Læsetid: 1 min.

Hækkerups reform møder modstand i egne rækker

Forsvarsminister Nick Hækkerups (S) har svært ved at få sine embedsmænd til at anbefale den sammenlægning af forsvarsledelsen og ministeriet, som ministeren har bebudet. Skandalen om de irakiske fangetal kan vende stemningen, vurderer eksperter
Forsvarsminister Nick Hækkerups (S) har svært ved at få sine embedsmænd til at anbefale  den sammenlægning af forsvarsledelsen og ministeriet, som ministeren har bebudet. Skandalen om de irakiske fangetal kan vende stemningen, vurderer eksperter
10. februar 2012

Forsvarsminister Nick Hækkerups plan om at lægge forsvarsledelsen ind under Forsvarsministeriet møder modstand i den arbejdsgruppe, ministeren selv har nedsat til at forberede sammenlægningen. Det erfarer Information.

Arbejdsgruppen, der forbereder »moderniseringen af forsvarets ledelse«, som det hedder, skal aflevere sin betænkning til marts. Men ifølge Informations oplysninger står det allerede nu klart, at der ikke bliver tale om en anbefaling af en sammenlægning. Som det ser ud nu, kan arbejdsgruppen hverken se store økonomiske, politiske eller praktiske fordele ved en sammenlægning.

Professor ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet Mikkel Vedby vurderer, at arbejdsgruppens manglende støtte til en sammenlægning kan volde Hækkerup problemer.

»Jeg har meget svært ved at forestille mig, at ministeren kan gå imod sin egen arbejdsgruppe. Men det jo i sidste ende et politisk valg,« siger han.

’Meget belejligt’

Sagen om forsvarsledelsens angivelige fifleri med opgørelserne over antallet af irakiske fanger er ifølge politolog fra Center for War Studies på Syddansk Universitet Jens Ringsmose en uventet håndsrækning til ministeren.

»Sagen kommer meget belejligt. Det er præcis sådan en sag, ministeren har brug for for at få den kontroversielle sammenlægning af Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriet til at glide ned,« siger han.

Heri er Mikkel Vedby enig.

»Det bliver klart lettere for ministeren at få gennemført en sammenlægning. Sagen viser jo — ligesom Jægerbogs-sagen — at der er et klokkeklart behov for at for større sammenhæng mellem det politiske og det militære niveau,« siger han.

Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra Forsvarsministeriets departementschef, Lars Findsen, der er ansvarlig for arbejdet med at modernisere forsvaret.

Torsdag sagde Nick Hækkerup til Information, at sagen om de fejlagtige fangetal netop viser, at der behov for at »samle kompetencerne i Forsvarskommandoen og departementet, så vi forhåbentligt kan undgå noget lignende i fremtiden.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Fifleri med opgørelserne over antallet af irakiske fanger. Meget belejligt.
Hvis man ser bort fra de menneskelige omkostninger, så har krigene i Irak, Afghanistan og Libyen ganske givet betydet en militær modernisering af de danske våbenarter – luftvåbenet her eksempelvis lært at tælle både træffere og fejltræffere – fejltræfferne betød at man løb tør for missiler allerede efter et par ugers bombardementer af millionbyen Tripoli og andre Libyske storbyer.
Hærledelsen kunne heller ikke organisere en optælling af tilfangetagne og så var der de generaler der sendte soldaterne af sted uden baronetter og som nævnt ikke kunne beregne træffere og fejltræffere. Men der var så sandelig også de folketingspolitikere, der sendte soldaterne af sted uden bombesikrede køretøjer og uden faciliteter eller realistiske forskrifter for tilfangetagne fjender. En soldat fortæller at han ville tilse en indleveret fange dagen der på, men at han blev mødt af tre tilbagelænede irakiske politisoldater, der ikke kunne huske noget om nogen indleverede fanger.
Hærledelsen sked højt og flot på demokratiet og demokratiet strikes back, men demokratiet må ikke overse de brodne kar i egne rækker. Det er vel læren fra anden verdenskrig. Retsopgøret skal helt til tops, hvis vi danskere skal afkaste os den af Anders Fogh Rasmussen påduttede småstatsmentalitet.

Departementchefen (Lars Findsen, tidligere PET-chef) spøger med hensyn til modstanden imod en ellers fornuftig oprydning til fordel for Forsvarets generelle omdømme i sammenhængen. Måske Regeringen ikke er opgaven voksen. Og vælger at lade nåde gå for ret. Spændende, ikke sandt?...

Med venlig hilsen

Hvorfor? Fordi Departementschefen i Forsvarsministeriet er en integral del af miséren under den forrige regering. Hans mellemværende med offentligheden fremstår fortsat uafklaret...

Med venlig hilsen

Ikke mere centralisering tak. Forsvaret skal være nogen, man kan pege på og drage til ansvar. Vi er en krigsførende nation og vil nok fortsat være det. Alt i ministerierne handler om ministeren og ministerens ansvar og politiske undvigemanøvre. Det er noget skidt fra et militært synspunkt og fra et demokratisk synspunkt.

Lars R. Hansen

Forsvarets ledelse bliver næppe mindre politisk agerende med en pentagonmodel - tværtimod vil jeg mene. Chefer og stabsofficerer ville i endnu højere grad blive politiske dyr, når de underlægges departementet og dets politiske djøfkultur - det vil forringe ministerens militærfaglige rådgivning, men forbedre ministerens muligheder for at få de råd denne politisk ønsker om militærfaglige emner - det skal nok gå galt.

Nuvel - hvordan en sammenlægning af Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriet skulle forhindre man i Hærens Operative Kommando brugte det mindre tal for tilbageholdte (altså det hvor kun engentlig tilbageholdte medregnes) henstår noget uklart - ligeså at det skulle kunne forhindre jægerbogssagen e.l. sager - det vil det selvsagt ikke kunne.

Som en klog og erfaren tysk general engang har bemærket om stabe - så vil for stor en stab med for få reelle opgaver altid rode sig ud i alverdens selvskabte ulykker - så halvere FKO i stedet for at sammenlæg det med FMN ville være en bedre ide.

Kan det ikke være anderledes - så sammenlæg bare FKO med FMN, men halvere så dem begge - de sparede løntunge årsværk kunne nok finde bedre anvendelse i få tilbageværende operative enheder i forsvaret.

Jamen, så lad os ta' den i langsom gengivelse: Lars Findsen, som angiveligt står for oprydningen, blev indhentet under Fogh-regimet til departementet. Og er af flere grunde måske slet ikke den rigtige mand for nuværende Forsvarsminister Nich Hækkerup, når det drejer sig om en oprydning med hensyn til, at få relationen imellem Forsvarskommandoen og ministeriet bragt i overensstemmelse med de forventninger som både Folketinget som offentligheden kan kræve som naturligt minimum.

Dels er Departementschefen smøret ind i forhenværende forsvarsminister Søren Gade's misinformationer til Folketinget. Og dels er der den generelle betragtning, som offentligheden kun kan være utilfreds med karaktekteren af, at de hemmelige tjenesters forhold til samme offentlighed overhovedet ikke stemmer overens med hensynet til absolut åbenhed. Tværtimod. Der er snarere tale om en diskrepans, som netop stiller åbenheden stolen for døren. Og foretrækker hemmelighed og skygge.

Der kan med andre ord stilles spørgsmål ved, om departementschefen overhovedet har haft styr over - eller har styr over, hvorvidt kravene til åbenhed kolliderer med klassifikationsparatheden til at forbigå offentlighedens perspektiver for en fornuftig omgang med såvel krigsindsatsen som den aktive udenrigspolitik. At hævde at man kan slå om sådan bare lige forekommer mildelst talt utroværdigt.

Såfremt en omorganisering af arbejdsgangene imellem Forsvarsministeriet og Forsvarsledelsen skal kunne tilfredsstille en dansk offentlighed, må Nick Hækkerup naturligvis indtænke den skepsis, som de gældende forhold har afstedkommet, især centreret omkring departementchefens rolle. Hvorvidt en oprydning indbefatter aktuelle indsatser må der være tale om rene forsvarsanliggender, men det er vel heller ikke her problematikken er opstået.

Dén er blevet til, fordi kommunikationen imellem forsvar og ministerium, men så sandelig også offentligheden foreløbigt ikke fungerer, som den skal. Nich Hækkerup har derfor en opgave, som kræver, at han er i stand til at hindre, at offentlighedens perspektiver ikke tilsidesættes. Sådan som det er sket med misinformationen af Folketinget. Man kan med andre ord sige, at der ikke ér noget alternativ, som blot vil fortsætte 'business as usual'. Eller populæt sagt: dén går ikke, Grønberg...

Med venlig hilsen

Dorte Sørensen

Er det nedsatte udvalg kun befolket med embedsmænd fra Forsvarskomandoen og fra Forsvarsministeriet?
Her ville uvillige "øjne" sikret have kunne hjælpe., men nok også på disse kredse virke provokerende.
Der trænger til en oprydning i Forsvarestop, som politikerne må stå til mål for. Her virker Hækkerups forslag som et godt alternativ - fx. Hækkerups måde at alle skal kunne have mulighed for at søge en toppost til Forsvaretsledelse i stedet for at skulle udpeges efter de gamle metoder kan skabe frisk luft og bedre mulighed for at den mest egnede får posten mv.

Jeg kender ikke sammensætningen af arbejdsgruppen men hvis der miltærfolk involveret kan man da ikke have tillid til dens resultat. De senere års manipulationer og løgne giver mig kvalme. Det er disse inkompetente officerer som skal tage hånd om de soldater vi sender i krig.

”Når en fisk rådner, begynder forrådnelsen i hovedet. Så hvis man skal tale om råddenskab i forsvarets øverste ledelse, kan man starte i Folketinget, for hvad fanden havde man tænkt sig?! Politikerne sender folk til Irak uden at give dem et klart mandat om, hvad man skal gøre med fanger, og hvordan man skal registrere dem,” udtaler panserobersten og forfatteren Lars R. Møller.

Ja, kom bare frem i lyset...

Bent Fabricius, formand for Hovedorganisationen af Officerer i Danmark, HOD: "Forsvarskommandoens opgave er at føre krig på den bedste og mest effektive måde."

Tænk jeg troede at det var FORSVARSkommandoens opgave at sikre nationens grænser og forsvare landet mod evt. aggression - ikke selv at være udøver af aggression....

Problemet er jo at man ikke kan stole på karriereivrige levebrødsofficerer - men vi kan jo bevissligt heller ikke stole på de ditto politikere.
Er der så belæg for at vi kan stole på en kombination af disse to størrelser? Næppe..

Som det er anført i en kommentar, så er det særdeles vanskeligt at se hvordan den militære del af topledelsen i en fremtidig sammenlagt FKO og FMN skal kunne servicere det politiske system med uafhængig kvalificeret rådgivning og anbefalinger, når de ikke længere er en selvstændig myndighed.

I stedet vil man kunne frygte en mellemting mellem en bugtalerkonkurrence og "Yes minister".

De senere års "skandaler" i forsvaret har alle været resultatet af politisk påvirkning. Dr. Strangelove-typen og lign. "autonome" personligheder bliver ikke officerer på topniveau i danmark. Det er udvælgelsesprocessen og konkurrencen alt for grundig/hård til.

Dorte Sørensen

Rasmus Knus
Med en samlet topledelse ville det måske blive mere gennemsigtigt. Den med at spille den ene top ledelse ud mod den anden kan hindres. Ligeledes er beslutningerne politiske så hvorfor ikke lade Forsvarsministeriet sidde alene med ansvaret.
Løsningen har ikke været prøvet så hvorfor ikke prøve - det kan ikke blive værre end det "cirkus" det har været under OVK s ansvar.