Læsetid: 4 min.

Politikere vil have statistik over afslag

Som Information for nylig har beskrevet, så er Flygtningenævnets bedømmelser mere et spørgsmål om øjnene, der ser, end egentlig lighed for loven. Regeringen vil nu udvide nævnets medlemmer fra tre til fem og føre statistik over afgørelserne, hvilket både Radikale Venstre, Enhedslisten og eksperter bifalder
8. februar 2012

Der sidder i dag tre personer og afgør asylansøgeres skæbne i Flygtningenævnet ved flertalsafgørelse. En afgørelse, man stort set intet kan få at vide om og reelt set intet kan gøre ved. Nævnet består af en advokat udpeget af Advokatrådet, en dommer, der er formand for nævnet, og så en repræsentant fra Justitsministeriet, tidligere Integrationsministeriet. Samme ministerium som Udlændingestyrelsen, der i første omgang har udvist en asylansøger, hører under.

Det vil ifølge advokat med speciale i udlændingeret Hans Boserup sige, at man har en særdeles kompetent repræsentant for Integrationsministeren siddende på den ene side af formanden, hvor man på den anden side typisk har en advokat med speciale i familieret. En advokat, der altså ikke er ekspert i netop asylspørgsmål, og som i udgangspunktet er neutralt stillet i forhold til asylansøgerens sag.

Over for ham sidder to eksperter, hvoraf den enes neutralitet ifølge Boserup kan anfægtes. På papiret ser systemet måske tilforladeligt ud, men ifølge Hans Boserup lukker man i virkeligheden i det nuværende system ’en høne ind til to ræve.’

»Hvis du læser Sovjetunionens lovgivning, så ser det jo også ordentligt ud. I virkeligheden afhænger rådets beslutning af subjektive holdninger. Holdninger man, som det er nu, intet indblik har i, men som er altafgørende. Det gør nævnet til et lotteri og ikke en retsinstans,« siger Hans Boserup.

Tilbagevenden til 2002

Den varslede ændring, der nu ligger på regeringens tegnebræt, er en tilbagevenden til tilstandene i 2002, hvor også Udenrigsministeriet og Dansk Flygtningehjælp var repræsenteret i nævnet. Et tiltag, som både Radikale Venstre og Enhedslisten er godt tilfredse med. Hos de radikale ville udlændingeordfører Zenia Stampe dog allerhelst være gået endnu længere.

»Grundlæggende vil vi helst have et totalt opgør med det nuværende system, så asylansøgere får de samme rettigheder som andre borgere og kan få deres sager afprøvet på samme vilkår ved domstolene,« siger Zenia Stampe.

Den mulighed har man ikke i dag, for selvom Flygtningenævnets afgørelse kan prøves ved en domstol, er den mulighed ifølge Boserup reelt set intet værd. For allerede tilbage i 1997 besluttede Højesteret, at man ikke ville behandle den type sager med udgangspunkt i, at de ville tilsande retssystemet. Muligheden er derfor teoretisk og ikke praktisk.

»Det er helt umuligt. Jeg har prøvet på 20 forskellige måder, og intet er gået igennem. Derfor er Danmark det eneste land i Europa, hvor Flygtningenævnets afgørelser ikke prøves af domstolene. Men det kan jo ikke være borgernes problem, at der er kø i retssystemet. Det er vel politikernes og ikke asylansøgernes?« siger Hans Boserup.

Vigtigt med statistik

Derfor er det da også ifølge Zenia Stampe så meget mere væsentligt, at de afgørelser, man træffer, er ensrettede og ikke varierer, afhængigt af, hvilken dommer der er på arbejde den pågældende dag. En måde, man kunne imødekomme den tendens på, er øget kontrol med, hvilke domme, der falder, og på hvilket grundlag de afgøres. En løsning kunne være at føre statistik over de domme, der bliver afsagt, så man kunne se på hvilken baggrund, asylansøgere bliver udvist.

En sådan mulighed hilses varmt velkommen af Formand for Forening af Udlændingeretsadvokater Jytte Lindgård.

»Det kunne være strålende med sådan en statistik! Den kunne vise bevægegrundene og føre til en skærpet vurdering af sagerne. På den måde ville man skabe en bedre retssikkerhed, end den vi ser i dag,« siger Jytte Lindgård.

En indstilling, der også deles af Enhedslistens integrationsordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, der ud over at støtte op om den kommende udvidelse af Flygtningenævnet også ser et behov for udvidet kontrol med Flygtningenævnets praksis.

»Det virker fornuftigt at finde et system, der kan registrere, om der er systematik i afgørelserne. En mulighed kunne være igen at skabe adgang for en ombudsmand. Det skal bare sikres, at personfølsomme oplysninger ikke samtidig kommer ud,« siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Det skulle der dog ifølge advokat Bjørn Dilou Jacobsen fra Homann Advokater bestemt også være en mulighed for at undgå. Bjørn Dilou Jacobsen, der tidligere har arbejdet med statistik i Institut for Menneskerettigheder, henviser til, at Flygtningenævnet allerede i dag lægger sagsafgørelser ud på deres hjemmeside i anonymiseret form.

»Hvis man i forvejen kan lægge en afgørelse ud i anonymiseret form, så burde det også være muligt at samle dette statistiske materiale, så man kan få et bedre overblik over, hvordan der bliver dømt, og om der er den ønskede ensretning,« siger Bjørn Dilou Jacobsen.

Hans Boserup supplerer:

»Ligesom du frit kan overvåge dit barn i skolen, lige såvel kunne særligt udpegede fra Folketinget sidde med i Flygtningenævnet. Det ville sikre fortrolighed, og det ville samtidig åbne for en strukturel kritik,« siger Hans Boserup.

Johanne Schmidt-Nielsen vil nu tage kontakt til Justitsministeren for at få svar på, om man for at skabe mere åbenhed i Flygtningenævnet vil tage initiativer til at føre statistik, og om man igen vil give ombudsmanden kompetence til at gå ind i sagerne.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Når regeringen nu er igang, hvorfor så ikke også indføre at et evt. afslag skal begrundes overfor ansøgeren?

Det lyder da som et godt princip i et moderne demokrati.

@Bo Larsen:

Asylansøgere, der modtager et afslag på deres ansøgning, får skam også en begrundelse for dette fra Udlændingestyrelsen. Det skal man jo som borger have i henhold til forvaltningsloven. Asylansøgere får mig bekendt tillige begrundelsen oversat til deres modersmål (hvilket følger af Flygtningekonventionen).

Hvad hjælper det hvis begrundelserne er komplet uforståelige og uretfærdige?
Jeg kan ikke finde en eneste gyldig begrundelse for at sende en familie med små børn og en psykisk syg far til Kabul til et liv på gaden!