Læsetid: 2 min.

Høringsparter advarer: Risiko for misbrug af sundhedsoplysninger

Myndigheder og organisationer er stærkt bekymrede over, at kommuner og regioner nu får adgang til personfølsomme oplysninger om borgernes sundhedstilstand. Cirkulære fra Sundhedsministeriet kan føre til ulovlig praksis og bør trækkes tilbage, lyder det
Hvis ikke det er til gavn for den enkelte patient, bør man ikke udveksle personfølsomme data, mener Lægeforeningen.  Arkiv

Hvis ikke det er til gavn for den enkelte patient, bør man ikke udveksle personfølsomme data, mener Lægeforeningen. Arkiv

Sofie Amalie Klougart

Indland
21. februar 2012

Mens et næsten enigt Folketing mener, at kommuner og regioner skal have adgang til personfølsomme sundhedsoplysninger om borgerne, uden at det fremmer behandlingen af den enkelte borger, advarer myndigheder og organisationer kraftigt imod tiltaget.

Som tidligere beskrevet i Information har Sundhedsministeriet netop haft et udkast til et cirkulære i høring, der skal muliggøre den udvidede adgang til sundhedsoplysningerne. Etisk Råd har enstemmigt kritiseret bestemmelserne i cirkulæret, og nu bakker flere andre høringsparter op om kritikken.

Hvis cirkulæret gennemføres i sin nuværende form, vil det efter indhentet tilladelse fra Sundhedsministeriet være muligt for ansatte i kommuner og regioner at få adgang til sundhedsoplysninger f.eks. om alle landets borgere, der lider af depression.

De nye regler vil øge risikoen for misbrug, mener Lægeforeningen, der i sit høringssvar peger på, at de personfølsomme oplysninger om patienter kun bør udveksles, hvis det er nødvendigt i forbindelse med behandling. Og det er netop ikke behandling af den enkelte borger, som Sundhedsministeriets cirkulære lægger op til, men »tilrettelæggelse og planlægning« af den sundhedsfaglige indsats.

»Så længe der ikke er en faglig grund til at udveksle personfølsomme data for den enkelte patient, kan jeg ikke se, hvorfor den mulighed skal indgå i de nye regler,« udtaler formand for Lægeforeningen Mads Koch Hansen.

Lovstridigt

Også Stig Langvad, formand for Danske Handicaporganisationer, mener, det er vigtigt at sikre »absolut anonymitet, således at den enkelte borger ikke kan identificeres i det statistiske materiale.«

Datatilsynet har i et tresiders høringssvar peget på flere svagheder i det udsendte udkast til cirkulæret. Tilsynet er bl.a. utilfreds med, at det ikke klart fremgår hvilke offentlige registre, der er tale om.

»Er registrene anmeldt til datatilsynet? Hvem er data-ansvarlig for de enkelte registre,« spørger tilsynet.

Ifølge udkastet til cirkulæret vil Sundhedsministeriet foretage en regelmæssig stikprøvekontrol af, om regionsråd og kommunalbestyrelser, som har fået tilladelse fra Sundhedsministeriet til at indhente oplysninger, også behandler disse i overensstemmelse med tilladelsen. Men hvis det betyder, at de personoplysninger, som Sundhedsministeriet på denne måde kommer i besiddelse af, vil indgå i ministeriets administrative sagsbehandling, så vil det ifølge Datatilsynet »umiddelbart være i strid med persondata-loven«. Derfor anmoder Datatilsynet om, at Sundhedsministeriet forholder sig til tilsynets kritik og kommer med en tilbagemelding »evt. vedlagt et nyt udkast til bekendtgørelse«.

Også Forbrugerrådet er kritisk og skriver, at udkastet strider mod et nyligt fremsat forslag fra EU-Kommissionen om en reform af databeskyttelsesregler. Derfor opfordrer Forbrugerrådet Sundhedsministeriet til at trække cirkulæret tilbage.

’En glidebane’

Som det eneste parti i Folketinget er Enhedslisten modstander af det nye tiltag.

»Man har bevæget sig ud på en glidebane,« siger gruppeformand Per Clausen. »Kun det sundhedspersonale, der har brug for det i den direkte behandling af patienterne, bør have adgang til den slags oplysninger — og det bør kun ske, når patienterne selv har givet samtykke til, at oplysningerne bliver delt.« Det var i går ikke muligt for Information at få en kommentar fra sundhedsminister Pia Olsen Dyhr (SF), men SF’s sundhedsordfører, Jonas Dahl, udtaler:

»Vi vil selvfølgelig gå høringssvarene igennem og vurdere, om der er baggrund for ændringer.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Marianne Rasmussen

Glidebaner løber meget let løbsk.

Jo flere sådanne oplysninger deles med, desto større er chancen for misbrug.

Griske personer kan fristes til at videresælge den slags oplysninger til interessegrupper, som lovgivningen har til hensigt at beskytte mennesker imod

Lise Lotte Rahbek

Der er forskel på informationer,
der er "behov for at vide",
og informationer, det "det kunne være bekvemt at kende". (I et forsøg på at oversætte det engelske "need to know" fra "nive to know".

Jeg forstor ikke af artiklen - hvorfor var det , regioners og kommunernes ansatte skal gives adgang til personlige sygejournaler på borgerne???

Jeg har selv været vidne til fejlforsendeler med personfølsomme oplysninger, som er sendt helt galt afsted fra kommunerne og har cirkuleret helt umotiveret blandt mennesker, som overhovedet ikke havde ret til den indsigt.

Hvad er formålet med denne nye åbing for misbrug af borgeres personlige oplysninger?

Heidi Christensen

Det er helt klart en glide bane mod dårligere retssikkerhed for borgerne, allerede i dag har kommunerne feks meget svært ved at skelne mellem deres egen kassebeholdning og borgernes retssikkerhed..

Kan godt forestille mig nogen skrankepaver der vil kunne se uanede muligheder for at få læst lidt op på div borgere der kommer til kommunen omkring hjælp ..

retssikkerhed i sær for de syge er snart en sagablot i det her land...