Læsetid: 4 min.

Kære minister, har du et job til mig?

Der er brug for et mere rummeligt arbejdsmarked, hvis regeringens nye reform reelt skal flytte folk fra førtidspension til fast beskæftigelse. Det vurderer en række eksperter og en ung kvindelig førtidspensionist, der i årevis forgæves har søgt arbejde
32-årige Melisa Blaabjerg er førtidspensionist, fordi hun for syv år siden skulle i behandling for en skizofren lidelse. ’Så snart jeg fortæller, at jeg er på førtidspension på grund af en psykisk lidelse, slutter jobsamtalen,’ fortæller hun.

32-årige Melisa Blaabjerg er førtidspensionist, fordi hun for syv år siden skulle i behandling for en skizofren lidelse. ’Så snart jeg fortæller, at jeg er på førtidspension på grund af en psykisk lidelse, slutter jobsamtalen,’ fortæller hun.

Martin Dam Kristensen

29. februar 2012

Melisa Blaabjerg er 32 år og førtidspensionist. Pensionen fik hun tildelt for syv år siden, da hun blev tvunget til at droppe sin uddannelse, fordi hun skulle i behandling for en skizofren lidelse. I dag er hun kommet sig så meget, at hun gerne vil have et arbejde, men det har vist sig at være svært.

»Jeg har haft et skånejob i nogle år, men jeg vil meget gerne helt ud af førtidspensionen. Desværre har jeg bare ikke mødt nogle arbejdsgivere, som turde satse og ansætte en person, som har haft en psykisk lidelse,« siger hun og tilføjer, at hun i løbet af de seneste to år både har søgt elevstillinger og deltidsjob. Indimellem er det lykkedes hende at komme til en jobsamtale, men hver gang er det endt med et afslag.

»Folk siger, jeg skal lyve om min psykiske sygdom, fordi virksomhederne ikke vil røre mig med en ildtang, hvis jeg siger det. Men det bryder jeg mig ikke om, og jeg prøver i stedet at fortælle dem, hvor godt jeg har fået det, og at jeg er klar til få et arbejde. Men så snart jeg har fortalt, at jeg er på førtidspension på grund af en psykisk lidelse, slutter jobsamtalen mere eller mindre med det samme,« siger hun. Ifølge professor John Andersen fra Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring på Roskilde Universitet kan Melisa Blaabjergs historie meget vel blive virkelighed for mange førtidspensionister, hvis arbejdsmarkedet ikke ændrer sig. Han peger på, at der bliver brug for mange flere stillinger til de folk, der ikke kan varetage en fuldtidsstilling.

»Folk vil gerne bidrage, men i dag er der simpelthen alt for få beskyttede job til rådighed, hvor præstationskravene er mindre,« siger han og henviser til, at der især bliver brug for flere fleks- og skånejobs til de personer, som vil kunne bidrage til arbejdsmarkedet efter at gennemført et udviklingsforløb:

»De seneste år har der været større fokus på at skabe større rumlighed på arbejdsmarkedet, og det har til dels også fungeret. Der er bare for lidt af det,« siger han. Også Helle Holt, der er ph.d. ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, påpeger, at den store udfordring bliver at finde flere arbejdspladser til de personer, der har nedsat arbejdsevne:

»Det er jo ikke nok, at man på alle mulige måder forsøger at klæde dem på til et job. Der skal jo også være virksomheder i den anden ende, der tager imod dem.«

Efterlyser rummelighed

Også i Psykiatrifonden efterlyser man større rummelighed, hvis ikke man skal risikere, at de unge ender uden job, når de har gennemgået de udviklingsforløb, som regeringens reform lægger op til.

»En ting er, hvordan de nye typer forløb kommer til at fungere, men det er også rigtig vigtigt, hvad der sker på den anden side. For det kan ikke nytte noget, at vi gør folk jobparate, hvis ingen er parate til at tage imod mennesker, som har en lidt skæv profil eller er særligt psykisk sårbare,« siger direktør i Psykiatrifonden Vibe Klarup Voetmann.

Hun påpeger, at hvert tredje jobcenter ifølge PsykiatriFondens egne undersøgelser oplever, at manglende rummelighed på arbejdspladserne står i vejen for at få personer med sindslidelser i beskæftigelse.

»Vores tal viser, at folk er meget mindre skeptiske over for at arbejde sammen med en person i kørestol end en sindslidende. På den måde bliver de psykisk syge dobbelt ramt. Det er jo en katastrofe for de mennesker, der gerne vil bidrage, men som støder i sådan en barriere,« siger Vibe Klarup Voetmann.

Hendes pointe understøttes af Lars Nellemann, der er markedsleder i Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats, CABI.

»De seneste år har der blandt de yngre generationer været en stigende skepsis i forhold til at arbejde med kolleger, der har psykiske lidelser,« siger Lars Nellemann, der dog pointerer, at danskernes holdning til at arbejde sammen med minoritetsgrupper er blevet en del mere tolerant de seneste år.

»Man har undersøgt virksomhedernes sociale ansvar de sidste ti år, og vi ser, at man både i ledelsen og på gulvet er blevet mere åbne over for at blive kolleger med personer med fysisk og psykisk handicap,« siger Lars Nellemann og tilføjer, at åbenheden over for udsatte grupper dog sjældent bliver omsat til flere skåne- eller fleksjobs. W

»Ofte bliver det ved de gode intentioner. I dag er der cirka 25 pct. af virksomhederne, der gerne vil ansætte folk, der kommer fra en udsat gruppe, men vi er endnu ikke på er særlig højt niveau, og der er mange virksomheder, der ikke løfter et socialt ansvar,« siger Lars Nellemann.

Helle Holt er enig i, at der er et kæmpe uudnyttet potentiale i de mange virksomheder, der endnu ikke har ansat folk fra udsatte grupper. Alligevel vurderer hun, at det fremover bliver svært at opfylde behovet for rummelige arbejdspladser:

»Jeg er skeptisk over for, om arbejdsmarkedet vil kunne opsuge de mange nye personer. De har jo en nedsat arbejdsevne, og der skal tages meget forskellige hensyn. Derfor skal virksomhederne og de ansatte virkelig ville det, og det er ikke en let øvelse,« siger hun.

For Melisa Blaabjerg er det heller ikke nemt at finde et alternativ til den førtidspension, som hun så gerne vil slippe for. Efter to års jobsøgning har hun nu besluttet sig for, at hun vil begynde at læse nogle fag på VUC til sommer. Hun håber, det vil få arbejdsgiverne til at forstå, at hun er velfungerende og kan varetage en stilling.

»Lige nu er mit håb, at jeg om et år – når jeg har bestået fagene – igen kan begynde at søge om at få en elevplads i en virksomhed. Forhåbentlig ender det med, at jeg kan droppe pensionen«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ursula Nielsen

@Marie Spliid

En god ven beskytter sin syge ven mod pressen. Det kunne ende ud i en Carinasag, hvor manden blev ankalget for at være en forbandet simulant.

Leif Højgaard

Jens Lindgaard - ...Lovgivning er ligegyldigt når der ikke er en strafferamme. Journalistisk og politisk spin ikke at belyse dette paradoks. - meget godt sagt om 'lov om aktiv socialpolitik' - men skulle det sket at do smm du siger ...får en genial ide... så synes jeg at du skulle gennemføre den som Open Source, så at den kunne komme os alle til gavn.

Rodger - Skifter - and Over...

Ursula Nielsen

@ Med det eksempel, du beskriver, så forstår jeg egentlig godt at arbejdsgiverne ikke tør riskere at at ansætte folk. Håber at arbejdsgiver og læge fik krisehjælp efter den omgang;-)

Jeg må indrømme, at jeg ikke forstår, hvorfor man tillader job og arbejdsprøvninger, der sætter folks helbred på spil. Den slags burde rent ud sagt være strafbart.

Maria:

Ja det har jeg overvejet, men min ven syntes ikke om det, ville ikke engang klage til Amtet, som dengang var tilsynsmyndighed. Han har det godt som han har det, som han siger, og får det ikke en skid bedre af at hænge folk ud, som jo rent faktisk fik en ordentlig lærestreg den gang.

Peter Hansen

Tror nu også det er/var ansvarspådragende på en eller anden led.

Men på den anden side, gjorde sagsbehandleren hvad reglerne, dengang som nu, kunne fortolkes til at sige eller forskrive, at førtidspension, den gang hed det laveste, mellemste og højeste invalidepension, kun skulle gives som en sidste udvej.

Leif Højgaard

Jens Hoybye - horribelt eksempel, men der er desværre utalllige, der som din ven må finde sig i sagsbehandlernes eksperimenter og ulovlige misbrug af lægekonsulenterne. Med hensyn til ...Og lur mig Niels bøjden hvis ikke mange virksomheder der har flyttet produktion til udlandet, genkøber (importerer) deres produkter til en pris, der gør, at der ikke skal betales skat, for fortjenesten er flyttet til datterselskabet i udlandet. - så er denne model du beskriver [transferpricing] hyppigt og meget spekulativt anvendt i den globale skatteplanlægning. Det samme gælder iøvrigt andre koncern-interne arrangementer omkring fiktiv gæld og rentetilskrivning især velbefordret af gældsboblen, hvor rentetaxametret gløder.

Leif Højgaard

Det kræver en stærk fysik at være syg, når man både først skal beskytte sig imod fejlbehandling fra sundhedsvæsnet plus efterfølgende mistænkeliggørelse og chikane fra kommunens sagsbehandlere. Jeg forstår godi at mange går amok og begynder at kaste med inventaret hos Borgerservice i desperation.

Ursula Nielsen

@ Marie:

Dine ord om plottet er så rammende! TAK.

Vi har aldrig haft så mange mennesker, der er uddannet i kommunikation og medievidenskab. Og hvad har vi fået ud af det? Et propagandasamfund!

Kunsten er også blevet ligegyldig. Den handler om små middelklasseproblemer. Fx par i 30erne, der pludselig føler en indre tomhed ,over at de i 5 år har rokeret rundt på sofapuderne og stadig ikke føler sig forløste. Så noget med noget svingerclub, hvor de æder havregrød i en vandseng, med 3D-briller på næsen og en kunstinstallation kørende i loftet,(oplevelsen skal helst være UNIK) imens de venter på at lysten indfinder sig.

Imellemtiden er samfundet blevet overtaget Standard and Poor´s og Moody´s

Og så skal vi ellers til at snakke som små økonomer.

@Jens Høybye

Skat er ikke en indtægt eller udgift men en del af en model til om omfordele goder. Så nu har du også lært noget nyt i dag.

Med hensyn til skatten er selskabs skatten ikke et problem, da den udelukkende beskriver omkostninger ved det overskud der trækkes ud af firmaet. Men den er 25%. Jeg kunne ikke finde på at argumentere for at nedsætte selskabsskatten. Det ville være en idiotisk ting at gøre. Der kunne oven i købet argumenteres for at hæve firmaskatterne mod at gøre oprettelsen af nye arbejdspladser samt R&D skattemæssigt attraktiv ved at ændre beskatninger og afskrivningsreglerne for disse.

Derimod vil jeg meget gerne argumentere for at nedsætte firmaernes administrative udgifter, skatter for at have en virksomhed (ejendomsskatter, grundskyld, lønsumsafgifter osv) samt alle de idiotiske administrative procedurer der i dag skal til for drive en virksomhed, at det skal være meget lettere at få udenlandske medarbejdere til Danmark, samt at både de direkte og indirekte skatter som er påført lønmodtagerne nedsættes således at man er i stand til at hæve sin realløn uden at arbejdsgiverne får hævet sine omkostninger.

Og så for øvrigt ser det lidt ud som om at du har glemt at der igennem de sidste 5 år har hersket en global finanskrise som bla. har påvirket mængden af arbejdspladser. Så arbejdsløsheden er skabt igennem de sidste 5 år, hvor vi har tabt 200.000 private arbejdspladser. Og ikke igennem de sidst 15 år.

For øvrigt optrådte der en interessant diskussion under V-K regeringen. På et tidspunkt (for første gang) gav a-kasse bidragene overskud til statskassen. Det blev diskuteret meget i folketinget hvad i alverden man skulle gøre ved det da der aldrig nogen sinde havde været tænkt på at denne model kunne giver overskud. Resultatet blev at man forventede at dette ikke varede ved, og at overskuddet derfor skulle indgå i det normale drift budget. Bare lige for at mane din påstand med antallet af arbejdspladser inden for de sidste 15 år godt ned i jorden.

Henrik Brøndum

@Ursula Nielsen

Tak for de empatiske ord. Det er kunder der mangler, men dem kan staten nok ikke skaffe alligevel, saa lidt krisehjaelp er vel bedre end at kigge ud i luften ;-)

Ursula Nielsen

@Henrik Brøndum:

Ups... Lød det som empati? Det kan jeg ikke have siddende på mig;-)

Det var et udtryk for en kold cost - benefit analyse!

Vi kan ikke have en læge og en virksomhedejer gående rundt med et ubehandlet traume. Jeg mener: Virksomhedsejerene spidskompetencer er jo ikke at genoplive folk?

Og at sidde med en døende medarbejder i armene, selvom han bare er i arbejdsprøvning - kan uden indblanding fra en krispsykolog - let ende med en dyr pensionssag;-)

Men ellers er jeg enig... Det gælder om at holde sig i gang;-)

Niels bøjden

Vi er og kan åbenbart ikke blive enige om virkeligheden.

Jfr. den tidligere regerings udtalelser frem til starten af 2010, var Danmark styret uden om den voksende ledighed i EU, og den økonomiske krise af 2008 i USA var knap nok opfattet som et problem for Danmark.

Sjovt nok havde vi, som sad og indberettede ledighedstal en hel anden opfattelse af ledighedens reelle omfang, længe før 2008. Ja, faktisk var Danske Bank, den eneste der oplyste de reelle ledigheds tal, som lå meget tæt på hvad jeg talte inden jeg indberettede ledighed korrigeret for den type ledige som ikke skulle regnes for værende ledige. Populært kaldet Hjortens reduktion af den reelle ledighed.

Til din oplysning.

Ledige dagpengeforsikrede skulle ikke medregnes som ledige når:

den ledige var på syge- dagpenge

havde fået 5 ugers karantæne

var på beordret kursus eller efteruddanelse

havde ferie, også selv om det var på optjente dagpenge

havde haft overarbejde, som først skulle afholdes time for time, før de betegnedes som ledig.

indkaldt til personlig samtale i Jobcentret eller anden aktør.

indkaldt til jobsøgningskursus.

beordret eller selvvalgt 3 mdr. virksomhedspraktik.

aktivering i offentlig eller privat virksomhed.

løntilskud betalt af fagforeningen.

Det var altså ledige der i statistikken ikke talte med som ledige, men alligevel var forpligtet til mindst 4 jobansøgninger pr. uge, for de var jo på dagpenge. Undtaget i den periode hvor ferie blev afholdt, skulle der ikke sendes 4 ansøgninger pr. uge.

Og så kan jeg jo gentage det hele for så vidt det drejer sig om ledige på kontanthjælp, altså ikke forsikrede ledige, eller nyuddannede.

Det her var faktisk situationen, allerede i starten af 2000.

Denne opgørelses metode er kun anvendt i Danmark, men den stillede udadtil ledigheden i et helt andet positivt lys, både overfor den danske befolkning men også i forhold til udlandets problemer med ledighed.

Derfor oplevede/undredes du ofte over, at Danske Banks ledighedstal altid afveg markant fra det officielle.

Og du husker sikkert i den forbindelse Hjortens næse, for at misinformere Folketinget.

Så tallet over ledige op gennem 2000 og til dato har hele tiden været væsentlig mange 10- tusinder højere, og siden 2003 støt stigende kraftigere og kraftigere.

Da ledighedstallet var lavest ca. 68.000 manglede statstikken ca. 70.000 ledige.

Og Hjorten ælskede at "piske indenfor brutoledigheden", men oplyste officielt kun om netto ledigheden.

Vedr. om skattelettelser for arbejdskraften i en virksomhed, kan jeg oplyse, at det på ingen måde øger konkurenceevnen, da den skat en medarbejder betaler er en del af bruttolønnen. Altså ikke en udgift for arbejdsgiveren.
Men konkret at sætte personskatten ned af hensyn til, at så kan arbejdsgiveren slippe for at betale højere løn, er det jo en skjult virksomhedsstøtte, som er konkurrenceforvridende, og iøvrigt på bekostning af en mindre indtægt til samfundet, og derved måske færre penge til at lave et rummeligt arbejdsmarked, der tager hånd om de svage.

Og til slut. Om du kalder skat for indtægter for samfundet eller omfordeling, er vist ret ligegyldig, set i lyset af at det er penge der er indbetalt til samfundet inden omfordelingen.

Men omfordelingen (jeg må jo ikke kalde indbetalt skat for en indtægt til samfundet) går i øjeblikket fra de svage og opad i samfundshirakiet, hvilket bl. a. de syge og svage fremover skal finansiere.

Jens Lindgaard

@Peter Hansen, Nej som førtidspensionist bliver en eventuel indkomst modregnet. Ligeledes gælder det hvis jeg støtter op om danske arbejdspladser ved at købe aktier, tja så modregnes indtægten svarende til 100% beskatning.

Jens Lindgaard

@Leif, Niks ikke på vilkår vil jeg tigge noget, om at få lov til at gøre nogen en tjeneste og jeg vil slet ikke betale for det.

John Vedsegaard

Det er altid svært at lave love som tager højde for at mennesker er individuelle. Den dag politikerne tager sig så meget sammen at det lige netop er hvad de gør, vil jeg klappe i mine små fedtede hænder.

Når jeg læser en artikel som den her, er det selvfølgelig ikke muligt at komme med en fyldestgørende mening (eller dom). Kun vil jeg sige, er det muligt at lave bare lidt for samfundet, skal man selvfølgelig det. Spørgsmålet er hvor mange der egentlig tænker på det, når de ser ham/hende der udfører forskelligt nedslidende arbejde for det offentlige eller private for den sags skyld.

Ser man kun på billedet, ser man en ung pige der bare nyder livet, muligvis på det offentliges regning. Ikke fordi jeg har noget imod det som sådan, men min personlige mening er at man skal udføre noget for at få offentlige penge udbetalt, også selv om det bare er lidt.

De penge der i dag bruges på "beskæftigelse", som dækker over diverse mere eller mindre tvivlsomme ordninger som skal skaffe folk i arbejde (men ikke skabe nye jobs), kunne bruges på at normalisere mennesker som Melisa. På længere sigt vil det både give mere livsindhold og være billigere for de offentlige systemer.

Jeg er selv arbejdsløs for tiden og har nok ikke de helt store udsigter til jobs i den private del af arbejdsmarkedet, dels på grund af at jeg er godt og grundigt brugt op, dels fordi jeg er 62 år. Beklageligvis er der heller ikke de store muligheder i den offentlige del af arbejdsmarkedet...

"En del af fællesskabet – reform af førtidspension og fleksjob" er titlen på Regeringsudspillet dateret februar 2012.

Udspillet forudsætter, at vi får skabt et mere rummeligt arbejdsmarked, hvor der er plads til dem, der ikke kan være på arbejdsmarkedet på fuld tid. Det stiller krav til os alle.

Regeringen lægger også op til, at hele indsatsen
skal evalueres.

Vi skal erindre os at der er store problemer med at forholde os konstruktivt til spørgsmålet om at der i forvejen er en katastrofal mangel på rigtige jobs på normale løn- og arbejdsvilkår

- dette spørgsmål virker næsten som et tabu når det tages i betragtning hvor store problemer Europa og DK står med :

Arbejdsløsheden i EU er faretruende høj:

EU-27 har 23.816.000 arbejdsløse (Eurostat), Danmark har 228.000 arbejdsløse (AKU, Danmarks Statistik). Europa ligger underdrejet i lavvækst:

http://​epp.eurostat.ec.europa.eu/​statistics_explained/index.php/​Unemployment_statistics

http://​epp.eurostat.ec.europa.eu/tgm/​table.do?tab=table&language=en&​pcode=teilm020&tableSelection=​1&plugin=1

http://www.dst.dk/pukora/epub/​Nyt/2012/NR073.pdf

http://​epp.eurostat.ec.europa.eu/​cache/ITY_PUBLIC/2-15022012-AP/​EN/2-15022012-AP-EN.PDF

http://​epp.eurostat.ec.europa.eu/tgm/​table.do?tab=table&init=1&plugi​n=1&language=en&pcode=tsieb020

Søren Jensen

arbejder [ZH·YbHjOdP] sb. -en, -e, -ne1. en faglært el. en ufaglært lønmodtager som er beskæftiget med manuelt arbejde ¯ arbejderbeskyttelse · arbejderbevægelse · arbejderforening · arbejderfører · arbejderklasse · arbejderparti ¯ løsarbejder · værftsarbejder · skovarbejder · landarbejder.
De fleste af den slags har de sidste par år stemt borgerligt. så det er vel OK ant både Venstre og DF er med i gruppen og har varetaget arbejdernes interesser.
Mange af skribenterne tilhører nok ikke den klasse !

Colin Bradley

@ Lars Kristensen - tak for dine modige og befriende tanker af en slags der alt for sjældent bliver ytret. Der er krise, landet og verden er i panik og vi render hovedløst rundt og pisker hinanden til at yde mere. En disproportioneret del af skylden for miseriet falder som altid på de fattigste og svageste borgere i samfundet.

Arbejde kan have mange gevinster for den enkelte udover den økonomiske, men kapitalismen - den meste fordummende af alle de ideologier mennesker har opfundet - opererer ude fra devisen at mennesket grundlæggende er nogle dovne svine som vil bruge en hvad som helst undskyldning til at skaffe fri billet. Ideologien har derfor skabt et produktionsapparat med tilhørende arbejdsmarkedet derefter, som udgør derved selvopfylende profeti for det ER en fristende tanke at kunne blive fri for netop denne mutilerende form for organisation af de kreative energier vi alle som individer og som sociale væsener besidder.

Ikke desto mindre vil selv mennesker der er blevet bevidst om hvad det er for et uhyre man har skabt via denne altædende visionsløse ideologi gerne som regel have et arbejde og ikke alene af frygt for at blive fattig eller blive set ned på som samfundsnasser. For det giver trods alt bedre personlige udfoldelsesmuligheder at kunne få lov at bruge ens kreative energier indenfor den forkrøblende kontekst af kapitalismens arbejdsmarkedet end slet ikke at få lov at bruge dem.

Så jeg forstår udmærket Melisa Blaabjerg. Jeg håber bare at hun ikke grundlæggende er motiveret af skam over at være førtidspensionist. Det væsentlige er at hun finder et arbejde hun er glad for. Om hendes 'løn' kommer direkte fra arbejdspladsen eller stadigvæk kommer fra socialkontoret bør være ligegyldigt.

Søren Kristensen

Det er lykkedes skiftende regeringer siden Anker Jørgensen, at definere arbejde som eneste udviklende relation mellem mennesker, som ikke er i familie med hinanden. Jeg havde engang en hund og gennem den lærte jeg en masse mennesker at kende som også havde hund. Jeg har også haft en sejlbåd og jeg er kommet tæt på mennesker gennem musik osv. Politikerne har ret så langt at der altid er noget tredje som binder mennesker sammen, men at dette noget kun kan udgøres af arbejde og finde sted på en arbejdsplads er en vrangforestilling, som medvirker til at gøre os fattigere end vi behøver være.

Af de mange positive følger af en indførelse af borgerlønssamfundet er i denne forbindelse :

- at politikernes evige besvær med at forme "retfærdige" regler i hundredevis ophører.
(meget aktuelt lige nu)
- at det menneskeligt ubehagelige forhold mellem behandlere/administratorer/kontrollanter og de "svage" klienter ophører til gavn for begge parter.
(bortset fra at førstnævnte må finde andet, fornuftigt arbejde, måske ved at bistå arbejdsgiverne med at skifte holdning til "Melissa")
- at "borgerlønnerne" bliver, gennem en legitim/moralsk ret til i deres fri valg, frigjort fra klientrollen og selvværet hjælpes på vej.

Lars Kristensen

Vi vil alle gerne se at vort velfærdssamfund bliver sikret i fremtiden, men det gøres ikke ved at folk skal ud og være arbejdsredskaber i erhvervslivet.

Vi kan alle se, at fremtiden ikke ligger i det globale arbejdsmarked, fordi der på et tidspunkt kommer en resursekrise. Den er så småt på vej og den kan ikke stoppes ved at folk kommer ud på arbejdsmarkedet, for det er ikke pengene der skal redde vores fremtidige velfærdssamfund.

Det eneste der kan sikre vort fremtidige velfærdssamfund er små lokale landsbyfællesskaber der i store træk vil være selvforsynende med egne fødevarer.

Så kan de enkelte landsbysamfund, hver især, have en specifik produktion af en vare, der er brug for hos alle de andre små landsbyfællesskaber rundt om i landet.

Vi skal med andre ord have et landsbyfællesskab omkring en eller nogle få virksomheder, der er selvforsynende med fødevarer og dermed producerer varer til andre end fællesskabet selv.

Men det betinger, at jorden intet koster og derfor er gratis at bruge til dyrkning af egne fødevarer.

Vi skal væk fra det storkapitalistiske samfund, hvor vi koncentrerer os omkring nogle få storbyer.

Det er faktisk storbyfænomenet der skaber alle de forskellige problemer i infrastrukturen, fordi storbymiljøet kræver pendling og det skaber lige præcis problemet.

Politikerne skal til at tænke i landsbytanken, som forbindes med jernbaner igen.

I virkeligheden skal vi se tilbage på de muligheder der ellers var førhen og tage de bedste ting frem igen og så droppe den nymoderne form for egocentrerede storbyegoisme.

I de små samfund var der et større råderum for alle parter, dog var der mindre tolerance over for handicappede, fordi der ikke som i dag er langt flere muligheder for at den enkelte handicappede kan indgå i fællesskabet.

Samtidig tænkte man også menneskeligt anderledes dengang end vi gør i dag. Derfor vil små lokale selvforsynende landsbysamfund være det der kan redde vort velfærds fremtid.

Læs eksempelvis følgende artikel fra JAK-bladet

http://www.jak.dk/forening/blad06/z2-06_Fremtidens_velfaerd.htm

Jens Lindgaard

Hele debatten og oplægget er ude i spin. Det drejer sig udelukkende om retssikkerheden ved enhver lov og specielt kommunal loven der netop ikke omfatter sanktioner i fald den ikke bliver efterlevet af behandleren. Derfor er der frit slag for disse kriminelle at forsøge feks. at sende terminale kræftpatienter i arbejdsprøvning. Og derfor finder man aldrig ud af hvilken lov er mest effektiv, kun dyrker man den korrupte version af nepotisme, vi bekæmper israels fjender med under navnet demokrati.

Freddy Andersen

Jeg har set ordet velfærdssamfund brugt i flere indlæg, det må bero på en fejltagelse, det hedder farvelfærdssamfund

Sider