Nyhed
Læsetid: 3 min.

Politikere vil have åbenhed om prioriteringer

Sundhedsordførere fra begge fløje er klar til at tale åbent om, hvordan man bedst prioriterer sundhedsvæsnets begrænsede midler f.eks. ved at oprette et nationalt prioriteringsinstitut på sundhedsområdet. Eksperter bakker op
Samtlige sundhedsordførere på Christiansborg mener, at der bør være åbenhed om prioriteringer i sundhedsvæsnet, og flertallet ser positivt på ideen om at oprette et prioriteringsinstitut efter udenlandsk forbillede .

Samtlige sundhedsordførere på Christiansborg mener, at der bør være åbenhed om prioriteringer i sundhedsvæsnet, og flertallet ser positivt på ideen om at oprette et prioriteringsinstitut efter udenlandsk forbillede .

Jens Nørgaard Larsen

Indland
24. februar 2012

Valg i det danske sundhedsvæsen, der påvirker liv og død, bliver ikke altid lagt klart frem for borgerne.

Som Information har beskrevet i de seneste dage, bliver en række patientgrupper glemt og nedprioriteret, og det er svært at gennemskue, hvem der træffer beslutninger om til- og fravalg af behandling. Det gælder blandt andre lungepatienter, som bliver diagnosticeret meget sent og ikke får tilbudt specialiseret hjælp ved livets afslutning.

Samtlige sundhedsordførere på Christiansborg mener, at der bør være åbenhed om prioriteringer i sundhedsvæsnet, og flertallet mener, at tiden er inde til at diskutere, hvordan man bedst prioriterer de begrænsede midler f.eks. ved at oprette et prioriteringsinstitut efter udenlandsk forbillede.

»De seneste dages mediedækning af området viser, at der er behov for handling. Min forventning er, at vi kommer til at tage fat på det i sundhedsudvalget og med ministeren. Vi er tvunget af nøden til at handle, fordi der ikke er råd til at tilbyde alle patienter det bedste,« siger de radikales sundhedsordfører, Camilla Hersom. Også Socialdemokraternes ordfører, Sophie Hæstrup Andersen, er tilhænger af et institut, der prioriterer sundhedsudgifter.

»Vi har allerede en del organer, som prioriterer på forskellige områder i sundhedsvæsnet i dag – for eksempel inden for den dyre sygehusmedicin og den dyre kræftbehandling. Men de tænker ikke deres indsatser sammen, og et nationalt prioriteringsinstitut ville være en god idé. En anden mulighed er at styrke Dansk Sundhedsinstitut eller styrke de medicinske teknologivurderinger. Både Norge og England har spændende initiativer, som man kunne lade sig inspirere af,« siger hun og understreger, at det stadig er politikernes ansvar i regioner og Folketing at træffe de overordnede prioriteringer.

Politikerne bør vælge

En lang række læger, sundhedsøkonomer og etikere, som Information har talt med, peger på, at den bedste vej til større åbenhed netop er et samlet, uafhængigt prioriteringsorgan, altså en institution med uafhængige lægefaglige eksperter, der vurderer ny medicins effekter i forhold til prisen.

Eksperterne skal rådgive politikerne, som i sidste ende skal foretage åbne til- eller fravalg, og forbilledet skal ifølge ekpsertflertallet findes i Norge.

»En samlet prioriteringsinstitution kan formodentlig bedst leve op til betingelsen om åbenhed om beslutningerne og deres begrundelser,« siger Peter J.H. Rossel, lektor i medicinsk videnskabsteori og ansvarlig for medicinsk etik ved lægestudiet på Københavns Universitet.

For direktøren i Dansk Sundhedsinstitut, Jes Søgaard, er det vigtigste, at de læger, der vurderer de enkelte behandlinger, også har prisen for øje. Ellers vil man udelukkende se på sundhedsfordelen, uanset hvor høj prisen er.

»Vi skal fra starten afveje pris og kvalitet, og det har man blandt andet sat strategier op for i Norge og Storbritannien. Der kommer et prioriteringsorgan ind som et filter og laver den afbalancerede vurdering. Astrid Krag ville jo aldrig komme tilbage fra barselsorlov, hvis hun gik ud og sagde, at den dyre kræftmedicin, som lægerne anbefaler, har vi ikke råd til,« siger Jes Søgaard.

 Savner klar udmelding

Dansk Folkepartis sundhedsordfører Liselott Blixt vil nu stille spørgsmål til sundhedsministeren om, hvordan man konkret vil imødegå prioriteringsspørgsmålet.

»Ministeren er nødt til at melde helt klart ud, hvordan hun vil håndtere udfordringerne, og det vil jeg nu spørge hende eller hendes vikar Pia Olsen Dyhr (SF) om,« siger Liselott Blixt, der også er tilhænger af ideen om et nationalt prioriteringsinstitut, dog i form af den britiske model. Venstres Hans Andersen vil endnu ikke vil tage stilling til et institut, men efterlyser en mere åben dialog om prioriteringerne i sundhedsvæsnet.

Det samme lægger medlem af Etisk Råd Mickey Gjerris stor vægt på:

»Det er helt afgørende, at vi får større åbenhed omkring beslutningerne i sundhedsvæsnet, for det vil gøre det muligt for den enkelte borger at lade være med at støtte de politiske værdier, som ligger til grund for et givent valg eller fravalg af behandling, og i stedet stemme på et andet politisk parti.«

Fungerende sundhedsminister Pia Olsen Dyhr (SF) er bortrejst for øjeblikket, men sundhedsminister Astrid Krag (SF) skrev, kort før hun gik på barsel, til Information, at hun ikke er afvisende over for ideen.

»Vi er meget optaget af at sikre det bedst mulige samlede sundhedstilbud til danskerne. På den baggrund er det helt naturligt at overveje, hvilken beslutningsstruktur og organisering, som f.eks. et prioriteringsinstitut, der bedst kan understøtte en fornuftig prioritering og kvalitetsudvikling på sundhedsområdet. De overvejelser har vi påbegyndt, og dem vil vi arbejde videre med.«

Serie

Prisen på et liv

Seneste artikler

  • Bløde patienter nedprioriteres

    21. februar 2012
    Kræftområdet har fået markant flere penge til behandling over de seneste ti år end alle andre sygdomsgrupper, viser opgørelse fra Sundhedsministeriet. Men væksten er væk, og det vil syge uden kræft mærke, lyder det fra sundhedsøkonomer
  • Kun kræftsyge får hjælp til at dø en blid død

    21. februar 2012
    Selv om knap tre ud af fire danskere dør af andet end kræft, går 95 procent af den lindrende smertebehandling til døende kræftpatienter. På Hospice Sjælland erkender chefen, at de ikke er gode nok til at favne andre patientgrupper
  • Forslag om at sætte pris på et menneskeliv

    20. februar 2012
    Vi skal udregne en pris for, hvor mange penge den enkelte patient må koste sundhedsvæsnet, mener lægeformand og økonomer. Etisk Råd er skeptisk
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det helt grundlæggende problem er, at vi - måske pga. den forråelse bl.a. krigsførelse medfører - ikke længere ser livets bevarelse som det éntydigt vigtigste.

Og hvordan har I så tænkt jer at dette nye tiltag skal se ud og ikke mindst betales? Og betyder det ikke, at vi endnu en gang for endnu et lag djøf'ere ind mellem læger og patienter og at det er dem (djøf'erne) der reelt sidder og bestemmer, hvem der skal behandles eller ej. Og vi ved allerede i dag, at folk med lange uddannelser får en bedre behandling end folk med kortere uddannelser. Var det ikke bedre at tage de penge, de cirka 2 mia kr. måske?, som dette tiltag koster og så poste dem direkte ind i sundheds-sektoren i stedet for at lave endnu et administrativt lag, som kan banke folk oveni hovedet, at det er deres egen skyld, de er blevet syge...

Se, når man starter med at bringe andre emner ind i debatten eller stille tvivl via kendte stråmænd, så kommer vi ikke en skid videre!

Leif Højgaard

Man kunne jo ogaå bare lægge løsningsforslag ud til debat på medierne og så resumére med mellemrum med on-line afstemninger.

jeg forstår det ikke, Mikael Petersen! Eller rettere: jeg forstår, at det samlende problem, vi har, er, at vi ophober gæld. Hvis vi i stedet for at lade som om, man kan forbruge på klos og betale efterfølgende, var meget vundet.
Når broen er bygget, er det det! - for at tage et håndfast eksempel. Når pillen er udviklet, skal den formidles til dem, der har gavn af den. Livet leves forlæns!

Dan Johannesson

Hvem skal leve hvem skal dø... - lyder som dødssukket fra en tidl. velfærdsstat?

Jeg har skrevet det før.

Virkeligheden er, at der kommer ikke flere penge ind i sundhedssystemet og vi kommer heller ikke til at flytte penge fra krigskassen.

Så lad os tage den derfra.

Det betyder, at vi må prioritere eller finde andre løsninger.

Her er det godt med et åbent sind uden ideologiske tankegods.

Hvis vi skal prioritere, så lad os da tale om det, og høre alle bidrag, så man i det mindste har en oplevelse af at blive hørt, så kunne det være, at man havde nemmere ved at acceptere en prioritering, der går en imod.

Baggrunden for NICE var at sikre alle lige adgang til medicinsk behandling og omsorg af høj kvalitet fra NHS uafhængig af hvor de bor i England og Wales.

Om NICE:

"The National Institute for Health and Clinical Excellence (NICE) er en National Health System (NHS) organisasjon basert i London og Manchester. NICE ble opprettet i 1999 for å sikre at alle har lik tilgang til medisinsk behandling og omsorg av høy kvalitet fra NHS - uavhengig av hvor de bor i England og
Wales. I dag er NICE anerkjent som verdensledende i å sette standarder for høy kvalitet innen helsetjenester og er den mest produktive produsent av kliniske retningslinjer i verden. Alle NICE anbefalinger er utviklet av uavhengige komiteer. The Medical Technology Advisory Committee (MTAC) består av 25 uavhengige spesialister med et bredt spekter av medisinsk teknologi og evalueringskompetanse. For mer informasjon om NICE, besøk www.nice.org.uk

kilde:
http://www.oslomedtech.no/LinkClick.aspx?fileticket=iIk7LarcyLk%3D&tabid...

NICE:

http://www.nice.org.uk/

Pas nu på med "kassetænkningen".

Prioritering af pengene i "sundhedskassen" er vel OK -

- men så kommer næste prioriteringsdilemma - nemlig prioritering af hvor meget "sundhedskassen" skal have i forhold til f eks "undervisningskassen", "kassen for offentlige arbejder", kassen for støtte til kulturen" , "miljøkassen" , "militærkassen" , "kassen for udviklingsbistand" o s v o s v.

Det kan jo godt være, at befolkningen gerne ser "sundhedskassens" andel af skatte- og afgiftspengene sat op på bekostning af nogle af de andre "kasser" ??? - og det skal de folkevalgte politikere tage stilling til ( man kan ikke blive ved med at sende "aben" videre.).

Livet for livets skyld er ikke prisen værd.

Her tænker jeg ikke på økonomi, her tænker jeg på sygdomme der før eller siden vil slå mennesker ihjel og det blot er et spørgsmål om - hvordan - de dør. Man kan måske forlænge det, men er det smerterne værd at blive holdt kunstigt i live fordi det handler om længden på livet, fremfor kvaliteten af det, end det er at møde sin egen undergang med oprejst pande og sige at det var det?.

Mit eget svar må være et nej. Lad mig dø, hvis jeg skal dø. Lad mig få det valg. Lad ikke min familie se mig sygne hen til ingenting. Lad mig ikke leve i smerte for at i skal have det bedre med jer selv. Det behøver en eller anden djøff'er slet ikke prioritere eller tage sig betalt for at vælge eller prioritere på andres vegne.

"Som Information har beskrevet i de seneste dage, bliver en række patientgrupper glemt og nedprioriteret, og det er svært at gennemskue, hvem der træffer beslutninger om til- og fravalg af behandling. Det gælder blandt andre lungepatienter, som bliver diagnosticeret meget sent og ikke får tilbudt specialiseret hjælp ved livets afslutning".

Og som heller ikke tildeles erstatning. Bla. asbestofre snydes for erstatning. Kun 46 ud af 95 tilfælde blev af lægerne indberettet til Arbejdsskadestyrelsen i 2001. Og endnu mere tarveligt pr.1.1.2011 trådte en ny forældelsesfrist på 30 år i kraft. Og lungehindekræft udvikler sig først 30 år efter man har været udsat for asbeststøv.

Det er altid rart at der er nogen der fortæller een hvad man skal gøre, også som beslutningstager.
Dette område er vist desværre så ikke lagt ud til EU endnu, så de stakkels (unge...) sundhedsordførere er helt på herrens mark. Vi må bruge penge på at ansætte dem en 'chefer', der er ikke andet for.

men jae, det kan vel aldrig være værre end Kræftens Bekæmpelse der ringer til dem alle klokken syv hver morgen og truer med død, blod og lemlæstelse. De er så nemme.

Det primære er, at arbejde på at prisen på medicin og behandling ned.

Mht. prioritering af patienter er det vigtigt, at den ikke foretages ud fra f.eks. personlige bekendtskaber.

I USA er det lovbestemt på alle hospitaler, at der er et etisk udvalg. I det sidder en læge, en præst, en person med kendskab til etik og en praktiserende læge. Et eksempel: På et hospital har man 3 kuvøser til 5 børn, der alle er født i 7. md. Der er for langt til et andet hospital med kuvøser. Medlemmerne i hospitalets etiske udvalg træffer på baggrund af nogle retningslinjer en beslutning. Er der ikke retningslinjer for den beslutning, der skal træffes, skriver de dem ned.

Jeg er bange for, at snakken nu om prioriteringer vil øge ønske om større privatisering, for hvis en patient med penge bliver valgt fra, vil vedkommende bare søge til det private. I DK hvor det stort set er det samme antal læger, der opererer begge steder, vil det i sidste ende ende med, at de mindrebemidlede kommer til at vente længere med operation.

Man kan nemlig frygte, at de højt specialiserede læger søger over i det private, hvor der er mange penge at tjene. Kan fortælle, at da jeg skulle opereres i Bruxelles, skulle jeg skriver under på, at kæbekirurgen måtte tage op til tre gange for operationen. Jeg ved ikke engang, om det var hende, der opererede eller blot hendes assistent, for da jeg var ved at blive bedøvet, ringede hun til anæstesilægen for at fortælle, at hun sad fast i trafikken, men ville komme senere.

Martin Haastrup

Politikeres pille-produktions-patent og patient-prioriterings pladder-profetier...

Gør dig selv rask.

Det kræver et stærkt helbred at overleve en tur på medic-industriens sygdomsfremkaldende og sygdomsvedligeholdende sygehuse.

Hvorfor hedder det i øvrigt syge-huse og ikke helbreds-huse?

Tag selv ansvaret for dit eget helbred. Overlad det aldrig til andre.

Lev selv så sundt som muligt - men uden at blive fanatiker og ville prædike for andre hvordan de skal leve.

Sundhed er noget den enkelte må definere for sig selv. Lyt til din egen krop og egne fornemmelser om hvad der er sundhed for dig. Du har ret. Det er din krop og dit liv - og dit helbred.

Lev selv i frihed, som du ønsker det - og dø trygt, i frihed, fred og fordragelighed hjemme.

Politikeres plutokratiske prioriterings-pis. Pvadr.

Ursula Nielsen

Som det ser ud nu, så er det lobbyisterne der bestemmer. De stærke patientorganisationer, der forstår at markedsføre deres patientgrupper.

Som altid 'særinteressernes tyranni' baseret på bittesmå menneskers bøvede angst.