Nyhed
Læsetid: 3 min.

Friis Bach: ’Vi åbner processen’

Udviklingsminister Christian Friis Bachs (R) nye lovforslag om udviklingsbistanden skal bl.a. skabe mere folkelig forankring om bistanden gennem åbenhed. Men åbenheden er ikke særlig godt sikret, siger eksperter
Indland
17. februar 2012

»Jeg tror, at Christian Friis Bach har en oprigtig intention om at ville skabe mere åbenhed og mere debat, men jeg synes ikke, at det foreliggende forslag peger særlig godt i den retning.«

Sådan siger Lars Engberg-Pedersen, seniorforsker på Dansk Institut for Internationalt Samarbejde (DIIS) om det forslag til en ny lov om dansk udviklingssamarbejde, hvis høringsfrist udløb i går.

Lovudkastet er fra flere sider blevet kritiseret for, at den centraliserer magten omkring ministeren, og at den ikke sætter klare rammer for, hvordan det skal sikre åbenhed omkring beslutningsprocesserne i forbindelse med udarbejdelsen af udviklingsbistand. Det fremgår ellers af ministerens bemærkninger til forslaget, at det skal »skabe større åbenhed i forvaltningen af udviklingsbistanden« for at fremme den folkelige forankring.

Men i lovforslagets paragraf om åbenhed står der blot: »Det påhviler udviklingsministeren at sikre åbenhed i forvaltningen af udviklingsbistanden« og »Udviklingsministeren kan fastsætte nærmere regler herfor.«

»Det er for upræcist,«, siger Lars Engberg-Pedersen, »og det skaber på en måde plads til, at udviklingsministeren og -ministeriet kan gøre, hvad de vil, uden man kan holde dem op på noget i forhold til lovforslaget.«

Christian Friis Bach fastholder, at en stor del af formålet med den nye lov netop er at binde ministeren op på et ansvar for åbenhed.

»Vi skriver ind i loven, at det er ministerens ansvar at sørge for åbenhed i forvaltningen af udviklingsbistanden, og helt konkret vil den udmøntning, vi laver, blive sådan, at projekter og programmer vil blive lagt åbent frem helt fra starten, så alle kan kigge os i kortene, kritisere os og komme med ideer og inspiration, så på den måde bliver det meget mere åbent, og det er ministerens ansvar at opretholde det,« siger ministeren til Information.

Tilbage til folkelig bistand

I går beskrev Information, hvordan det danske udviklingssamarbejde har udviklet sig fra at været et bredt folkeligt forankret projekt i høj grad at være et strømlinet professionelt foretagende. En del af det nye lovforslag går på, at Ulandsstyrelsen og Ulandsrådet skal nedlægges til fordel for et Udenrigspolitisk Forum, og det er af mange blevet kritiseret for at gøre arbejdet med ulandsbistand mindre folkelig. Men ifølge udviklingsministeren, handler det ikke om at gøre ulandsbistanden fuldt professionaliseret.

»Nej, det gør det sådan set ikke. Det handler om at få skabt et bredere engagement omkring udviklingsbistanden. Det er min klare opfattelse, at det her styrker den brede folkelighed, og at det vil styrke inddragelse af alle aktørerne i den danske udviklingspolitik,« siger han.

En stor del af problematikken omkring den folkelige forankring i udviklingssamarbejdet handler nemlig også om, at den danske befolkning er blevet mere distancerede til emnet.

Ifølge Lars Engberg-Pedersen skyldes det i høj grad, at Ulandsstyrelsen de seneste 20 år ikke har magtet at skabe åbenhed og offentlig debat omkring beslutningsprocesserne, og det er et problem, for den manglende åbenhed betyder, at folk ikke længere føler det samme ejerskab til ulandsstøtten, og kun hører om Styrelsens arbejde, når det går galt, så mister vi også tiltroen til, hvor meget det egentlig gavner.

»Vi har de her undersøgelser, der viser, at mange mener, at udviklingsbistanden hjælper, mens mange andre mener, at det hele ender i korruption og offentlig administration. Folk vil gerne fortsætte støtten af et godt hjerte, men de har ikke meget tillid til det, for de er ikke informerede om, hvad der foregår, og de føler ikke, de har indflydelse på tingene,« siger han.

Udviklingsministeren mener også, at den lukkede proces i Ulandsstyrelsen i mange år har været ødelæggende for det folkelige engagement. Behandlingsprocessen i Ulandsstyrelsen har været lukket for offentligheden, som først har fået indblik i sagen, når ministeren har godkendt den. Ifølge ham skal det nye lovforslag igen sætte gang i det offentlige engagement.

»Det bliver jo sådan, at vi åbner hele processen omkring alle projekter og programmer lige fra de bliver udviklet, til de ender i folketinget, vil være underlagt en betydelig mere åben proces. Så hvis man interesser sig levende for landbrugsudvikling i Tanzania eller sikkerhedssituationen i Somalia, eller hvor der kommer nye projekter og programmer, så kan man lige fra starten være med til at påvirke, give sin holdning til kende og komme med ideer og inspiration,« siger han.

Christian Friis Bach fremhæver, at udkastet til den nye lovgivning kun er et udkast, og at regeringen vil tage højde for de høringssvar, de har fået, inden der kommer et nyt udkast.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her