Baggrund
Læsetid: 4 min.

Krisen får europæerne på barrikaderne

Nedskæringerne i Europa har fået fagbevægelserne op på barrikaderne. Men gevinsterne er udeblevet, og opbakningen og viljen smuldrer. Krisen ændrer spillereglerne, siger ekspert
I Portugal kørte en del tog og busser alligevel på trods af transport-strejken i sidste uge.

I Portugal kørte en del tog og busser alligevel på trods af transport-strejken i sidste uge.

Alvaro Isidoro

Indland
14. februar 2012

I sidste uge gik hundredvis af brandmænd, bevæbnet med vandslanger, på barrikaderne i Bruxelles i protest mod en reform af deres pensionsordninger. Piloter og kabinepersonale hos Air France strejkede i tre dage i protest mod en lov, der vil forringe deres strejkeret. Reuters-journalister i London indledte den første strejke i over 25 år som protest mod tilbuddet om en lønstigning, der ligger under inflationen. Medarbejdere ved Galway Lufthavn i Irland har påbegyndt en sit-in-protest for at opnå forsikringer om, at de vil få udbetalt deres fratrædelsesordninger. I Portugal indledte offentlige transportarbejdere den tredje 24-timers-strejke siden november mod omstruktureringer, der vil betyde lønnedgang, fyringer og privatiseringer.

Yderligere faglig konflikt er planlagt i de kommende uger, hvor bl.a. European Trade Union Confederation (ETUC) har opfordret til protester på tværs af EU den 29. februar — forud for et EU-topmøde — under temaet ’Nok er nok’.

Kampgejsten blandt fagforeningerne rundt om i EU fejler ikke noget i en tid, hvor ikke kun de mest gældsplagede lande har omfavnet en skrap økonomisk politik. Men trods de knyttede næver og talrige strejker er gevinsterne imidlertid små, siger eksperter.

»Lønningerne er blevet angrebet i hele Europa, hvor man har omfavnet en økonomisk politik, der har trykket dem,« siger Andrew Watt, senioranalytiker i European Trade Union Institute, til Information.

»De fleste af strejkerne i periferilandene har været brede protester mod den stramme økonomiske politik, nogle af dem mod pensions- og arbejdsmarkedsreformer. Grækenland er nærmest blevet afpresset af EU til at gennemføre dem og har ikke haft noget valg, men selv her i Belgien har der været væsentlige strejker, hvor der ikke er kommet meget ud af dem,« tilføjer han.

I Storbritannien, hvor over en million offentligt ansatte den 30. juni og 30. november sidste år gik på gaden i protest mod pensionsreformer, var det ligeledes begrænset, hvad der kom ud af det, mener Gregor Gall, professor i faglige relationer ved Hertfordshire Universitet.

»Selv efter indrømmelserne vil de fleste offentlige ansatte betale mere, arbejde længere og få udbetalt mindre, når de går på pension,« skriver Gall i en analyse af strejkerne i onlinemagasinet Red Pepper.

Krisetid

Problemet for fagforeningerne er, at befolkningerne indtil videre har købt centrum-højre-fløjens argumenter om nødvendigheden af mådehold i den nuværende krise.

»Vi ved fra tidligere tider — blandt andet fra krisen i 1930’erne — at fagforeningerne finder det sværere at komme igennem med deres budskaber i krisetider. Det er paradoksalt, eftersom det er i disse tider, at arbejdernes rettigheder er under pres, men i en recession er det sværere for dem at opnå opbakning,« siger Andrew Watt.

»Selv om vi ser strejker rundt om i Europa i dag, kan man også vende den om og spørge, hvorfor der ikke er mere klassekrig, mere vrede,« tilføjer han og påpeger, at det er den nuværende centrum-højre-ledelse af EU, der har »forkludret tingene«.

Gregor Gall ser samme voksende modvilje mod faglig konflikt i Storbritannien efter den seneste storstrejke.

»Bortset fra disse (to strejker, red.) har modstanden mod fyringer, lønstop og nedskæringer i serviceydelserne glimret ved deres fraværd. Slogans såsom ’Vi vil ikke betale for deres krise’ lyder hule; realiteten er, at ’vi’ betaler for deres krise, og ’de’ slipper afsted med det,« skriver han.

Et af problemerne for fagforeningerne er ifølge eksperterne, at strejker for at være effektive afhænger af, at den brede befolkning bakker op om dem. Og i en krisetid er det sværere at vinde sympati, påpeger Watt.

»Hvis økonomien skrumper, er det sværere at få en større del af en tærte, der bliver mindre,« siger han.

Ringe effekt

Netop dette blev tydeligt i Portugal i sidste uge, hvor tog og busser kørte på trods af strejken. Kun Lissabons metro og færger holdt stille.

»De hæver priserne, og nu er der også en strejke, det er irriterende,« siger Rosario Mendes, en portner, der venter på en bus efter en morgenvagt, til Reuters.

»Vi kan ikke strejke, der er ingen job.«

Selv fagforeningslederne erkendte, at strejken var svag. Ifølge eksperter er der hverken i Portugal eller Spanien den store appetit på voldelig protest som i Grækenland. En generalstrejke i Spanien i november havde ringe effekt og kostede i stedet landets fagbevægelse troværdighed. Det samme kan ske i Portugal, advarer sociologen Elisio Estanque fra Coimbra Universitet.

»Denne strejke var overilet og dårligt forklaret fra arrangørernes side, eftersom regeringen endnu ikke har fremlagt dens planer for omstruktureringen,« siger Estanque til Reuters.

»Så det gør ikke meget andet end at karikere og forsimple strejkebevægelsen.«

Andrew Watt mener dog, at der er spæde tegn på, at fagbevægelsen i Europa er begyndt at vinde folk tilbage, i takt med at smertegrænsen nås i flere og flere lande. I Tyskland er tilslutningen igen for opadgående, og senest har de offentligt ansatte meldt ud med et krav om en løsstigning på 6,5 procent i de kommende forhandlinger, påpeger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Demonstrationer og strejker flytter ikke stemmer over til de røde partier. Det er nok en mere propagandistisk indsats,der skal til for at overbevise lønmodtagerne om, hvad der er i deres egne interesse, men det kan jo være svært med et fagforeningsbureaukrati, der ledes af akademikere, der føler et interessefællesskab med den besiddende klasse og som bruger den besiddende klasses retorik:

»Hvis økonomien skrumper, er det sværere at få en større del af en tærte, der bliver mindre,« siger Andrew Watt, senioranalytiker i European Trade Union Institute. Hold da kæft. Liberalisternes The Horse and Sparrow Theory, fra en ledende fagforeningssekretær.

Bomb hovedkvarteret og smid fagforeningsbureaukraterne på porten. Magten i fagforeningerne skal tilbage til de valgte tillidsrepræsentanter.

Genrejsning af USA's økonomi går langt bedre end forventet. Det er de overraskende jobtal og tegn på, at de amerikanske forbrugere er ved at krybe frem fra flyverskjulet igen, der vækker de positive tanker hos banken. Surprise Indexet i USA, der viser afvigelsen mellem de faktiske nøgletal og økonomernes forventninger, ligger i det næsthøjeste niveau siden 2003, hvor indekset blev oprettet. Det betyder ikke, at USA står over for et buldrende opsving, men det betyder, at den generelle bekymring for den økonomiske udvikling i USA aktuelt er gjort til skamme. En af de seneste og mest markante overraskelser er en fremgang i beskæftigelsen på godt 240.000 i januar og et fald i arbejdsløsheden fra 8,5 til 8,3 procent. Det betyder, at der nu er skabt to millioner nye jobs i løbet af det seneste år og i alt 3,6 millioner siden man ramte bunden i januar 2010. De amerikanske forbrugere er efter alt at dømme også blevet mere optimistiske. Forbrugerkreditterne steg med yderligere 20 milliarder dollars i december. Kreditterne ligger nu i det tredje højeste niveau siden 1950'erne. Det kan muligvis betyde, at forbrugerne i USA efter flere år med fokus på nedbringelse af gæld nu er klar til at vende rundt og sætte gang i forbruget igen.