Læsetid: 3 min.

Mishandling i barndommen kan hæmme hjernevækst

Tre centrale områder af hippocampus — et område af hjernen, der styrer hukommelse og regulerer følelser — viser sig at være mindre hos personer, der er blevet mishandlet som børn
15. februar 2012

At blive seksuelt eller følelsesmæssigt misbrugt som barn kan påvirke udviklingen af en del af hjernen, der styrer hukommelse og regulering af følelser, synes en ny undersøgelse at dokumentere.

De seneste forsknings- resultater føjer sig dermed til den voksende mængde af indicier for, at mishandling eller misbrug i barndommen øger risikoen for psykiske sygdomme som depression, personlighedsforstyrrelser og angst langt ind i voksenalderen.

Martin Teicher, psykiatrisk forsker ved Harvard University, scannede hjernen hos næsten 200 mennesker, der alle var blevet udspurgt om eventuelle tilfælde af misbrug eller stress i barndommen. Han fandt, at størrelsen i tre vigtige områder af hippocampus var reduceret med op til 6,5 procent hos mennesker, der var blevet udsat for flere tilfælde af mishandling — såsom fysisk eller psykisk mishandling fra deres forældre — i deres tidlige år.

»Den særlige sårbarhed hos hippocampus over for hærgende stress er blandt de vigtigste translationelle (dvs. som sammenkobler psykiske udtryk med fysiske hjerneprocesser, red.) neurovidenskabelige opdagelser i det 20. århundrede,« skriver Teicher i det nye nummer af Proceedings of National Academy of Sciences, der udkom mandag.

Tidlige indicier af en sådan sammenhæng kom, da forskerne ved at hæve stresshormoner i længere perioder hos rotter kunne reducere antallet af neuroner i hippocampus’ områder — et resultat, der siden er blevet gentaget mange gange hos ikke-menneskelige primater.

Lider af depression

Andre undersøgelser har vist, at mennesker med en barndomshistorie præget af misbrug eller mishandling er dobbelt så tilbøjelige til at opleve tilbagevendende episoder med depression i voksenalderen.

De samme personer er også mindre tilbøjelige til at respondere godt på psykologiske eller psykofarmaka-baserede behandlinger.

I den nye undersøgelse, scannede Teicher og hans forskerhold hjernerne hos 73 mænd og 120 kvinder i alderen mellem 18 og 25 år. De frivillige deltagere udfyldte derpå et standardspørgeskema, som bruges af psykiatere til at vurdere antallet af »negative barndomsoplevelser«.

46 procent af gruppen angav ’ingen eksponering for modgang i barndommen’, mens 16 procent angav tre eller flere former for mishandling, hvoriblandt de mest almindelige var fysisk mishandling eller verbal overfusning fra forældre. Andre faktorer omfattede korporlig afstraffelse, seksuelt misbrug og/eller at være vidne til vold i hjemmet.

Prøven omfattede ikke personer på psykiatrisk medicin eller som havde været udsat for andre stressende begivenheder såsom nær-drukneulykker eller bilulykker.

Pålidelig detektering

Andrea Danese, en klinisk lektor i børne- og ungdomspsykiatri på King’s College London Institute of Psychiatry, siger, at Teichers resultater har bragt forskerne et skridt tættere på at forstå det komplekse forhold mellem mishandling i barndommen og hjernens udvikling.

»Den store stikprøve giver mulighed for pålidelig detektering af selv forholdsvis små effekter af mishandling på hjernen. Samtidig betyder rekrutteringen af deltagerne ud fra den almindelige befolkning, at det bliver muligt at give en mindre tendentiøs udlægning af resultaterne end resultaterne i den tidligere forskning, som ofte er eksplicit udført på psykiatriske patienter.«

Den høje opløsningsgrad i hjernescanningsanalyserne gjorde det muligt for Teicher at undersøge ganske små områder af hippocampus og udforske sammenhængen mellem mishandling og disse områder af hjernen i finere detaljer end nogensinde før.

»Det er vigtigt, fordi ikke alle områder i hippocampus er lige følsomme over for virkningen af stressmediatorer såsom cortisol og inflammatoriske biomarkører,« siger Danese.

Opfattelser og erindringer

En svaghed ved undersøgelsen kan dog være, at den indbød deltagerne til frivilligt at fortælle om deres barndomsoplevelser, tilføjer Danese.

»Resultaterne bygger på opfattelser og erindringer, som deltagerne har om deres barndom frem for på objektivt fastslåede begivenheder. Dette kan være problematisk, fordi nogle grupper af individer kan være mere eller mindre tilbøjelige end andre til at rapportere oplevelser af mishandling.«

Dog var Teichers hold i stand til at teste, om en depressionshistorie eller en posttraumatisk stressforstyrrelse kunne være en alternativ forklaring på de formodet observerede virkninger af mishandling i barndommen på hippocampus. Det viste sig ikke at være tilfældet.

Danese siger, at fremtidige undersøgelser må sigte imod en yderligere klarlæggelse af effekten.

»Selv om forfatterne rapporterer, at mishandling i barndommen er forbundet med mindre hippocampus-regioner, er det muligt, at disse abnormiteter er af endnu ældre dato og muligvis har lettet eksponeringen for mishandlingen.«

 

© The Guardian og Information Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jesper Park van der Schaft

Det er da godt, det er blevet videnskabeligt bevist, men man altid vist, at overgreb mod eller mishandling af børn vil give børnene psykiske skade.
Men som sagt, dejligt at det er blevet videnskabeligt bevist ; også at læse i artiklen, hvilke psykiske skade børnene kan få og hvor lang tid det kan "forfølge" børnene.

Med venlig hilsen

Jesper van der Schaft, stifer af Facebook-siden:" Forbedr forholdene for mennesker med handicap

"At blive seksuelt eller følelsesmæssigt misbrugt som barn kan påvirke udviklingen af en del af hjernen, der styrer hukommelse og regulering af følelser, synes en ny undersøgelse at dokumentere."

Det er ikke ny viden men det er godt der bliver sat fokus på det. Vold og andre overgreb (abuse) ændrer også hjernens virkemåde hos voksne, og det kan 'arves' (overføres til andre f.eks. til ens børn).