’Alle klager, men ingen tør sige det offentligt’

At det kan få alvorlige konsekvenser at kritisere sit fag som i den fyringstruede Linda Koldaus tilfælde, undrer ikke ansatte og studerende på Aarhus Universitet. Ledelsens øgede magt og de gentagne fusioner har øget afstanden til ledelsen og skabt en tavshedskultur på universitetet
Linda Koldaus sag er speciel, fordi hun står alene over for både kolleger og ledelsen med sin kritik. Men Aarhus Universitets håndtering af konflikten med professoren kritiseres fra flere sider.

Linda Koldaus sag er speciel, fordi hun står alene over for både kolleger og ledelsen med sin kritik. Men Aarhus Universitets håndtering af konflikten med professoren kritiseres fra flere sider.

Palle Peter Skov
15. februar 2012

Aarhus Universitets (AU) håndtering af konflikten med musikprofessor Linda Koldau bliver fra flere sider kritiseret for at være et symptom på et universitet, hvor der hersker en tavshedskultur, fordi der er blevet for langt imellem ledelse og ansatte.

»Alle klager, men ingen tør sige det offentligt. De studerende og yngre ansatte har aldrig prøvet andet, og os ældre godt kan udvise en vis form for ’senil ulydighed’, fordi vi snart går på pension, men de fleste på universitetet holder kritikken for sig selv for ikke at lægge sig ud med nogen,« mener samfunds- debattør Hans Hauge, der er lektor på samme institut som Koldau.

Bo Jensen, der er talsmand for BT3 — en gruppe kritiske humaniora- og teologistuderende på AU — ser Koldau- sagen som et udtryk for det »tavshedstyranni«, der hersker på universitetet.

»Det er et særsyn, at forskere på AU siger deres mening om universitetet, og vi kan jo høre på gangene, at de tier for ikke at virke illoyale. Koldau er et godt eksempel på de sanktioner, man risikerer at få for offentlig kritik,« siger Bo Jensen, der er specialestuderende på historie.

Han beskriver en debatkultur, hvor man i stedet for at tage debatten på åbne møder eller i medierne indkalder kritiske røster til samtale hos ledelsen.

»Vi oplever en ledelsesstruktur, hvor kritik helst skal holdes inden for murene, og det har den effekt, at det bliver en meget lukket debat, som praktisk taget ikke er en debat. Den eneste måde at blive hørt på er derfor at gå til pressen,« siger Bo Jensen.

Andre eksempler

Information har tidligere skrevet om to forskere, der blev truet med fyring for offentlig kritik. Dertil kommer en række eksempler, som ikke er kommet ud i pressen, siger forskningsdebattør Mogens Ove Madsen, der er lektor i statskundskab ved Aalborg Universitet. Linda Koldaus tilfælde er specielt, fordi hun står alene over for både kolleger og ledelsen med sin kritik. Men ledelsens måde at håndtere det på er symptomatisk.

»Det er absurd, at man har en enkelt person, som går meget langt ud ad en linje, og så reagerer ledelsen med fire krav, der er ualmindeligt grove og uprofessionelle,« siger han og fortsætter: »Det kedelige er, at man ender med at lede ved hjælp af frygt. Der bliver sagt nogle ting, som er grovere, end de skulle være, men det har nogle disciplinerende effekter. Og det styrker bare tavshedens kultur,« siger Mogens Ove Madsen.

Belinda Lange, der er chefrådgiver i den private konsulentvirksomhed Center for Ledelse, ser sagen som et udtryk for en typisk udfordring i vidensorganisationer.

»Sådan en situation er et symptom på, at man ikke har håndteret de interne forskelle mellem de faglige kræfter og ledelsen på en optimal måde. Offentlig storvask er sjældent en succes for nogen. Det kan være ekspertens opgivende måde at gå ud i det offentlige for at få en form for magt. Men det er en afmagt,« siger Belinda Lange.

Petitesse-management

At det bliver opfattet som upopulært og besværligt at ytre kritik, skyldes ifølge Hans Hauge, at universitetsreformen og de gentagne fusioner på AU har gjort, at der er blevet længere mellem den enkelte forsker og dem, der tager beslutningerne.

»Der er blevet meget langt fra top til bund, derfor er det også helt uigennemsigtigt, hvad der foregår, og så falder engagementet,« siger Hans Hauge.

Specialestuderende Bo Jensen har samme tolkning. Den såkaldte faglige udviklingsproces på AU, der har ført til fusioner til storfakulteter og -institutter, har mindsket studieledernes magt.

Det har gjort AU mere strømlinet og topstyret, mener Bo Jensen:

»Det skaber en masse petitesse-management højt oppe i ledelsen, og det er Koldaus sag jo et ganske slående eksempel på.«

Dekan på Det Humanvidenskabelige Fakultet, Mette Thunø, mener ikke, at konflikten i Koldau-sagen handler om, at ledelsen ikke har grebet ind i tide, fordi der er for langt fra top til bund på AU.

»Det er en meget ulykkelig sag for Aarhus Universitet, at denne personalesag er opstået, men den er startet for over et år siden, og de store institutter på AU har kun eksisteret de sidste fem måneder, så der er ingen sammenhæng,« siger Mette Thunø.

Hun afviser, at der er skabt en tavshedskultur på AU.

»Bare se podcasten af rektors juletale på hjemmesiden. Der kan du se, hvordan vi gør det på Aarhus Universitet: De medarbejderrepræsentanter, der er inviteret til at diskutere, virker bestemt ikke intimiderede, og jeg kan ikke se, at der er længere fra top til bund end de 20 centimeter fra rektor til medarbejderne,« siger Mette Thunø.

Tysk kontra dansk

Universitetet burde være en kritisk offentlighed, men hele den del er forsvundet, mener Hans Hauge:

»Før levede humaniora af dissens og ikke konsensus, og når man tænker over det, har mange af de konflikter og forskellige faglige positioner været en vigtig drivende kraft.«

Han påpeger, at Linda Koldaus baggrund på tyske universiteter, hvor der stadig hersker mere demokrati og debat, støder sammen med de danske universiteters tavshedskultur.

Sociolog og forfatter Henrik Dahl mener, hele ideen med, at universitet skal fremme den kritiske tanke, står i skærende kontrast til AU’s håndtering af Linda Koldaus kritik.

»Det kan sagtens tænkes, at hun har uret, men man møder ikke kritik med trusler om bål og brand, men med modkritik. Det var en meget konkret kritik, Koldau kom med sidste sommer, om et for lavt fagligt niveau og for meget teori, og som censor på flere humanistiske fag kan jeg desværre godt genkende hendes kritik,« siger Henrik Dahl.

Han ser Helge Sanders universitetsreform som hele årsagen til miseren på Aarhus Universitet:

»Universitetet er ikke længere styret af lærde, men af et flertal af eksterne interesser, som har ført til en enorm oprustning af bureaukrater og djøf’ere, der mikrostyrer universitet og lukker bullshit ud til omverdenen.«

Professor i teologi Viggo Mortensen, der netop er gået på pension, mener, problemet er, at man har forsøgt at forene erhvervslivets kultur med en enevældig boss i spidsen, hvor det alene er finanserne, der afgør sagen, og presset den ned over universitetet, hvis organisation er en ganske anden:

»Universitetet har et andet indhold, nemlig viden. Og man kan ikke styre en kompleks vidensorganisation på samme måde, som man styrer en mejerivirksomhed.«

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Johann A

»Bare se podcasten af rektors juletale på hjemmesiden. Der kan du se, hvordan vi gør det på Aarhus Universitet: De medarbejderrepræsentanter, der er inviteret til at diskutere, virker bestemt ikke intimiderede, og jeg kan ikke se, at der er længere fra top til bund end de 20 centimeter fra rektor til medarbejderne,« siger Mette Thunø.

Når ansatte kan få en påtale for at henvende sig (direkte) til eksempelvis dekanen eller rektor, så ER der kommet en top og en bund. Systemet er unægtelig blevet hierarkisk, og det er sjældent man hører ansatte der roser denne struktur. Det virker måske også dumt at forsøge at styre mennesker som i særlig grad er uddannet til at arbejde selvstændigt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kristian Sloth

Steen Nielsen - du tror måske, at Koldau har støtte fra de studerende?

Efter den faglige debat der rent faktisk foregik på studiet, har hun stået ret alene med sin kritik - og efter hun ikke fik ret, gik hun til medierne. And now all this...

Hendes mediestrategi har virket fint. Alle sluger ukritisk hendes ord - entydigt kanaliseret ud gennem Information denne gang, Weekendavisen sidst - og nu står de studerende tilbage uden "faglighed"!?

Undskyld, men det KAN være, at der findes andre måder at definere faget på end Koldaus.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Sune Olsen

Kristian Sloth:

"Undskyld, men det KAN være, at der findes andre måder at definere faget på end Koldaus."

Det kan der helt sikkert, men det er jo heller ikke pointen i ovenstående. Pointen i artiklen har jo ikke noget med den faglige diskussion at gøre, men omhandler det strukturelle problem der findes vedrørende kritik af ledelsen (berettiget eller uberettiget).

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for steen nielsen

Til Kristian Sloth
Det jeg kritiserer, er at hvis en ny ledelsesstruktur har betydet, at det er blevet sværere at gennemskue de beslutninger der bliver taget på højeste sted i organisationen, så er det et problem for demokratiet. Hvis det kommer til at stå som det er blevet udtalt i debatten, at det opleves som om ledelsen er blevet løsrevet fra resten af organisationen og at det dermed, opleves som manglende mulighed for at deltage i den faglige debat eller blot at kunne udtale sig kritisk om samme. Hvis det bliver svært gennemskueligt hvad der foregår i ledelsen, eller hvis der bliver slået hårdt ned på kritik, bliver det jo også ligefremproportionalt, sværere eller umuligt at deltage i beslutnings processen. Det er ikke kun universiteterne der har det problem det har vi set politisk og i medierne, netop, at der bliver manipuleret eller at man ikke får adgang til de oplysninger der er nødvendige for at man kan bedømme en sag. Dermed forstummer kritikken inden den bliver formuleret.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kristian Sloth

Sune Olsen - yes, den er jeg som sådan med på. Den eneste grund til, at jeg hiver fagdebatten ind i ledelsesdebatten, er at ledelsesdebatten har entreret vores faglige debat via journalister, for hvilke det åbenbart er to sider af samme sag. Selve fagdefinitionen er netop kimen til hele misæren.

Jeg er i øvrigt i høj grad enig i kritikken af den nye universitetsstruktur og er som studerende ikke særlig stor fan af administrationen på AU - men dét der ligger mig ret kraftigt på sinde, er at musikstudiet ikke tages som gidsel i en større ideologisk kamp på baggrund af en professors reaktionære holdninger.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kasper Nielsen

#Kristian Sloth

1) Det kan godt være at de musikstuderende er uenige i hendes specifikke kritik, men vi er mange studerende på andre fag som mener at hendes generelle kritik af tilstanden på humaniora er spot-on. JEG ville ønske at have studeret for 40 år siden. Det kan godt være det var en politisk anderledes tid, men min faglighed ville være meget større. AU er én stor vittighed.

2) Set i det store billede, synes jeg egentlig det ville være bedre at man tiltræder Koldaus kritik generelt set i stedet for at tage forbehold på ens fagligheds vegne for at offentligheden, politikerne og universitetsledelsen kan indse at tilstanden er rådden (især når denne artikel faktisk ikke er fagligt specifikt, men går på universitetet som helhed).

#alle
Tom og næsten løgnagtig tale fra AU's side. De fremhæver rektors juletale som et eksempel på at der ikke er langt fra medarbejdere til ledelse, men hvad de ikke nævner er, at der kun sad mennesker på ca. de to-tre første rækker, næppe mere end 30-40 stykker (hvoraf mange var ledere (prorektorer, dekaner, prodekaner, institutledere og formentlig andre chefer). Og det er altså i Aulaen, et rum med plads til hundredvis af mennesker. HVIS medarbejderne havde oplevet at ledelsen tog dem alvorligt, ville salen jo være pakket fuld. Men det var den ikke.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Klara Liske

Jeg havde svoret at det rent faglige ville jeg ikke røre ved, men ak.

Kristian Sloth

Viden har ingen alder, og begreber som reaktionær skal man være MEGET påpasselig med, når det handler om indsigt i et fags historie og udvikling.

Bach var reaktionær, og kun professionelle viste hvem der rendte rundt og satte alt og alle grundigt på plads.

Vi ville, hvis vi levede i den den tid, ikke få et ben til jorden, med den standard vi har. Ikke et.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Man fornemmer, at Koldau står alene. Blandt kolleger, i forhold til ledelsen, og - interessant nok - i forhold til de studerende. De ville ikke høre på al hendes faglige kritik. Måske fordi, det er dem selv, det går ud over. De føler sig måske ramt, eller ønsker bare ikke mere diciplin og dybde og strenghed i metode og indhold. Jeg ved det ikke, men man fornemmer noget .....hvordan skal jeg formulere det ......

....at Anders Fogh, Brian Mikkelsen og Helge Sander har vundet med deres kultukamp. Problemet er bare, at universiteterne ikke blot er blevet reduceret til businessorienterede udklægningsanstalter for fakturaudstedere, de har også mistet en god del at deres faglige potentiale. Når man putter et universitet ned i en skabelon hentet fra det private erhvervsliv, taber man al den kreativitet og kraft, der lå i det fri og uafhængige forsknings- og studiemiljø. Man vrider og indskrænker, fremfor at vande og udvide.

i erhvervslivets virksomheder kender man godt tendensen til, at mentaliteten på stedet retter sig ind efter ledelsens taktslag. Men sådan burde det ikke være på vores universiteter. Der burde man ikke lægge sig ned og spinde, hvergang de store katte går forbi. Men springe op og råbe vagt i gevær.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

Det er endnu ikke gået op for mig, hvori Koldaus reaktion skulle komme til udtryk. Mig bekendt beskæftiger hun sig dels med moderne kompositionsmusik, dels med den helt exceptionelle indsigt i musikhistoriske emner, den nyeste teknik har givet os mulighed for at erhverve.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Klara Liske

Vi skulle nødig ende i total mørke som matematikken måtte i vesten, mens østen brillerede , og vige for avl og indavl på "gedemarkedet."

Er der et problem, så skal man juble som en ægte forsker, og ikke kaste sig for løsningsmodeller af økonomisk karaktér.

Paradokset kan ikke tåle politiks indblanding, det forstår politikken ikke, det gør en forsker, og glædes ved dens mirakuløse "zummen."

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Hansen

Det kan undre, at man i det hele taget har overtaget en ledelsesstruktur fra det private erhvervsliv, der også dér har vist sig dysfunktionel.

Det er overvejende mange af de samme problemer, der nu ses i både det private (se eks. bankerne) og på universiteterne:
- Svage og uengagerede bestyrelser, der i princippet skulle holde den daglige ledelse (direktionen/rektoratet) i ørene varetager reelt ikke denne opgave (i hvert fald ikke særligt godt)
- Direktionen/rektoratet fungerer dermed reelt uden for kontrol og ansvar

Resultatet er bl.a. den endeløse række af topstyrede omstruktureringer baseret på månedens ledelsesfilosofi, hvis problemer altid kan afvises som enten "udfordringer" eller "indkørselsvanskeligheder"...

Hertil kommer, at for en bestyrelse er det indirekte en falliterklæring at skulle fyre en direktør/rektor, da de jo selv har ansat vedkommende, dvs. at også bestyrelsesformanden typisk må gå. Dette skaber en høj "institutionel tærskel/barriere" for at tage et sådant skridt og styrker således ydereligere direktionens/rektoratets magtposition.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

I forlængelse af Morten Hansens indlæg skal det anføres, at der er noget temmelig latterligt ved at lade folk uden påviselig ledelseserfaring lede folk, der i kraft af deres uddannelse burde kunne gøre netop det. På universitetet er kun demokratiske processer acceptable, fordi enhver ansat i princippet ville kunne påtage sig ledelsesansvar.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for steen nielsen

Egentlig er der ikke noget galt i at folk uden specifik faglig viden på et bestemt område sættes til at lede en uddannelses institution. P. Wozniacki og Ulrik Wilbek er vel gode eksempler på at man ikke behøver selv at være udøver på højt plan selv, for at kunne lede andre. Derimod bliver man desværre heller ikke automatisk en god leder af en masse faglig viden, men hvis det opleves som om man ikke kan komme til orde i en organisation eller man oplever at beslutninger bliver taget hen over hovedet på folk, bør man være opmærksom på symptomerne og gøre noget ved det og det må jo så være en hver ledelses problem.
Ta`den der du!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Albinus

Michael,
Ja, vi har ikke været med bag kulisserne.

Men hvis man læser afsnittet "Overfladiskhed" i forskerens artikel i Politiken fra 12.6.2011, er der da noget man kan debattere generelt i såvel ungdoms-, korte, mellemlange og lange uddannelser i DK:

"Hele tiden skal der udvikles nye studieordninger. Deres indhold følger en ideologi, hvor varm luft klædes i store business-ord. Det skal regnes som ’tidssvarende’ og ’rettet mod det moderne arbejdsmarked’. Alt skal handle om ’fleksibilitet’, ’entrepreneurship’, ’kreativ kommunikation’. På bekostning af den faglige uddannelse".

http://politiken.dk/debat/ECE1306556/professor-dansk-humaniora-er-en-ska...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Albinus

Hans Jørgen,
Også danske universiteter ønsker at være med på den internationale markedsplads.

"The elements of globalization in higher education are widespread and multifaceted: it has been estimated that more than 1.6 million students study outside of their home countries, with more than 547,000 studying in the USA (Pimpa, 2003). The issues and implications of the global marketisation of higher education and privatisation
318 (Arimoto, 1997; Kwong, 2000) have been discussed in the context of a number of key concerns: problems of increasing competition between institutions, nationally and internationally".

http://www.emarketing.net.cn/upload/file/2008/05/20/231211297246551.pdf

in Universities in a competitive global marketplace A systematic review of the literature on higher
education marketing

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Har godt læst Thea P. Frederiksens indlæg via det link, Anne Albinus sendte kl. 17.21, "Politiken er begyndt at skrive om det"

Studenterrådsformanden er hurtig til at erklære de studerendes støtte til Linda Koldau, men det fremgår indirekte, at Studenterrådet ikke forholder sig til den konkrete sag, men mere det generelle billede på hele universitetet.

»Vi bakker 100 procent op om Linda Koldaus ret til at udtale sig«, siger hun, men peger samtidig på, at det langt fra kun er ansattes kritik, der overhøres.

Det, jeg vil sige, er, at de studerende på Musikvidenskab slet ikke ytrer sig entydigt negativt over ledelsens personalesagsirettesættelse og trussel mod Koldau. Læs debatindlæg fra folk, man må antage hører til i studiemiljøet. Mange mener tilsyneladende, at Koldaus kritik er ude i hampen, og skader deres studium. Det er jo værd at have med, når man skal vurdere den faglige del af debatten.

Med hensyn til "personalesagen" kan det undre, at institutlederen i dagens avis går ud og forklarer, at sådan en kan man ikke diskutere offentligt, hvorefter har i lange baner antyder, at Koldau er en personalemæssig katastrofe for det fredselskende institut.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for steen nielsen

Jeg har ikke en baggrund der berettiger mig til at deltage i denne debat men jeg ikke kunne modstå fristelsen alligevel, fordi jeg også mener at have set kraftige indskrænkelser af demokratiet andre steder og hos andre grupper i samfundet i mange sammenhænge.
Det er selvfølge uheldigt når vi rejser ud i verden og belærer andre om demokrati, at vi ikke altid selv, til syneladende, forstår hvad det går ud på.
Seneste artikel i Information er jo desværre endnu et eksempel på tendensen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Britta Hansen

En lille sætning - om end en meget interessant én:

'Han påpeger, at Linda Koldaus baggrund på tyske universiteter, hvor der stadig hersker mere demokrati og debat, støder sammen med de danske universiteters tavshedskultur.'

Efter min opfattelse en tavshedskultur, der i høj grad synes at være til stede i rigtigt mange sammenhænge her i landet.

Som ligeledes interessant underpunkt i det o.n. afsnit bemærker jeg ordet 'stadig'. Er disse forhold da også på retæte eller endda truet i Tyskland?

Kender ikke specielt til universitetsmiljø - hverken her eller der - men konstaterer, at den generelle tendens i Tyskland er hen imod større åbenhed og transparens og ikke mindst mere demokrati på diverse niveauer i samfundet. Derfor håber jeg, at ordet 'stadig' ikke vil blive relevant. Heller ikke på tyske universiteter!

anbefalede denne kommentar