Nyhed
Læsetid: 3 min.

Pensionsskat kan bringe Danmark i konflikt med finanspagt

Trods stramme budgetter og orden i økonomien, risikerer Dan-mark at overskride kravene fra den europæiske finanspagt. Indtægterne fra pensionsskatten svinger nemlig så voldsomt fra år til år, at man pludselig kan stå med et større underskud end tilladt
Finansminister Bjarne Corydon (S) kunne glæde sig over 30 milliarder ekstra pensionspenge, der hjælper Danmark ud af det forbudte tre procents statsunderskud i EU’s nye finanspagt. Men det er flyvske penge, advarer eksperter.

Finansminister Bjarne Corydon (S) kunne glæde sig over 30 milliarder ekstra pensionspenge, der hjælper Danmark ud af det forbudte tre procents statsunderskud i EU’s nye finanspagt. Men det er flyvske penge, advarer eksperter.

Sofie Amalie Klougart

Indland
8. februar 2012

Danmark risikerer at bryde de økonomiske krav i EU’s finanspagt, fordi dele af statens indtægter fra skatteindbetalinger svinger enormt fra år til år. Sådan lyder advarslen fra flere økonomer, som Information har talt med.

»Der er ikke tvivl om, at det danske system er bygget op på en måde, hvor der er et meget stort sving i indtægterne fra år til år. De store udsving kan det betyde, at Danmark kan have et underskud, der overstiger de her tre procent et år, også selvom vores økonomi som sådan er sund nok,« siger Bo Sandemann Rasmussen, professor i økonomi fra Aarhus Universitet.

Dermed vil Danmark overskride de krav til de nationale budgetter, som størstedelen af EU’s 27 medlemslande, med undtagelse af Tjekkiet og Storbritannien, er blevet enige om.

I den fælles europæiske finanspagt, som Danmark agter at tilslutte sig via en særlig dansk budgetlov, stilles der krav til, at landene maksimalt må have et underskud på statsbudgettet svarende til tre procent af bruttonationalproduktet.

Pensionsskatten

Det er særligt den danske statskasses indtægter fra den såkaldte pensionsskat, som økonomerne peger på.

I sidste uge kunne en glad finansminister Bjarne Corydon (S) fortælle, at den danske statskasse netop har scoret ekstra 30 milliarder kroner, fordi afkastene fra pensionsopsparingerne var langt højere end forventet. Den uventede indtægt betyder, at underskuddet på statsfinanserne ryger ned under tre procent. Men så glædelig en overraskelse kan staten langt fra være sikker på gentager sig de kommende år, understreger Torben M. Andersen, tidligere overvismand og professor ved Aarhus Universitet.

»Pensionsafkastbeskatningen svinger voldsomt fra år til år, og ikke nødvendigvis i takt med konjunkturerne i øvrigt, målt på for eksempel arbejdsløshed eller vækst. Dette år var det så i positiv retning, at overraskelsen kom, men næste år kunne det gå den anden vej,« siger Torben M. Andersen og fortsætter: »Og så kan der åbenlyst komme et problem i forhold til finanspagten.«

Ifølge Bo Sandemann Rasmussen er det så godt som umuligt at forudsige det kommende års indtægter fra pensionsskatten, fordi det tal svinger i takt med afkastene fra pensionsopsparingerne:

»Skatteindtægterne svinger lige så meget, som afkastene svinger, og de svinger rigtig meget. Bare se på pensionskassernes afkast, der går op og ned, og skifter fra et plus det ene år til et minus det næste. Der er ikke nogen økonomer, der kan forudsige det kommende års indtægter. Så var man blevet verdens rigeste mand,« understreger han.

Jævnt over tid

De seneste to år har indtægterne fra pensionsskatten været højere end forventet, mens de kommende år omvendt meget let vil kunne byde på tilsvarende dårlige overraskelser, siger Bo Sandemann Rasmussen:

»Det er lidt specielt, at indtægterne to år i træk har været højere end forventet. De store udsving vil ofte udligne sig selv over en årrække, så vi kan måske se frem til nogle år, hvor indtægterne bliver mindre end forventet, og det kan komme til at se rigtigt dårligt ud på de aktuelle underskud.«

Derfor kan der ifølge Bo Sandemann Rasmussen være brug for at ændre på selve måden Danmark opkræver og udregner det provenu, staten scorer på den svingende skattepost:

»Hvis der kommer en egentlig strafforanstaltning for at overskride den her grænse på tre procent, kan et land som Danmark godt være uheldige at blive ramt. Så der er behov for at lave en ordning, som simpelthen sikrer, at skattebetalingerne kommer til at forløbe mere jævnt over tiden, end det gør i øjeblikket.«

 

 

På Information.dk har vi samlet alle artikler om den omstridte finanspagt og eurokrisen. Læs mere i journalen ’Eurokrisen’

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Kan der ikke indføres længere årrække hvorpå over og underskud beregnes på mht pensionskasserne ol. Herved bliver lande ikke ramt af kortvarige udsving. Der kunne også laves ordninger om at skulle lægge lidt til side i gode tider til at fylde et hul ud ved lavkonjunkturer mv.

PS: Det er ellers ret sjovt at Torben M Andersen m.fl. ligevægtsokonomer nu er ude at for tælle om pensionskassernes overskud og den farlighed disse udsving kan give. Det blev der ikke fortalt meget om da OVK havde overskud i nullerne - Her blev der mest fortalt om hvor dygtig Fogh Rasmussen var og ikke om at overskuddet blev frembragt af de stigende oliepriser for Nordsø olien og de store afkast ved pensionsopskaringen.

Leif Højgaard

Dorte - for Torben M Andersen og hans kollegaer er økonomi en overraskelsesproces.

Vibeke Svenningsen

Det har jo ellers været en sandheden helt siden Biblens tid - syv magre år, og syv fede år. Det er lidt underligt at tro, at en finanspagten kan ophæve konjunkturudsving uden det ville have en grotesk indflydelse på at føre nogenlunde jævn og forudsigelig politik. Statens indtægter har da altid haft udsving grundet forskellig forbigående konjunkturer, og andre forhold, der ikke nødvendigvis nødvendiggjorde en strukturel reform, der skulle ændre noget.

Dorte Sørensen

Finanspagten er kommet til i denne regerings levetid, og derfor er historien om VKO - igen - uinteressant i denne sammenhæng.

Ohh. Så økonomer kan også få ahá-oplevelser.

Problemet er vel af primært akademisk art - men illustrerer ganske tydeligt hvor helt igennem tåbeligt, bureaukratisk og realitetsfjernt et ligevægtøkonomisk styringsredskab som denne budgetlov er. Endnu en omgang miskmask fra kassen af new public management legetøjssager, som primært er bragt på jorden for at neoliberale økonomitænkning kan dominere samfundsudviklingen.

Finanspagten er idioti. Den er udtryk for sammen politiske hysteri som antiterrorlovgivningerne efter 9/11.

Jesper Frimann Ljungberg

Dette viser jo bare hvor god en ide der er at danskerne har pensions penge på kistebunden. Ikke nok med at man bliver beskattet med gode høje danske skatte %'er når pengene udbetales, men der er også fradrag i folkepension, igen penge i statskassen, og så er der lige en 15% lille skat her.
Altså en faktisk trækprocent der ligger helt oppe over 60%. Sådan samlet set.

Nå men jeg mener nu at økonomerne her er lidt ude i hampen. Disse pensions gevinster regnes jo ikke med i statsbudgettet. Så ja hallo, hvordan kan det så blive et problem.
Hvis man nu var lidt smarte så tog man pengene og smed dem i en pensions fond som så kunne være med til at finansiere folkepensionen.
En god solidarisk ordning.

// Jesper

Dette er jo svaret på, hvorfor opsparing ikke er en dårlig idé, sådan som de hedonistiske liberalister hævder. Pengene kommer ikke et oppustet forbrug imøde, men bidrager i stedet over skatten til at nedbringe den gæld, de samme hedonister har påført os allesammen.
I princippet er det derfor ligegyldigt, om der kommer år, hvor det ser anderledes ud, når de kan tjene til at nedbringe statsunderskuddet her og nu, hvor det er ønskværdigt.

Peter Hansen

Og jeg som troede, at liberalister er kedelige:)