Læsetid: 3 min.

Lettelse og selvransagelse på Borgen

Den politiske sikkerhedslanding af en betalingsring på katastrofekurs afstedkom både lettelse og selvransagelse blandt socialdemokrater og SF’ere på Christiansborg i løbet af i går
Den politiske sikkerhedslanding af en betalingsring på katastrofekurs afstedkom både lettelse og selvransagelse blandt socialdemokrater og SF’ere på Christiansborg i løbet af i går
23. februar 2012

»Den kunstneriske udførelse kunne have været bedre.« »Ikke et kønt forløb«. »En svær og hård debat.« »Vi vil gerne gøre det bedre næste gang.«

Topministrene fra Socialdemokraterne og SF lignede i går groggy boksere på stribe i bestræbelserne på at forklare det farceagtige forløb omkring betalingsringen i København, der nu endegyldigt ser ud til at være parkeret seks fod under jorden. Glæden og lettelsen i regerings-toppen var heller ikke til at tage fejl af – ligesom et grynede håb om, at betalingsringen nu stopper med at køre i ring i medierne.

»Jeg synes, det har været en hård og svær debat. Det er jo også lige præcis derfor, at vi er nået frem til den konklusion, vi er nået frem til. Det, vi har gjort, er at tage bestik af de stadigt flere røster, der har peget på, at de ikke mener, at betalingsringen var en rigtig løsning,« sagde finansminister Bjarne Corydon (S), der sammen med skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) de seneste uger har været på overarbejde for at lave en politisk sikkerhedslanding af den katastrofekursramte betalingsring.

»Jeg tror, vi alle sammen har det sådan, at vi gerne vil gøre det bedre næste gang. Men jeg tror også, man må konstatere, at der bare er nogle politiske processer, der er sværere end andre og derfor tager længere tid. Det vigtigste er nu engang det, man lander på til sidst,« lød det fra Corydon.

Fra morgenstunden var SF-formand Villy Søvndal på rundrejse i TV 2 News, hvor han lettet delagtiggjorde seerne i, at SF i løbet af aftenen havde solgt betalingsringen for to gange 500 millioner kroner til henholdsvis billigere busbilletter og udbygning af den kollektive trafik. Pengene kommer fra en omlægning af afgifterne til leasing af biler, og Søvndal lod forstå, at han var tilfreds med prisen. Både formanden, den politiske ordfører Jesper Petersen (SF) og skatteminister Thor Möger Pedersen påpegede dagen igennem, at SF har fået opfyldt sit mål om billigere kollektiv trafik.

»Det har ligget SF meget på sinde at sikre både billigere og bedre tog. I svære beslutninger skal man tænke sig godt om. Den kunstneriske udførsel kunne måske have været bedre, men slutresultatet er godt,« lød det fra Thor Möger Pedersen.

En milliard i turbanen
Rundt på Christiansborgs gange var det tydeligt at spore lettelsen blandt gruppemedlemmer fra både S og SF:

»Jeg fatter ikke, at den her lokalpolitiske sag har kunnet fylde hele dagsordenen så længe. Det har været ulideligt. Lad os komme videre,« som en SF’er bemærkede.

Transportminister Henrik Dam Kristensen (S) – i hvis turban, der uannonceret var landet en hel milliard kroner i løbet af natten – konstaterede:

»Vi får 500 millioner kroner år efter år til udbygning af den kollektive trafik. Det er rigtig mange penge.«

Han ville ikke rigtig svare klart på, om han selv synes, at betalingsringen havde været den rigtige løsning:

»Jeg synes, at ideen med at lave begrænsning i forhold til trængsel var en god idé ... Det viser vores miljøundersøgelser også. Og vi anerkender også fuldt ud, at vi ikke har løst trængselsproblemerne med den her løsning, og derfor beder vi nu nogle kloge mennesker om at give nogle bud på, hvad vi kan gøre ved det.«

Baggrunden for beslutningen om at skrotte ringen var ministeren ikke i tvivl om:

»Man skal enten være tonedøv eller ikke forstå noget som helst, hvis man ikke har kunnet se, at de mennesker, vi gerne ville gøre noget for, de ikke var interesserede i den ring,« sagde Dam Kristensen.

Og mens finansminister Bjarne Corydon konstaterede, at det var »summen af tilbagemeldingerne«, der i sidste ende fik regeringen til at lave en U-vending på betalingsringen, mente statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), at »regeringen har haft modet« til at lytte til de kritiske røster og træffe en beslutning.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tirsdag den 10. januar 2012 skrev jeg i Dagbladet Information :

Fint med de samfundsøkonomiske gevinster ved betalingsringen, men

- er en betalingsring den rigtige løsning, er teknologien tilstrækkeligt udviklet og tilgængelig, hvornår kan den valgte løsning implementeres og hvordan vil den rigtige løsning virke sammen med:

- udbygning af og mindre priser på offentlig transport har været nævnt som væsentlige forudsætninger for at en løsning kunne fungere optimalt. Dette kan ske ved investeringer der etableres samtidigt eller forudgående.

- hvor følsom er beregningen af de samfundsøkonomiske gevinster, dvs. kan man tænke sig at gevinsterne kunne gå hen og blive større/mindre end forudsat - hvordan kunne dette ske ? (hvor robuste er forudsætningerne ?)

- kunne man tænke sig at de forventede samfundsøkonomiske gevinster bliver til tab, f. eks. hvis offentlig trafik mv. ikke udbygges/billiggøres i tide ?

- kunne der være en samfundsøkonomisk nettogevinst ved at gøre al offentlig transport gratis ?

- er beslutningsgrundlaget tilstrækkeligt, f. eks. er alle muligheder tilstrækkeligt belyst og hvor kompliceret/gennemprøvet/tilgængelig er teknologien ?

- hvordan vurderes argumentet “det må ikke gøres dyrere at være dansker” ?

Som man måske kan fornemme af disse og mange andre spørgsmål der kan stilles til betalingsringe o.lign. er tingene ofte mere komplicerede end man ser ved første øjekast.

At træffe de rigtige beslutninger er en kunst, der bla. involverer visioner, prognosemetoder og evne til på informeret grundlag at træffe beslutninger under usikkerhed.

Lad os håbe at vi har visdom til at træffe de rigtige valg

enig..det var sikkert den rigtige beslutning.
lad os træffe den rigtige fremadrettede beslutninger.

Mener stadigvæk en forskning i mere ren energi er vejen frem for hele energi og transportsektoren, der er så mange forskere over hele verden som er kommet meget langt med teknologi der fjerner forurening.
Det er ærgeligt man hører så mange historier om hvordan de købes op af oliefirmaer og så arkiveres og den slags historier.

lidt inspiration, en slags top 5 "free energy" lige nu:
http://pesn.com/2012/01/21/9602018_Top_5_Free_Energy_Technologies_Unfold...

hvad med parker med frugttræer til folket? Seattle gør det, bygger en "food forest".
http://www.takepart.com/article/2012/02/21/its-not-fairytale-seattle-bui...

Kristian Thorup

Man kan nok godt blive enige om, at det var et brud mod de vælgere der har stemt med udgangspunkt i ringen som valgløfte.

Men jeg synes faktisk at dette resultat er lidt af en sejr for den offentlige debat.
Det er længe siden man oprigtigt har kunne kalde denne for en egentlig debat, hvor man lytter til modpartens argumenter.
Det er generelt længe siden man har set centrumpolitikere som generelt er lydhør over for nogen modargumenter overhovedet.

De fleste kommentarer (ledere og andre ikke-politiske kommentatorer) har derimod handlet om, at det ikke var et pænt forløb, og at det får regeringen til at se kikset ud. Jeg vil tillade mig at bemærke den mærkværdige spinvinkel dette synes at være. Når 'folkestemningen' den ene dag går ind for, at politikerne skal lytte efter og droppe ringen, og næste dag at de ved netop at gøre dette ser kiksede ud, så mangler der noget sammenhæng i vores krav til politikerne.

Bemærk SF-sprogetbruget :
Vi har fået 1 milliard.................
Afslørende retorik. Partierne tænker på sig selv. Ikke på sagen.

Jesper Rasmussen

"- Hvordan kan man fremme alternative transportformer i stedet for biler?"

Er det hovedformålet for en venstreorienteret at undgå biler? Jeg troede ting som nærmiljø var vigtigere... Lad os ikke håbe kommisionen misforstår og tror alternative transportformer inkludere flyvemaskiner!

Hasse Gårde-Askmose

Det er til at krumme tæer over.
DEN skrotning skulle være sket for længe siden.
Ikke fordi ideen som sådan er skrup skør.
Men fordi den var ugemmentænkt og ikke kunne hænge sammen "i det for vort land så alvorlige tider"..
Og argumentationen var noget af det mest komiske vi (læs jeg) har set, læst og hørt i lang tid.
bare et eksempel:
Man ville undgå spildtimerne i bilkøerne.
Ikke et ord om spildtimerne i offentlige transportmidler. Selv efter en evt. inførelse af betalingsring.
Og så det de nu vil gennemføre!!!
Sprede billigere priser over hele landet.

Jamen, jamen jamen.

Det kan godt være, at politikerne - specielt i SF og A - stadig tror, at de kan trænge igennem med faste blikke (stirrende) og faste stemmeføringer.
Det er i den grad en despekt for den almindelige borgers tanke- og dømmekraft.

Og bla. den slags ting har de rådgivere til at rådgive sig om.

De er åbenbart omgivet af en horde af elendige rådgivere. Smid dem ad helvede til.
De har en væsentlig skyld i hele forløbet.

Og begynd at tænke selv.

nej venstreorienterede elsker biler....selvfølgelig
også gerne kraftige....
Målet er bare at de ikke forurener, det er der snakken om "free energy" teknologi kommer ind.....

Æret være Erhard Jacobsens minde, - sporene skræmmer, og socialdemokraterne tør naturligvis ikke så meget som slå en fis, hvis privatbilsternes sarte følelser bliver gået for nær.

Vorherre bevares!

Da regereringen trådte til hævede de priserne for brug af det offentlige transportsystem.

Nu sænker de det så en anelse igen.

Og opgiver fattigdomsringen om København.

Det ligner et rent mediefupnummer, der bare skulle overtale nogen flere til at stemme på rød stue til Folketingsvalget uden egentligt ønske om at ændre noget som helst.

Det er okay, Marie Spliid ,det burde jo dælme - ud fra en demokratisk betragtning - være en stor sag, men hvor meget kommer vi mon til at høre om sagen.
Der var ikke noget om den i DR's 18:30-udesendelse,

Heinrich R. Jørgensen

Neo-politikere tænker og agerer sædvanligvis efter følgende model:

1) det spreder sig en opfattelse af, at der er et problem, og at noget må gøres.
2) med fasthed i stemmen besluttes det at noget vil blive gjort.
3) med resolut handlekraft, gøres noget (arbitrært).
4) noget skulle gøres, noget blev gjort, ergo må problemet være væk. Der er ingen grund til at kontrollere den faktiske effekt.
5) hævder nogen, at fakta påviser, at problemet består, og at det der blev gjort ikke afhjalp problemet, kan sådanne empiriske observationer afvises, men henvisning til udgiftsbilagenes størrelse. Jo større udgifter, jo større effekt må det have haft.

Problemet opstår, når politikerne ikke hurtigt bevæger sig fra 2) til 3). Vælger politikerne at tøve, f.eks. med påstande om at de vil træffe en informeret og gennemtænkt beslutning, giver det mulighed for at det politiske håndværk bliver udsat for sabotage. Punkterne 1) til 3) kan betvivles ad libitum, og politikerne har forstyrres i processen, så illusionen om det indbildte problem og den påtænkte aktivitets nytte, kan borterodere den populistiske præmis for de påtænkte politiske besværgelser.

Dér var VKO mestre. Aldrig indrøm et problem, førend man kan tilbyde en handling også. Når lejlighed byder sig, så hiv ens påtænkte ændringer frem med påstand om at det er en passende respons. Gå direkte til lovgivningsprocessen. Lad denne hastebehandle uden megen tid mellem lovgivningsfasen tre fremsættelser. Lyt til ingen. Nægt alt. Kald alle kritikere for slapsvanse og tumper. Når loven træder i kraft, og de uheldige konsekvenser melder sig, gentager man successen. Man opfører sig indignerer, og hiver en standard-respons frem, som præsenteres som var det en løsning.

Med ca. 2.000 love om året, formår ingen at følge med, og kritik vil forstumme, fordi der vil være noget nyt der optager dagsordenen.