Nyhed
Læsetid: 4 min.

Norske konfliktråd hjælper både offer og gerningsmand

I Norge bliver et stigende antal sager om grov vold behandlet i konfliktråd, fordi det hjælper offeret med at komme videre. Både norske og danske eksperter peger på, at konfliktrådene kan være et skridt i den rigtige retning for begge parter i en voldssag
I Norge bliver et stigende antal sager om grov vold behandlet i konfliktråd, fordi det hjælper offeret med at komme videre. Både norske og danske eksperter peger på, at konfliktrådene kan være et skridt i den rigtige retning for begge parter i en voldssag
Indland
22. februar 2012

I det norske retssystem er der et stigende antal sager om grov vold, som ender med at offeret og gerningsmanden sidder over for hinanden i et konfliktråd. Erfaringerne med konfliktråd frem for straf er gode, fordi offeret får lettere ved at bearbejde sin angst og gerningsmanden omvendt bliver bevist om de konsekvenser, som hans eller hendes handlinger har haft.

Det fortæller Karen Pous, som arbejder i sekretariatet for konfliktrådene, som er øverste administrative enhed for Norges 22 konfliktråd. »Vi oplever, at flere af de sager, der handler om vold, ender i et konfliktråd, og det hænger især sammen med, at mange af ofrene har et behov for at stille gerningsmanden til ansvar for de forfærdige ting, de har været ude for,« siger hun.

I Danmark er debatten om offerets evne til at komme videre efter en voldssag blusset op, efter at en 29-årig kvinde i en kronik i Politiken forleden beskrev, hvordan hun stadig kæmper for at få sit tidligere liv tilbage, mens hendes gerningsmand til gengæld for længst har afsonet sin fængselsstraf og er kommet i arbejde.

I det danske retssystem fungerer ordningen med konfliktråd kun som et supplement til den straf, gerningsmændene ellers får tildelt, mens det i Norge er en del af det officielle retssystem. Det betyder, at deltagelsen i et konfliktråd med sit offer i nogle tilfælde kan træde i stedet for en straf.

Kvinder udsat for vold

Yngvil Grovdal, som har skrevet afhandling om mishandlede kvinders erfaringer med straf og forsker ved Nasjonalt kunnskapssenter for vold og traumatisk stress i Oslo, peger på, at der i Norge især er gode erfaringer med brugen af konfliktråd i sager med kvinder, der har været udsat for grov vold.

»For nogle handler det om, at de får mulighed for at fortælle om det, de har været igennem, og for andre hjælper det at opleve, at den pågældende mand ikke er et monster. Det kommer helt an på den enkelte kvinde, men der er meget, der tyder på, at ansigt-til-ansigt samtalerne hjælper folk videre, og det gælder især de parter, der ikke på forhånd kendte hinanden,« siger hun og tilføjer, at en af hendes kolleger har lavet en undersøgelse, der konkluderet, at jo alvorligere sagerne er, desto mere vigtigt bliver det også, at parterne møder hinanden.

»Det er langt fra altid, at man kan slippe af med sin angst, men man kan lære at acceptere, at det vil være en del af ens liv for altid,« siger hun.

Yngvil Grovdal henviser til en norsk undersøgelse, der viser, at flertallet af de kvinder, der havde været udsat for vold fra folk de kendte, vurderede at ordningen med konfliktråd, havde hjulpet dem.

Hun er derfor ikke i tvivl om, at der vil komme mere fokus på konfliktråd som en hjælp til begge parter i en voldssag.

»Vi er jo kommet lidt længere med det her i Norge end i Danmark, og der vil helt sikkert komme mere fokus på konfliktråd i Norge, som også i højere grad vil inkludere de alvorlige voldssager,« siger hun.

Karen Paus er enig:

»80 procent af de sager, der ender i konfliktråd, kommer via en henvisning fra politiet, fordi de har vurderet, at det kan hjælpe begge parter. På den måde har politiet også fået øjnene op for, at det ikke kun handler om den konkrete straf, men at man kan komme langt ved at forsøge at imødegå de krav, som begge parter i en voldssag har,« siger hun.

Erfaringerne fra Norge bliver modtaget positivt af den danske forsvarsadvokat Helle Lokdam. Hun mener, at det danske retssystem undervurderer, hvor stor betydning det kan have for et offer at møde sin gerningsmand.

Ofte spiller det ifølge Helle Lokdam også en stor rolle for gerningsmanden, fordi han eller hun oplever, at det er et menneske af kød eller blod, som har lidt skade.

»I forbindelse med en almindelig retssag kan det godt virke kunstigt, hvis gerningsmanden gerne vil sige undskyld, og så er det lettest at lade være. Konfliktrådene er en måde at tvinge gerningsmanden til at forholde sig til den forbrydelse, han eller hun har begået,« siger hun.

Helle Lokdam ærgrer sig over, at ordningen med konfliktråd i Danmark ikke har betydning for den straf, som gerningsmanden ender med at få. På den måde kunne der blive skabt et incitament for gerningsmanden til at deltage.

Eva Smith, som er formand for Det Kriminalpræventive Råd, så også gerne, at ordningen med konfliktråd i højere grad blev inddraget i det danske retssystem.

»Vi har oplevet, hvordan det også i hårde sager navnlig kan hjælpe offeret, som får mulighed for at se gerningsmanden i øjnene og give udtryk for sin vrede og frustration,« siger hun og tilføjer:

»Men det kræver, at både offer og gerningsmand er villige til at mødes«.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jesper Park van der Schaft

Jeg tror, det vil være en god idé at indføre et konfliktråd i Danmark, således som man har det i Norge. Eller i hvert fald lave et forsøg med det, og så evaluere det efter et par år. Når man kan læse i artiklen:" En norsk undersøgelse viser, at flertallet af de kvinder, der havde været udsat for vold fra folk de kendte, vurderede at ordningen med konfliktråd, havde hjulpet dem."
Ellers kan voldsofrene ikke komme videre med deres liv., hvor deres nye liv mere eller mindre kan være invaliderende. Det var bare en strøtanke

Med venlig hilsen

Jesper van der Schaft, stifter af Facebook-siden:" Forbedr forholdene for mennesker med handicap"

Claus E. Petersen

Hader at forstyrre en tråd, men er der en måde hvorpå man kan undgå at blive ringet op af en besservisser der prøver at prakke en et abonnement på? Jeg mener at når jeg ikke har et abonnement på Information er det måske fordi jeg har VALGT det fra og ikke fordi at jeg har en kronisk hjerneskade som diverse telefonsælgere så kan råde bod på.
HELT ÆRLIGT!

Ole Brockdorff

Det kunne være umådeligt intellektuelt berigende, hvis jurister som forsvarsadvokat Helle Lokdam og professor dr. jur. Eva Smith i nogle uddybende kommentarer ville fortælle nationen, hvordan de selv ville forholde sig menneskeligt og psykisk til et konfliktråd mellem dem og deres gerningsmænd, hvis de selv var blevet fysisk maltrakteret over hele kroppen med et tungt jernrør af en dødeligt jaloux ekskæreste, der bagefter havde smidt dem ud af et vindue fra 3. sals højde for at slå dem ihjel.

Ligeledes ville det være ganske interessant at høre de to damers holdning til, hvordan de selv ville reagere følelsesmæssigt, hvis de midt i deres kamp for rehabilitering og erstatning fra samfundet pludselig finder ud af, at gerningsmanden (lad os sige han er advokat) afsoner sin frihedsstraf på seks års fængsel som advokat hos Plesner Advokaterne i København, fordi ”kloge hoveder” i det offentlige behandlingssystem vurderer, at han partout skal resocialiseres midt under afsoningen af straffen.

Drab og drabsforsøg – men også voldtægt og vold – er de værste forbrydelser man kan begå i et hvilket som helst civiliseret land, fordi borgerne ifølge våbenlovgivningen er frataget retten til at forsvare deres eget liv og lemmer med for eksempel håndvåben overfor en psykotisk morderisk ekskæreste, og den slags forbryderiske elementer har det store lovlydige flertal af borgere trods alt moralsk ret til at frihedsberøve i lang tid, dels på grund af offeret og dels på grund af begrebet retfærdighed.

Hvem bliver Marlenes ekskærestes næste offer?

Ekskæresten, der nu afsoner sin fængselsstraf på seks år med praktik hos kokken Claus Meyer, stod i går forurettet i medierne og sagde, at Marlene Duus jo også havde ødelagt hans liv, for han elskede hende jo overalt på jorden og havde regnet med, at det skulle være de to resten af livet. Og dermed siger manden indirekte, at det var hendes egen skyld, at hun nu er blevet 50% invalid, for hun kunne bare have ladet være med at forlade ham.

Denne ekskæreste til Marlene fatter tilsyneladende ikke, at man ikke kan tvinge et andet menneske til at kunne lide dig, holde af dig, elske dig og respektere dig imod sin vilje. Man kan true dem, intimidere dem eller myrde dem, men så er man også forvandlet til et primitivt dyrisk kriminelt menneske, som en civiliseret retsstat har pligt til at holde indespærret i meget lang tid af hensyn til offeret plus nye potentielle ofre.

I mit univers har man umiddelbart mistet retten til at leve i et civiliseret frit demokratisk samfund med fælles lovregler for alle, hvis man lemlæster eller myrder andre mennesker, og retsstatens forvaltere i skikkelse af den lovgivende og dømmende magt har en moralsk pligt til at sørge for, at individer der udøver ”personfarlig kriminalitet” holdes indespærret i mange år, og så kan man i slutningen af strafforløbet tale om udslusning til en resocialiseringsproces.

Palle Sørensen, der myrdede fire politibetjente i 1965, fik lov til at være frihedsberøvet i et fængsel gennem 33 år, og ham var der ingen som tilbød resocialisering som finmekaniker i en privat virksomhed, så han fremover kunne blive et bedre menneske. Ej heller kommer man næppe til at se Brian Sandberg fra HA-rockergruppen, der har fået 14 års indespærring for planer om et drabsforsøg, blive sendt ud i et resocialiseringsprogram hos kokken Claus Meyer, så reglerne fungerer bestemt ikke ens for alle.

Vi har gennem de sidste 30 år udviklet et afstumpet tilgivende retssystem herhjemme på bekostning af ofrene og befolkningens generelle retsfølelse, fordi uansvarlige jurister og psykologer og socialpædagoger med flere hele tiden skriger løs om, at det hjælper ikke at straffe kriminelle mennesker, for så falder de bare tilbage i forbryderbanen igen, og at det kan samfundet ikke være interesseret i på den lange bane.

Hvis en mand dræber sin kone, ekskone, kæreste og ekskæreste kaldes det for ”nærdrab”, og han modtager maksimum 12 års fængsel. Hvis han samtidig dræber sine to børn siger dommerne, at han skal have to år ekstra for hvert af børnene. Altså sammenlagt 16 års fængsel. Hvorefter manden bliver prøveløsladt efter 12 års fængsel, og med lidt ekstra god opførsel slipper ud på halv tid. Men hvis han myrder en fremmed kvinde med to børn, ja, så hedder det livsvarigt fængsel uden mulighed for prøveløsladelse før efter 16 år.

Under alle omstændigheder er de såkaldte konfliktråd en skamplet på retsbevidstheden herhjemme og i Norge, skabt af uansvarlige jurister og sagsbehandlere i det offentlige, fordi det eneste disse råd dybest set går ud på er, at gerningsmanden kan slippe helt eller delvist for straf på bekostning af ofrene, som reelt ikke har spor lyst til at møde deres gerningsmand, men bare presses til det af de offentligt betalte ”konfliktløsere”.

Den unge Marlene Duus har med sin beretning i dagbladet Politiken vist enormt styrke på vegne af de mere end 20.000 kvinder herhjemme, der året rundt må leve med voldelige partnere og ekspartnere, som på grund af deres sygelige jalousi truer dem på livet, og derfor burde spærres inde i et fængsel eller på et psykiatrisk hospital lige indtil de forstår, at kvinder har ret til som mænd, at forlade dem i parforholdet, hvis deres følelser ikke længere går i deres retning.

I sit daglige fremtidige smertehelvede kan Marlene Duus så i det mindste håbe på, at eksponeringen af hendes ekskæreste i medierne trods alt gør sit til, at ingen andre kvinder nogensinde indlader sig med ham. Manden er med sin indstilling til ugerningen mod sin ekskæreste dødsensfarlig for enhver kvinde al den stund, at ingen kan garantere med hans psyke, at han ikke lemlæster eller myrder en hvilken som helst ny veninde, hvis denne pludselig meddeler ham, at hun ikke længere føler kærlighed til hans person.

Glem alt om de ligegyldige konfliktråd.