Læsetid: 2 min.

Politikere: Ikke i orden at tilbageholde placebo

Det er umoralsk, når Novo Nordisk og andre medicinalvirksomheder nægter at udlevere placebomedicin til uafhængige forskere, mener politikere fra begge sider af folketingssalen. Enhedslisten og DF vil tvinge virksomhederne til at udlevere placebo, men regeringen og Venstre tøver
6. februar 2012

Der er bred politisk enighed om, at det ikke er i orden, når medicinalvirksomheder nægter uafhængige forskere adgang til placebomedicin. Information refererede i lørdags fire forskere, som har oplevet problemer med adgangen til placebo, og det forarger politikere fra begge sider af folketingssalen:

»Ud fra et moralsk synspunkt, synes jeg, at industrien har en rigtig dårlig sag. Industrien bør bidrage til den uafhængige forskning. Ikke modarbejde den,« siger den socialdemokratiske sundhedsordfører, Sophie Hæstorp Andersen.

Fungerende sundhedsminister Pia Olsen Dyhr (SF) mener også, at det er forkert:

»Forskere skal have mulighed for at gennemføre deres forskning,« siger hun.

Hvis et medicinsk forsøg skal have autoritet bag sig, er det ofte en forudsætning, at der er lavet placebokontrol. Og da det ofte er umuligt eller ekstremt omkostningsfuldt selv at fremstille placebomedicin, er forskerne afhængige af medicinalvirksomhedernes gode vilje.

Også Venstres Sophie Løhde mener, der er noget galt. »Jeg mener ikke, at det skal være virksomhedernes egne interesse, der styrer. De skal ikke vende tommelfingeren opad eller nedad ud fra deres egne dagsordener. Det må være forskningens og patienternes dagsorden, der er er styrende.«

I et af de eksempler, som Information beskrev lørdag, tyder meget på, at Novo Nordisk valgte at lade sine egne interesser veje tungere end behovet for fri forskning i lægemidler. En forskergruppe ønskede adgang til placebo, så de kunne forske i, om præparatet Victoza havde en gavnlig effekt på psoriasis og overvægt eller ej. Men Novo Nordisk er selv i gang med at få godkendt Victoza til behandling af overvægt og ønskede derfor ikke at udlevere placebo til de uafhængige forskere, på grund af risikoen for at deres resultater ville vise noget andet, end Novo har interesse i.

Når medicinalvirksomhederne på den måde styrer den uafhængige forskning, glemmer man patienterne, mener Dansk Folkepartis Liselott Blixt: »For patienternes skyld skal vi vide så meget som muligt. Også om bivirkninger. Så når uafhængige forskere beder om placebo, mener jeg, de skal have det.«

Lovgivning

Enhedslisten mener, der bør laves en lov, som sikrer, at uafhængige forskere får adgang til placebo.

»Det er ikke private virksomheder, der skal afgøre, hvorvidt et forsøg skal gennemføres eller ej. Så jeg synes det er helt rimeligt at sige, at de ganske enkelt skal udlevere placeboen,« siger Sundhedsordfører Stine Brix.

Dansk Folkeparti er også parat til at lovgive på området, og Lægeforeningens formand, Henrik Dibbern, siger også, at han også gerne så, at man ændrede loven. Både Sophie Løhde (V), Sophie Hæstorp Andersen (S) og sundhedsminister Pia Olsen Dyhr (SF) tøver dog med den løsning:

»Jeg vil tage en drøftelse med både forskningsverdenen og virksomhederne om det her, så vi kan finde ud af, hvor stort problemet er, og hvilke udfordringer det giver. Jeg tror, man kan nå langt med dialog. Men det skal undersøges nærmere, før vi vil stille lovforslag,« sagde Pia Olsen Dyhr i Lørdagens Information.

Serie

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Er det ikke i medicinalvirksomhedernes egen interesse at blive set over skulderne af uafhængige forskerer?

En bedre reklame kan da ikke gives, hvis disse uafhængige forskerer siger god for produkterne.

Heinrich R. Jørgensen

Pia Olsen Dyhr:
"Jeg tror, man kan nå langt med dialog. Men det skal undersøges nærmere, før vi vil stille lovforslag"

En fremragende, almen tilgang.

Hvornår mon Pia Olsen Dyhr vil anvende denne fornuftige, generelle tilgang i forbindelse med ACTA?

Eller er det blot tom retorik og falske pseudo-argumenter, andre skal spises af med? Når man ikke ønsker dialog, men ønsker noget indført (ACTA) siger man: Det er nødvendigt at indføre netop disse regler. Når man ikke ønsker dialog, og ikke ønsker noget indført (uafhængig medicin-forskning) siger man: Det skal vi have en langstrakt dialog om; der er ingen grund til at påføre nogle rigide regelsæt.

Eller er det simplere endnu? Begrænsninger at almene friheder støttes, mens udvidelse og sikring af almene friheder ikke støttes?

Mogens Michaelsen

Dorte Sørensen:

Jo nemlig! Hvis en medicinalvirksomhed har "rent mel i posen" så må man netop også have en forretningsmæssig interesse i at de gode virkninger af medicinen bekræftes af HELT uafhængige parter.

Der er med andre ord grund til at formode, at medicinalvirksomheder der er entydigt imod det - ikke har rent mel i posen.

Jens Helge Hagemann

Det kan jo synes mærkværdigt, at medicin tilsyneladende ikke bliver godkendt af en eller flere uafhængige instanser. Det bør da være indlysende for alle, at medicin - uanset om det så er til plante, dyr eller menneske, bør være gennemtestet og godkendt som værende af det gode uden eller under alle omstændigheder med klart beskrevne bivirkninger.