Læsetid 4 min.

Internettet skubber til en fælles europæisk offentlighed

Weekendens demonstration mod ACTA var den seneste i en lang række store protester, der har fundet sted over hele Europa. Det kan blive starten på en fælles europæisk offentlighed, vurderer flere iagttagere
ACTA-demonstrationerne mobiliseres i en rasende fart og får massiv opbakning, da nyheden omkring dem spredes hurtigt på tværs af landegrænser via de sociale medier. Ulempen er, at folk kun får overfladiske informationer om problemstillingen, da de ikke længere opsøger informationer.

ACTA-demonstrationerne mobiliseres i en rasende fart og får massiv opbakning, da nyheden omkring dem spredes hurtigt på tværs af landegrænser via de sociale medier. Ulempen er, at folk kun får overfladiske informationer om problemstillingen, da de ikke længere opsøger informationer.

Tine Sletting
27. februar 2012

15.000 demonstrerede i München. 10.000 i Berlin. 4.000 i Sofia og 2.000 i Prag. Forrige weekend piblede vrede demonstranter frem over hele Europa. Deres krav er at stoppe ACTA, aftalen om antikopiering, og i weekenden nåede turen til København. Demonstrationerne mod ACTA har været Europa-omspændende og har ignoreret de nationale grænser. Frustrationen over aftalen deles på de sociale medier: tyskeren med franskmanden og danskeren med englænderen. ’Stop ACTA’ har knap 93.000 ’Synes godt om’-tilkendegivelser på Facebook. En interaktiv grafik viser, hvor demonstrationer mod ACTA over hele Europa finder sted.

Komplet decentraliseret

ACTA har sat gang i en international protestbølge, der interagerer på kryds og tværs af nationalstaterne. Hele Europa er blevet ACTA-aktivisternes legeplads.

»Det er første gang, vi har set internationale demonstrationer, der er blevet organiseret på tværs af grænser så hurtigt,« siger Markus Beckedal, der er en af Tysklands mest indflydelsesrige bloggere og informationsaktivister.

Han forklarer, at vi står over en generation, der ved hjælp af internettet er med til at sikre en ny europæisk offentlighed: »Internettet gør, at de unge kæmper sammen. Det, vi ser med ACTA-demonstrationerne, er komplet decentraliseret, der er ikke nogen infrastrukturer, som der var førhen,« siger han.

Det er Bjarki Valtysson enig i. Han er adjunkt ved IT-Universitetet i København og ser de omfattende europæiske demonstrationer ligesom den i København i weekenden som en del af en ny international tendens.

»Protesten mod ACTA er en respons på nogle internationale trends, som netværkssamfundet genererer. Internettet er internationalt, og ACTA er et internationalt udspil, så på den måde kan man snakke om en supranational offentlighed, der opererer både inden for nationalstaten, men også uden for den,« siger han.

Nemt at organisere sig

I Danmark er protesterne organiseret af Stop ACTA, der samler af en række organisationer, som er kritiske over for ACTA. Foreningen tæller bl.a. fagforbundet for it-professionelle PROSA, IT-Politisk Forening og den internetpolitiske tænketank Bitbureauet.

Formand for Stop ACTA Henrik Chulu siger, at det i dag er meget lettere at organisere aktivisme og demonstrationer på grund af internettets udbredelse.

»Hvis man har noget at samle sig om, er det meget nemt at gøre i dag over nettet med nogle simple værktøjer, som alle kan bruge. Twitter er en hurtig måde til at få spredt nyheder, og det er nemt og ligetil at oprette Facebook-events,« siger han.

Internettet har gjort det meget lettere for ham at være aktivist: »Det, der for 10-20 år siden ville være et kæmpe organisatorisk projekt, er i dag blevet gjort meget lettere ved hjælp af internettet. Det er nemmere at være aktivist i dag,« siger Henrik Chulu.

Bjarki Valtysson vurderer, at den følelsesladede debat om ACTA i højere grad skyldes, at EU-borgerne stejler over den udemokratiske proces, som de mener, ACTA er blevet til i.

»Man kan formode, at de fleste ikke har læst ACTA grundigt, men de føler sig snydt af processen. ACTA var en del af en meget skjult proces. Internettet er globalt og har givet os muligheden for at samle os på tværs af lande – og hvis folk føler sig behandlet forkert, skal de nok sørge for at finde sammen,« siger han.

Den måde, hvorpå europæerne kommunikerer med hinanden på, er interessant, fordi det skaber en fælles referenceramme. En sådan fælles europæisk offentlighed har tidligere været ikkeeksisterende, påpeger EU-forsker ved Aarhus Universitet Derek Beach, der mener, at det har demokratiske konsekvenser.

»Den europæiske offentlighed har kun eksisteret for eliten i kraft af organisationer og foreninger, der beskæftiger sig med tekniske, politiske emner, som offentligheden ikke har interesse i,« siger Derek Beach.

Udemokratisk internet

Han peger desuden på sprogbarrieren og manglen på en fælles, kritisk presse som årsager til, at Europa savner en fælles europæisk bevidsthed.

Men en fælles europæisk offentlighed er ikke nødvendigvis ensbetydende med et mere demokratisk Europa, mener Anders Colding-Jørgensen, der er internetpsykolog og tilknyttet Instituttet for Fremtidsforskning.

Det faktum, at debatten foregår på internettet, gør om muligt hele diskussionen mere udemokratisk. Det er ganske enkelt for nemt bare at taste ’Synes godt om’ på Facebook uden at handle. Og det er især de unge, der ikke længere aktivt søger informationer – de venter på at nyhederne finder dem, forklarer Anders Colding-Jørgensen og henviser til et citat fra en fokusgruppeundersøgelse i The New York Times i 2008, der satte disse ord på fænomenet: »If the news is that important it will find me.« (Hvis nyheden er vigtig, skal den nok finde mig, red.)

Vi deler informationer og artikler og ’Synes godt om’ på de sociale medier, og på den måde gør vi ikke noget aktivt for at få kendskab til nyheder og aktuelle problemstillinger. Problemet er bare, at vi sjældent sætter os ind i sagerne, før vi deler, og dermed bliver det kun de godt brandende nyheder, der vinder vores opmærksomhed.«

Anders Colding-Jørgensen mener netop, at sådan en sag som ACTA er godt brandet. Der er en skurk, og de gode er dem, der vil redde ytringsfriheden og demokratiet – og dermed også hele internettet.

»Men der er nok ikke ret mange, der har sat sig ind i det, inden de uden videre deler det med andre brugere på de sociale medier,« siger Anders Colding-Jørgensen og fortsætter:

»Vil de gå til høringsmøder, læse om det eller aktivt ændre noget ved tingenes tilstand? Næh, de fleste deler det bare og går videre med deres hverdag,« siger Anders Colding-Jørgensen og mener, at der er tale om et evolutionistisk system, hvor de stærke nyheder tromler de mindre stærke, og det skaber en unuanceret debat.

»Det er vanvittig udemokratisk,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Mikkel Mortensen
Mikkel Mortensen

"Vil de gå til høringsmøder (...)" -- Det tror jeg gerne nogen vil. Men i den aktuelle sag om ACTA synes vores regering ikke der er brug for en høring. Tak til Information og DR for at arrangere en i stedet.

Brugerbillede for Jeppe Morgenthaler
Jeppe Morgenthaler

Jeg synes de 15 høringssvar her viser et folkedemokrati der er stærkt på nettet og i det hele taget:

http://www.information.dk/journal/292135

Mange af disse høringssvar er resultatet af -og ligger i forlængelse af den diskussion der har fundet sted især online de sidste 3-4 uger. De fleste er nuancerede, velargumenterede og tager grundigt stilling til problematikken.

Brugerbillede for Carsten Mortensen
Carsten Mortensen

"Synes godt om" er åbenbart ikke demokrati for Anders Colding!
Den melodi kender vi : Når du ikke synes det samme som mig, så er det ene og alene fordi du ikke har sat dig ind i tingene.

Brugerbillede for Anonym

»Vil de gå til høringsmøder, læse om det eller aktivt ændre noget ved tingenes tilstand? Næh, de fleste deler det bare og går videre med deres hverdag,« siger Anders Colding-Jørgensen og mener, at der er tale om et evolutionistisk system, hvor de stærke nyheder tromler de mindre stærke, og det skaber en unuanceret debat.

»Det er vanvittig udemokratisk,« siger han.

Nej vi det dumme folk kan simpelthen ikke forstå, at det du her beskriver lyder fuldstændig som om du taler om de landsdækkende medier i Danmark.

For Håndbold, X-factor og hvad der nu ellers sendes/skrives om 24/7 er så langt vigtigere for vores fremtid og et fantastisk eksempel på en mere demokratisk formidling....

Hvilken verden lever du i, Anders Colding-Jørgensen?

Brugerbillede for Henrik Jensen

Præmissen, at det er pga nettet, at der kommer en fælles europæisk aktivisme pga af nettet, er ganske enkelt forkert.

Den har været der hele tiden, i hver generation. Hvad var de internationale brigader ellers?

Brugerbillede for Henrik Jensen

Præmissen, at det er pga nettet, at der kommer en fælles europæisk aktivisme pga af nettet, er ganske enkelt forkert.

Den har været der hele tiden, i hver generation. Hvad var de internationale brigader ellers?

Brugerbillede for Vibeke Nielsen
Vibeke Nielsen

Jeg ville ønske, at nogle af dem, som laver kulturelle analyser om internettet også ville lægge deres forskning frem - på nettet. Så tror jeg, at deres argumenter ville stå stærkere. Min personlige fornemmelse af internetdebatter, især i sociale medier som Facebook, er nemlig præcis den samme som Anders Colding-Jørgensens. Men jeg kunne godt lide at vide, hvilke forskningsresultater hans opfattelse baserer sig på. For mine personlige iagttagelser svarer til hans - men hvor finder jeg forskningsprojekterne, der viser dette? Jeg ved at der er masser af seriøs forskning om internettet. Men jeg kender primært til forskningstidsskrifter som specialiserer sig i emner, der relaterer sig til kulturformidling på nettet. Til gengæld ved jeg ikke, hvor jeg finder forskning om den netbaserede udvikling af politisk offentlighed og politiske debatter og aktiviteter her.

Brugerbillede for Peter Hansen

Vibeke Nielsen, lad nu være! Der er brug for noget andet end 'analyser', der er brug for reel, gammeldags knofedtsforskning, som de færreste unge politologer gider i dag, med et blik op fra bøgerne på virkeligheden, hvor 15.000 mennesker trommes sammen til en demonstration, hvor en international civil ulydighedskampagne springer fra land til land etc. etc., stort set ignoreret af mainstream pressen, indtil den ikke kunne overses længere. Der er brug for empiri.

Brugerbillede for Thomas  Thomsen
Thomas Thomsen

Endnu en gang kan venstrefløjen ikke kende forskel på dit og mit. ACTA har til formål at sikre ejendomsretten til immaterielle rettigheder (og ikke undergrave demokratiet og menneskerettigheder).

Traktaten udvider blot den immaterielle beskyttelse herhjemme til også at gælde uden for landets grænse. Og vi har en rigtig fornuftig lovgivning.

Jeg vil vædde på, at 99 % af disse demostranter hverken har eller orket at læse traktaten. Det her er ikke en kamp for demokrati og menneskerettigheder, men derimod en kamp for pirateri.

Brugerbillede for Henrik Jensen

Aha, så kun vvenstreorienterede har grunde til at være imod ACTA.

Det er løgn og mccarthyisme, og hvis man er i tvivl bør man tjekke, hvad f.x Liberal Alliance har udtalt om traktaten.

Uden for landets grænser er mange liberale faktisk imod selve begrebet intellektuel ejendomsret.

Læs Against Intellectual Property af Stephan Kinsella.

Kinsella er vist så langt fra Enhedslisten som det er muligt at komme.

Brugerbillede for Henrik Jensen

Derudover er det ukorrekt, når kommentaren ovenfor hævder:
'Traktaten udvider blot den immaterielle beskyttelse herhjemme til også at gælde uden for landets grænse. Og vi har en rigtig fornuftig lovgivning.'

Et problem med ACTA er, at traktaten opgraderer overtrædelse af immateriel ejendomsret fra krænkelser underlagt civilretten til forbrydelser omfattet af strafferetten.

Traktaten opererer med kriteriet commercial scale, og det er umiddelbart meget afgrænset.

Men hvis de fleste tror, at commercial scale i sådanne sager ville kræve, at krænkelsen sker med direkte økonomisk vinding forøje, tager de fejl.

I mange lande er grænsen for, hvornår en krænkelse er on a commercial scale ikke begrænset til salg af værker uden rettighedshaverens samtykke men kunne også gælde ikke-kommerciel distribution over internettet.

ACTA definerer ikke on a commercial scale, og mange frygter derfor at traktaten ad bagdøren vil kunne bruges til at strafforfølge folk for ikke-kommerciel kopiering.

Med andre ord kan jeg komme i fængsel hvis jeg kopierer mit musikbibliotek til mine venner og en domstol vurderer at den økonomiske værdi ved kopieringen er af et kommercielt omfang.

De fleste har helt sikkert på et tidspunkt overtrådt copyrighten (i Danmark kaldet ophavsret) og ville sikkert falde ind under traktatens påbud til staterne om at kriminalisere kopiering on a commercial scale.

Brugerbillede for Henrik Jensen

"Endnu en gang kan venstrefløjen ikke kende forskel på dit og mit."

Nå ja - og det kan pladeselskaberne?

Min niece bor sammen med en ung dansk musiker. Hans band har uploadet et par af deres egne sange til youtube - en af dem er faktisk skrevet til min brors datter.

Så den sang ville jeg vise min svoger i Hamborg - (som også er musiker).

Det kunne bare ikke lade sig gøre. Den tyske pladeindustri har, gennem GEMA, forbudt distributionen af hans musik i Tyskland, fordi de - GEMA - har rettighederne til musikken i Forbundsrepublikken.

Hvis dét ikke er tyveri, ved jeg ikke, hvad det er.

Brugerbillede for Jørgen Mathiasen
Jørgen Mathiasen

Berlin,
Der er meget rigtigt i artiklen om den europæiske offentlighed og om sprogbarrierer for den slags, men midt i begejstringen kan det historiske overblik godt gå tabt.
Den 15 Februar 2003 gik millioner af europæere på gaden i en kontinentalt koordineret demonstration mod irakkrigen. Demonstrationen blev understøttet af en artikel af europæiske intellektuelle, som blev bragt på mange sprog i kontinentets ledende aviser.
Man må antage, at fremtiden byder på mere af den slags meningsfulde arrangementer.

Brugerbillede for Vibeke Nielsen
Vibeke Nielsen

@Peter Hansen

Den forskning, jeg henviser til, er skam også baseret på empiri. Hvorfor antager du noget andet? Uanset, hvor mange der ellers står og vifter med Guy Fawkes masker på Rådhuspladsen, så er det ikke i sig selv mere interessant end hvor mange, der skriver under på en underskriftsindsamling for derefter at gå ud og gøre alt muligt, der intet har med denne at gøre - eller måske ligefrem modarbejder intentionerne med den. Colding-Jørgensen taler om informationssøgning, varig aktivitet, holdningsdannelse og demokrati - som noget helt andet end betalte facere, hurtige like-knapper eller sms-afstemninger og ditto kæder...

Hvis vi ser på den aktuelle ACTA-demo, så er det påfaldende eksempelvis at bemærke, hvor mange demo-deltagere, som har lagt billedmateriale ud uden at give materialet en Creative Commons licens, men til gengæld en notering af fuld copyright og i nogle tilfælde ligefrem vandmærker i billederne... Det er vist en selvmodsigelse, der vil frem.

Brugerbillede for Ib Christensen
Ib Christensen

Ok. Kopiering er forbudt og har været det længe. Også på internettet, ellers ville blokeringen af f.eks. piratebay jo være ulovligt. Og det er jo også det P.O.D. hele tiden fortæller os. Det eneste hun fortæller os. ACTA forbyder ikke noget.

Måske det er på tide vi begynder at spørge til hvad det er den skal lovliggøre?

Brugerbillede for Henrik Moltke

Jeg skal tilføje at arrangementet var totalt udsolgt (250 sæder) og at så mange fulgte med i livestreamet at DRs streamingserver blev varm, populært formuleret. Jeg så hundredsvis af tweets med kommentarer, og modtog 21 spørgsmål fra seere under seancen, og op imod 100 kommentarer. Og det var blot dem der var stilet til mig. Snakken går stadig på Twitter: https://twitter.com/#!/search/realtime/%23ACTAdk

Brugerbillede for Kim Gram

nu er det er vist mest det nuv. grundliggende manuelle, menneskelige arbejde som er sværest evt. at automatisere;

automatiseringer og lign. går nu snarere ud over andre faggrupper,
og uanset om evt. copyrigths overholdes eller ej, sker vel det at hvis capitalisme fortsætter,
er de teknologiske forudsætninger nu sådan

at mange små flokke af amatører
kan og vil levere så meget udi show-bizz, musik, film, ingeniørarbejde..;
så de fag blive temmelig brødløse for
langt de fleste af de i de fag nuv. professionelle

Brugerbillede for Kim Gram

det under lidt, hvis ovennævnte passer så godt som helt, at vi endnu ikke ser så godt som samtlige i den slags faggrupper blive ivrige tilhængere af communisme;

fordi det ville end ikke hjælpe, det store flertal blandt dem, tilstrækkeligt, selv hvis ophavsrettigheder oftest blev meget nøje overholdte

Brugerbillede for Maya Nielsen

grupper uden styring fungerer bare ikke globalt og hvis heller ikke kernefokus og mål er formulerede fiser de spildte kræfter og den fælles folkeånd ud i sandet...
Ligesom for mange samtidige mål også skaber slør i retningen...

trist at så stor en spontan kraft som den der rejste sig med occupy Wallstreet bare skal ende ud som et flop, men ingen tog ledelsen og klargjorde det væsentligste positive mål , at skabe noget, det folk som sædvanligt kunne være enige om , er at være imod noget... men det skaber sjældent den funktionelle erstatning for det man vil rive ned...og kommunisme og lign totalitære systemer var der jo end ikke basis for blandt de Amerikanere der i første omgang formaterede protesterne...

Brugerbillede for Maya Nielsen

anarki er ikke nødvendigtvis lig med demokrati, nogle gange er det bare det samme som magten til den der vil gå videst i sine aktioner...!

det er jo en svær problematik at afgrænse hvorvidt og hvor længe kunstnere og ejere skal kunne sikre sig at tjene penge på deres egne produkter.