Nyhed
Læsetid: 3 min.

Forsigtigt reformudspil øger chancen for skoleaftale

Med nye udmeldinger til en kommende skolereform præsenterer regeringen ikke de store nye visioner for fremtidens skolepolitik, vurderer eksperter. Men en mindre konfrontatorisk linje kan øge chancen for en konstruktiv folkeskoledebat
Det nye udspil til skolereform har ikke store og anderledes visioner for skolepolitikken, men flere aktører øjner til gengæld nye toner for samarbejdet med politikerene. Her elever fra 9.klasse på Ingrid Jespersens Gymnasieskole på Østerbro i København.

Det nye udspil til skolereform har ikke store og anderledes visioner for skolepolitikken, men flere aktører øjner til gengæld nye toner for samarbejdet med politikerene. Her elever fra 9.klasse på Ingrid Jespersens Gymnasieskole på Østerbro i København.

Sofie Amalie Klougart

Indland
17. februar 2012

Undervisningsminister Christine Antorinis (S) første udmeldinger om planerne for en ny reform af folkeskolen er mere forsigtige og åbne, end de er visionære og konkrete. Og det kan vise sig at være en klog prioritering, lyder meldingen fra en række eksperter, Information har talt med.

Helt konkret har Christine Antorini formuleret en enkelt målsætning for den skolereform, som regeringen til sommer konkret vil fremlægge: Alle børn i folkeskolen skal blive målbart bedre i fagene i dansk og matematik.

»Man skræmmer i hvert fald ikke nogle parter væk fra forhandlinger om en skolereform med de her meldinger,« siger Jens Rasmussen, professor ved Center for Grundskoleforskning på Aarhus Universitet.

Han understreger, at han grundlæggende er positiv over for ideen om at styrke fagligheden i folkeskolens to kernefag.

»Men der er ikke nødvendigvis så meget nyt i det, undervisningsministeren præsenterer. Der går en lige linje fra Bertel Haarders (tidligere V-undervisningsminister, red.) filosofi om, at dansk er grundlaget for al læring og til de her udmeldinger om dansk som satsningsområde. Og det er den samme melodi, man hører i stort set alle lande,« siger Jens Rasmussen.

Samme vurdering har Karen Borgnakke, professor på Afdelingen for Pædagogik ved Københavns Universitet:

»Bare at sige, at man vil styrke dansk og matematik — det er lige før, at det er en gratis omgang. For det kan alle tilslutte sig.«

Oplæg til samarbejde

Til gengæld vurderer begge professorer, at de ukontroversielle meldinger kan danne rammen for en oprigtig og bred debat om en kommende skolereform.

»Med meldinger som det her udelukker man ingen på forhånd, og man kan nu indlede en åben dialog med både politiske partier, lærere og eksperter. Men når man senere i forløbet bliver mere konkret, skal der nok opstå en masse spændinger på det her område, som altid,« siger Jens Rasmussen.

Ifølge ham er meldingen et eksempel på, at SRSF varsler en anden linje i arbejdet med en skolereform, end det var tilfældet for den forrige regering.

»VK-regeringens ofte klare og konkrete krav gjorde, at der hurtigt skabtes en konflikt mellem parterne. Regeringen inviterer nu til, at parterne kan være med til at lægge indhold i, hvad de forstår ved et fagligt løft,« siger Jens Rasmussen.

Den udvikling hilser formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, velkommen. Han kan heller ikke se de afgørende anderledes visioner for skolepolitikken i regeringens udmeldinger, men øjner til gengæld nye toner for samarbejde — bl.a. via det såkaldte partnerskab om folkeskolen, hvor undervisningsministeren vil samle både lærere, elever, eksperter og erhvervsliv til diskussion.

»Og så kan vi forhåbentlig komme til at diskutere noget af det, der virkelig betyder noget — så som hvad vi overhovedet forstår ved faglighed, og hvordan vi løfter den. Og så kan vi forhåbentlig få gjort op med faglighed som et begreb, der kun kan måles i PISA-test.«

Under den tidligere regering var debatten om en folkeskolereform ofte et konfliktfyldt emne — hvilket et åbent skænderi mellem daværende undervisningsminister Tina Nedergaard (V) og Anders Bondo Christensen i direkte tv i forbindelse med reformforhandlinger var et tydeligt eksempel på.

Anders Bondo Christensen tror på, at partnerskabet om folkeskolen vil gøre op med den — ifølge ham selv — konfrontatoriske linje i folkeskoledebatten.

»Det er et kulturskifte. Det partnerskab Lars Løkke Rasmussen (V) inviterede til, var allerede låst fast på, at målet var at nå Top 5 i PISA-regi på en række forskellige områder. Det var ikke et reelt samarbejde, og det har jeg en klar forventning om, at vi vil få nu.«

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Mere tid til dansk og matematik - betyder det at timetallet bliver som tidligere, hvor fagene her havde flere timer til rådighed. Når timetallet beskæres så er det vel en naturlig udviklingen at der ikke læres så meget i Folkeskolen i disse fag som tidligere.

PS: Dog bør der huskes at mange, mange gik også ud af den sorte skole uden at kunne læse mv. Dengang var der bare flere job til disse folk. Jeg var selv en af dem der ikke kunne læse og stave , da jeg forlod skole efter 7 klasse, men heldigvis løb jeg ind i en arbejdsgiver , der hjalp mid til at få specialundervisning, så jeg kunne tage en HF og senere ind på KU.