne af fusionerne på Aarhus Universitet (AU) har i protest taget deres afsked, og et helt forskningscenter er flyttet til Aalborg Universitet. De opfatter fusionerne som skadelige for fagligheden, men dén kritik er ilde hørt på AU
29. februar 2012

Håndteringen af fusionerne på Aarhus Universitet har fået flere forskere til at tage deres gode tøj og gå. Fælles for dem er, at de ser konsekvenserne af sammenlægningen af ni fakulteter til fire og 55 institutter til 26 som direkte skadelige for fagligheden. Processen har på forhånd været bestemt af ledelsen og har mere drejet sig om at strømline universitetet organisatorisk end om at fremme fagene, lyder kritikken.

Forskningsprogrammet for Medier og IT er blandt dem, som AU’s ledelse ikke har lyttet til, og som nu er ved at flytte til Aalborg Universitet København.

Centrets 17 forskere fik i 2009 besked på, at de skulle sammenlægges med et it-fagmiljø på AU, og derfor skulle flytte fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) i København til Aarhus. Problemet var ifølge forskningsleder Birgitte Holm Sørensen, at centret primært arbejder med it i forhold til læring og didaktik, som er DPU’s kernekompetencer.

»Der var for os at se ingen faglig begrundelse for, at vi skulle flytte til AU. Vi fik indtryk af, at det handlede mest om organisation og struktur. Man skulle have institutstørrelserne til at passe, men de faglige argumenter talte ikke,« siger Birgitte Holm Sørensen.

AU ændrede kurs undervejs og ville kun flytte halvdelen af forskergruppen til Aarhus

»Det ville smadre et meget velfungerende miljø, som vi har brugt mange år på at opbygge,« forklarer Birgitte Holm Sørensen. Men på Aalborg Universitet (AAU) var de mere lydhøre. Her havde de lagt mærke til DPU-forskernes præstationer, og AAU gav dem sidste år et tilbud om at flytte over til deres afdeling i København. Reaktionen fra AU har været tavshed.

»Med vores valg af AAU har vi fået et universitet, der giver plads til nye initiativer og lægger vægt på faglighed. Et ledelsesmæssigt fokus på struktur og topdown-processer, kontrol og detailstyring giver giver ikke plads til, at forskere kan udfolde sig og tænke nyt,« siger Birgitte Holm Sørensen.

For besværlig

Dagen før Aarhus Universitet i marts sidste år offentliggjorde, at Danmarks Miljøundersøgelse (DMU) skulle splittes op, skrev direktøren gennem 22 år, Henrik Sandbech, til sine medarbejdere, at han havde valgt at fratræde, og at han var kritisk over for den nye struktur. Ledelsen på Aarhus Universitet løb fra den aftale, man havde lavet med DMU, da de lavede fusionen i 2007, mente han.

DMU’s forskere blev lagt ind under to nye institutter på Det Naturvidenskabelige Fakultet, mens myndighedsbetjeningen skulle ske på et nyt Nationalt Center for Miljø og Energi. Men det ville svække rådgivningen af ministerierne, og dermed også Danmarks natur og miljø, mente Henrik Sandbech. Derfor havde han i ledelsen længe kritiseret planer om opsplitning på de interne linjer.

Da den nye struktur lå fast, blev der ikke plads til den gamle direktør.

»Jeg blev truet med fyring, og jeg blev ikke tilbudt noget tilsvarende. Så valgte jeg at lave en aftale om frivillig fratræden,« siger Henrik Sandbech.

Tre måneder senere, i juni 2011, blev hans sekretariatschef fyret uden at blive tilbudt en stilling på tilsvarende niveau. Også han havde internt på universitetet været kritisk over for opsplitningen og organiseringen af administrationen og i særdeleshed den måde, hvorpå det hele skulle laves om på én gang på Aarhus Universitet.

»Vi var for besværlige, tror jeg. Vi sagde, hvad vi mente, og det er ikke rart på Aarhus Universitet,« siger Henrik Sandbech.

Svært at styre

Lars Qvortrup, der er tidligere dekan for Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU), valgte sidste efterår at starte som professor på Aalborg Universitet for at undgå at sidde som en frustreret medarbejder på Aarhus Universitet.

»Hele den identitet, vi havde bygget op herhjemme og i udlandet under brandet ’DPU’, er nu slettet, fordi navnet ikke længere findes,« siger Lars Qvortrup, der havde en kontrakt på fem år med tre års forlængelse til at skabe en stærk profil for DPU. Men efter tre år på posten blev det projekt nulstillet fra den ene dag til den anden, forklarer han: »Det har ikke været en proces, hvor der blev lyttet til de faglige argumenter. Det er rigtigt, at der er blevet holdt mange møder, men når man ser tilbage på processen er det tankevækkende, at de fire ’familier’, som møderne lige fra første dag blev holdt i, fuldstændig svarer til den struktur, der er blevet resultatet i dag.«

De fire nye kæmpefakulteter på AU betyder efter Qvortrups mening en svækkelse af de mere specialiserede og professionsorienterede områder f.eks. pædagogik, teologi, handelsuddannelser, miljø- og jordbrug. Alle på nær teologi var nye områder på universitetet, da de blev fusioneret ind i AU i 2007. Derfor endte AU med ni fakulteter.

»Det virkede, som om det var svært for ledelsen at styre et universitetet med så mange fakulteter, fordi det var svært at skabe konsensus i ledelsen. Og hvis man ser universitetet som en slags virksomhed, der skal bevæge sig i den retning som business-planen angiver, så er det sikkert også rigtigt, men jeg er bare ikke enig i den filosofi. Nogle af de mest fremragende universiteter i verden er præget af mange og relativt selvstændige skoler eller fakulteter,« siger Lars Qvortrup.

Argumentet for den faglige udviklingsproces på AU har været, at tværfaglighed er godt, og den styrkes bedst ved at nedbryde faggrænserne. Men der er et utal af fagligheder på spil på universitetet, og det er vigtigt med relativ autonomi, mener Lars Qvortrup:

»Al tværfaglighed forudsætter stærke faglige miljøer, og det er ikke særligt produktivt for et levende universitet, hvis de bliver svækket. Det reducerer den gennemslagskraft, man har udadtil, og tværfagligheden kan blive en tynd kop te.«

Bedst for helheden

Rektor på Aarhus Universitet Lauritz B. Holm-Nielsen kender ikke den konkrete beslutningsproces vedrørende Birgitte Holm Sørensens forskningsgruppe, men kalder det normalt, at nogle forskere flytter til andre universiteter.

Han forsikrer, at der ikke har været besluttet noget på forhånd. Tværtimod blev universitetet for to år siden kritiseret for, at der ikke var en masterplan, siger han. Derfor er der blevet lyttet - også til Qvortrup og Sandbech, der begge sad i ledelsen efter fusionerne i 2007.

»Men på det tidspunkt var vi 13 mennesker i ledelsen, og 13 individualister kan i sagens natur ikke blive enige om alting,« siger Lauritz B. Holm-Nielsen.

»Det er en ledelsesopgave at træffe en beslutning, som for helheden er den bedste. Det vedkender jeg, at sådan er det,« siger han.

Lauritz B. Holm-Nielsen kan ikke forholde sig til, om man har løbet fra en aftale om at bevare DMU som en samlet enhed. Men generelt om fusionerne siger han: »Fusionen blev gennemført 1. januar 2007. Sidste år blev der så gennemført en ny institutstruktur efter en grundig høring blandt medarbejderne. Hvis man siger, at alle enheder skal være til evig tid, som de var, hvorfor skulle man så fusionere?«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

'Sidste år blev der så gennemført en ny institutstruktur efter en grundig høring blandt medarbejderne.'
Rektor fremturer i sin arrogance trods massiv dokumentation af det modsatte: se fx hvordan Idræt blev flyttet til et ikke ønsket fakultet uden at blive hørt: Dekanens henrivende begrundelse:
'Dekan for Health Allan Flyvbjerg understreger, at han og resten af universitetsledelsen meget gerne ville have inddraget Institut for Idræt noget før.
– Men rammen for hele processen var, at vi nu skulle have en periode med tre måneders arbejdsro, så vi kunne træffe de rigtige beslutninger. Det betød selvfølgelig mindre offentlighed, siger han.'
Altså for at træffe den rigtige beslutning, inddrog man ikke det involverede institut - og traf den forkerte!
http://www.au.dk/univers/nyhed/artikel/faglig-flytning-er-en-stor-overra...

Qvortrup sætter fingeren helt præcist på universitetets væsentligste succes: de relativt selvstændige institutter, der dækker mangfoldigheden indenfor et lokalefællesskab, den lette oprettelse af lærestole, når et speciale manifesterer sig etc.

Dejligt at se at nogle akademikerne stemmer med fødderne og søger nye græsgange i stedet for at finde sig i det ekstrem dårlige lederskab på AU.

Niklas Monrad

Citat fra ovenstående link

Der er ca. 6.000 forskere ansat på Aarhus Universitet. Der er ikke noget, der tyder på, at afgangen af forskere fra Aarhus Universitet er anderledes nu end tidligere, og at dømme ud fra ansøgertal til forskerstillinger er interessen for at arbejde på Aarhus Universitet den samme. At tale om forskerflugt er derfor skudt over målet.