Læsetid: 1 min.

Medicinalindustri fifler med effekt af ny medicin

Når medicinalvirksomheder bedriver forskning, der skal påvise effekten af et nyt præparat, sammenligner de ofte med forældede eller ringere typer medicin på markedet. På den måde tager deres nye produkt sig mere effektivt ud, når det skal godkendes af myndighederne
Når medicinalvirksomheder bedriver forskning, der skal påvise effekten af et nyt præparat, sammenligner de ofte med forældede eller ringere typer medicin på markedet. På den  måde tager deres nye produkt sig mere effektivt ud, når det skal godkendes af myndighederne
9. februar 2012

Hold dit eget præparat op imod det ringeste på markedet — så ser det mere effektivt ud. Den metode benytter flere medicinalvirksomheder sig af, når de laver kliniske forsøg med lægemidler. Forsøgene bruges blandt andet, når industrien søger om at få godkendt deres produkter.

Steffen Thirstrup er chef for den afdeling i Lægemiddelstyrelsen, som står for at godkende nye præparater til det danske marked, og han har flere gange undret sig over den forskning, som virksomhederne sender ind.

»Det er et problem, som vi af og til møder. Nogle gange må vi konstatere, at man ikke sammenligner med det præparat, det ville være mest oplagt at holde det op imod. For eksempel vælger man et præparat, som man stort set ikke bruger til behandlingen længere. Eller man vælger en anden dosis af konkurrentens medicin, som gør, at det ikke er en optimal sammenligning. Det er selvfølgelig optimalt for virksomheden, for det giver større chance for, at deres medicin falder positivt ud,« siger Steffen Thirstrup. Han fortæller, at det er »et problem, som findes inden for alle områder«.

Frustrerende

I Lægemiddelstyrelsen er Mikkel Christensen en af de forskere, som godkender lægemidler, og han kalder medicinalvirksomhedernes metoder for »frustrerende«:

»Det sker tit, at man sidder og tænker: Hvorfor har de dog valgt at sammenligne med det her produkt, som ingen bruger,« fortæller han.

Information kender til i alt fem tilfælde fra 2001 til 2006, hvor medicinalvirksomheder har sammenlignet deres produkter med et svagt eller forældet alternativ. Mikkel Christensen vurderer, at der er mange flere: »Mit indtryk er, at det her er en udbredt metode,« siger han.

At det skulle være et udbredt problem, kan Ida Sofie Jensen, direktør for medicinalproducenternes brancheorganisation, Lægemiddelindustriforeningen, imidlertid ikke genkende.

»Det er ikke en generel kritik, som jeg er blevet stillet over for, for så vil jeg gerne i dialog om det,« siger hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Jacob Bang-Nielsen
Niels Jacob Bang-Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Som lægmand undrer det mig såre, hvis man lægger stor vægt på sammenligning med anden tilsvarende medicin. Er det ikke betydeligt vigtigere, at lægge vægt på, hvad medicinen afhjælper, og i hvor stor udstrækning på den ene side, og hvilke bivirkninger den giver, på den anden?

Tjaa, hvad ved bønder om agurkesalat andet end at den medicinalindustirielle verden er en syg verden, som kun er interesserede i at opretholde en på alle måder syg verden.

Medicinalindustrien tjener som lortemange penge, at de har råd til at opfylde hvilke som helt krav fra politisk hold.
Men medicinalpengene er så exorbitante, at enhver politiker kan betales til omerta.

Den gamle medicin er prøvet af i virkeligheden. Den er derfor testet for bivirkninger på mange. Det er den nye ikke. Hvis et nyt præperat er dårligere end det bedste på markedet og det bedste på markedet ikke har større bivirkninger, så er det nye mere risikabelt, da man ikke kender sjældne bivirkninger eller langtidsbivirkninger fra små laboratorieforsøg.

Jamen, så har Lægemiddelstyrelsen vel et ansvar for at kræve fyldestgørende undersøgelser, inden den godkender det ny præparat?!

Lever Lægemiddelstyrelsen op til det ansvar?

Jens Overgaard Bjerre

Hvordan er sammenhængen og forbindelserne mellem Lægemidddelstyrelsen og medicinalindustrien? Er der personsammenfald i ledelsen? Artiklen viser, at der er noget galt. Meget galt endda. Ellers ville man da ikke have haft den beskrevne situation.

Kan ikke lade være med at tænke over hvad de mon er på derinde i Junkiestyrelsen ? Hold kæft-bolsjer? Og at det nok er nemt for dem at få fat i det ;)

De burde tvinges til at påvise stoffet er mere effektivt og med færre bivirkninger end kost - det skulle nok sætte en stopper for de allerfleste kunstgjorde stoffer, hvis ikke alle.
Resten er jo ikke blot overflødig men ligefrem sundhedsfremmende at få fjernet fra samfundet til gavn for folkehelsen og dermed landets produktionsevne.

Medicinalvirksomheder tjener penge på folks sygdomme og vil derfor gøre alt for at hæmme folkesundheden.

Det er sygdomme som skal markedsføres, ikke medicinerne.