Læsetid: 3 min.

Loven, der SKAL overholdes

Den kommende budgetlov varsler sparerunder i det offentlige og økonomiske reformer. Der er ingen anden udvej, hvis regeringen skal overholde loven år for år, og hvis offentlige budgetter skal blive til noget, man rent faktisk overholder
Finansminister Bjarne Corydon tager de store ord i brug, når han skal beskrive den kommende budgetlovs betydning for dansk økonomisk politik.

Finansminister Bjarne Corydon tager de store ord i brug, når han skal beskrive den kommende budgetlovs betydning for dansk økonomisk politik.

Jens Nørgaard Larsen

2. februar 2012

Kommunale og statslige regnedrenge er en særlig race. De ser ting. De lytter til minimale ændringer i tonelejet i Økonomisk Redegørelse med samme nærvær, som Christopppher med tre p’er ville lytte til sin numerolog: Altså med troen på, at selv små bevægelser er vigtige for fremtiden. Man tager næppe heller munden for fuld ved at mene, at den typiske regnedreng som oftest har et ganske præcist — og aldrig overlæsset — ordvalg.

Med disse karaktertræk in mente er det værd at bemærke, at både Finansministeriets embedsmænd, ministeren selv og Folketingets finansordførere roder rundt i kassen med store ord, når de beskriver den kommende budgetlovs betydning for dansk økonomisk politik. Embedsmændene taler om »et nyt regime«, mens deres chef forleden var ude i, hvad man kan kalde en decideret verbal arie, da han beskrev budgetlovens betydning i dagbladet Børsen:

»Det er ikke urimeligt at sammenligne det her med tilslutningen til fastkurspolitikken, indmeldingen i det indre marked, afskaffelsen af dyrtidsregulering, og hvad der ellers har været af helt store beslutninger om den økonomiske politik,« sagde Bjarne Corydon (S).

I finansministerens øjne er det altså ikke småting, vi har med at gøre. Og den kommende budgetlov vil betyde store ændringer: Både stat, regioner og kommuner skal underlægges et udgiftsloft. Finanspagten betyder, at Danmark ikke må have et strukturelt underskud på mere end en halv procent. Den til enhver tid siddende regering afskærer sig groft sagt fra at føre en ekspansiv finanspolitik, lave kickstarter eller give skattelettelser — medmindre den har pengene til det. Nogle mener, dette er fornuftigt. Andre at det er for rigidt at se på en offentlig økonomi på denne måde.

Ud over målene vil loven indeholde procedurer for udgiftsskred og en beskrivelse af, hvilke udgifter der vil være omfattet. Finten er her, at det strukturelle underskud er renset for konjunkturer, altså udsving i antallet af arbejdsløse på overførselsindkomst mv., og spørgsmålet er, hvordan man præcis agter at opgøre dette. Loven vil ydermere fastsætte en revisionsfunktion og forskellige »kontrolmekanismer«, som sikrer, at den rent faktisk bliver overholdt.

Hensigtserklæringer

Den største ændring er imidlertid, at budgetter og planer bliver noget, man overholder, i det offentlige. I modsætning til — som de har været hidtil — en art arbejdsprogrammer:

Kigger man f.eks. tilbage i den såkaldte 2015-plan fra december 2007 står der på side 6: »Fra 2011 til 2015 er det mellemfristede mål, at der skal være mindst balance på den strukturelle saldo.«

Sådan er det langtfra gået: I 2010 lå det strukturelle underskud på 1,5 pct. af BNP. I 2011 var det på 0,8 pct., mens det i år ventes at lande på 0,9 pct. I 2013 forventer regeringen — ifølge Økonomisk Redegørelse fra december — at den strukturelle saldo er i balance igen. Og kigger man i den forrige regerings 2020-plan, kan man læse, at realvæksten i det offentlige forbrug fra 1992 til 2010 stille og roligt var 90 milliarder kroner højere end forventet i diverse planer og fremskrivninger. Med andre ord: Hensigtserklæringer og mål har der været nok af, men overholdt er de langtfra blevet.

Udviklingen mod strammere styring har været undervejs i årevis — senest med den forrige regerings nulvækst og sanktioner mod kommuner. Disse stramninger betød fornyet budget- disciplin i kommunerne, som sidste år overholdt rammerne fra aftalen med staten og i år har lagt deres budgetter i forventning om den stramme budgetlov.

Bekymrede miner

Mens regeringen har sit flertal på plads med Venstre og Konservative, ser både Enhedslisten og Dansk Folkeparti til med bekymrede miner. Bekymringen stammer dels fra de to partiers vanskelige relation til EU. Tanken om, at den danske økonomiske politik skal bestemmes fra Europa, er de imod. Men de deler også en uro for, om Danmark sætter sig selv for meget i en finanspolitisk spændetrøje, som det ikke er til at komme ud af igen uden at blive hjemsøgt af europæiske naboer.

Hvorvidt de har ret i denne bekymring, vil fremtiden vise. Men skærpelserne betyder selvfølgelig færre penge at gøre godt med. Ifølge en undersøgelse fra Offentlige Ansattes Organisationer vil 77 af landets 98 kommuner i år spare 2,3 milliarder kroner, ligesom der er varslet store fyringsrunder i staten. Den slags kan mærkes i befolkningen, og på den måde risikerer budgetloven at blive et problem for regeringen. Det gode set for SRSF er i den optik, at Venstre og Konservative er med i båden og dermed ikke kan lokke med bedre rammer ved et eventuelt folketingsvalg.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Aksel Gasbjerg

I finanspagten er anført, at statens underskud højst må udgøre 3% af BNP. Hvis finanspagten havde været gældende for 2012 ville regnestykket have været følgende:

Danmarks BNP er på ca. 1500 mia. kr. og 3% heraf er 45 mia. kr. Dvs underskuddet højst måtte udgøre 45 mia. kr mod det faktisk budgetterede underskud på 100 mia. kr. i den finanslov for 2012, som folketinget vedtog i sidste måned.

Under de givne omstændigheder har det danske folketing altså næsten enstemmigt fundet det ansvarligt at budgettere med et underskud på 100 mia. kr. Men i henhold til finanspagten skal EU nu bestemme, at 100 mia. er uansvarligt, og folketinget måtte i givet fald i gang med nedskæringer på 55 mia kr. for at bringe finanslovens underskud ned på 45 mia. kr.

En nedskæring på hele 55 mia. kr. ville højst sandsynligt betyde, at kick-starten ville ryge, yderligere tusindvis af offentligt ansatte skulle fyres og der måtte foretages yderligere drastiske reduktioner på velfærdsydelser indenfor sundhed, børne- og ældreforsorg, undervisning mv.

Altsammen fordi det nu bliver EU, der gennem finanspagten skal bestemme, hvad der er ansvarlig finanspolitik, og ikke det folkevalgte danske Folketing.

Vibeke Svenningsen

Aksel: Jeg tror da denne artikel handler om, den nye budgetlov staten hårdhændet vil styre kommuner og regioner med, og har som så ikke noget med finanspagten at gøre - og så alligevel, men fx. så skal penge til en kickstart jo komme fra staten. Men styringsfilosofien minder da unægtelig meget om hinanden på visse måder. Den nye budgetlov har dog været tænkt længe.

"Den nye budgetlov har dog været tænkt længe."

Det har den, for den er inspireret af Friedman og andre neoliberale (ligevægts)økonomer fra bl.a. Chicagoskolen. Og sammenfaldet mellem de herskende ideologiske trædesten og styringsforestillinger i EU og så det danske 'folkestyre' er jo ikke opstået i år - hvilket statsministeren ufrivilligt afslører, når hun i forsvaret for vores tiltrædelse af finanspagten anfører at vi i forvejen er vant til at efterkomme EU's budgetkrav (herunder styringsmekanismerne). Nu har vi blot fået betingelserne sort på hvidt, hvilket naturligvis forpligter politisk ... og formentligt også juridisk. Og så er der naturligvis indvarslingen af bøder, hvis man ikke som en robot følger diktaterne fra Bruxelles.

Der kan for alvor bydes velkommen til den centralistiske, neoliberale superstat.

Søren Kristensen

Man kunne også sige, at den dag end ikke Danmark kan overholde finanspagten. så var det måske på tide at afskaffe den, med alt hvad det måtte medføre. Vi kan, med andre ord, være den lille fugl i mineskakten.

"Vi kan, med andre ord, være den lille fugl i mineskakten."

Vi kan også være den Scharnberg'ske kanin, som mhp. at vinde kampen indefra lod sig sluge af slangen. Men som ingen siden rigtigt har hørt noget til, bortset fra en stribe stadig mere kuede javel'er!

Vibeke Svenningsen

Igen - artiklen handler om budgetloven ikke om finanspagten, hvor rigtigt det end er alle indlæggene. Vi havde fået budgetloven om vi havde tilsluttet os finanspagten eller ej. Finanspagten kan blot ses som den overstatslige styringsramme for staterne - og dermed med til at fastsætte det budget, staten kan sende videre til kommuner og regioner. Uden finanspagten kunne vi selv populært sagt være medbestemmende over, hvor stor en kage kommunerne skulle gives i givne budgetår - dette råderum er den grad formindsket.

Men hvorledes man holder hånd i hanke med kommunernes økonomi er jo en gammel traver - og en videnskab for sig selv. På nogen måde sammenlignelig med finanspagten, men stadigvæk noget helt andet, da vi er et land med fælles lov, hvor der både skal være en ensartethed iht. hvad borgere får derude i det ganske land, men samtidig sikre det kommunale selvstyre - dog uden de bryder de love, der skal sikre fx. at kommunerne lever op til lovens krav.

I EU har vi ikke samme strukturer selvom der i den grad arbejdes godt og grundigt ad den vejen - og det er problematisk.

Vibeke Svenningsen

Og om noget, så viser det jo, at vi ikke behøves tilslutte os finanspagten for at køre en stram styring af økonomien. Det kan vi bare beslutte at gøre - det er jo KL og finansministeriet, der indtil nu har fastsat rammerne - og det undermineres nu, og det er problematisk, da EU ikke er en føderal stat, og derfor vil stå med endnu større problemer end *at det kommunale selvstyre er under pres* - her er det hele den nationale selvbestemmelse, som jo de facto sættes ud af kraft, og samtidig er det ikke koblet til lovgiverne fx. på social området osv. Det holder bare ikke!

Vibeke Svenningsen

Demokratisk gennemsigtighed og ansvarlighed forsvinder - da manglende varetagelse af opgaver, som loven fordrer kan puttes ind under hatten på pagten og fanden og hans pumpestok. Trods alt er det dog stadig sådan i Dk, at staten har et medansvar for at kommunerne gøres i stand til at implementere og oprette den lov, de vedtager. Denne ansvarlighed bliver nu skubbet rundt - så det kan blive ren Kafka, hvis en borger står ude i en kommune og ikke får, hvad loven tilskriver, de har krav på. Hvem bærer ansvaret? Kommunen, staten eller EU?! Ingen tager ejerskabet på ledelsesansvaret, når det kommer til at opfylde lovens krav kun på at opfylde budgetter og rammer.. Det bliver systemet, der skal bære dette ejerskab og ansvar - og det kan et system ikke.

Vibeke Svenningsen

Hov - så lige spillet med overskriften...hvor SKAL, skrives med stort. Nemlig det diskrepans med at budgetloven står over overholdelsen af de love, der giver hele budgetloven berettigelse - systemet er jo ikke til for sig selv, men for borgerne for pokker da. Hvilke love er der så, der ikke skal overholdes, hvis budgetloven bare SKAL overholdes?

Nå, men så har jeg vist heller ikke mere til den sag.

Mads Kjærgård

Det skaber jo lidt af et "catch 22" for kommunerne ikke, fordi så snart der er det mindste, så siger landspolitikerne at kommunerne skal overholde deres forpligtigelser, men de må ikke overskride budgetterne, det kan jo til tider og især i disse "tider" godt være 2 modsat rettede krav! Det studser jeg tit over.

Vibeke Svenningsen

Mads:

Det bliver i al fald svært for Marie, der ikke får den velfærd, hun iht. lovgivning har krav , at få placeret et politisk ansvar, da alle kan flytte lorten rundt - det skyldes systemet. Ord, ansvar og handling bliver afmonteret selvom Corydon forgiver noget andet.

Og der står Marie så med alle hendes talenter og håret i postkassen.

Heinrich R. Jørgensen

Vibeke Svenningsen:
"Hvilke love er der så, der ikke skal overholdes, hvis budgetloven bare SKAL overholdes?"

Du har ret i, at konstruktionen ikke hænger sammen. Ikke det mindste.

Årsagen er den vanlige. Fordi den måde begreberne forstås på, og anvendes på, ikke hænger sammen.

Det centrale er begrebet "lov".

At ord er mejslet i sten (eller andre medier), gør det ikke til lov. Den slags er regler. Det kan være forbud og påbud. Det kan handle om trusler om straffeforanstaltninger, i tilfælde af at regelsættet krænkes. Enten fordi moralsk frafald (umoral og amoral) skal forsøges elimineret fra fællesskabet. Eller som straffesanktioner, der rettes mod enhver der ikke adlyder regelsættet, og dermed de der har forfattet hvad de eufemistisk og forløgent betegner "lov".

Hvad der kaldes "lov" eller "loven" er reelt "tvang". Tvang, i form af et diktat, der med diktatorisk og formynderisk magtbrynde forlanges at andre skal underkaste sig.

Konnotationerne mellem "modernistisk lov" og "klassisk tvang" er forskellen. "Modernistisk lov" låner tankegods og aura fra det platteste, mest fornedrende og mest umyndiggørende såkaldte religiøse forestillinger. Naturens lov, dikteret af gud, stenograferet af et menneske, med uforanderlige tekst. Den mest nederdrægtige vrangforestilling noget åndsdiktatur har udtænkt, nogensinde (formodentligt).

Det, der er lov i lidt mere klassisk forstand, er hvad der er fornuft. Det er, hvad der er naturligt (ikke hvad der er normalt). Lov handler om etik og principper, og ikke om konkrete anvisninger (moral, dvs. forskrifter om korrekt adfærd).

Fup og fiduser. Juristeri. Farisæisme. Bedrag. Vildledning. Resultat: Tvang, overgreb, aftvingelse af lydighed.

En lov skal ikke adlydes. En lov bør følges.

At der med Newton (egentligt efter) skete et skred, så de lovmæssigheder der kunne udæskes af den fysiske/konkrete/faktuelle natur, blev betegnet som "naturlov", "naturens love", "fysikkens love", er en begrebsmæssig fadæse af rang. Naturen (den konkrete, faktuelle) har ingen love, følger ingen love, dikterer ingen love. Der er lovmæssigheder, dvs. forudsigelighed, der bestemmer over det fysiske (dvs. fakta, i modsætning til ideer/forestillinger).

Det fysiske verdensbillede -- at det fysiske er determinerbart, og determinerer alt -- er forlængst kollapset. Einstein og Gödel væltede korthuset. Og Wittgenstein anviste klippegrunden der kunne bygges på.

Vibeke Svenningsen

Heinrich:

Sådan en generel ros. Jeg er ret vild med din bidrag her på debatten. Tak for dem. Du hæver dig i vidensbaseret refleksion, der giver mig stof til eftertanke.

At "Einstein og Gödel væltede korthuset." - er strengt taget ren vildledning og vranglære - Einstein byggede videre på bl.a. den newtonske fysik, som stadig var indeholdt i den einsteinske fysik som grænsetilfælde - Gödel afslørede bare en afgørende begrænsning i matematikken, som alle blev enige om, men direkte korthusmasakrer er der ikke tale om - og Wittgenstein talte ikke om noget som helst af dette - han var sprogmand ...

Den kære Heinrich slynger vanen tro navne ud, uden nærmere kendskab til, hvad disse navne i virkelighedens verden stod for ...

Heinrich R. Jørgensen

Jan Weis:
"Wittgenstein talte ikke om noget som helst af dette - han var sprogmand"

Han var filosof, og beskæftigede sig med filosofiens helt centrale emne. At undersøge om ideerne og begreberne afspejlede de fænomener og sammenhænge, disse hævdede var virkelige.

Dermed er man jo også sprogmand. Sproget er hvordan ideer forsøges udtrykt. Sproget er også det man anvender til at lyve og bedrage med. Filosoffens opgave er, at afdække løgne og bedrag.

Han skrev en håndbog om emnet. Hans "Tractatus". Som netop ikke består af tusindevis af sider med ordskvalder a la Kant og Hegel, men som går til stålet, koncist og målrettet, og derfor udtrykker sig vha. matematik i stort omfang.

Wittgensteins "Tractatus" er en hilsen til en åndsbeslægtet der også skrev en "Tractatus", nemlig Spinoza. Einstein var af samme skole som Spinoza, og ligeså var Kurt Gödel.

Fælles for alle tre var, at den tænkte sig om. De rendte ikke rundt med linialer, bunsenbrændere og kolber, for at indfange og observe "virkeligheden". En stor læderstor og nogle piber tobak, tak.

Hans Jørgen Lassen

Heinrich,

du er åbenbart fascineret af "Tractatus". Jeg ved så ikke hvilke aspekter af værket, der lige har grebet dig.

Selv synes jeg, at det senere værk, "Philosophische Untersuchungen", er mere inspirerende.

Stringent er det ikke, slet ikke, den gode Ludwig forsøger at famle sig frem.

Men nogen klippegrund når han ikke ned til. Og det var heller aldrig hans mening.

Man kan vist foreløbigt konkludere, at Heinrich aldrig har læst noget som helst originalt af hverken Newton, Einstein, Gödel eller Wittgenstein - i modsat fald vil jeg gerne korrigeres i oplysningens tjeneste ...

Hans Jørgen Lassen

Jan,

jeg må så indrømme, at jeg kun har læst få stavelser af Newton, lidt flere af Einstein og Wittgenstein, men ikke én eneste af hr. Gödel, hvis navn og tankegang dog er mig bekendt. Men hvad skal vi bruge det til? Altså hans ufuldstændighedsteorem? Når man står der og saver brænde, tænker man jo, skide være med Gödel, det der brænde skal man sgu nok få ordnet.

Det er sgu svært at nå det hele.

Nå, hører jeg lige, at færgen er forsinket.

Hans Jørgen,

ja, er det ikke en velsignelse, når færgen er forsinket eller helt melder fra - tænker tilbage på min lykkelige tid på Fanø.

Så skulle man tro, at der blev mere tid til bøgerne for ikke at spilde tiden med fysisk arbejde som - brændesavning - men fruen ville jo nok blive utilfreds og skælde ud, hvis brændestablen ikke bliver stor nok ...

Hans Jørgen Lassen

Jan,

vi har vist, fremgår det, en vis fælles kulturel baggrund, en solid ballast, som gør, at man ikke bliver søsyg, selv i kuling fra sydøst.

Men jeg ser nu anderledes på fysisk arbejde. Jeg befinder mig nok bedst, når jeg står der og svinger øksen for at kløve genstridige kævler. Ordkløveriet er også fint, men giver ikke samme gode nattesøvn.

En enkelt gang overdrev jeg. Jeg tabte kampen mod en fyrreklump. En hel del blod måtte jeg lade, men der var jo trods alt nok at give af.

Heinrich R. Jørgensen

Jan,

jeg har vist ikke læst noget Newton skrev. Andres gengivelser og genfortællinger, ganske givet, men det kan man ikke nødvendigvis tage for gode varer. Einsteins kompakte form har jeg svært ved at få ind på lystavlen, skal jeg indrømme, men til gengæld har jeg læst flere fremragende formidlere, der beskæftiger sig med tematikkerne.

Er der ikke noget med at du kan lide Bach? Jeg er til gengæld begejstret for Escher, og synes at Gödels teorem er yderst elegant tænkt. Hvis du ikke ved hvorfor jeg nævner de tre herrer, så never mind.

Heinrich R. Jørgensen

Hans Jørgen Lassen:
"Gödels teorem er såre simpelt, og siger blot, at man ikke kan hive sig selv op ved hovedhårene."

Apropos en helt syvende bog, der indeholder flere sandheder og færre løgne end mange humorforladte værker.

Douglas R. Hofstadter: "Gödel-Escher-Bach- Et evigt gyldent Bånd", oversat fra amerikansk af Henning Albrechtsen, forord af Tor Nørretranders. Aschehoug, u.å. (amerikansk udgave Copyright 1979). ( mit eksemplar har #205794 ).

Hvis man ikke kender til bagrundsbiografierne for de nævnte personer og deres originale bidrag til kakofonien, kan det kun give en helt overfladisk pseudo-viden at læse og søge at forstå denne mursten af en bog ...

Hans Jørgen,

på Fanø fulgte fruen et moi hele fødekæden frem til vores kakkelovn, som kunne opvarme hele hytten på henved 200m2. Under orkanen 1999 stegte vi ligefrem oksesteg på denne svigermors kakkelovn, da strømmen var gået på hele øen.

Og hvor var det dejligt at kunne falde nogenlunde træt om i dobbeltsengen om aftenen, velvidende, at nogle af alle dagens forskellige gode gerninger nu næsten var fuldbragte ...

Vi startede med at hente gratis sankekort hos kommunen, fældede de allerede af seneste storm omtumlede træer, lagrede kævlerne mindst ét års tid til det var tørt, hvorefter jeg flækkede og fruen stablede, idyllisk kommunistisk arbejdsdeling - og varmen var sikret i det store trygge hjem.

Heinrich R. Jørgensen

Det glæder mig, at du har det pågældende værk. Denne er udkommet i flere udgaver, og den jeg har stående, har en anden forside end den du har. En penrose trekant, som du givetvis har set i andre sammenhænge.

Andre af Hofstadters er også fremragende.

Hans Jørgen Lassen

Jan,

jeg mindes engang, vi fældede et af øens (altså ikke Fanøs) største fyrretræer, som stod på vores grund.

Hele øen rystede, da træet, som stod på østsiden af Nordbjerg, ramte jorden. Folk, bortset fra dem, som jeg havde varslet om begivenheden, troede, at der var jordskælv, og der blev udløst en mindre tsunami, så adskillige omme i Grenaa fik våde tæer.

Jeg havde dog beregnet rigtigt, så huset tog ikke skade. Fruen var ikke desto mindre utilfreds med, at der kom lidt savsmuld på græsplænen. Men sådan er kvinder jo; det er rent genetisk.

Hans Jørgen,

det var da godt du kunne din matematik - men dette andet let genkendelige genetiske, kan ingen af os to rette op på, vi kan bare beskrive det med humor og ironi, fordi vi bestemt ikke er nogle tøsedrenge ...

Heinrich R. Jørgensen

Vibeke Svenningsen:
"Tak for dem. Du hæver dig i vidensbaseret refleksion, der giver mig stof til eftertanke."

Velbekomme. Det er glædeligt, når de krøllede betragtninger kan bruges af andre.

Du må mene "uvidenhedsbaseret refleksion"? ;-)

Ifølge de rigtige lærde, som jo alle er sønderjydske øboere der elsker at kløve ord næsten lige så højt som at kløve brænde, og med brug af nogenlunde samme elegance, er der jo knapt nok huller i min uvidenhed.

Måske jeg skulle spare sammen, og ikke mindst få rykket de nuværende bøger sammen, så der kunne blive plads til et lille leksikon. Det ville også være meget nemmere at kunne slå de rigtige svar op i en bog, end at skulle fantasere sig frem.

;-)

randi christiansen

Heinrich : "Naturen (den konkrete, faktuelle) har ingen love, følger ingen love, dikterer ingen love. Der er lovmæssigheder, dvs. forudsigelighed, der bestemmer over det fysiske (dvs. fakta, i modsætning til ideer/forestillinger)."

Spændende sondring i mellem lov og lovmæssighed. Er det så tyngdeloven eller tyngdelovmæssigheden ?

En lille sjov iagttagelse om matematikeren, sprogvidenskabsmanden, filosoffen og mystikeren Ludwig Wittgenstein:

Værket Tractatus logico-philosophicus, der udkom 1921-22, handler om logikkens grundlag og sprogets funktion, og det var, ifølge Wittgenstein selv, et endeligt punktum i filosofien, idet han mente at værket viste at filosofiske problemer var grundet i sprogets mangler. Wittgenstein skelnede mellem det, der kan siges noget meningsfuldt om, og det, der ikke kan siges noget meningsfuldt om.

I 1929 udgav Wittgenstein imidlertid en (selv)kritik - Philosophische Untersuchungen - om sine synspunkter i Tractatus Logico-Philosophicus og hvor det centrale begreb er sprogspillet. Her er det ikke længere den genstand et ord repræsenterer der er et ords mening, men det er ordets brug, der er dets mening. Et syn på sproget som den samtidige Adolf Hitler i den grad bekræftede.

Adolf Hitler og Ludwig Wittgenstein var i øvrigt klassekammerater.

Heinrich R. Jørgensen

Randi Christiansen:
"Er det så tyngdeloven eller tyngdelovmæssigheden ?"

Det synes at være et meget klart mønster, at masse tiltrækker anden masse. Jo større masse og kortere afstand, des større tiltrækning.

Man kan fabulerere, og påstå at der må være en gravitationskraft, eller/og gravitationspartikler. Det aner man umiddelbart intet om. Det eneste man kan konstatere, er at der synes at være nogle forudsigelige sammenhænge(masser, afstande) forbundet til den tiltrækningseffekt man mener at kunne observere.

Heinrich R. Jørgensen

Bill Atkins:
"Adolf Hitler og Ludwig Wittgenstein var i øvrigt klassekammerater."

De er jævnaldrende og fra samme by, men det er nyt at de skulle have gået i samme klasse.

Hans Jørgen Lassen

Philosophische Untersuchungen begyndte Wittgenstein på i midten af trediverne, men værket udkom først to år efter hans død.

Værket Tractatus logico-philosophicus, udkom 1921-22 men allerede i 1929 vendte han tilbage til Cambridge med sine kritiske tanker om synspunkterne i Tractatus.

Hans Jørgen Lassen

Ikke desto mindre udkom bogen, altså Untersuchungen, først i 1953, to år efter Wittgensteins død.

Wittgensteins eget forord slutter således:

"Ich hätte gerne ein gutes Buch hervorgebracht. Es ist nicht so ausgefallen; aber die Zeit ist vorbei, in der es von mir verbessert werden könnte.
Cambridge, im Januar 1945."

randi christiansen

Heinrich - Tak for svar, men jeg må stadig spørge : hvortil henregner du så fotosyntese ? Jeg er bekendt med kvantefysikkens udvidelse af virkelighedsbegrebet - men man kan vel dog sige, at i et af disse virkelighedsrum er fotosyntese en lovmæssighed, som kan siges at være en lov ?

“Naturen (den konkrete, faktuelle) har ingen love, følger ingen love, dikterer ingen love. Der er lovmæssigheder, dvs. forudsigelighed, der bestemmer over det fysiske (dvs. fakta, i modsætning til ideer/forestillinger).”

Heinrich R. Jørgensen

Randi Christiansen:
"hvortil henregner du så fotosyntese"

Det handler vel om ideen/fantasier om "organisk kemi", der således også postuler dets modsætning, "uorganisk kemi".

Organisk kemi handler ved grundlæggende, om kemiske systemer der kan holde sig selv kørende, i fald de bliver tilført energi? En syntese, der er muligt hvis der tilføreres energi i form af f.eks. lys (fotoner).

Der findes andre former for organisk kemi på Jorden, der bruger andre energiformer end lys. I havet findes der "skorstene" på bunder, hvor allehånde giftige gasser (og flydende masse) fra planetens indre strømmer op i havvandet ovenover. Der er intet lys dybt i havet, men alligevel har man observeret organisk kemi dér. I skorstens-hullernes sider, steder med temperaturer op til 113 grader Celsius (så hut jeg hvisker). Energi kommer fra de høje temperaturer. Det kan betegnes "kemosyntese" i stedet.

I øvrigt interessant, at hvad vi forbinder med organisk kemi, menes at have sit udgangspunkt i diverse giftige gasser på planetens overflade for milliarder af år siden, med lynnedslag for vigtigste energikilde. Fra aminosyrer opstod siden mere komplicerede byggeblokke, proteiner, osv. osv.

Det matcher kemien i disse dybhavsskafter. Minus lynnedslag, men til gengæld megen varme fra klodens indre.

Den giftige urhavssuppe med tilhørende gasser finder også et andet sted, hvor der næppe er mange fotoner (formodentligt ingen). Nemlig i pattedyrs mavesække.

Noget kunne tyde på, at der er en vis lovmæssighed i, at er der tilstrækkeligt med giftige gasser og betydelige mængde energi, er organisk kemi et fænomen der meget sandsynligt vil dannes som en konsekvens af gunstige omstændigheder. Men nogen "lov" kan jeg ikke se, at det skulle være.

At noget har fået den besynderlige ide, at en obskur ide nogen for længe sider efter sigende skulle have betegnet "liv", skulle være det samme som ideen "organisk kemi", bør undre. Observationen understøtter selvfølgelige Einsteins uendelighedsteorem med empiri, med forhåbentligt er det ikke hverken en naturlig lov eller en lovmæssighed, at det må være sådan ;-)

Sider