Kommentar
Læsetid: 3 min.

Molbo-lov mod udenlandske magasiner

For at hive penge hjem på Familie Journal gør regeringen det umuligt at abonnere på The New Yorker
Indland
25. februar 2012

Min salige fader havde en standardvending ved nye uforståelige lovforslag fra Christiansborg: »Sig mig, kan de overhovedet ikke tænke derinde?« En vending der uhyggelig tit trænger sig på.

Den siddende regering, der med sin politik har tømt udtrykket valgløfte for den smule mening der måtte restere, er for at beskytte den trængte grafiske branche i Danmark på vej til at afskære danskeres muligheder for at udvide deres begrebsverden ved hjælp af udenlandske blade og tidskrifter.

Skatteministeren vil lukke et hul i loven, der gør det muligt, at blade og magasiner til under 80 kroner kan sendes momsfrit til danske abonnenter fra lande uden for EU. Det udnytter for eksempel den store Aller-koncern. De udgiver en række blade i Norge, men får også trykt deres danske blade dér og undgår på den måde den danske moms.

Tidsskrifternes u-land

Desværre vil en lovændring føre til, at f.eks. amerikanske blade som The New Yorker, Time og Aviation Week og blade fra andre dele af verden udover EU vil blive så dyre, at stort set ingen mennesker vil have råd til at abonnere på dem. Post Danmark meddeler, at de skal tjekke hver enkelt forsendelse og lægge moms på, og det vil koste 160 kroner pr. blad – oven i pris og moms.

Forslaget var allerede fremme sidste sommer under VK-regeringen, men blev droppet efter høringer, der gjorde det klart, at Danmark ville blive et tidskriftsmæssigt u-land, hvis det blev gennemført. Den daværende regering huskede muligvis alt for vel det ramaskrig, der rejste sig, da den indførte den totalt tåbelige og gammeldags multimedieskat – ud fra en forestilling om at hjemmecomputer og mobiltelefon var frynsegoder og ikke ganske almindelige arbejdsredskaber.

Tidskrifter er som bekendt også arbejdsredskaber, men i øjeblikket ser det altså ud til, at for at forhindre Familie Journal i at blive trykt i Norge, så skal New York Review of Books koste over tohundrede kroner pr. eksemplar i Danmark.

En sag for Obama

Sagen har medført vrede protester fra den amerikanske ambassade. Den henviser til den såkaldte Firenze-aftale, hvor nationerne har forpligtet sig til ikke at hindre den frie udveksling af kulturel, videnskabelig og udannelsesmæssig information.

Ambassadør Laurie Fulton har bedt om et møde med skatteministeren, og amerikanske kongrespolitikere har ligefrem opfordret præsident Obama til at tage sagen op med Helle Thorning Schmidt (S) under hendes besøg i Det Hvide Hus. I skrivende stund vides det ikke, om Obama er i gang med at overbevise den danske statsminister. Muligheden eksisterer. Hun roser sig jo af sine evner for at lytte.

Flere danske eksperter på området mener, at aftalen også kan være i strid med EU-Retten, og at Danmark risikerer at blive hevet for EU-Domstolen.

Ingen af delene gør tilsyneladende indtryk på skatteministeren eller transportminister Henrik Dam Kristensen (S).

Regeringen er fast besluttet på at indføre loven; den kan få virkning allerede fra første april.

Skatteministeren understreger, at gebyret på 160 kr. ikke er med i hans lovforslag, (altså er han ikke ansvarlig for konsekvenserne), og at Post Danmark »nok skal finde en løsning«. Henrik Dam Kristensen synes, at det er et fremragende lovforslag:

»Det er ret logisk, ligesom at vand løber ned ad, at når der sker sådan nogle ting her, tilpasser man sig også,« siger han.

Hvad fatter siger

Spørg ikke mig, hvad han mener.

Formodentligt er Aller og andre mastodonter i bladverdenen i gang med at tilpasse sig ved at finde på nye kreative løsninger.

Der findes rigtig mange internationale smuthuller som f. eks. fordelagtige portoordninger fra udviklingslande, som initiativrige grænseoverskridende tryksagsdistributører allerede har opdaget.

Og vi andre kan ligeså godt indstille os på, at vi i fremtiden må læse New York Review of Books på nettet.

Det skal nok hjælpe den grafiske branche.

Min far havde ret.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hold nu op! Det er jo klart et hul i loven der udnyttes maksimalt, til skade for dig og mig.
De mange magasiner skal jo blot sendes til et EU land hvor der kan betales moms, hvorefter de uden problemer kan distribureres til de enkelte kunder uden om postvæsnets momsopkrævnings system. At magasinerne skal ind over et EU land kan ikke fordyre ret meget, udover momsen som de nu også skal betale moms som alle andre...

Helt enig Erik Jensen

Post Danmark har et gebyr for toldbehandling på 160 kr pr. forsendelse.
Det vil sige, at det kun er hvis man sender hvert magasin direkte til den enkelte abonnent fra et ikke EU land, at det bliver så dyrt; men som i debatten om betalingsringen må man desværre konstatere at en stor majoritet af de danskere der kommer til orde i mediebilledet totalt mangler evnen til at tænke nyt, og går i panik hvis deres fastlåste rutiner og forestillinger må ændres.

@Erik Jensen, "De mange magasiner skal jo blot sendes til et EU land hvor der kan betales moms, hvorefter de uden problemer kan distribueres til de enkelte kunder uden om postvæsnets momsopkrævnings system."

Øh ja, det er sikkert rigtigt, men vi kan altså ikke forvente at alle udenlandske blade og tidsskrifter ændrer deres distributionssystemer blot fordi Danmark, som det eneste land i verden, laver en fuldstændig vanvittig lov.

Problemet er især de tidsskrifter hvor der kun er et begrænset antal abonnenter i Danmark. De bliver typisk sendt direkte til abonnenten fra det land hvor tidsskriftet udgives eller fra et anden land. Jeg modtager selv nogle amerikanske tidsskrifter via postvæsenet i New Zealand, sikkert fordi denne remailing er den billigste forsendelse.

Der er også det praktiske problem at det enkelte tidsskrift i mange tilfælde ikke er påhæftet en CN22 formular som angiver værdien af forsendelsen. Formentlig fordi der ikke er nogen lande som beregner importafgifter af privatpersoners køb af tidsskrifter. Det har PostDanmark påpeget i et høringssvar, men skatteministeren lever videre i sin illusion om at alle tidsskriftsforsendelser er påhæftet en CN22 formular. Endvidere er det nærmest umuligt for PostDanmark at skelne mellem tidsskrifter og magasiner (som skal pålægges moms og 160 kr i gebyr) og "junk mail" som kataloger der ikke skal pålægges moms og gebyr. Begge dele sendes typisk emballeret i plastic, og typisk uden en CN22.

I sådanne situationer er PostDanmark nødt til at tilbageholde forsendelsen og skrive et brev til modtageren for at bede om dokumentation for værdien af det enkelte tidsskrift. Bureaukratisering er åbenbart regeringens nye strategi?

I nogle tilfælde kan det være umuligt at opgøre værdien af det enkelte tidsskrift. Et af de tidsskrifter som jeg modtager bliver betalt via medlemskab af en forening, hvor medlemsbidraget dels dækker foreningens arbejde, nogle tidsskrifter som leveres elektronisk, og et relativt underordnet tidsskrift som af en eller anden grund sendes per post. Hvad er mon værdien af sidstnævnte? Umuligt at fastslå.

Gebyret på 160 kr til PostDanmark skal i øvrigt kun betales hvis man vælger at modtage forsendelsen. Hvis tidsskriftet ikke bliver afhentet på posthuset ved at betale 5-10 kr i moms plus 160 kr i gebyr, skal det returneres til afsender for PostDanmarks regning; og PostDanmark får ingen gebyrindtægter og staten ingen momsindtægter. Når PostDanmark protesterer mod loven er det næppe fordi de ikke gerne vil tjene 160 kr i gebyr per tidsskrift, men fordi de ved at hovedparten af de tidsskrifter som opfanges i toldkontrollen (langt fra 100% når vi taler brevforsendelser) aldrig vil blive afhentet på posthusene.

Realistisk set vil der altså ikke komme særligt mange penge i kassen med denne lov, men en masse mennesker vil blive generet. Samtidig vil omkostningerne (de 160 kr til PostDanmarks gebyr) ved at inddrive denne ekstra momsindtægt være 5-10 gange større end selve skatteprovenuet. Giver det virkelig mening at spilde så mange penge på bureaukrati?

I en nær fremtid vil mange udenlandske tidsskrifter skrive: vi kan desværre ikke sende til Nordkorea, Afghanistan og Danmark.

Måske man burde kritisere de firmaer som udnytter momshullet, det er jo deres skyld at ændringen kommer.

Ja, det er også for galt at man gerne vil have fair konkurrence på det indre marked og lukker den slags smuthuller som bliver udnyttet ved at trykke dem udenfor Danmark/EU og sende dem videre til abonnenter imens man slipper for alle afgifter, moms, osv. og giver unfair konkurrencefordele i forhold til de lokalt producreede magasiner indenfor EU.

Vi lever i en globaliseret verden, og man bruger stråmændsfirmaer til at sende den slags over atlanten og tilbage igen med et par pennestrøg for at undgå at betale noget som helst og få en endnu større profit. Men det kan være du vil være et foregangseksempel, og arbejde for 10,- kr i timen og udkonkurrere den interlokale kineser. Så kan vi da godt lade somom den hellige grav er velforvaret.

Regeringen burde fordoble momsen på reklameaviser og andet af samme skuffe. Når man kan lave fedt og sukkerafgifter, må man da også kunne øge afgifter på andet junk.