Læsetid: 3 min.

Politikere foretrækker trafikforskere, som de er enige med

Debatten om den kommende betalingsring raser, og politikerne støtter sig til de forskere, der kan understøtte deres holdninger. I Venstre bliver der primært lyttet til DTU, og hos S og SF er det forskerne fra RUC, der bliver foretrukket
’Jeg søger efter forskning, der kommer inden for den holdning, jeg selv har, og derfor har jeg lyttet til Aalborg, hvor man siger, at teknologien for roadpricing er inden for rækkevidde,’ fortæller den konservative leder Lars Barfoed

’Jeg søger efter forskning, der kommer inden for den holdning, jeg selv har, og derfor har jeg lyttet til Aalborg, hvor man siger, at teknologien for roadpricing er inden for rækkevidde,’ fortæller den konservative leder Lars Barfoed

Jakob Dall

6. februar 2012

Argumenterne for og imod en betalingsring rundt om København flyver frem og tilbage i den offentlige debat, og i bestræbelserne på at få ens holdninger trumfet igennem kan det være belejligt at have forskning at støtte sig til.

Venstres trafikordfører, Kristian Pihl Lorentzen, erkender nu, at han især lytter til de forskere, der kommer fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU), fordi de har en samfundsøkonomisk tilgang til betalingsringen:

»Det er blandt andet forskere på DTU, der har sagt, at hele ideen med betalingsringen ikke er blevet ordentligt belyst. Hvad betyder det for de virksomheder, hvis medarbejdere nu skal betale 11.000 kroner for at komme på arbejde, og hvad betyder det for handelslivet i København? Der er mange samfundsøkonomiske aspekter, der slet ikke er belyst, og det er også det, DTU peger på,« siger han.

Kristian Pihl Lorentzen understreger, at hans holdning til betalingsringen primært bygger på en ideologisk overbevisning, men at forskningen kan bruges til at fremme bestemte synspunkter.

»I den her sag lytter jeg til de forskere, der råber vagt i gevær og siger, at det her overhovedet ikke er tilstrækkeligt belyst. Det er blandt andet DTU, som jeg opfatter som en særdeles seriøs forskningsinstitution,« siger han.

Roadpricing på sigt

SF’s trafikordfører, Anne Baastrup, lytter også til forskerne fra DTU, men det er ikke dem, der kommer tættest på hendes egen holdning.

»En forsker som Per Homann Jespersen fra RUC argumenterer i forlængelse af det, jeg selv mener, bør gøres. Men jeg forsøger at gøre mit arbejde ved at lytte til alle,« siger hun.

Socialdemokraternes trafikordfører, Rasmus Prehn, fremhæver også Per Homann Jespersen som en af de forskere, han især lytter til.

»Vi har været i rigtigt tæt kontakt med Per Homann Jespersen fra RUC, som er en af de mest fremtrædende trafikforskere herhjemme. Han har været meget klar på, at trængselsringen er en fordel. I Stockholm er der en god forsker ved navn Carl Hamilton, som har været med til at lave trængselsringen i Stockholm og nu er tilknyttet et af deres universiteter,« siger han og nævner derpå nogle af de forskere, som er »direkte imod« en betalingsring:

»Det er blandt andet Harry Lahrmann fra Aalborg Universitet og nogle forskere fra DTU,« siger han.

Anne Baastrup følger også med i forskningen på Aalborg Universitet, men det skyldes, at universitets trafikforskere arbejder med mulighederne for roadpricing.

»Jeg ved, at der er forskere fra Aalborg, der mener, at man skal vente, til man kan lave roadpricing. Det lytter jeg da til, men når jeg spørger, hvornår det kommer, så bliver de lidt utydelige. Lige nu er det for dyrt og besværligt, men jeg lytter til dem, og jeg er sikker på, at vi sikkert godt kan få roadpricing om ti år,« siger hun.

Stritter i mange retninger

Konservatives trafikordfører, Lars Barfod, har også noteret sig, at forskerne fra Aalborg Universitet er fortalere for indførelsen af et landsdækkende roadpricingsystem.

»Jeg søger efter forskning, der kommer inden for den holdning, jeg selv har, og derfor har jeg lyttet til Aalborg, hvor man siger, at teknologien for roadpricing er inden for rækkevidde,« siger han.

Lars Barfod tilføjer, at han som transportminister gik forrest i arbejdet for at få indført roadpricing i Danmark, og hans tanke er stadig, at det på sigt skal kombineres med en lavere registreringsafgift på biler.

»Jeg lytter til forskere, der beskæftiger sig med det og har noteret, at selv om der ikke er et roadprincing-system, som kan tages i brug lige nu, er der mange, der peger på, at det kan lade sig gøre om få år«.

Henning Hyllested, der er transportordfører for Enhedslisten, er ikke meget for at fremhæve enkelte forskere frem for andre. Han hæfter sig ved, at de mange forskellige konklusioner inden for forskningen gør det vanskeligt at tage stilling til, hvad der er rigtigt.

»Hvis der væltede en masse entydige resultater ind, så var man på mere sikker grund, men sådan er det ikke. Jeg har ingen problemer med at tage stilling ud fra det, der kommer, men forskningen stritter i mange retninger, så det er ikke til så meget hjælp,« siger han og tilføjer, at det i stedet må være op til den enkelte politikers mavefornemmelse og politiske overbevisning.

»I det hele taget får vi mange rapporter, men uanset hvor solide de er, bliver de næsten altid modsagt af andre rapporter. Det betyder bare, at man ikke kan stole på forskere, for i sidste ende er det et spørgsmål om politik,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Andreas Ebbesen

Politikere foretrækker trakforskere, som de er enige Sig mig en gang.
Hvis sådan en overskrift kan gå igennem korrekturen, så har information da vidst et problem.
Denne stavefejl er da så åbenlys, at det skriger til himlen...
VH Heidi Madsen

Dorte Sørensen

Det med at politikerne bruger de forskere de er enige med er ingen nyhed. Fx. sagde Fogh Rasmussen til økonomerne, at de skulle gå hjem at skrive deres lærerbøger om, da de ikke var enige med OVK.

Men helt hysterisk bliver Venstres og DTU s påstande med at medarbejdere skal betale 1100 kr, for at komme på arbejde, når Trængselsringens takstsystem ikke er forhandlet på plads.

»En forsker som Per Homann Jespersen fra RUC argumenterer i forlængelse af det, jeg selv mener, bør gøres. Men jeg forsøger at gøre mit arbejde ved at lytte til alle,« siger Anne Baastrup.

Godt Anne.

"One of my favorite philosophical tenets is that people will agree with you only if they already agree with you. You do not change people's minds." (Frank Zappa)

Frej Klem Thomsen

Der er god forskning, og der er mindre god forskning. Men man kan kun skelne det ene fra det andet ved kritisk at vurdere det. Det forudsætter at man lytter (eller snarere: læser). At politikere som her blankt indrømmer at de former en holdning og så forsøger at finde videnskabeligt belæg for den, istedet for at finde ud af hvad der er videnskabeligt grundlag for og forme deres holdning derefter, er grotesk i en grad så det burde være en politisk skandale. Det ville det antageligt også, hvis ikke vi var så vant til niveauet for både diskussion og refleksion i den politiske klasse at vi forventer det.

Bjarne Bisgaard Jensen

What's new? Sådan har det da vist stort set altid været. Regeringen skylder os at blive enig med sig selv om, hvorvidt vi taler om en betalingsring eller en trængselsring osv. Henrik Dam tumler som sædvanlig rundt som elefanten i glasbutikken, men man skyldte ham åbenbart

Martin Bæksgaard Jakobsen

Denne artikel og efterfølgende diskussion belyser noget interessant:
At politik er reduceret til at forvalte virkeligheden efter, hvorvidt noget 'er en god eller dårlig ide'.
Problemet er i og for sig ikke i reduktionen som sådan, mere i, at det overses, at 'godt' og 'dårligt' er normative begreber, som finder begrundelser i værdier.

Hvis man har et mål (udledt af en værdi) om X og trængselsringen (eller hvad vi nu skal kalde den) ikke resulterer i X - så er den en dårlig ide. Hvis den gør, så er det en god ide.
I disse betragtninger skal selvfølgelig også lægges følgevirkninger og ressourcer forbundet med ringen, men igen vurderet i forhold til den grundlæggende værdi, der argumenteres ud fra.

Det samme gør sig gældende med krigen i Irak og Afghanistan, skattelettelser, brugerbetaling i sundhedssektoren..

Sadan er politikere !
Modstandere af et givet emne,er tilhængere af folkeafstemning derom, hvis opinionsundersøgelserne viser, at vælgerne er modstandere,
Og modsat - tilhængerne af emnet, er modstandere af folkeafstemning.

Torben K L Jensen

Hvorfor er der ingen der spørger om hvad det ville koste at indføre roadpricing?Der skal udvikles et
IT-system,der skal registrere alle motorkøretøjer og
der skal installeres en sender-modtager,der skal kun-
ne vise hvor og hvornår,der bedrives kørsel.Hvad så-
dan en fidus kommer til at koste er der ingen der ved
men til lastbiler koster den for tiden 20.000 kr.Så er
der udvikling af et IT-system,man ikke kan snyde og
med de IT-systemer der ikke virker efter 10 års ud-
vikling har kostet milliarder skattekroner har det lange udsigter.Til sidst,kan det være meningen,at der
de næste 10 år skal dø 500 mennersker af stress og
lungesygdomme kun fordi nogle forskere mener at
det muligvis kan lade sig gøre og ikke engang ved hvad det kommer til at koste.

Karen von Sydow

Da vi desværre har absolut repræsentativt demokrati i Danmark, er en folkeafstemning desværre udelukket.

Radikale Venstres Margrethe Vestager var bl.a. ude og lufte idéen om en borgerafstemning, men hun blev hurtigt slagtet.

Det groteske er, at man ikke engang vil gøre noget ved OVK's nedslagtning af den offentlige transport inden man indfører denne ring. Halvér dog erhversstøtten til industierhvervene og dump priserne til bus og tog INDEN.

Jeg er ikke så sikker på den trængselsring længere.

Ja - selvfølgelig gør de det!
Hvorfor skulle de være anderledes end alle vi andre.

Og kom så igang med den betalingsring!!

Der er alt for megen snak, og alt få lidt aktion!!!

Hvis man læser en ordentlig forskningsrapport, så er der altid en tydelg redegørelse for hvilke forudsætninger, som forskeren har lagt til grund for beregninger m v. (Politikere og presse læser normalt kun konklusionen eller resumeet - derfor virker det hele lidt tumpet.)

Hvis de valgte forudsætninger er forskellige, så får man forskellige "forsknings-resultater" - og alle er videnskabeligt set lige "lødige".

Det politiske ansvar består i første omgang i at definere en klar og tydelig "opgave-beskrivelse" , som forskerne kan kaste sig over.

Betalingsringen er et politisk projekt lagt ud i en valgkamp - det logiske ville have været, at give en "opgave" og hvis forskerne så pegede på en betalingsring - så ville det være interessant t gå videre med.

Nu er der altfor meget prestige hægtet op i at være for eller imod "ringen", så sagligheden er afgået ved døden..

Hvorfor er der ingen der kalde det en "sundhedsnet" ?

I et finmasket net, som opfanger alle, også dem, der ikke kan klare hverdagen uden bensinbil og ikke har økonomisk overskud til betalingen.
Mens store dieselbiler i erhverv, der vælter udgiften over på priserne.

Trængsel er foudseelig, når man bygger veje.
Borgerne betaler fire gange :
1 - Køb og drift af bil fordi den kollektive trafik ikke er god nok.
2 - Vejudbygning løbende for at imødekomme trængslen.
3 - Prisstigninger på varer.
4 - Afgift for at køre.

Det er ikke nemt, det her.

Videnskabens eneste formål er finde Sandheden.

Forskning er en grundig søgen efter noget - ikke nødvendigvis Sandheden (det er lidt lettere at forstå på engels: research).

Det er indlysende at trafik ikke er en videnskab og at trafikforskning derfor ikke er videnskabelig forskning.

Sa er den sådan set ikke længere. Det er indlysende at trafikforskere kan komme til forskellige konklusioner og hvis politikerne nærlæser de forskellige forskningsresultater, så vil de opdage, at når det på overfladen ser ud som om, at trafikforskerne er uenige, så er det næsten altid fordi, de har udforsket forskellige aspekter, eller at de har anlagt forskellige indgangsvinkler (e.g. forskellige ideologiske modeller).

Hele diskussionen kan og bør koges ned til ideologi: Hvem skal betale regningen. De få rige eller de mange fattige?

Det kan man ikke spørge forskere om.

Hasse Gårde-Askmose

At politikerne læner sig op af forskere, der støtter DERES opfattelse, er vist ikke nyt.
Politikerne går med politiske solbriller. DESVÆRRE!!!!
hvornår har man sidst hørt en politiker sige: "Det argument, som min politiske modtstander kommer med, er egentlig ganske fornuftigt"?
Og de argumenter som fra politikerside især kommer frem omkring betalingsringens etablering er i det store hele en gang go' da' mand økseskaft.

Tag f,eks. SF's 130.00 spildtimer i bilkøer. Jamen hvad med spildtimerne i offentlige transportmidler. Hører vi ikke en pind om.

Spildtimerne - i bilerne, der kan bruges til noget mere fornugtigt. I den offentlige trafik eller hvad/hvor????

Og ham transportministeren -begriber ikke hvorfor han ikke går på pension:
Han siger udtrykkeligt, at der er tale om en skat!!!!

Som så - muligvis - kan bruges til forbedring af den offentlige trafik.

Nej. debatten omkring trængselsringen udstiller i den grad politikerne. Og er kun med til at forøge den politikerlede, der er hos "den almindelige befolkning".

DTU er kendt for at følge naturlovene og har en meget høj status med hensyn til vurderinger. RUC er stadig ikke oppe på et tilstrækkeligt højt niveau, så de vurderes noget lavere. RUC bliver forhåbentligt en højt anerkendt institution med tiden. RUC har vist ikke megen kendskab til teknik.

Nu vil jeg et øjeblik lege forsker.

Oplægget politisk er mindre trængsel (og mindre forurening)
Redskabet er betaling.
Prisen skal være så høj at det formålstjenlige antal biler fjernes.
Private bilejere med den dårligste økonomi fjernes naturligvis først.
Er det ikke nok, hæves prisen.
Flere fjernes med dårligste økonomi.
Hvem er tilbage, når målet er nået ?
Dem med den bedre økonomi og med den bedste, som er ligeglade med udgiften. De spare måske 10 minutter, og smiler hele vejen.
Og erhvervsbiler, som sparer tid og dermed penge.
Skulle udgiften være større end den sparede tid, lægger firmaerne på forbrugerprisen.

Hvem lytter ikke til denne forsker ?
Regeringen ! Familiernes og den lille mands regering.

Forskeren fortsætter.

Var oplægget gulerod istedet for asocial pisk :
Bedre kollektiv trafik.
Folk vil vælge alternativet ud fra deres forskellige motiver.
Problem - der er ikke penge til gulerødder.

Hvem lytter : Venster m.fl.