Nyhed
Læsetid: 3 min.

Rektorformand: ’Vi er en smule rådvilde’

Gymnasierektorer og lærere erkender, at man har fejlet i at få fagene til at spille sammen. Der har manglet ressourcer til at leve op til de store krav i den nu syv år gamle reform, mener de
Gymnasieelever risikerer ikke at få det flerfaglige indhold, som gymnasiereformen ellers skulle sikre dem. Det er konsekvensen af, at langt de fleste lærere endnu ikke arbejder med tværfaglighed.

Gymnasieelever risikerer ikke at få det flerfaglige indhold, som gymnasiereformen ellers skulle sikre dem. Det er konsekvensen af, at langt de fleste lærere endnu ikke arbejder med tværfaglighed.

Kristine Kiilerich

Indland
1. marts 2012

Det er de omfattende krav fra politikerne, der har forhindret gymnasierne i at realisere det, der egentlig var ideen med gymnasiereformen. Sådan lyder det fra rektorer og lærere, efter en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). Den viser, at gymnasierne ikke har levet op reformens krav om samarbejde på tværs af fagene i de nye studieretninger.

Det er et stort problem, men politikerne ville lave om på for meget på én gang, mener formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening, Gorm Leschly: »Efter en årrække er skolerne først rigtig ved at komme til sig selv. Nogle skoler har været presset til deres yderste. Vi blev kastet ud i reformen uden tilpas forberedelse, men folketingspolitikerne mente godt, det hele kunne træde i kraft med det samme,« siger han.

Gymnasierne har været tvunget til at asfaltere, mens de kørte, siger formanden for Gymnasieskolernes Rektorforening, Jens Boe Nielsen.

»Vi har i de første år haft rigeligt at gøre med at få de nye elementer i gymnasiereformen til at fungere,« siger han med henvisning til de øvrige forløb, som almen sprogforståelse, naturvidenskabeligt grundforløb og især almen studieforberedelse, som reformen har dikteret skolerne at udarbejde.

»Nu er vi nået langt med det, men så er det rigtigt, at der mangler noget med det sidste,« siger han.

Men gymnasierne har både manglet ressourcer og konkret viden om, hvordan man skulle føre intentionen bag reformen ud i livet. Og derfor er der efter syv år med reformen stadig et stykke vej.

»Vi står en smule rådvilde. Vi har ikke prøvet det før, og derfor må vi først udvikle nogle metoder og ideer til, hvordan vi får det gennemført,« siger Jens Boe Nielsen.

Én lærer, ét fag

Gorm Leschly kalder gymnasiereformen den største revolution, der er sket i gymnasiets historie. Undervisningen blev organiseret i studieretninger, hvor lærerne skal arbejde sammen i hold om at udvikle undervisningen på tværs af fagene. Men det sker typisk ikke, viser undersøgelsen fra EVA.

På mange skoler forbereder og gennemfører lærerne hver især deres undervisning i deres fag, som de altid har gjort det, siger en af forskerne bag evalueringen, Rikke Sørup, der er souschef i afdelingen for grundskoler og ungdomsuddannelser.

»Lærerne vil gerne samarbejde om håndtering af nye elevtyper, trivsel og fravær, men det er svært, når det kommer til det, de oplever som deres kerneydelse, nemlig undervisningen. Når det kommer til stykket, er det som oftest én lærer i ét fag foran én klasse,« siger hun.

Selv om alle lærerteam i princippet skulle samarbejde om at udvikle studieretningerne, svarer kun 35 pct. af lærerne i undersøgelsen, at det er tilfældet i deres team. Nogle steder har lærerne ligefrem haft svært ved at udfylde den tid, der var sat af til teamsamarbejdet, siger Rikke Sørup.

»De har en fornemmelse af, hvad de skal med studieretninger, men de mangler nogle greb og mål for at bruge tiden fornuftigt,« siger hun. Et af problemerne er, at mange skoler ikke har taget en grundlæggende diskussion om, hvordan studieretningerne skal tones.

»Det er visioner, der er behov for. Der er behov for ledere, der sætter det på dagsordenen og udstikker nogle mål,« siger Rikke Sørup.

Blandt lederne i undersøgelsen svarer 59 pct., at teamet har ansvar for at samarbejde om studieretningerne, men interview med lederne viser, at de er klar over, at det ikke sker i praksis i det omfang, de kunne ønske.

Rektorformand Jens Boe Nielsen kan godt følge, at der mangler visioner.

»Men vi har ikke selv ressourcer til at gøre noget voldsomt ved det, andet end at sige, at vi gør det til genstand for pædagogiske arrangementer,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Er disse tværfagligegrupper ikke en af årsagerne til, at gymnasielærernes mindre karaktertimer end de lande vi normalt sammenlignes med og er det ikke Folketingets politikere med Ulla Tørnæs i spidsen, der trak denne reform ned over hovedet på gymnasierne.

...afaltere mens de kører betyder ikke andet end at lære i nuet, hvilket er det de fleste gør i en foranderlig verden.

... har ikke ressoucer er et problem for stort set alle ledere, og en åbenlys invitation til at prøve at tænke ikke-lineært.

Afaltere = asfaltere

Afaltere = asfaltere

Brian Pietersen

ja, man vil have, men man vil ikke sørge for det økonomiske grundlag sådet kan lykkedes, længe leve VKO.

Her har vi virkelig et eksempel på det problematiske ved rettighedssamfundet: før alle disse ting blev kodificerede, herskede ret klare forestillinger om, hvad og hvordan de forskellige fag skulle læses, og der herskede et uformelt, nysgerrigt miljø med masser af tværfaglighed på tværs - men også elevernes egen oplevelse af, hvordan ting hører sammen, hvilket er væsentlige og dybt motiverende øjeblikke i videnstilegnelsen på mellemniveau. Affortryllelsen af viden er den største fare for lysten til at tilegne sig den og noget, der skubber folk væk og i det stille gør det hele til et spørgsmål om, at de med SU bliver betalt for at deltage i undervisningen.
Faktisk har markedsgørelsen af alle områder i samfundet - også dem, der er alt for grundlæggende og vigtige - ført til den nivellering og prostitution som ideologi, der alle steder er kapitalismens bidrag til moralen

Der er ingen tvivl om, at det er de andres skyld....!

Læs evt. Gorm Harstes: En intern kronik:
Universitetet i risikozonen
- Fremtidssikring og risikosystemer i videnssamfundet

Om bobletilgang til verdens virkeligheder :

"Kritiserede man gymnasiereformerne for at være bluff, der blot skulle sikre Ulla Tørnæs et ”fingeraftryk” som minister på gymnasiernes, elevernes og lærernes be-kostning, skete der absolut intet, eller også blev man som ansvarlig sat til gennem overarbejde at rydde op i reformrodet.
I de år lukkede systemerne sig af i deres egne selvreferentielle fortællinger om deres egen fortræffelighed og deres egne fremtidsvisioner".

På AU's debat side. Scroll lidt ned:
http://www.au.dk/autildebat2012/administration/