Læsetid: 4 min.

’Du risikerer at blive lagt på is’

Seniorforsker Mette Jensen fra Aarhus Universitet blev i 2009 truet med fyring efter offentlig kritik af universitetet. Advarslen blev trukket tilbage, men sagen blev ved med at forfølge hende, siger Mette Jensen i dag. Hun ser klare paralleller til den nye fyringssag på universitetet
’Hvis jeg rejste en kritik på et personalemøde, så kiggede folk ned i bordet. Selv de af mine kolleger, som bagefter ville komme og sige ’skide godt’, gik ikke offentligt ud og støttede mig. For det har vidtrækkende konsekvenser, som er meget svære at sætte ord på og dokumentere,’ siger Mette Jensen ,der var ansat på Institut for Miljøvidenskab i Aarhus.  Arkiv

’Hvis jeg rejste en kritik på et personalemøde, så kiggede folk ned i bordet. Selv de af mine kolleger, som bagefter ville komme og sige ’skide godt’, gik ikke offentligt ud og støttede mig. For det har vidtrækkende konsekvenser, som er meget svære at sætte ord på og dokumentere,’ siger Mette Jensen ,der var ansat på Institut for Miljøvidenskab i Aarhus. Arkiv

Keld Navntoft

17. februar 2012

»I det øjeblik jeg gik ind i den sag, kunne jeg ikke overskue, at det fik de konsekvenser, det gjorde. Det er en vigtig erfaring at bringe videre,« siger tidligere seniorforsker Mette Jensen om den sag, der endte med at dominere hendes sidste år på Aarhus Universitet.

En sag, der har de samme underliggende problemer, som den verserende sag på universitetet om den fyringstruede musikprofessor Linda Koldau, mener Mette Jensen»Dels har man meget svært ved at komme frem med kritik, og når man gør det, så risikerer man at blive lagt på is.«

Mette Jensen var seniorforsker på Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), der i 2007 blev lagt ind under Aarhus Universitet.

Hun var en anerkendt forsker både i ledelsen og blandt kolleger, men i foråret 2009 blev hun truet med fyring efter kritiske udtalelser i medierne, blandt andet i Information.

Selve fyringstruslen blev trukket tilbage, men sagen fik konsekvenser for resten af hendes tid på universitetet, og selv efter hun gik på pension i 2010. Sagen startede med, at hun og fire kolleger tog initiativ til en rundspørge på e-mail blandt kollegerne, om deres syn på Aarhus Universitets tætte tilknytning til Cheminova. Cheminova var blevet kritiseret i medierne for at producere giftige sprøjtemidler, der er forbudt i EU, og sælge dem i Brasilien.

På vej i minefelt

Aarhus Universitet havde aktiemajoriteten i Cheminova, og Cheminova havde desuden ofte købt forskning hos Danmarks Miljøundersøgelser.

»Det var blevet diskuteret i flere år blandt kolleger, og folk var skideutilfredse med det,« siger Mette Jensen.

Hun og de fire kolleger vidste godt, at de bevægede sig ud i et minefelt, selv om de blot sendte forespørgslen ud internt i huset. Men de havde ikke regnet med så voldsom en reaktion fra ledelsen, der prompte gav dem, hvad de kaldte ’en notits’ på deres personalesag. Et begreb opfundet til lejligheden, der alene havde til formål at true dem til tavshed, mener Mette Jensen.

»Så fik mine kolleger kolde fødder, og det kan jeg godt forstå. Men vi havde lovet kollegerne at videregive deres svar i et brev til rektor, og jeg kunne ikke leve med, hvis vi bare lod det ligge. Mere end 90 procent af dem, der svarede, mente, at tilknytningen til Cheminova var problematisk.«

Fem minutter efter hun havde sendt det åbne brev til rektor for Aarhus Universitet med kopi til hendes egen ledelse på DMU, blev hun kaldt ind til tjenstlig samtale med direktøren og HR-chefen.

Lagt på is

Efter et meget kritisk høringssvar fra Mette Jensens fagforening, DJØF, endte DMU med at trække advarslen tilbage.

Men direktøren hilste aldrig på Mette Jensen igen, når de mødtes, selv om de efter hendes indtryk havde haft et godt forhold indtil da. Hun var lagt på is af ledelsen.

»Hvis jeg rejste en kritik på et personalemøde, så kiggede folk ned i bordet. Selv de af mine kolleger, som bagefter ville komme og sige ’skide godt’, gik ikke offentligt ud og støttede mig. For det har vidtrækkende konsekvenser, som er meget svære at sætte ord på og dokumentere,« siger Mette Jensen.

Efter hun gik på pension, fortsatte hun på Institut for Miljøvidenskab, som det nu hed, som seniorforsker emerita med at udgive en bog og skrive artikler.

Men efter et stykke tid lukkede hendes mailadresse, og Mette Jensen følte, at universitetet gjorde alt for systematisk at fjerne hende fra hjemmesiden. I dag kan man ikke finde hende på hjemmesiden.

Råb op sammen

Ligesom i sagen om Linda Koldau, hævder ledelsen, at der er fuld ytringsfrihed for de universitetsansatte, og officielt blev Mette Jensens sag betegnet som misbrug af mail-systemet. Men Mette Jensen mener, at begge sager er udtryk for, at der i praksis er et generelt problem på universiteterne.

»Derfor er det vigtigt at diskutere, hvordan man skal håndtere det. Og det må man gøre i det offentlige rum, for det kan man ikke i de lukkede fora, som universiteterne er kommet til at udgøre i dag.«

Man er nødt til at tage fat to steder, mener hun. Dels har ledelsen et ansvar for at lære at håndtere kritik bedre, end man gør i dag. Dels måske endnu vigtigere er det at diskutere de ansattes ansvar, siger Mette Jensen.

»De har ansvar for hver især at bakke offentligt op om kritik, når de er enige. Hvis der havde været fem-syv medarbejdere på hvert møde, der sagde, at de støttede mig, så kunne ledelsen ikke have kørt det ræs, som de gjorde. Når der ikke er én der stiller sig op i offentligheden, men kommer bagefter og bakker op, så er det så let at få kyst sådan nogen som mig, som ellers ikke er let at kyse.«

Derfor er den nuværende kultur ikke til at løse med et pennestrøg eller en ny ledelse. Det skal ske med en fortsat insisteren på den venlig fjendtlige kritik, som Karl Popper kaldte den.

»Det skal ikke bare være en kritik, der nedgør, for det er ikke konstruktivt. Det er den intellektuelle diskurs, som hele tiden må være der. Hvor man kun har argumentet i sidste ende, som det der skal gælde, og det der skal veje.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Tak til Information .
Derudover viser denne "historie" også at det var en dårlig ide at lægge statsligeorganisationer ,som DMU ind under Universiteterne.
Faren ved at der ikke må kritiseres, som var en af bekymringerne før sammenlægningerne, ses desværre her.

Det har ikke været andet end en måde at lukke kæften på de "kloge" hoveder på.

Så fra forsker, er man "degraderet" til det private erhvervslivs lakaj, og nåde trøste den der har indvendinger mod den faglige deroute.

Uffe Rasmussen

Der skal fand'me være ro på bagsmækken, når erhvervslivets chefer, skal præstere effektivitet - nu også på universiteter - og til dels i den offentlige forvaltning.

Men det at man er effektiv er jo ingen garanti for at man gør noget fornuftigt.

Blot sørgeligt at offentlig, kras debat, baseret på argumenters tyngde , kvæles via trusler på levebrødet.

Frej Klem Thomsen

Det er en slags moderne genopførelse af "High Noon" der finder sted, med forskere som Mette Jensen i Gary Coopers rolle, tavse kollegaer som de skræmte naboer, ledelsen som Frank Miller & co., og politikerne bag afskaffelsen af universitetsdemokratiet som...nåja, politikerne bag benådningen af Frank Miller.

Og naturligvis er solidarisk modstand fra forskningsmiljøerne nødvendig i en sådan situation. Og trist når den efterlader enlige oprørere til at tage slagene. Men det er strukturen den er gal med. Vi vil gerne have universitetsdemokrati i Danmark, igen, tak.

Også i denne sag blev det hævdet fra ledelsen, at det ikke var en sag om ytringsfrihed.

Nogle artikler om tabu-emnet Methyl Parathion:

Tænker Cheminova kun på profit for forskerne i Århus, 2008

Artikel i Videnskab.dk, 20.8.2008

I 2011 gav en fransk virksomhed op og stoppede sit projekt om indkapsling af Methyl Parathion, der skulle leveres fra DK i olieholdig form. Af etiske og miljømæssige grunde efter massive protester fra lokalbefolkningen og foreninger. Kapslerne skulle efterfølgende sendes til de lande, hvor det er tilladt at bruge Methyl Parathion (forbudt i EU), nemlig USA, Australien og Tyrkiet.

Methyl Parathion Fact Sheet

Forskeren, der opfandt nyheden om, at mænd lægger fem år til deres liv ved at stirre på kvinders bryster ude i offentligheden, er vel for længst blevet belønnet med et professorat. Forskning på markedsvilkår og i konkurrenceparametre gi'r de bedste forskningsresultater og flest såkaldte "hits". Fantastisk at se universiteter og gratisaviser arbejde sammen i vækstskabende symbiose!!

Hanne Gregersen

Det er ikke nemt at afdække, om det er almindelig offerrolle logik, der viser sit grimme ansigt her, eller om der er noget om snakken.
Man skal altid være på vagt, når nogen på baggrund af deres egen helt subjektive udlægning hævder at være forfulgt - en simpel motivanalyse kan afsløre det.

Jeg aner ikke, om det er tilfædet med Mette jensen, men pas nu på med helt ukritisk at atge alting for pålydende fra forsmåede folk.

Thomas Dalager, tiden er løbet fra det dér 'offerrolle'-retorik, folk er i deres gode ret til at føle sig svigtet, hvis det er det, de gør.
Faktisk kan jeg næsten ikke komme i tanker om andre, der fremtræder som ofre, end spidserne i dansk erhvervsliv, der virkelig kan hulke over deres hårde skæbne.

Heinrich R. Jørgensen

Universiteter har kun én eksistensberettigelsen. At være et rum, hvor kritisk tænkning kan trives og blomstre. Uden et sådan fælles rum for kritisk tænkende, er der heller ikke basis for nogen civilisation (på sigt).

Men den tidligere regering forbød kritik, i en grad at de facto forbudet er intakt, og de lærde og opvakte personer de burde have været kritiske af princip, har vist sig at være duknakkede opportunister og fedtspillere.

Få dog lavet universitetsloven om, og stik alle de ryggesløse der svigtede en fyreseddel. Der skal åbenbart nye kræfter til. Nogle der ikke lader sig korrumpere og kue så let.

Frej Klem Thomsen

Genialt billede med "High Noon"! :-)

Kan nogen iøvrigt forklare, hvorfor i al verden et universitet sidder med aktiemajoriteten i Cheminova eller andre virksomheder?

Nic:

Fra firmaets hjemmeside:

I 1944 forærede virksomhedens ejer samtlige aktier i selskabet til Aarhus Universitets Forskningsfond, der var oprettet med det ene formål at formidle økonomisk udbytte fra selskabet til forskningsmæssige formål på universitetet.

http://www.cheminova.dk/dk/cheminova/historie/

og:

Danmarks Naturfredningsforening:
Rektor er født formand af bestyrelsen

http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=7274

Der er vist noget med, at Henry Ford udtalte, at han var ligeglad med farven på hans biler, bare den var sort.

Med denne historie bag sig kan universitetsledelsen også sige, at der er fuld ytringsfrihed for de universitetsansatte, bare de siger det samme som ledelsen selv. ;-)

Hanne Gregersen

@Hansen
Vi er ikke enige...... der skal altid tændes en alarmklokke, når nogle tuder over deres egen situation, og den dimension glemmer nærmest alle (skræmmende så endimensionel opfattelse, der bliver lagt for dagen !)i det her debatforum. Det kunne jo være Universitetets repæsentanter har en lidt anden udlægning......

Denne sag er mere entydig en Koldau-sagen, fordi der ikke er nogen tvivl om Mette Jensens embedsførelse. Det handler entydigt om ytringsfrihed.
Til Politiken har Lauritz B. Holm Nielsen sagt: "Jeg mener, kritikken er ubegrundet. Jeg har utallige gange opfordret til åben og kritisk debat, jeg deltager gerne selv i den og jeg har ikke oplevet, at medarbejdere eller studerende har holdt sig tilbage."
Den slags udtalelser er rent blålys. Sagen står jo sådan, at menige medarbejdere ikke har nogen formel indflydelse. Toppen er enevældig.
Hvis vi nu tænker os et emne, hvor Århus Universitet´s interesser og samfundets interesser ikke er sammenfaldende, så kan det være at en menig forsker med sin kritik forsøger at gavne samfundets interesser. Hvis vedkommende så holder kritikken internt, så bliver vedkommende bare jordet, for der er ikke demokrati, og ledelsen kan bare afvise det, der ikke er dens egoistiske interesse.
Princippet om, at kritik kun må foregå internt på universitetet, er derfor ensbetydende med, at samfundsrelevant kritik ikke må komme frem.
I Cheminova-sagen er universitetets interesse at score penge fra virksomhedens drift. Men som dansk samfundsborger må man skamme sig over, at pengene tjenes på en måde, hvor arbejdere i latinamerika bliver syge eller dør af at håndtere sprøjtemidler uden tilstrækkelig sikkerhed.
Lauritz B. Holm Nielsen har igennem mange, mange år holdt hånden over Cheminovas kynisme vendt mod mennesker og natur - givetvis fordi han selv scorer penge på det. Det er for mig at se en form for ondskab, som ikke kan undskyldes. Den mand er en slyngel hvad det angår.
Dette har ikke nødvendigvis noget med styrelsesloven for universiteterne at gøre. Holm Nielsen har holdt hånden over Cheminova i mange mange år. Men styrelsesloven gør det mere klart end før, at ytringsfriheden er suspenderet. En person som Mette Jensen kunne tale frit, dengang hun blot var ansat i DMU. Men da DMU blev lagt ind under universitetet, kunne hun ikke længere tale frit.

@ Thomas Dalager
Du har ikke fattet en disse.
Mette Jensen tuder ikke over sin egen situation. Hun har ikke nogen stilling at forsvare længere.
Hun fortæller i meget meget pæne og moderate vendinger, at samfundsrelevant kritik bliver holdt skjult, og at de fleste medarbejdere ikke tør sige deres mening af frygt for at blive fyret, hvis de gør det.
Hun beskriver således, at situationen er lige som i et diktatur (eller rettere, der er faktisk tale om diktatur).
Hun beskriver ganske stilfærdigt og uden følelsesmæssige appeller, at styrelsesloven for universiteterne (og det er ikke kun Århus Universitet) forvaltes på en sådan måde, at ytringsfriheden m.h.t. samfundsrelevant kritik er suspenderet.
Det er et stort og væsentligt problem for samfundet. Mette Jensen kan sådan set være lige glad. Hun har blot vist større moralsk pondus end hendes kolleger. Men samfundet kan ikke være ligeglad.
Erfaringen fra f.eks. Østeuropa er, at hvis kritik undertrykkes, fører det til sidst til at samfundet bryder sammen.
Jeg tror godt man kan forudsige, at når kritik undertrykkes så massivt, som det sker på universiteterne, så vil det på sigt føre til, at universiteterne eller forskningen bryder sammen.

Informations journalist Jørgen Steen Nielsen skrev i 2007 efter TV uds. Made in Denmark:

"EFTER CHOKKET over TV-udsendelsen er det værste såmænd ikke, at forskningsfondens formand fastholder den arrogante afvisnings-politik, som længe har været virksomhedens.
Havde han set anderledes på tingene, var der vel for længst gjort noget ved Cheminovas stil og dispositioner.
Det egentlig rystende er, at man i Aarhus har et helt universitet af dannede, oplyste mennesker - forskere, studerende og teknisk-administrativt personale - som i den aktuelle situation slår blikket ned og holder kæft.
Godt nok modtager forskningsfonden årligt omkring ti millioner kroner fra Cheminova, og godt nok er 2-300 af Aarhus-forskerne bevillingsmæssigt afhængige af fonden, men at det virkelig skulle kunne få hele den stedlige intelligentsia til at tie i en så alvorlig sag som denne, er ubegribeligt.
Er det konkurrencemæssige pres på danske forskere og kampen om forskningsmidlerne virkelig blevet så intenst, at det helt har borteroderet standens evne til moralsk refleksion og reaktion?
Har Cheminova-giften i den grad forgiftet ånden på stedet, at selv de studerende deltager i rektors byggen vognborg om den gifteksporterende virksomhed?"

http://www.information.dk/11125

Se dog denne artikel året efter i Videnskab.dk hvor Cheminova siger, at den har en ny og mindre farlig version af insektgiften methyl parathion liggende frisk på tank.
http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/cheminova-har-uskadelig-gift-pa...

Glemte lige et link tilbage fra The Parathion Disaster in Mississippi i 1990'erne: http://www.pmac.net/panup2.htm

Og

"Problems in the US
Recently, there have been a number of important US prosecutions involving methyl parathion. Over 1,500 homes and businesses in Mississippi and Ohio were sprayed with methyl parathion by unlicensed operators. Methyl parathion is not permitted for use indoors in the US. The authorities had to relocate over 1,100 people in temporary accommodation, and clean up costs could reach US $50 million. In addition, local vets reported deaths of household pets due to methyl parathion exposure(29).
These events led the US EPA to cancel the registrations of emulsifiable concentrate formulations. These came into effect on 30 April 1997, following a voluntary agreement with the US registrants, led by Cheminova. Cheminova is to carry out a public education programme on the proper use of the insecticide. "

http://www.pmac.net/panup2.htm

Hanne Gregersen

@Kåre

Med al respekt kunne det jo være, at du ikke har fattet en disse (altid dårlig stil at hævde det om andre debattører).
De videregående læreranstalter trængte virkelig til en professionalisering af deres ledelser, da det blev vedtaget. Der sad folk uden det mindste sans for økonomi og ledelse og forvaltede milliarder af offentlig kroner, hvilket var dybt problematisk.
Jeg har som sagt intet mod Mette jensen, men min generelle kommentar om, at man skal være på vagt, hvis fortællinger har en snert af "det er synd for mig og ledelsen er dumme", er stadig lige valid.

Over and out.

Nej, det gjorde de fan'me ikke, Thomas Dalager. De trænger til nu som altid at have så LIDT ledelse som muligt, og det gælder såmænd også de fleste virksomheder.
Ledelse er FEDT! Og hvis der er noget sted, den økonomiske ekspertise har hjemme, så er det altså på et universitet. Al ekspertise findes indendøre dér.

Hanne Gregersen

@Hansen
Fornemmer, at du ikke har det godt med ledelse ---- jeg har ellers mødt en del rigtigt gode skoleinspektører, som udviste sublim skoleledelse :o)