Nyhed
Læsetid: 3 min.

Regeringen klemt i debat om international finansskat

Både Enhedslisten og oppositionen pressede regeringen, da der i går blev diskuteret skat på finansielle transaktioner i Folketinget
Margrethe Vestager (R) afviser fortsat at Danmark skal tilslutte sig EU-Kommissionens forslag om en EU-skat på finansielle transaktioner.

Margrethe Vestager (R) afviser fortsat at Danmark skal tilslutte sig EU-Kommissionens forslag om en EU-skat på finansielle transaktioner.

Jakob Dall

Indland
9. februar 2012

SRSF har i sit regeringsgrundlag forpligtet sig på at gå forrest i EU for at få indført en global skat på finansielle transaktioner. Det er dog stadig uklart, hvad regeringen konkret vil gøre for at nå målet om en global skat. Det stod klart efter en forespørgselsdebat i Folketinget i går, hvor økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) igen og igen blev spurgt om regeringens holdning til en finansskat.

»Vi er pragmatiske. Vores udgangspunkt er, at det skal virke. Det er derfor, vi gerne vil gå forrest i EU for at arbejde for en global aftale. Vi har ingen ideologiske problemer med at beskatte en finansiel sektor,« sagde hun i folketingssalen.

Det er en offentlig hemmelighed, at Margrethe Vestager er regeringens argeste modstander af en europæisk finansskat, mens S og SF er mere åbne over for ideen.

Den seneste tid er presset på Vestager vokset — både internt i regeringen og fra EU’s side, hvor Kommissionen har beskyldt Danmark for at misforstå regnestykket bag forslaget til en finansskat.

Kritik af radikale

Også tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S), som er fortaler for skatten, har været efter regeringen. Samtidig har Vestager måtte lægge ryg til intern kritik, mens meningsmålinger har vist, at et flertal af de radikale vælgere bakker op om en transaktionsskat. Som et ekstra irritationsmoment står Enhedslistens Ungdomsorganisation, SUF, i disse dage bag en annoncekampagne, der retorisk spørger, om den radikale modstand mod finansbeskatning mon skyldes, at Vestager er i lommen på bankerne.

Ved gårsdagens debat var økonomi- og indenrigsministeren mildest talt ikke indstillet på at bløde op på Danmarks holdning til det nuværende EU-forslag, heller ikke selvom ni lande — heriblandt Tyskland og Frankrig - for nyligt meddelte det danske EU-formandskab, at de anbefaler en finansskat.

»Vores bekymring over en aftale, som ikke er global, er af økonomisk og praktisk karakter. Der er risiko for, at finansielle transaktioner flytter ud af landet. Udfordringerne med kapitalflugt mødes jo bedst med en global aftale,« forklarede hun.

Det var Enhedslisten, som havde indkaldt til forespørgslen.

»Vi vil for en sjælden gangs skyld rose et EU-initiativ. Vi synes, det er uforståeligt, at regeringen ikke bakker om det her forslag,« sagde partiets Frank Aaen.

Der gik ikke længe, før debatten gik fra at stå mellem regeringen og dens støtteparti, til at foregå mellem tilhængere og modstandere af skat på finansielle transaktioner.

»Det kan godt være, at regeringen ikke har nogen ideologisk modstand mod beskatning af finansielle transaktioner, men det har vi,« lød det gentagne gange fra Venstres Torsten Schack Pedersen og Konservatives Brian Mikkelsen.

Den borgerlige opposition talte med store bogstaver om risikoen for en ny økonomisk krise, tab af arbejdspladser og kapitalflugt.

Poetisk højdepunkt

Debattens poetiske højdepunkt indtraf, da Ole Birk Olesen (LA) med myndig stemme citerede det radikale ikon Viggo Hørup:

»Skat er blevet dem et retfærdighedens og gengældelsens sværd, som de svinger mod enhver ting, de har set sig gal på.«

Enhedslisten og SF betonede igen og igen det retfærdige i også at lade finanssektoren betale sin part, efter at Europas skatteydere har finansieret den ene milliardstore hjælpepakke efter den anden.

På trods af et udtalt ønske om at regulere finansverdenen støttede SF’s Jonas Dahl Vestagers nej til EU-Kommisionens forlag. Debatten slog således ikke skår i regeringens enighed på området.

Det forhindrede dog ikke oppositionen i at krydsforhøre regeringspartiernes ordførere og Magrethe Vestager om muligheden for at regeringen på sigt vil arbejde for at Danmark skal tilslutte sig en EU-transaktionsskat.

»Vi kan få at vide, hvad regeringen er imod, men ikke hvad regeringen er for. Udover at man på sigt vil have en global skat, er regeringen så for, at der på en eller anden måde kan laves en skat i Europa?« spurgte Kristian Thulesen Dahl (DF).

Men det var svært at lokke ud af Vestager, hvordan Danmark helt konkret vil arbejde for det endelige mål om en global finansskat.

»Jeg kan ikke udelukke, at der på et tidspunkt kommer et forslag, der ikke skader væksten eller flytter job ud af landet. Men der er ingen af de forslag, der har været fremme, som opfylder de kriterier. Derfor ser jeg ikke, at Danmark skal gå foran, hverken med sin egen transaktionsskat eller med en gruppe lande om en transaktionsskat,« sagde Margrethe Vestager i afslutningen af debatten.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Michael Skaarup

Hvorfor er det at Vestager tror at det er hende der bestemmer?

Transaktionsskat vil ikke koste værdiskabende arbejdspladser, men høvle fedtlaget af parasitten

Philip C Stone

For nogle år siden talte jeg med én som forsynede uafhængige day traders med til formålet indrettede lokaler. Der blev købt og solgt med henblik på hurtige gevinster og handlerne var blottet for enhver forestilling om produktive investeringer. De involverede personer var lige så samfundsgavnlige som 80ernes sidegadevekselerere, og det er dem og de mere etablerede kasinokapitalister som en transaktionsskat vil gå mest ud over. Det kan jeg ikke se noget dårligt i.

Lasse Damgaard

- Finansverden er styret af algoritmiske robotter.

Det er økonomisk ADHD.

Johannes Nielsen

Vestager har fuldstændig ret - parasitterne kan flytte og vil flytte hvis der kommer en europæisk transaktionsskat. Når Merkel og Sarkozy støtter den er det ren symbolpolitik: det fremstår som om man gør noget, men reelt sker der ikke andet end at de europæiske banker flytter deres tradingaktiviteter til singapore eller cayman islands.

Venstrefløjen har stirret sig fuldstændig blinde på den transaktionsskat. Der findes langt bedre alternativer til transaktionsskatten, som faktisk øger beskatningen af den finansielle sektor. Igen har Vestager fat i den lange ende når hun ligesom IMF og en lang række uafhængige økonomer, foreslår en skat på bankerne i stil med vores egen lønsumsafgift.

Vores venstrefløj er simpelthen en farce - intet klartsyn men masser af ideologisk bragesnak. Jeg melder mig snart ud...

Niels Engelsted

I et forsøg på at forstå Margrethe Vestager har jeg her i spalterne i tidens løb afprøvet forskellige muligheder.
--Det er i virkeligheden bare fortsættelsen af en gammel kamp om magten med Anders Samuelsen.
--Det er hendes on-the-job-træning som kontormedarbejder i finansministeriet.
--Det er den glade tykke pige, der afmagrede sig og blev en ulykkelig menneskeplager.
Der er sikkert lidt rigtigt i det altsammen, men alligevel er det ikke tilfredsstillende. Jeg kan ikke tro, at hun i bogstaveligste forstand er købt og betalt af bankerne, så hvad? Er der nogen, der kan hjælpe?

Inger Sundsvald

Hvordan kan det være, at det er så vigtigt, at Danmark skal tilslutte sig økonomiske love og regler, for at EU skal stole på os og vores gode vilje til at føre ansvarlig økonomisk politik, på alle andre områder end dette?
Kan Vestager ikke få liberalisme og frit løb for kapitalismen nok?

Der er et dybere problem med kasinokapitalismen end at det kan løses med en eu finansskat, selvom det er en god løsning, den skal bare være verdensomspændende og omfatte Bank of International Settlement i Bruxelles og Federal Reserve i New York, som ikke betaler skat og er immun juridisk....(og øhhh ja forklaringen savnes stadig.......)

Desuden er der undersøgelser igang går rygterne om, for at få stoppet de værste kasinokapitalister, og at masser af lande og interpol er på sagen....Og hvis det lykkedes, så ser verden anderledes ud om et år.
kan henvise til david wilcocks forskning:
http://divinecosmos.com/start-here/davids-blog/1023-financial-tyranny
nu mangler vi bare journalisterne fanger historien også...eller får lov som det vel handler om......

147 dages Radikale fodaftryk.:

Ingen finansskat. ( Den skal være global )

Ingen beskatning af de velhavende ( Vi skal have vækst )

Fjernelse af efterlønnen ( Vi har ikke råd )

Udvanding af klima og energiplan ( Vi skal have Venstre med )

I næste uge kommer så.:
Ingen væsenlige ændringer i mediestøtten ( Vi skal have de store borglige medier med )

Endnu en gang viser Marianne Vestager sig som VKOs trojanske hest i regeringen.

Kasino-kapitalisme er et spøjst begreb. Så vidt jeg kan se , er det navnlig "kasino-spillerne" , der har tabt under krisen, og det er vel rimeligt nok?

Hvem der er skyld i krisen er stadig lidt uklart - jeg synes fortsat, at det er dybt besynderligt, at alle de fine statschefer, finansministre, politikere, centralbankdirektører i G7 , G 8 , EU o s v og de ledende professorer udi økonomi ikke kunne se krisen komme?

De havde alle tallene og kunne følge alle bevægelserne på markederne ???

Jeg tror ikke på en global skat på noget som helst - globale skatter kræver globale kontrol og opkrævningssystemer ( der "overruler" national suverænitet) samt regler om sanktioner for lande, der snyder.

Verdens 193 lande er for forskellige til at et effektivt globalt skattesystem kan fungerer - måske kan det gøres to generationer fra nu?

Umådehold bør reguleres.

En tidl. ansvarlig for den belgiske centralbank Bernard Liétaer har påvist, at ud af de daglige 3.200 mia dollars, der dagligt cirkulerede på finansmarkederen før Lehmann Brother's fallit i 2008, svarede kun 2,7% - mindre end 3%!  - til reelle goder og tjenester.

Umådehold bør reguleres.

En tidl. ansvarlig for den belgiske centralbank Bernard Liétaer har påvist, at ud af de daglige 3.200 mia dollars, der dagligt cirkulerede på finansmarkederen før Lehmann Brother's fallit i 2008, svarede kun 2,7% - mindre end 3%!  - til reelle goder og tjenester.

Inger Sundsvald - Fuldstændig enig. Desuden..vil nogen venligst forklare mig, hvordan tilliden til den danske økonomi ,som faktisk er ganske hæderlig set i EU-regi, bliver bedre af, at vi hopper med på den synkende skude?

Robert K,

-Prof. Jesper Rangvid, CBS, forklarer nogle af årsagerne til den finansielle krise i 2007-9.

-Mht. at se den finansielle krises komme:

En fransk økonom Pierre Dockès har gjort rede for "krisens film" i dens forsk. faser i en bog fra 2009 (1). I fase 2 burde økonomer mfl. have vidst, hvilken vej det gik. Finanskrisen blev forberedt af en fase med kunstig vækst.

1. fase: Stagnation af lønindkomster og stigende ulighed, især i USA, hvor de reelle lønninger praktisk talt ikke var steget i de sidste 20 år, og hvor 80% af befolkningen havde oplevet lønstagnation.  50% af de skabte rigdomme mellem 1983 og 1998 gik til 1% af de rigeste husholdninger, 90% til de 20% mest velhavende. Lønindkomststigningen især i den store middelklasse var utilstrækkelig til at tillade kraftig vækst. Alligevel fandt den sted.

2. fase: Man lettede husholdningers gældsætning. Der blev spekuleret i bl.a. optioner og kredit derivater, leveraged buyouts osv., selv om man ud fra makroøkonomiske analyser vidste, det ikke kunne fortsætte. Man lod uforsigtigt forgældede husholdninger forgælde sig endnu mere, når værdien af ejendommen steg. (En lidt mere sofistikeret udgave af Ponzi pyramiden, som Peter Sloterdijk fortæller om i samme bog i forb. med den gryende kapitalisme i Albanien). Husholdningerne deltager i et spil, som de ikke er herre over. Alle ved, at spillet vil slutte, men ingen ved, hvornår der fløjtes ud. Alle ved, at med mindre der sker en katastrofe, så er det et positiv-sum spil (for de financielle aktører selvfølgelig). Faktisk er der sikre tabere, de fattige eller beskedne amerikanske husholdninger. Sådan et kasinospil skaber frygt, og nu er den kapitalistiske økonomis 2 store drivkræfter "greed and fear" på plads.

3.fase: Finansånden opfinder subtile instrumenter for at sprede risikoen, "securitisation". "Giftige" aktiver kommer ind i bankerne.

Nu bliver spillet et katastrofalt spil, hvor næsten alle i verdens financielle kasino, også de, der ikke havde spillet, bliver smittet. Man går fra en planlagt finanskrise til en uventet banklikviditets krise

4. fase:  frygten bliver til panik

5. fase: hvor vi er nu, kan vare længe. Alle virksomheder er ramt af panikken

6. fase er endnu ikke er skrevet, siger Dockès. En kritisk tærskel er blevet overskredet på grund af panikkens intensitet og udbredelse på verdensplan. Det vil på uforudsigelig vis føre til en social og især mental omvæltning, en ny "mulig bevidsthed" (Marx), skriver han.

1. Jours de colère,Vredens dage Kapitalismens ånd af Pierre Dockès, F., Fukuyama, Marc Guillaume, Peter Sloterdijk, Decartes & Cie, 2009

Pierre Dockès gennemgår finanskrisen for sine studerende på Université Lyon, januar 2011, 3 dele

The Last Days of Lehmann Brothers, BBC

Jeg kan slet ikke bedømme det der ligger på bordet nu.
Men hvis store færdselsbøder har stor virkningsgrad, kommer der ikke penge ind. Så er operationen lykkedes.
Der for må man spørge : Hvad er forseelsen og gå målrettet efter den.
Gør man ikke det med høj virkningsgrad (og få penge i EU-kassen) med det foreliggende forslag, og banditternes skadelige handlinger fortsætter, forstår jeg godt Vestager og de Radikale.

robert k

det ser ud til at kasionet for nogen er temmeligt forudsigeligt og ikke tilfældigt. Ved at købe en Shell-corporation (hylde-virksomheder?..http://www.reuters.com/article/2011/06/28/us-usa-shell-companies-idUSTRE.....) og igennem lån et sted til virksomheden der så dernæst bruges til at få adgang til personal placement fonds (, som kræver en masse indskud, som bruges til at låne mere, penge det så har vist sig ikke "eksisterer" (det er der Federal Reserve undersøgelserne kommer ind, for rygterne siger at pengene bare blev" trykket", de største banker i verden har bare fået nye penge efter 2008, da tæppet blev trukket), de bliver brugt til at lave renter (regn selv på en trillion, 10-20 % på en uge bare), og derefter flyttet rundt med, men uden at de "eksisterer" som rede penge, de kan f.eks. ikke hæves.

Det havde selvfølgelig rygtes om de enorme gevinster (en trllion giver en del i renter bare på en uge....), men det ser ud til at det var et spil kun for de indviede. Det eksisterede ikke officielt, man kunne kun inviteres, og der måtte ikke være offcielle pengefolk med.
læs selv i kap 5 i denne mega artikel som ikke har været helt ufarlig for forfatteren at lave:
http://divinecosmos.com/start-here/davids-blog/1023-financial-tyranny?st...

hvis det viser sig at det er her ligene ligger begravet, så kan det vel ændre verden....eller hvad mener I ??

9 EU-lande: Belgien, Østrig, Italien, Frankrig, Tyskland, Finland, Portugal, Spanien og Grækenland sendte 7.2. et brev til det danske EU-formandskab, hvor de opfordrer DK til at "accelerere analysearbejdet og forhandlingsprocessen" i forhold til at komme videre med forslaget fra EU-Kommissionen om at indføre en skat på 0,1 pct. på aktiehandel og på 0,01 pct. på handel med derivater, skriver Børsen.

Der er link til brevet:
http://borsen.dk/nyheder/politik/artikel/1/225191/ni_eurolande_presser_d...

Olav Bo Hessellund

@Niels Engelsted
Kan ikke lige se, hvilken praktisk forskel det skulle gøre, om Margrethe Vestagers ageren kan henføres til den ene eller anden årsag?

Mig forekommer det ikke usandsynligt, at de radikales holdning kan henføres til deres nære kontakter til bankernes organisation, Finansrådet. Men hvor ”bogstavelig” påvirkningen er, er selvfølgelig svært at vurdere udefra. Vi ved dog, at en tidligere radikal spindoktor er eller har været ansat i Finansrådet. Husker ikke lige navnet, men husker, at der for nogle måneder siden var en artikel herom i Inf.

Men det var da en sag at grave i for en af de kvikke journalister på Information.

Europa-Parlamentets udvalg, ECON Økonomi og Valuta, afholdt en offentlig høring 6.2.2012 om skat på financielle transaktioner. Foredragene kan downloades her.

Europa-Parlamentet, 7.2.2012: Getting the Best out of Financial Transaction Tax :

"Parliament will provide an official opinion to the Commission proposal.  The draft report is to be presented in March with a committee vote tentatively scheduled for April and a plenary one for May.

Parliament has been calling for a financial transaction tax, with steadily increasing majorities, for the past two years".

EU-Kommissionen side om Taxation on Financial Sector opdateret 10.2.2012

Euractiv.com 8.2.2012: Nine Countries Push for Financial Transaction Tax

Jens Carstensen

De 10 EU-lande der allerede i dag opererer med forskellige former for finansielle transaktionsafgifter opnår tværtimod et betragteligt provenu, som netop kan anvendes til at sparke gang i de europæiske investeringer og den altafgørende jobskabelse.

Den såkaldte Stamp Duty, som oprindeligt blev indført i Storbritannien i 1694, indbringer således 30-40 milliarder kroner om året. Det har endnu ikke undermineret finanshovedsædet i London, der fortsat sidder på 34 procent af den globale finansielle handel, men det giver gode investeringsmuligheder.

For det tredje er spørgsmålet om en afgift på finansielle transaktioner også et spørgsmål om, hvordan man generelt indretter sit skattesystem.

Jeg forstår ikke, at De Radikale fortsat undviger skat på finans ? SF modstand er åbenbart kun symbolsk !

Niels Engelsted

Hvad med den øvrige bankregulering, vil historien gentage sig her?

Har netop læst Karel Lannoo fra Centre for European Policy Studies anbefale, at ingen bank er større end sit lands bruttonationalprodukt [temmeligt fornuftigt, hvis landets skatteborgere skal baile banken ud som i Irland], men at det er et problem i Danmark, hvor Danske Bank er næsten dobbelt så stor som BNP og af økonomen Jacob Funk Kierkegaard betegnes som et "finanielt masseødelæggelsevåben".

http://www.ugebreveta4.dk/2012/201206/Torsdag/Danske_bank_er_for_stor_ti...

Hvad siger Vestager til en opsplitning af Danmarks største bank, og hvad siger hun til en lokal skærpelse af de nye Baselregler, der stiller krav til bankernes kapitalgrundlag? Sverige for eksempel har indført dobbelt så store krav. Er der nogen, der ved, hvad regeringens holdning(er) p.t. er?

Inger Sundsvald

Så vidt jeg har forstået, så er regeringens holdning p.t. at det er godt at Danske Bank er meget stor, fordi det hindrer udenlandske banker i at overtage den danske bankverden.

Olav Bo Hessellund

Den største sikkerhedspolitiske risiko udgøres i dag ikke af lande, der truer os, men af den internationale finanskapitals uhæmmede boltren sig på tværs af landegrænser.

Ved at nedlægge militæret kunnje der spares mere end 20 mrld. kr. om året., og som tillægsgevinst begrænses samtidig inflationen, da militæret jo ikke producerer værdier, men tværtimod forbruger dem.

At det lader sig gøre er Costa Rica et eksempel på. Landet er på størrelse med DK, både geografisk og i indbyggertal. Selvom de har haft grænsestridigheder med naboerne, har det vist sig, at man fint kan undvære et militær.

"Lad Tobinskatten dø i vuggen" skriver tidl. skatteminister Carsten Koch (S) i Politiken dd. ( ikke online). Koch mener, en såkaldt Tobinskat er uhensigtsmæssig for Danmark. Han lister 7 punkter, bl.a.:

"Pkt 2 De europæiske - herunder især danske  - banker er i knæ. Bankerne er ramt meget hårdt både af, at deres lånere ikke kan betale - dvs. de har hverken likviditet eller solidtiet til at kunne fortsætte." Koch mener, Tobinskatten også vil gå ud over pensionsopsparerne.

- Vedr. pkt 2 kan man sammenligne det med et dokument fra høringen 6.2.2012 i Europa-Parlamentets udvalg ECON: "The FTT would be a tax that benefit the majority of people and the economy. Only a few would pay the cost, including High Frequency Traders (HFTs), however these are powerful actors and they resist it." Background document by S. Griffith-Jones and A. Persaud kan downloades her. Baggrundspapiret her.

- EU-skattechef Manfred Bergmann siger iflg. Politiken dd, at det tangerer skræmmekampagne, når danske pensionskasser, som Danica fortæller folk, at en Tobinskat vil skære titusindvis af kroner af deres pensionsopsparinger.

Koch: "pkt. 4 En Tobinskat vil hæmme økonomien".

- Høring i ECON: "A new argument given against an FTT is that it would be bad for growth. In our paper we make estimates that show that an FTT is most likely to increase GDP as well as having all the positive effects outlined above". Læs evt. mere i Background document by S. Griffith-Jones and A. Persaud.

Koch: "Pkt 5 En Tobinskat vil uden tvivl være svær at administrere".

-Høring i ECON: "Arguments given against the FTT, initially said not to be feasible, areshown by Avinash Persaud not to be the case. The cases of the UK and Korea are clear examples. Background document by S. Griffith-Jones and A. Persaud. Persauds's indlæg er her.

Politiken side 13:" Et centralt argument for Carsten Koch er, at "hævnmotivet er en elendig drivkraft". Han mener, at den positive folkestemning over for en skat på financielle transaktioner er udtryk for hænvtørst mod bankernes rolle i finanskrisen".

Per Clausen fra Enhedslisten fortæller til Politiken, at i 10-15 år har EL arbejdet for en Tobinskat, og han forstår ikke, at det skulle være en hævn, at de, der har et stort ansvar for krisen også skal være med til at betale.

Jeg er enig med Per Clausen. Personligt har jeg da også før finanskrisen været tilhænger af en skat på financielle transaktioner. Det kan jeg godt skille fra min egen oplevelse, hvor min bank, lige inden krisen brød ud, forsøgte at afsætte  "beskidte" produkter til mig. Jeg afslog, da jeg vidste i hvilken retning, det gik, fra en amerikansk bankmand i London.

Niels Engelsted

Koch må vel på sit cv kaldes en insider, som har kendskab til fortrolige ting. Kunne det være, at hans--og Vestagers--kamp mod Tobin, har denne enkle forklaring: Tobin lægger kun en lille byrde på bankerne, undtagen hvis de er voldsomt overeksponerede. Danske Bank er en sådan bank. Danske Bank kan sagtens gå ned. Danske Banks engagement er dobbelt så stort som det danske bruttonationalprodukt. Går banken ned kan Danmark dårligt betale. Tvinges vi alligevel, som det er sket andre steder, vil danskerne blive bragt til tiggerstaven ligesom islændinge, irere og nu grækerne er blevet det. Er dette hemmeligheden bag den danske sabotage? Må skatten forhindres for at forhindre Danmark i at gå bankerot?

Læs endelig den artikel fra Ugebrevet A4, som Niels Engelsted linker til længere oppe i tråden:

http://m.ugebreveta4.dk/2012/201206/Torsdag/Danske_bank_er_for_stor_til_...

Modstanderne mod Tobin-skatten må gerne komme med et bedre forslag. Slippe kan banker ikke, når de ikke har vist tilstrækkelig ansvarsbevidsthed over for det samfund, de fungerer i ikke. Man må forlange en form for medvirken til genopretningen, så det ikke altid er Maren i Kæret, der skal betale.

Fra en artikel "Genopretningspakken efter nyliberalismen": "Jeg kender ikke andre lande, hvor kapitalmagten er så koncentreret som i Danmark. Konkurrencestyrelsen har ikke haft indvendinger mod denne udvikling (næsten alle fusioner og overtagelser godkendes), selv om den øger de store aktørers markedsmagt på bekostning af konkurrencen". Og:

"Dermed er Danske Bank blevet »too big to fall«. Da en fallit vil rive det meste af den danske økonomi med sig, er det udelukket, at det offentlige vil tillade dette. Hvis myndighederne tøver, kan banken blot henvise til sin bedstefar – Landmandsbanken – der i 1922 krakkede efter et spekulationsorgie af dimensioner, der involverede halvdelen af den danske overklasse: Den blev bailet out, men sent og ufuldstændigt, hvilket var en afgørende grund til, at dansk økonomi stod i stampe i hele tiåret.

Dette betyder, at Danske Bank aktier er, om ikke risikofri – det kan gå op og ned – så dog at de har en bund under sig, i modsætning til aktier fra mere dødelige småbanker.

Det véd alle investorer, og derfor er de villige til at betale en merpris for denne aktie; og det véd banken, hvorfor den kan tillade sig at tage flere risici efter devisen, at profitterne privatiseres, mens tab socialiseres. Jf. Danske Banks investeringer i amerikanske subprime lån". Citat slut.
....................................
Danmark er hårdere ramt end andre lande på grund af finanskrisen:

1. danske banker lånte 700 mia kroner i udlandet til at financiere boligboblen - uden at VK regeringerne greb ind
2. VK-regeringerne brugte løs af olie-pengene. En økonomi professor i JP, 31.12.2010:

»Man havde i olien nogle ekstraordinære indtægter, man kunne have investeret i uddannelse. Vi står i dag med et uddannelsessystem, som ikke er for godt. Det er den største synd, Fogh-regeringen har begået: Man har taget af de penge, som skulle bruges på fremtiden, og brugt dem til at øge det offentlige forbrug«.

Dansk Bank sender irske tab videre til staten, JP, 13.2.2012: Danske Bank bruger en særlig skattemanøvre

http://epn.dk/brancher/finans/bank/article2693463.ece